Hvorfor hvorfor!

Studmed debat
81

Hej legebarnet!

Jeg forstår ikke rigtig, hvad du mener med “sammenhængen mellem evnen til at yde og retten til at snyde”?
Det er ikke for at provokere - jeg forstår det virkelig ikke. Hvad mener du?
Mht. det med at føre arvemassen videre - så er det jo netop IKKE pointen.
For som jeg tidligere har skrevet - måske andetsteds - så er det nul problemo at føre sin arvemasse videre i det her samfund OG fortsætte som om intet var hændt. Få en fed en karriere, en fed hyre og en fed hytte som stiger i millionværdi hver måned.
Det er jo det systemet gerne vil have, at vi skal gøre. Det er åbenbart godt for samfundsøkonomien og bundlinjen osv. Ja der må vel være en grund til at man kører den stil.
Som sagt alle kan føre deres arvemasse videre og så overlade børnene til professionelle - og fortsætte på arbejdsmarkedet som de ville have gjort hvis aldrig de havde sat et nyt liv i verden.
Det er alt sammen sat i system - så det kræver ingen indsats.
Det er nemt at blive biologisk forælder - altså netop at føre sin arvemasse videre.

Det jeg taler om er jo noget helt andet.
Jeg taler om, at være social forælder i modsætning til at være biologisk forælder.
Det er skidesvært at få lov til det i vores samfund - og især hvis man skal følge de uddannelsesklassificerede kompetencegivende stillinger i lægefaget.

Jeg kan godt lige at tænke lidt længere ud i tiden end bare lige til min egen næsetip.
Jeg tror - sgu - det er fandens vigtigt, at især også vi som er læger og ved nogle ting og burde kunne se nogle sammenhænge mellem f.eks. livsstil og sygdomsforekomst - tør gribe i egen barm - eller hvad man nu har som mand/far - og sige fra overfor nogle tendenser i samfundet.

jeg synes det er beklageligt, at der deltidskulturen på arbejdsmarkedet er ved at blive nedlagt.
For det er netop den kultur der ellers kunne retfærdiggøre at begge forældre tager en lang og god uddannelse og bruger den - på samme tid.
Efter min ydmyge mening.
At der så i vores fag aldrig har været en deltidskultur er så endnu værre…

Som et eksempel kan jeg bare nævne, at vi såvidt jeg har forstået da vist har verdensrekord i at lægge dræn i ørene på vores små danske børn.
Hvorfor? Kunne der være en sammenhæng mellem alle de kroniske infektioner i den tidlige barndom og det at alle mere eller mindre tvinges til at aflevere deres små børn i institution måske længe før børnene egentlig kan klare at være væk fra deres forældre.

Kunne man få indbygget noget fleksibilitet i turnussystemet - f.eks. deltid som en ret - så kunne mange forældre reducere pasningen af de små -
og så kunne vi som nation måske slippe at med nogle af de kedelige rekorder vi har - hvor det med dræn kun er en af mange.

Så det handler om meget, meget mere end at føre sin arvemasse videre.
Det kan enhver idiot nemlig finde ud af. Det behøver man ikke engang have en hjerne for at kunne;0))
mvh. Helene

82

relevanen i forhold til at snakke så meget om børn er jo, at det vel er der det helt store problem i forhold til turnus ligger.
Mange vælger klogt nok - endelig at få børn når de endelig har uddannelsen i hus. Men det kolliderer jo - nogle gange med et kæmpe brag - med turnuskulturen, hvor vi ifølge nogle gamle og meget maskuline kulturer forventes at kunne yde en meget stor arbejdsindsats.
Jeg ved som læge en hel masse om, hvor meget forebyggelse der ligger i at tage sig tid til sine børn, mens de er små. Amning giver endda permanent højere IQ. Alligevel gider systemet ikke differentiere mellem turnuslæger med børn og dem uden - gider ikke differentiere mellem ammende småbørnsmødre og forældre til halvstore børn osv.

