Hvorfor hvorfor!

Studmed debat
61

Et kort indskud i debatten omkring nummertrækning, så synes jeg at lodtrækning er (og nok bliver) den mest retfærdige løsning. Eneste forslag som jeg synes ville være lidt mere reelt, ville være at det nummer man får “fastholdes”. altså uden mulighed for at sælge/bytte osv. På denne måde ville “en jyde” der trak nr. 1 få sin første prioitet, men uden mulighed for at bytte (bare fordi han kan få et yderamt uden problemer med et ringere nummer)… På denne måde tror jeg at man kunne gøre det mere muligt for kbh’ere at blive på øen/lolland/falster, da jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig at fynboer el. jyder ville vælge falster af sig selv, og på denne måde udligne lidt (når man nu ikke kan sælge)…

ved ikke om det overhovedet er muligt - blot en tanke :slight_smile:

Mht. de folk der har fået et dårligt nummer, så er jeg helt enig i det er noget værre møg - men man har vidst det fra start, og man må se det som en del af den million-dyre uddannelse, som man får gratis - derfor må man, efter min mening, bide i det sure æble og så tage det med. Det er jo heller ikke alle der kom ind på det universitet, de havde som 1. prioitet.

62

Kære Pernole

Jeg beklager meget, at du føler, at det er blevet en personlig hetz. Det har ikke været min hensigt. Din tone blev på et tidspunkt lidt personlig, så jeg tillod mig den fejl at tro, at du gerne ville tage debatten på dette plan også. Jeg kan sagtens både forstå og sætte mig ind i den situation, som børnefamilier kan komme i. Det er ikke rart, vil jeg gerne medgive.

Dette er tilsyneladende et holdningsspørgsmål, hvor jeg mener, at man i rimelig grad bør forsøge at tilpasse sig sine omverden og de vilkår, der ligger i det, og ikke forsøge at gøre det omvendt. Det er meningsløst at lave om på et dårligt system på grundlag af, at nogen er kommet eller kan komme i klemme, når ændringen betyder, at nogle andre kommer i klemme. Der er så tilsyneladende også forskellige grænser for, hvad hver enkelt synes er rimeligt at skulle tilpasse.

Uanset hvad, Pernole, så er vi lodret ueninge i, at der skal ændres på den nuværende ordning, al den stund ændringen ikke vil medføre bedre forhold for flere end lige nu, og det vil en regionsordning ikke. Den er iøvrigt også forkastet indtil videre.

Der er masser af mennesker, der flytter i dette land, selvom de har børn. Det kan rent faktisk godt lade sig gøre. Nogle gange kan man have fordel af at se mulighederne frem for begrænsningerne og forholde sig bare lidt positivt.

Som alternativ til den nuværende ordning vil jeg til stadighed forslå at lade der være fri søgning med garanti. Jeg tror dog ikke, at det vil løse problemet for KUs studerende med børn. Der er studerende med mere 1 års vikariat erfaring og flere forskningsprojekter, så de bliver da svære at konkurrere med. Jeg har svært ved at forestille mig, at ret mange med børn vil kunne matche det. Hvis det postulat holder vand, vil det muligvis endda betyde dårligere forhold for studerende med børn, hvad angår turnus. Men det er stadigvæk mere retfærdigt, da det trods alt er parametre, som den enkelte selv har haft indflydelse på.

63

[quote]Til alle dem med børn kan jeg dog ikke se hvordan denne løsning skulle være en fordel. Har I tid til at læse endnu mere og forske under studiet? Risikerer man ikke bare at de københavnske børnefamilier netop må til provinsen ? Uhensigtsmæssigt.
[/quote]

Enig Spurs_hot, kan ikke se hvordan det skulle hjælpe børnefamilierne.

Han forholder sig da bare realiteterne!! Det er da et sats at købe hus og stifte familie. Hvis man ikke ser det som en mulighed at flytte til den anden ende af landet for at tage sin turnus. NÅR man nu ved, at det er hvad man kan risikere, med den nuværende turnus ordning.

