Vægtning af fagsnit hhv. uniTEST 2021

Hej, er der nogen der ved hvem der sidder med afgørelsen om vægtningen mellem fagsnit og uniTEST i kvote 2 fra 2021?

Jeg talte med en studievejleder i sidste uge, der sagde at ingen endnu kendte vægtningen, men hun regnede med at få besked om det inden sommerferien.

Jeg spørger fordi jeg selvfølgelig er personlig interesseret i hvordan det påvirker min chance for at komme ind, men også fordi jeg har nogle velargumenterede synspunkter på emnet, som jeg vil formulere i et skriv til pågældende instans.

Det er jo ikke sikkert de vil hverken læse det eller tage mine pointer med i overvejelsen, men jeg tænker ikke jeg har noget at tabe ved at forsøge.

Tak på forhånd :slight_smile: :hugs:

Hej Leeloo,
Jeg kan ikke svare på dit spørgsmål, men er meget interesseret i afgørelsen omkring vægtningen mellem fagsnit og UNItest. Hvilke synspunkter har du, hvis du altså vil dele dem på dette forum?

Hej viborgt, søger du selv ind næste år eller studerer du allerede?

Det er overvejelser om hvordan de to bedømmelseskriterier viser mere om præstation under pres hhv. og flid over lang tid.
Eller intelligenskvotient og hukommelse i beskyttet ramme (uforstyrret) overfor disciplin og prioritering (med alle mulige forstyrrelser).
Altså underforstået uniTEST først og fagsnit næst.

Alle kompetencerne er meget relevante for et universitetsstudie, men ulemperne ved at vurdere for meget efter fagsnittet er større end det modsatte, fordi:

  • mennesker ikke kan beskrives med tal, helt banalt
  • karakterer gives på baggrund af en meget subjektiv vurdering
  • forudsætningerne for opnåelsen af karaktererne er derudover meget blandede og anderledes for en gymnasieelev end en universitetsstuderende
  • herunder: gymnasieelever der ved hvad de vil og vælger ‘rigtigt’ fra starten har et privilegium, mens alle der ikke gør, eller søger ind med et ønske om at skifte branche står med en masse ulemper, fx at genoplæsning af karakterer forsinker den individuelle uddannelsesproces, koster en del, findes i begrænset udbud og skal passe sammen med arbejde, sideløbende.
    Hvem har så mest ret til at komme ind på drømmeuddannelsen?
    Dem der er bedst til at gå til eksamen, har haft den bedste familie- og boligsituation, hormonbalance, selvdisciplin, modenhed m.m. i gymnasiet og har villet det længst?
    Dem der arbejder målrettet for det senere i deres liv (måske først efter frontallapperne er vokset sammen), fordi de er blevet klar over de vil noget de endnu ikke er kvalificerede til, og måske økonomisk falder ned mellem to stole imens, af politiske årsager?

Tilbage på sporet:
-Ulemperne ved uniTESTen er at den er begrænset, både i tid og indhold - men 90 spørgsmål siger trods alt mere end 8-10 karakterer.
Tidsbegrænsningen er værst for dem der ikke leverer godt under pres - men det er jo ikke anderledes end eksaminer.
For dem er begge optagelseskriterierne noget skidt, men diskussion om hvor vigtigt det er at kunne som læge, og om det kan læres er en anden :wink:

I første omgang tænker jeg ovenstående argumenter, lidt anderledes formuleret, kan bruges til at argumentere for minimum en 50/50-vægtning, eller måske en overvægt til uniTEST’en - erfaringen fra odontologi og tidligere kvote 2-optag på medicin via fagsnit er jo også at fagsnittet bliver endnu højere end kvote 1-adgangsgrundlaget, hvis det er det eneste der tæller, og tilsvarende - må man formode - hvis det vejer for tungt.