Jeg savner, at man holder op med at lukke øjnene for de problemer, det medfører, at man på den ene side gerne vil have kvindelige læger - fordi de har vist sig at være dygtige - på den anden side, så gider man ikke tænke over, at kvinder har en anden biologisk cyklus end mænd.
Og derfor så passer vi ikke ind i turnusordningen.
Undskyld hvis der er nogen som har det fint med lange arbejdsuger og børn der skal passes fra halv 7 til 16 hver dag.

Hvornår gider man fra systemets side åbne øjnene for at turnus burde tilpasses nogle kvindelige biologiske grundvilkår?

Eller skal man så vælge ikke at få børn for at kunne blive læge?
Jeg ved godt, at masser af kvinder får børn og gør karriere.
Men jeg ved også, at mange har det af helvede til med det - inderst inde.
Fordi det naturlige tidspunkt for en kvinde at rykke karrieremæssigt nok ligger 10 år senere end for en mand.
Nu bliver vi jo også tilsvarende ældre i sidste ende - mere eller mindre.
Så hvorfor kan man ikke få den kultur differentieret.
Man er jo f.eks. ved at finde ud af, at man faktisk skal differentiere mellem kønnene i forhold til doseringer af medicin. Indtil videre har der bare været forskel mellem voksne og børn. Nu ved man, at der også burde være forskel på doseringer kønnene imellem. Prøv bare at tænke på hvor meget alkohol en mand kan tåle i forhold til en jævaldrende kvinde - begge af normal højde og vægt.

Det jeg mener, det er, at det er ufatteligt kynisk og virkelig at lukke øjenen for ting vi alle sammen ved at forvente, at man skal kunne føde børn - hvilket de fleste netop begynder på i tiden omkring turnus - og så følge med i turnusræset og de næste uddannelsesstillinger -
UDEN AT DET KOSTER.
Ok kan man så sige - det er så prisen. Men hvorfor dog det?
Man kunne i stedet tage og lukke øjnene op for, at der er et behov for at
man tager den viden vi nu har omkrng hvor vigtige de første år i et menneskes liv er for de resterende 80-90-100 år.

Kunne man lade forældrene få lidt fleksibilitet i denne periode - vi ved jo, hvor meget den rigtig omsorg i disse år kan forebygge - for resten af livet.

Jeg er så træt af at vide en hel masse ting - som læge - og så bare ikke kunne efterleve noget af det selv.
Mvh. Helene

83

Her kommer et mindre indspark i debatten, man kan tage med i overvejelserne.

At pendle mellem Kbh og Thisted med fly, såfremt man flyver tur-retur hver uge - fx fredag eftermiddag (afgang Kbh kl. 17 ank. Thi kl 1755) og mandag morgen (afg Thi kl 6.50 og ank Kbh kl 7.45), 52 uger om året.

Ifølge priserne på Flyvsmart er det 112.840 kr. Det er mange penge og derfor ringede jeg til dem. Jeg fik oplyst at der er pendlere som har fået prisen ned på ca. 1.200 kr for en returbillet. I så fald koster det ca. 65.000 kr om året at pendle en gang ugentligt mellem Thisted og København for en person.

Jeg har ikke sat mig ind i skattefordele/rejsegodgørelse med mere, men hvis man flytter til Thisted med sin familie, bør det være muligt for ægtefællen at beholde sit at arbejde i København. Selvfølgelig ikke uden omkostninger. Man må leve uden hinanden man-fre og der er sikkert mange andre ulemper, men et ulempefrit liv kan man desværre næppe forvente, når man vælger at blive læge.

Skal selv en skønne dag til Klippeøen med kone og barn.

84

Jo jo jo - jeg forstår udmærket, hvad du mener med det.
Men jeg er ikke helt med på, hvem det er, du mener, der yder?
Det er nu en gang sådan, at der skal fødes børn - børn er en investering i fremtiden; så selvom man da skal have lov til at vælge, så er folk der ikke får børn faktisk ikke altid en særlig god forretning; tværtimod. Og det er samtidig faktisk umådelig hårdt både at studere og passe børn på én gang (væsentlig hårdere end bare at skulle passe sit studie). Så hvis det skal passe med det, du skriver, ja så må det vel være sådan, at dem der får børn også er dem, der skal have lov til at nyde mest, da det at yde vel ikke kun er et spørgsmål om, hvor mange timer om ugen, man kan arbejde!!!