[quote]Men jeg savner faktisk nogle gode argumenter for at bevare ordningen, som den er. Det lyder som om, at ikke alle synes, den bør ændres. Det ville være fedt også at høre lidt argumenter fra den anden fløj Wink
[/quote]

Tror ikke der er mange, som ikke vil være med til en ny turnus ordning, hvis den kunne gøre det mere lige for alle. Så det er vel nærmere dem der imod den nuværrende ordning, som det kunne være fedt at få nogle argumenter fra, om hvordan man kan gøre det lige for alle
:wink:

64

Hej!
Jeg tror ikke, det er korrekt, at turnus skal være gennemført senest 5 år efter embedseksamen.
Jeg har i hvert fald hørt om en læge, der efter embedseksamen fulgte med sin mand til udlandet. Der blev hun ca. i 10 år og var vist mest medfølgende hustru. Så fik hun lyst til at bruge sin uddannelse, og nu er hun vist glad og tilfreds med en stilling i psykiatrien efter at have taget turnus. Sådan forstod jeg i hvert fald forløbet.
Såvidt jeg har forstået så kan man altid taget turnus.
Problemet er ikke hvor lang tid der er gået efter embedseksamen? -
men det at opnå en turnusstilling.
Det er ikke umuligt at få en chance mere i DK - men det er svært.
Men så er der Sverige eller Norge.
Så hvis det føles helt umuligt familiemæssigt - så kan man jo satse på ovenstående.

Jeg læste alligevel i Dagens Medicin, at der for rigtig mange specialer går
hele 10 år!!! fra embedseksamen - ikke før speciallægeuddannelsen er endeligt i hus - men før den bare er PÅBEGYNDT.
Dertil skal så lægges 5-6 år til speciallægeforløbet.
Hvis vi antager at en ikke usædvanlig alder at tage embedseksamen i er
sidst i 20´erne, så vil mange alligevel være omkring 40 før de finder deres speciale og starter på det.

Så behøver jeg måske alligevel ikke føle, at alting skal gå så stærkt.
Så kan jeg være freelance-læge i psykiatrien indtil jeg har født alle de børn, jeg ønsker mig - og da alle prognoser siger, at der stadig vil mangle mange psykiatere om 10 år, så kan jeg stadig blive speciallæge i dette speciale blot med en masse vikariaterfaring bag mig?

Mon ikke jeg så kan lave en aftale om at få en turnusplads i et amt mod at ville arbejde i psykiatrien`?

Jeg leder bare efter en masse muligheder for at undslippe den sadistiske pisk, der efter min mening lægger i, at man SKAL tage turnus lige efter embedseksamen - for jeg har altså travlt med at stifte familie og vil gerne have en stor børneflok.

Er det jeg forestiller mig for urealistisk?
Jeg er da lidt heldig at have min primære interesse i psykiatrien - trods alt.
Mvh. Helene.

65

Jeg synes bare det kunne være interessant, hvis der var mulighed for at “snyde” systemet - gøre oprør imod turnuspisken - uden at man selv bliver taber i sidste ende.
For jeg er næsten helt sikker på at INGEN andre fag har så pervers en regel - at enten så gennemfører du turnus nu eller også trues du med, at din uddannelse er spildt.

Jeg har bare lyst til at gøre vildt oprør imod det pres.
Jeg har ellers altid kørt på og fulgt “reglerne”.
Men gider jeg gøre det resten af livet?
Jeg oplever altså ikke, at det altid er en fordel.

Jeg tænkte hele tiden under studiet - nu skal du bare blive færdig - så
bliver det bedre.
Men gør det det, hvis man bliver ved med at gøre det, der forventes?

Er min tankegang totalt taberagtig?
Måske hvis målet er at sidde som overlæge, Dr.Med. som 42-årig.
Men for mig er det vigtigt, at kunne få en stor familie og få en karriere.
Det er ikke svært at få en karriere, hvis man dropper børn eller kun får 1 eller 2. Det er heller ikke svært at få en stor børneflok hvis man dropper karrieren.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at man kunne få en del børn og stadig holde kontakt til faget for at have muligheden for et større karriereryk noget senere end traditionelt.

Jeg havde engang et vikariat i psykiatrien - overlægen som ikke var så gammel - måske omkring 40 havde 5 børn - hvoraf nogle var helst små
vuggestue, børnehavealder.
En anden læge var højgravid - ikke med nr 1, som jeg troede - men med nr.4.

Kan man få en stor børneflok, tage sig tid til børnene, arbejde deltids - og
så blive speciallæge lidt senere.
Hvis det alligevel tager 15-16 år for den gennemsnitlige psykiater , så er der vel håb?
Mvh. Helene

66

Kære Helene

Jeg er helt enig med dig i, at det er forrykt, at vi bliver tvunget til turnus lige efter studiet. Der er naturligvis indlysende fordele ved det, idet man så kommer i gang, mens ens viden er mest present. Men alligvel synes jeg, at det bør være muligt at tage turnus på et senere tidspunkt. Det kunne være ved, ligesom de udenlandske læger skal, selv at stykke sin turnus sammen og får den godkendt. Hvis de blive gode nok læger af det, gør vi jo nok også.