Jeg synes dertil at det er vigtigt at slå et slag for minoriteterne, dem med andre kompetencer, modenhedspoint og/eller erhvervserfaring, som tidligere har haft bedre chancer via den nu afskaffede motiverede ansøgning.
Den motiverede er dog, ligesom en jobansøgning, svær for modtageren at vurdere; hvad er sandt og hvor er der smurt for tykt på? Ligeså vel som det igen bliver en meget subjektiv afgørelse der ligger til grund for optaget.

Derfor er uniTESTen på mange måder et godt kompromis, der i min optik bør tilskrives den største vægt, 60-80 %, synes jeg helt personligt.

Naturligvis synes jeg også dét fordi mit udgangspunkt er i minoritetskategorien, værende 33 år når jeg søger ind, og havende en kandidatuddannelse samt en del erhvervserfaring i baggagen.
Og fordi forbedringen af karakterer er svær at koordinere med mit arbejdsliv => uniTESTen er min bedste chance (og fordi jeg har grund til at tro jeg kan klare den godt).

  • Jeg er dog i tvivl om det personlige udgangspunkt er klogt eller uklogt at medtage.
    Det får nemt karakter af motiveret ansøgning og ukritisk tænkning, bias… Men whatever works

Der er jo dén politiske holdning at os der allerede har én uddannelse bør komme bagerst i køen fordi vi har haft chancen.
Ligeså vel som der er god grund til at tro vi faktisk kan klare en lang svær uddannelse, måske endda endnu bedre end mange, og blive bedre læger i sidste ende.

Så derfor er jeg så nysgerrig på hvem der sidder med afgørelsen - jeg forestiller mig et råd bestående af 10-50 mennesker (udfra råd jeg tidligere har siddet i), der jo også har hver deres bias, og måske er det muligt at påvirke deres beslutning eller erfare noget om bevæggrunde.
Jeg har i hvert fald lært at research betaler sig :wink:

Jeg har søgt ind i år, men pga. kvote 2-proceduren, så anser jeg mine chancer som minimale. Jeg skal sommersupplere, og derfor tæller denne karakter som et 0 i mit fagsnit :frowning:, hvilket trækker mit fagsnit en del ned. Krydser fingre for at jeg lige kommer gennem kvote 1, men har planer om at søge næste år, hvis det ikke lykkes.

Det er nogle meget velovervejet tanker du har dig. Det er svært at spå om hvordan det ender ud. Jeg tror dog personligt ikke, at man går helt fra UNItesten, da årsagen til ændringen er at man vil gøre det mere overskueligt for “kvote 2 - ansøgeren”, som søger flere forskellige uddannelser.

Nej, de går ikke fra den foreløbig, men vægtningen får betydning.
Studievejlederen sagde at så dyrt som det er at gennemføre uniTEST med så mange, tror hun ikke den bliver vægtet mindre end 50%, det er ikke for sjov :wink:

Men der må være en grund til at kvote 2-optaget ikke længere baseres 100% på uniTEST som de sidste få år - fx at man har set større frafald, dumpeprocent eller problemer med studiedisciplin blandt de der er optaget via uniTEST.
Det kunne være interessant at vide hvad grundene er; om det er nogle af de samme som jeg skrev ovenfor, som jo taler for at det er godt at vurdere ansøgere gennem både uniTEST og fagsnit (men med en overvægt til uniTEST)
:slight_smile:

Jeg ved ikke hvem der sidder med afgørelsen.
Men interessant diskussion, jeg er meget enig på nogen punkter, og meget uenig på andre punkter.

Jeg mener ikke at unitesten, er den rette måde at udvælge ansøgere på. Jeg mener sagtens man kan være studieegnet og fagligt enormt dygtigt, hårdarbejdende og motiveret - uden nødvendigvis at få over 60% i unitesten - altså du skal være exceptionel hurtigtænkende og en ualmindelig, uhyre god læser, og naturligvis er dette nogen fine egenskaber at have.
Problemet for mig at se er, at unitesten tager udgangspunkt i hvor hurtigt du kan præstere noget på kort tid - men bare fordi en studerende kan løse en opgave på 1 minut, betyder det ikke nødvendigvis at han/hun er mere studieegnet sammenlignet med en person, som måske bruger 2 min på samme opgave.
Det er selvfølgelig en fin og objektive måde at sortere de studerende på, men jeg mener mange enormt motiverede og studieegnede sorteres fra på den måde.