Så altså: Personligt har jeg ikke på noget tidspunkt udtrykt, at nogen skulle stilles bedre end andre - tværtimod mener jeg, at man bør behandle alle så lige som muligt. Men ud fra det du skriver, kan jeg altså konkludere, at børnefamilier skal stilles bedre end fx enlige…
Som mor siger jeg pænt tak for din forståelse :angle:

85

[quote=“Helene78”:3fmgf72g]Hej legebarnet!

Jeg forstår ikke rigtig, hvad du mener med “sammenhængen mellem evnen til at yde og retten til at snyde”? [/quote]

Hvis du fjerner s’et i starten af “snyde”, står der “nyde”, som jeg skrev.

Dermed ment at at jo mere attraktiv du er for en eventuel arbejdsgiver, det være sig i form af kompetencer, fleksibilitet o.l., jo mere øger man chancen for gode fra selvsamme…

86

@legebarnet - nu har vi heldigvis en arbejdslovgivning der beskytter mod selektering mellem farvede og hvide, mænd og kvinder og gravide og ikke gravide.

Med andre ord - du må ikke fyre en gravid fordi hun er gravid…

Så jeg synes det er noget underlig noget du snakker om…

Du er vist et legeBARN

87

Har tråden ikke taget en nærmest kynisk drejning i en diskussion om, hvem der “yder mest”? Og i så fald skal en række børneuafhængige parametre som arbejdstempo, intellekt etc. også inddrages.
Men for at færdiggøre mit indlæg, som efterhånden er noget tid siden, er det muligt at lave forskning, selvom man har børn. I Århus er forskningsåret et kæmpehit for alle børnefamilier, da det betyder 1 års orlov til 10.000 om måneden, forbindelser, en publikation som førsteforfatter og endelig en arbejdsuge på 37 timer (hvor man selv kommer og går) - hvad mere vil I have? Så til andre skeptikere - man kan godt have børn og være fremme i skoene på studiet på samme tid.

88

Ups! jeg opdagede lige, at jeg i al hast havde læst nyde som at snyde.
jamen jeg tror heller ikke systemet laves om, fordi arbejdsgiveren på kort sigt kan se nogle fordele i det.
Men tankegangen om at alt skal handle om udbud og efterspørgsel osv. og hvad kan jeg tilbyde arbejdsgiveren og hvad kan jeg forhandle mig til af fordele osv. - hvilket arbejdsmarked ville vi så få?
Der er jo en grund til at vi har en fagforening. Det er jo fordi, der gerne skulle være mere i relationen mellem arbejdsgiver og arbejdstager end blot “hvad kan du give mig - så får du noget til gengæld”.
Selv store internationale firmaer er ved at opdage, at moral og etik betyder noget. Mange begynder at profilere sig selv ved at prøve at forbinde deres firma og deres produkt med f.eks. miljøvenlighed, varetagelse af lokalmiljøets interesser også sociale aspekter i nærmiljøet osv.
Så nej arbejdsgiveren får ikke en masse økonomiske fordele eller andre fordele ud af at gøre det moralsk rigtige.
Men der er også en belønning i at gøre"det rigtige" - sat i situationstegn for ikke at komme til at lyde for frelst - men det er der!
Ikke alt kan gøres op i penge.
Men derfor kan det da godt være, at det i sidste ende skal være en politisk beslutning, hvor staten skal ind og give en økonomiske kompensation - lidt a la det man er i gang med i forhold til barselsfond osv.
Mvh Helene

89

Jo jo jo - jeg forstår udmærket, hvad du mener med det.
Men jeg er ikke helt med på, hvem det er, du mener, der yder?
Det er nu en gang sådan, at der skal fødes børn - børn er en investering i fremtiden; så selvom man da skal have lov til at vælge, så er folk der ikke får børn faktisk ikke altid en særlig god forretning; tværtimod. Og det er samtidig faktisk umådelig hårdt både at studere og passe børn på én gang (væsentlig hårdere end bare at skulle passe sit studie). Så hvis det skal passe med det, du skriver, ja så må det vel være sådan, at dem der får børn også er dem, der skal have lov til at nyde mest, da det at yde vel ikke kun er et spørgsmål om, hvor mange timer om ugen, man kan arbejde!!!