Hvad angår børn af læger, er det mit indtryk, at det bestemt ikke er ualmindeligt med store børneflokke. Jeg har sågar mødt en med mere end 10 børn (tror det var 12). Det kan da sagtens lade sige gøre. Bare gør det.

67

Alligevel er jeg lidt tilbøjelig til at tænke, at jeg enten må begrænse børnefødslerne eller begrænse mig til en anden karriere end lægefaget.
Måske er de læger, der har mange børn, mest undtagelsen der bekræfter reglen?
eller hvad?
H.

68

Det tror jeg såmænd ikke, at de er. Men ligesom for alle familier med mange børn vil det da kræve at man indretter sit liv efter det. Det er ikke realistisk at have den onde lægekarriere med masser af ekstratimer og forskning i fritiden, med mindre der er en hjemmegående. Det kræver planlægning og iøvrigt også accept af, at børnene ikke altid er i centrum. Men sådan er det jo for alle store børnefamilier.

Min søster har 4 børn (ikke så vildt mange men alligevel), og hun passer et fuldtidsstudium, mens hendes mand passer sin vognmandsforretning. Det går da ganske udmærket, omend jeg nok synes, at der er rigeligt med liv i deres hus. Jeg kan jo heldigvis gå min vej, når der er for meget støj :wink:

Go for it, Helene. Få dig et dejligt fodboldhold med unger samt en karriere. Naturligvis kan du det. Det ser sikkert fuldstændig uoverskueligt ud lige nu, men du vil blive overrasket over, hvad der kan lade sig gøre, når først man står i det. Det kender du da også en hel del til som tidligere medicinstuderende.

69

Hej Dr. Evil!
Det med børnene er nok første gang i mit liv, jeg har oplevet noget, jeg virkelig, virkelig gerne ville.
Så jeg tror ikke, jeg kan lade være med at få et par børn mere - eller hvad
det nu kan blive til.
Men den læge som havde 10-12 børn - var det så ikke en mand?
En mand kan jo i teorien få 12 børn uden, at have haft en eneste orlovs eller fraværsdag.
Jeg synes det er irriterende, at jeg som ellers er gammel feminist nu lader mig overrumple af min livmor.
Men den dvs. min biologi og min forundring over hvor fantastisk det er at være medskaber af et nyt liv - er meget stærkere end min trang til at bevise, at jeg kan rykke ligeså hurtigt i karrieren som mine mandlige medstud.
Det irriterer mig for vildt et eller andet sted.
Men det at blive mor er så stort et under og mirakel.
jeg må indrømme, at det trækker rigtig meget lige nu.
Derfor ville jeg ønske, det kunne blive en acceptabel karrierevej at være på deltid de første mange år efter embedseksamen.

Men når jeg tænker alle de her tanker om, så tænker jeg også, at det måske er for urealistisk.
Men jeg tror nok, jeg får børnene - om biologien vil - indtil videre er det gået fint ;0))
Jeg kan bare efterhånden godt blive lidt bekymret for min karriere.

Men jeg kan ikke rigtig lave om på, at jeg sætter karrieren som 2. prioritet.
men alligevel så har jeg det lidt dårligt med det.
For jeg føler et eller andet sted at jeg svigter feminismen.
Problemet er bare, at jeg synes hele systemet er jo bygget op som om man aldrig skulle have børn - og hvis man ikke kan lade være på trods af utrolig stor viljestyrke;0)) - så højst 1-2 styks og så hurtigt videre i karrieren.

Jeg håber det i fremtiden - måske affødt af den massive fødestrejke som sætter tydelige spor i det meste af Europa og mange andre steder i verden .at det i fremtiden da vil blive nemmere at få børn under studietiden og i
den tidlige karriere.

Sådan som det er nu, så er det hårdt - for da systemet er baseret på mænds biologi - så vil det altid føles som en over fingeren at få børn?
Eller hvad?
Hvis man kunne arbejde deltids som noget naturligt - så ville jeg ikke have noget problem. Så ville jeg ikke skulle til at overveje om jeg skal være læge eller om jeg skal have flere børn.
mvh. Helene.