Så altså: Personligt har jeg ikke på noget tidspunkt udtrykt, at nogen skulle stilles bedre end andre - tværtimod mener jeg, at man bør behandle alle så lige som muligt. Men ud fra det du skriver, kan jeg altså konkludere, at børnefamilier skal stilles bedre end fx enlige…
Som mor siger jeg pænt tak for din forståelse :angle: [/quote]

Nu er der forhåbentlig ikke ret mange der får børn for at “investere i fremtiden”, langt hovedparten af alle forældre har vel valgt at at sætte poderne på jorden til egen glæde.

Hvis du har fået det ud af mit indlæg, at det gøre ting for egen glædes skyld, skal lignes med at yde, kan jeg godt afsløre at du har misforstået noget.

Jeg synes også at alle skal have lige muligheder, derfor øffede jeg over at Helene ytrede, at hun synes der i turnus/arbejdssammenhænge skulle tages mere hensyn til folk med børn, end folk uden. Kan ikke se at argumentet for at blive stillet bedre, skulle være børn.

En helt anden ting, er at det er ganske urealistisk, at tro det er foreneligt med at videreuddanne sig som læge, at opholde sig på samme bopæl i mange år. Der er der ikke andet for end at translokalisere sig lidt efter arbejdet i kortere eller længere perioder.

God pinse

90

[quote=“frold”:287ohx39]@legebarnet - nu har vi heldigvis en arbejdslovgivning der beskytter mod selektering mellem farvede og hvide, mænd og kvinder og gravide og ikke gravide.

Med andre ord - du må ikke fyre en gravid fordi hun er gravid…

Så jeg synes det er noget underlig noget du snakker om…

Du er vist et legeBARN[/quote]

Hvor er det lige jeg har nævnt noget om at fyre nogen? Det har jeg svært ved at genkalde mig.
Der blev diskuteret om visse skulle have fordele? ikke diskrimination.

Angående din sidste kommentar. Burde du ikke som administrator, prøve at forholde dig saglig, istedet for at blive personlig - øger ikke præcis sitets troværdighed.

91

Hej Legebarn!
jeg kender jo ikke dig - jeg ved ikke, om du har børn eller om du får nogen.
Men jeg vil bare gerne spørge dig - hvem skal passe dig, når du bliver gammel? Hvem skal tjene penge, så der er råd til at, du kan opretholde en jævnbyrdig levestandard, selv om du ikke længere selv kan yde (for at nyde)?
Det bliver jo nok bl.a. mine børn!
Da jeg gerne vil gøre, alt hvad jeg kan for at investere i mine børns opvækst - investere min tid - som jo egentlig er den eneste ægte ressource, vi mennesker har - så er det da mit håb, at den investering vil gøre børnene til empatiske, moralske mennesker, som bl.a. synes, at ældre mennesker skal have en god behandling selv om de ikke længere er i stand til at yde for at kunne nyde.

Så jeg gør ikke kun alt det jeg gør - føder børn, ammer dem og prøver at være til stede i deres liv - for min egen skyld.
Der er en højere mening med det.
Men igen - Hvem skal passe og forsørge dig når du bliver gammel?
Jeg vil mene, at det bl.a. bliver de børn jeg så møjsommeligt føder og passer på trods af kæmpe straf karrieremæssigt og økonomisk.
Mvh. Helene

92

Og jo legebarn er du ikke en mand? Det tror jeg umiddelbart.
Så på den måde, så er det at få børn for dig også noget, du sagtens kan tillade dig at se på som noget, man gør for sin egen glædes skyld.
Og ja det er en ufattelig glæde - men også så ekstremt hårdt arbejde, at det arbejdspres, jeg var udsat for i turnus er det rene vand ved siden af.
At gå på arbejde - selv lange, stressende nattevagter uden pause - er en forkælet luksustilværelse i forhold til at føde og opdrage børn.
Så jeg er lidt træt at det, hvis min bøn om mere fleksibilitet skal misforstås derhen, at jeg er et dovendyr, der ikke vil yde nogle ofre osv.
Jeg har altid været hårdtarbejdende og krævet meget af mig selv vil jeg mene. Men jeg har aldrig prøvet og kommer sikkert aldrig til at præve noget job, der var ligeså hårdt som at være mor.