70

Jamen, Helene dog. Feminismen er da helt passé. Det er da meget muligt, at vi mænd qua vores køn har nogle bedre karrieremæssige muligheder, men så har vi heller ikke glæden ved at bære og føde børn!!!

Lad dog være med at belymre dig og sætte dine egne begrænsninger. Følg dit hjerte, få en masse børn og tilrettelæg selv din karriere, så den passer ind i dit familiemønster. Det bliver skide svært og hårdt, men det kan blive et lykkeligt liv fyldt med glæde og børn

71

Jeg ved nu ikke rigtig, hvor mange ændringer, der bliver foretaget uden at det på en eller anden måde, vil glæde nogen og skuffe andre. Men selvom det er en god tanke at gå efter (hvorfor det jo netop også har taget så mange år indtil videre), så synes jeg godt, at man, pga de mange års endeløs diskussion, kan lave en “midlertidig” ordning, der samlet set gør det lidt bedre end ellers, indtil et endelig resultat foreligger. Selvom midlertidige løsninger helst er at undgå, så er der ingen grund til at trække pinen længere end nødvendigt, når nu de fleste tilsyneladende er imod ordningen.

Måske jeg har misforstået det med den frie søgning (eller der er forhold omkring det, som jeg ikke ved om), men jeg kan virkelig ikke se, hvordan det skulle medføre bedre forhold for flere end nu; uanset den frie søgning, så er det vel de samme pladser i de samme yderområder, der skal besættes. Grundlaget for hvordan pladserne skal fordeles er vel bare en anden, hvor det er nogle andre (de mindre dygtige) det går ud over, hvilket du i det øverste citat skrev, du netop ikke går ind for.
Eller har jeg eventuelt overset noget??

Er der i øvrigt nogen der ved, om man i den nuværende revision af turnusordningen, hvor man bl.a. ser på varigheden af turnus, også ser på fordelingen af pladserne, som vi her debaterer?

72

På den ene side, så synes, jeg at der - især i turnusordningen og i det hele taget skal tages enormt meget hensyn til forældre fremfor singler eller par uden børn.
På den anden side, så er jeg også bange for, at jeg kan komme helt derud, hvor jeg er med til at skabe et billede af især kvinder, som om de slet ikke dur til noget på arbejdsmarkedet så snart, de har nået en vis alder og opdaget, hvor meget børn betyder.

Jeg kan finde masser af eksempler på kvinder der har fået børn og klaret karrieren.
Det jeg bare er i tvivl om, det er så, om de inderst inde synes det har været ofrene værd.

Jeg læste et interview med en af de få kvindelige professorer - som også er mor til 4 børn. Hun sagde, at en af de ting, hun gerne ville have gjort anderledes var at hun ville have taget et stort lån efter embedseksamen -
i stedet for at arbejde rigtig meget - så hun havde haft mere tid til børnene.

Når hun som er så succesrig - en stor internationalt anerkendt succes - siger sådan - ja så bliver jeg i tvivl.
Nu er jeg vist ved at bevæge mig ud over emnet.
Men problemet er jo, at sådan som turnusforløbet er - og speciallægeforløbet - ja al den tid hvor man er yngre læge og dermed under uddannelse, så skal man automatisk arbejde fuld tid.

Og især turnus er da problematisk - fordi der er så ufatteligt meget tvang her.
For år tilbage måtte man så ikke selv om hvornår man tog turnus?
Altså al den tvang - den er da ikke naturlig.
Jeg kan i hvert fald godt blive i tvivl om den ikke bare medfører at sådan en som jeg, der er vild med tanken om en stor børneflok så bare bliver presset ud - i stedet for at blive presset fremad.

Mvh. Helene.

73

Hej Dr.Evil!
ja jeg giver dig ret - feminismen i dens oprindelige form er passé.
Jeg var glødende feminist lige indtil jeg fik mit første lille duftende, lækre barn i armene - fra da af så var jeg sgu ret ligeglad.
Jeg ville bare være mor og ikke gå glip af alt det fantastiske.
Så jeg har da også tænkt mig at følge mit hjerte.
Men der er alligevel en feminist i mig, der bliver ved med at ville noget med min hjerne også.
Så jeg kunne tænke mig noget helt nyt - yt med feminismen - yt med ligestillingstvangen - og ind med en ideologi, som har fattet, at vi er to køn og især når der skal sættes børn i verden - er der faktisk ret stor forskel.