Nå jo - men min oprindelige pointe den var jo, at for en mand er det et valg om man vil have børn eller ej. Man kan leve fint uden og fint med.
For en kvinde er det noget helt andet biologisk set.
Jo mere jeg læser om sygdomme og korrelerer det med vores livsstil - jo mere går det op for mig, at kvinder måske sat på spidsen - men alligevel -fødes med en tikkende bombe i relation til deres reproduktive organer.
Det er gået op for mig, at alt andet lige så skal kvinder faktisk helst føde børn - og gerne inden, de bliver alt for gamle (og ikke kun pga. fertiliteten) - de skal helst også amme i en længere periode.
Ellers risiskerer enhver kvinde at det reproduktive potentiale hun fødes med - hvis det ikke bliver anvendt til dets rette formål - faktisk forvandles til en tikkende cancerbombe f.eks - der for nogle kvinder blot tikker - for andre eksploderer som en mamma- cancer eller en anden cancer.
Det er naturligvis mere kompliceret end som så og multifaktorielt og alt det der.
Men alligevel.
I kulturer hvor kvinder føder børn tidligt, ammer længe og får mange børn
er f.eks. brystkræft en uhyre sjælden sygdom. En ægte raritet.
I vores kultur oplever vi nu nærmest epidemiske tilstande.

Alt dette bare som en reaktion på, at det med at føde børn kun er et valg - og at det kun er et spørgsmål om at nyde.
Nej,nej, nej - som lægeuddannet må jeg bruge min hårdt tilkæmpede viden om den kvindelige biologi her!
For en kvinde er det grundlæggende en biologisk nødvendighed - at føde børn - at lade være en en sundhedsmæssig risiko.

Derfor er jeg så træt af, at systemet - her det lægelige videreuddannelsessystem lader som om, der ikke er spor biologisk forskel på mandlige og kvindelige læger.
Men når det er sagt, så kunne jeg da også godt forestille mig f.eks. et lægeægtepar som begge valgte at gå på deltid i en periode.
For virkelig at kunne være tilstede som forældre.
2x30 timer giver 60 timers indtægt og ydelse tilbage til samfundet.
Det er vel ikke urealistisk.
Det sidste blot fordi, jeg hele tiden taler om moderskab osv.
Men jeg tror også mange mænd inderst inde har lyst til at få lov at være Far med stort F.
De er så bare endnu mere undertrykte end kvinder.
Nå jeg vil slutte nu. Men det at den ene part i et forhold kan tage deltid vil afhjælpe hele familien og også automatisk gøre det nemmere for f.eks. faren,. hvis det som oftest er ham der har fuld tid at komme hjem og være til stede med en ustresset familie.
2 fuldtidsjob betyder i mange tilfælde stress over hele linjen.
Eller er det mig, der er fordomsfuld. Modbevis det endeligt!
Mvh. Helene

93

Øh hvorfor skulle det ikke være foreneligt. Når vi ser bort fra den debaterede turnusordning, som de fleste i øvrigt gerne ser ændret, så ser jeg ærlig talt ikke noget argument for din påstand?
Hvorfor er det urealistisk at forestille sig, at man både kan studere og efterfølgende arbejde i eller omkring fx Odense?

(Angående din kommentar til Frold, som skrev til dig (tror jeg) med et glimt i øjet, så forstår jeg ikke, hvorfor du bebrejder ham at blive personlig, når netop din kommentar til ham, er så personlig.)

94

Hej legebarn og Pernole!
Jeg kan godt lidt forstå, at du bliver irriteret over, at moderatoren måske ikke er enig med dig. Jeg har selv prøvet det engang i et andet forum.
Men på den anden side - så skal moderatoren jo også kunne stå inde for det, han/hun skriver.
Du er som anonym - moderatoren fremstår både med foto og navn.
Det er nemt bare at skrive en hel masse, som man ikke ligger navn til.

Og til Pernole - jeg kender da mange, som ikke har flyttet sig en cm. efter embedseksamen.
De har en stor børneflok, har købt hus osv.
Det er ikke forbudt at være heldig.
Men det er da klart, at det er en satsning.
Jeg synes stadig, at der skal være en kompensation for at blive forflyttet til et yderamt mod sin vilje.
Da jeg læste holdt de f.eks. en stor middag med ophold på et fint hotel i Sønderjyllands Amt - vi blev vist rundt på sygehusene - fordi de gerne ville tiltrække læger.
jeg mener også, de på et tidspunkt tilbød at hjælpe med institution og arbejdsplads til medfølgende ægtefælle og børn?
Mvh. Helene

95

Øh hvorfor skulle det ikke være foreneligt. Når vi ser bort fra den debaterede turnusordning, som de fleste i øvrigt gerne ser ændret, så ser jeg ærlig talt ikke noget argument for din påstand?
Hvorfor er det urealistisk at forestille sig, at man både kan studere og efterfølgende arbejde i eller omkring fx Odense?

[/quote]

Hvis vi forudsætter, at du er interesseret i at blive eksempelvis i Århus hele tiden, så bliver det altså svært - måske umuligt. På et eller andet tidspunkt skal du have en 5 årig blokstilling. Disse er for nogle specialer ret svære at få (med mindre du vil være psykiater). Er du interesseret i intern medicin, vil der inden for hvert grenspeciale kun være ca. 1-3 stillinger pr. videreuddannelsesråd pr. gang. Af disse vil de ikke alle sammen være i Århus/inden for kørselsafstand fra Århus (måske kun 1 af dem). Det er således ikke umuligt, at de første 2 år tilbringes i Hjørring - dette er 3 timers kørsel fra Århus hver vej. Derfor skal du have sindssygt mange point for at få den ene stilling, der giver dig mulighed for at blive i Århus alle 5 år. Du kan selvfølgelig være heldig, men det kræver Ph.D, forsknings- og undervisningsaktivitet etc. Med andre ord skal de fleste af os indstille os på, at vi ikke kan blive i de store byer hele livet.

[color=blue]MG edit citatkode rettet [/color]

96

Bare lige en fodnote til Pernille80, det er bestemt ikke alle der synes turnus ordningen skal ændres. Måske kun her på studmed, man hører ikke noget herinde fra det tavse flertal…

97

Jeg kan ikke helt forstå de selvretfærdig og selvfede argumenter, der kommer om koner og børn…

Hvornår er det lige, at det er blevet en unaturlig ting at have kone/kæreste og barn, når man nærmer sig de 30 og er færdig med sin uddannelse? hvis det er sådan, at mange er i den situation, bør man så ikke også have et arbejdsmiljø og et turnussystem, der tager hensyn til det?

Man får mig aldrig til at sige, at kandidater med børn skal have lov til at vælge først - det strider mod alt hvad jeg tror på omkring lige rettigheder. Men der er slet ingen tvivl om, at systemet som det er nu er uegnet til folk med familie - og det gælder både i forbindelse med lodtrækningen og det efterfølgende vagtarbejde.

Derfor er vi og vores fagforening nødsaget til at arbejde på et system, der tilgodeser (ikke favoriserer!) læger med børn, for som det er nu, der er læger med børn reelt stillet ringere end andre - og så er det sådan set ligemeget, om “man selv har valgt det” eller “hele tiden har været klar over systemet”, eller hvad det nu er, der er blevet fremført af argumenter. Personligt ville denne diskussion være langt mere interessant, hvis folk kunne fremføre nogle konstruktive forslag til løsning af problematikken istedet for at sige “tør øjnene” eller “tuderi”.