Nå undskyld hvis jeg igen går ud over emnet.
Men hvis ikke den forbandede turnusordning var så meget forbundet med tvang - så ville alting være så meget nemmere for mig.

For jeg bliver jo alligevel glad, når der er en kvinde der har opnået en hel masse - sidder som ledende overlæge eller professor - og oven i købet har fået 4 børn.
Men undskyld måske er det her et helt nyt emne.
mvh. Helene

74

Jeg synes nu alligevel, at der er noget galt med forholdene, når man i den grad hentyder, at hvis man stiftet familie tidligt; inden man begyndte at læse til læge; ja så skal man afskærmes fra at vælge lægestudiet, hvis man ikke vil tage det sats at risikere at blive revet væk fra sit hjem. Det er da en mærkelig måde at rekrutere nye lægestuderende på.

Men som alle andre vel gør, må jeg nok bare nøjes med at sætte mig og krydse mine, min søns og min mands fingre for, at jeg er heldig nok til at trække et rimeligt nummer. Der er trods alt mange år endnu. 8)

75

nå jo Dr.Evil!
jeg glæder mig også over, at jeg har fået lov at være den der kan bære og føde børnene - hvis det kommer til at koste nogle karrieremæssige ulemper - også i sidste ende - så ville jeg alligevel ikke bytte.
Det jeg kunne tænke mig det var bare -at systemet - også turnus og hele speciallægeforløbet blev tilrettelagt sådan, at man kunne følge med uden at føle stor splittelse mellem familie og job. For så ville jeg blive færdig - det ville tage sin tid - men jeg ville hele tiden være i gang - istedet for som nu, hvor jeg ikke ved, om jeg tør genoptage turnus.

For sådan som det var sidst - 50-60 timer - ikke hver uge - men alt for tit -
det er en stor pris at betale.
Mon ikke det vil blive anderledes med overvægten af kvindelige studerende?
Men hvor længe vil der gå?
Mvh. helene

76

Fordelingen af turnuspladser indgår ikke i de nuværende revisionsforslag.

Jeg er da alt andet for en ordning, hvor alle bliver glade. Det vil alle ikke ved fri søgning, men det vil gøre det mindre tilfældigt, hvor man kan komme hen i turnus. Så er der nogle andre, der kommer i klemme, så jeg kan ikke se, at det overordet set skulle blive en forbedring i forhold til nuværende. Men som sagt mere rimeligt, måske.

Det er helt korrekt, at de i hvert fald mange er utilfredse med den nuværende ordning, men det er jo ikke ensbetydende med, at en ændring vil have mange tilhængere. Regionsfordelingen vil sandsynligvis møde modstand i såvel Odense som Århus, og så vil det forslag jo falde (hvilket det jo så også er).

Hvis vi kunne finde en ordning, der vil møde bred opbakning, stiller sagen sig jo anderledes, men regionsfordelingen skal vi nok ikke regne med, det bliver. Jeg tvivler ligeledes stærkt på, at fri søgning vil finde bred opbakning.

Et forslag kunne være, at man ikke vælger amt men direkte sygehus. Det vil muligvis gøre det lidt bedre for nogle enkelte med dårlige numre. Dertil kunne sst jo stoppe muligheden for at bytte pladser, således de (få, vil jeg tro), der spekulerer i salg, vil blive tvunget til direkte at søge der, hvor de helst vil være. Forslaget vil muligvis bringe en smule forbedringer, men det vil jo ikke ligefrem revolutionere det nuværende system.

77

Det er da bestemt en begyndende løsning - for det er da også lige meget om det er revolutionerende - bare det er en forbedring af de nuværende forhold. Små skridt har også ret. Og netop at sætte en stopper for muligheden i spekulation af amtsvalg er da en løsning, som ingen kan sætte sig imod.

For at hoppe med på den sideløbende debat, kan jeg også kun sige, at jeg er helt enig med Helene - jeg gider ikke arbejde hverken 50 eller 60 timer om ugen. Hvordan fanden skulle jeg så få tid til at bruge alle de surt-tjente penge :mrgreen:

78

Hej
Jeg er forundret over, at ingen har skrevet og fortalt mig, at det er totalt urealistisk at drømme om store børneflokke OG en eller anden form for lægekarriere.
Dr.Evil tak for din opbakning! Det bliver rigtig, rigtig hårdt arbejde - er det allerede - men alligevel så tillokkende at få lov at prøve det hele igen.
Altså hele forløbet med at skabe nyt liv.
Nu har jeg også lyst til at komme ud at arbejde, er begyndt at indse at andre kan passe mine børn, og det oven i købet kan være godt for dem, at få de relationer. Måske med en au-pair pige det hele kan lade sig gøre.

Pernole - jeg savner netop, at man selv har indflydelse på, hvor meget man ønsker at arbejde.
Det er jo så forskelligt. Nogle vil gerne arbejde rigtig meget for at få erfaring, få tjent en masse penge, andre vil hellere leve på 2.-3. klasse materielt set og så få tid til børn osv.
Men igen - jeg tænker hele tiden, at jeg ikke passer ind i lægemiljøet.
Det gjorde jeg måske nok før jeg fik børn. Der ville jeg jo syntes det var eksotisk at blive sendt rundt i landet, for ikke at sige verden. Og at arbejde rigtig meget og rigtig hårdt - det har jeg altid godt kunnet lide.
Der er en intensitet over det at arbejde hårdt, som jeg synes er livsbekræftende. Jeg tror aldrig jeg skal rigtig pensioneres - jeg vil hellere arbejde indtil jeg ikke kan mere - hverken leve eller arbejde.
Men mit ømme punkt er bare lige det med børnene. Der kan jeg rammes rigtig hårdt.
Men måske har Dr.Evil ret - jeg og andre finder en løsning henad vejen.
Jeg ville bare ønske den løsning allerede var der - så vi ikke alle skulle gå rundt hver for sig og være i tvivl omkring børn og karriere.

For selv om det her handler om turnus - så handler det vel lige så meget om kombinationen turnus OG børn.
Man kan jo sagtens have et kæresteforhold på afstand i et stykke tid.
Men det kan man bare ikke rigtig med børn vel?
mvh. Helene

79

[quote=“Helene78”:8utfuebj]På den ene side, så synes, jeg at der - især i turnusordningen og i det hele taget skal tages enormt meget hensyn til forældre fremfor singler eller par uden børn.
[/quote]

Hvorfor dog det? At man fravælger at videreføre sin arvemasse skal vel ikke stille en dårligere i turnus/jobsammenhænge.

Det burde da netop være singler/ folk uden børn der burde have fordele, da man må formode at disse er mere fleksible med hensyn til skæve arbejdstider, overarbejde og lignende.

Der er som regel en sammenhæng mellem evnen til at yde, og retten til at nyde.

80

[quote=“koch”:216xwys1]
Mht. de folk der har fået et dårligt nummer, så er jeg helt enig i det er noget værre møg - men man har vidst det fra start, og man må se det som en del af den million-dyre uddannelse, som man får gratis - derfor må man, efter min mening, bide i det sure æble og så tage det med. Det er jo heller ikke alle der kom ind på det universitet, de havde som 1. prioitet.[/quote]

SÅ dyr er vores uddannelse altså heller ikke! Den koster 300000 + SU.
Og nej, det kan godt være, ikke alle kom ind på deres 1. prioritet, men 1) Man søger vel ikke noget, man ikke vil…? 2) Man har MULIGHEDEN for at sige nej tak til den plads, man bliver tilbudt og istedet vente til næste år og søge igen. I forhold til turnus er der de forskelle at 1) Jeg kan ikke undlade at “søge” Ringkøbing Amt, hvis ikke jeg gider derhen og 2) Jeg kan ikke sige, når jeg bliver tildelt Viborg Amt, at det gider jeg ikke, og at jeg hellere vil vente til næste år og trække igen og se, om det så ser bedre ud!

[quote=“pernole”:216xwys1]
Jeg ved nu ikke rigtig, hvor mange ændringer, der bliver foretaget uden at det på en eller anden måde, vil glæde nogen og skuffe andre. Men selvom det er en god tanke at gå efter (hvorfor det jo netop også har taget så mange år indtil videre), så synes jeg godt, at man, pga de mange års endeløs diskussion, kan lave en “midlertidig” ordning, der samlet set gør det lidt bedre end ellers, indtil et endelig resultat foreligger. Selvom midlertidige løsninger helst er at undgå, så er der ingen grund til at trække pinen længere end nødvendigt, når nu de fleste tilsyneladende er imod ordningen. [/quote]

Det giver jo ingen mening!! HVIS man kan finde en ordning, der samlet set gør det lidt bedre end ellers, hvorfor skal den så kun være midlertidig??