I bund og grund synes jeg, at det er noget kynisk og uempatisk, at man ikke kan forstå, at folk med familie bliver pressede over deres turnus. Jeg beklager at måtte sige det, men i min bog er det et tegn på umodenhed - jeg husker det også fra mig selv, da jeg var ung og ildsprudlende - nu har jeg dog lært at se tingene fra lidt andre sider end min egen (jeg ved det - jeg lyder som et gammelt fjols! og det er jeg vel egentlig også…).

  • Mikkel
98

En måde hvorpå man kunne undgå lodtrækning, penge under bordet og besværlige flytninger og samtidigt får dækket alle yderområder:

Vi løfter i flok: Alle får garanteret tolv måneder i pendlerafstand fra deres bopæl (max 1½-2 timers transport) og skal derimod aftjene 6 måneder i et yderområde i løbet er deres turnus. Ingen bliver behandlet uretfærdigt, idet det er ens for alle (modsat nummerordningen).
Man slipper dog ikke for enkelte tudefjæs, idet nogen sikkert stadig ville brokke sig over de seks måneder i yderområder, men omvendt tror jeg aldrig alle bliver tilfredse uanset hvad løsning der måtte komme.
Spørgsmålet er mere om sådan en ordning ville kunne lade sig gøre i praksis.

99

Til mgybel: Hvor er jeg lykkelig for at have dig på debatten - det var i hvert fald et af de [color=red]mest konstruktive indlæg[/color], der indtil nu har været (og nej, det er [color=darkred]ikke ironisk [/color]ment). Stor cadeau til dig :stuck_out_tongue:

Til Simons: Jeg ved egentlig ikke rigtig, om jeg synes dit forslag er godt ellers skidt, men i hvert fald ved jeg, at det i det mindste er dejligt endelig at høre et [color=darkblue]løsningsforslag[/color]. Det er vel trods alt derfor vi debaterer. :stuck_out_tongue:

Til Nibjo02: Jeg aner ikke, hvor mange der er for ordningen, men det lyder på folk herinde, at de ikke rigtig mener, der er så mange af den art. Ikke desto mindre har jeg i et tidligere indlæg direkte opfordret fortalerne for at komme med nogle (gode) argumenter for at bevare den nuværende ordning. Dette er ikke lykkedes. Mon ikke der har været bare en enkelt fortaler forbi dette forum, hvis der er så mange af dem… Så jeg vil næsten vove pelsen og konkludere, at fortalerne måske bare ikke kan finde på nogle gode argumenter… :wink:

100

Det var da et fornuftigt forslag simons. Det ville være yderst rimeligt hvis det kunne gøres på den måde. Spm. er så bare, hvordan skulle man bestemme hvem der skulle længst væk, og hvor langt væk ville være nok til at have aftjent sin “værnepligt”?
Og nej det er ikke særlig konstruktivt at kalde folk for tudefjæs, osv. enig. Ej, heller er det en begrundelse for ikke at skulle gøre noget ved tingenes tilstand hvis man er utilfreds. Men det er rimeligt nok at pointere at vi er forkælede her i landet både som studerende og til dels også som færdige læger. Og nogen gange synes jeg altså det er rimeligt nok lige at få lidt perspektiv på tingene. Det må også være en del af at blive gammel og moden mgybel. Regner med at de fleste af jer ældre har rejst en del og måske mødt mennesker/kollegaer fra andre lande (her tænker jeg ikke USA, England.) Men f.eks tyskland, polen, Australien, sydamerika, ja hvad ved jeg. De kollegaer jeg har mødt, har absolut ikke haft mindre belastende arbejdstider eller forhold end mig. Tværtimod. Igen, jeg ved godt det ikke er et argument, for ikke at gøre noget ved forhold man ikke bryder sig om. Men jeg synes nu lige det er værd at skænke en tanke når man sidder og har ondt af sig selv. Fair nok, man skal have lov til at brokke sig, men lidt distance engang imellem synes jeg nu er ok.
Hvad angår vagttider. Så skal jeg til enhver tid gerne støtte forslag om deltids stillinger o.lign. Blot at det ikke bliver trukket ned over hovedet på mig, andre ligesindede. Jeg skal endda gerne tage de ubehagelige nv og andet. blot jeg får lov at beholde mine friuger. Jeg er nemlig svært begejstret tilhænger af friuger.