Derudover kræver det at være medicinstuderende også stærke kommunikative og sociale evner og ikke mindst en interesse i faget - et aspekt der selvfølgelig er svært at vurdere og måle og som unitesten ikke kan tilgodese. Derfor synes jeg, relevant erfaring og uddannelse kan være et udmærket vurderingskriterie i kvote 2.

Personligt er jeg tilhænger af AU’s optagelsesprocedure i år med kombination af fagsnit og relevant erfaring. Jeg føler at hvis man virkelig er motiveret, så har man her muligheden for at gøre noget aktivt for at forbedre sine chancer - man har mulighed for at læse fag om og bevise at man er blevet bedre siden gymnasiet - man har mulighed for at læse en relevant sundhedsfaglig uddannelse og/el. opnå relevant erfaring. Det faktum at man kan gøre noget aktivt for at vise sit værd, synes jeg er enormt vigtigt!
Jeg føler ikke, at jeg kan gøre noget aktivt for at klare mig bedre i unitesten - tro mig, jeg har læst GMAT bøget, løst LSAT, BMAT, osv. det sidste år flere timer om ugen, og på trods af det, og på trods af jeg har været tæt på grænsen de sidste år, så er jeg overbevist om at chancen for jeg kommer ind via unitest er minimal.

Jeg kan dog godt se, at det kan være absurd at skulle karakterforbedre i relevante fag - jeg er selv ved at karakterforbedre i engelsk (selvstudie), mens jeg arbejder fuld tid på hospital ved siden af. Så det kan altså godt lade sig gøre at læse og arbejde fuld tid.
Hvis ikke jeg kommer ind i år bliver næste step at læse dansk 0-A mhp. karakterforbedring, og det synes jeg ærlig talt virker ret absurd at skulle sidde og analysere danske tekster for at vise mit værd som medicinstuderende - og jeg har svært ved at se hvordan et 12 tal i dansk gør mig til en dygtigere medicinstuderende. Her kan jeg bedre se relevansen i engelsk, mat, kemi, fysik - om end jeg føler det er absurd at læse engelsk på B niveau.

Jeg synes også det er SÅ ærgerligt at KU har afskaffet motiveret ansøgning og ikke længere ser på erfaring - jeg har netop de sidste mange år samlet erfaring fra uddannelse og arbejde i sundshedsektoren med et samlet mål og ønske om optag på medicin - al den er erfaring er nu “ligegyldig”.

1 Like

På AAU kigger de på relevant uddannelse, relevant erhvervserfaring OG fagsnit. Dette er jeg helt klart størst tilhænger af, og derfor er jeg nok også en af “få” herinde der går efter Aalborg. Desværre virker det ikke til at folk er så stor fan af Aalborg, på trods af at man igennem hele uddannelsen møder patienter modsat de andre universiteter, som har meget færre klinik ophold :slight_smile:

1 Like

Nu går jeg selv på AAU og jeg hader det som pesten - ikke medicinstudiet men PBL og den måde AAU kører uddannelsen på - ihverfald på bacheloren - for mig er PBL blot en undskyldning for at spare på undervisningen (det koster nemlig) - til de to sidste projekt perioder har vi intet fået af relevant litteratur. Vi står altså på egen ben og det virker ikke altid - det virker måske i et arbejde men ikke i teori -

For mig virker PBL heller ikke fordi man tit ser at det med at lærer af hinanden udvikler sig til skænderier hvor de, der mener ‘visse ting’ reelt set ikke altid har ret.

Så jeg hader PBL samtidig med at jeg et tvunget til at gå her da mit snit ikke er højt til kvote 1

Med testen ved jeg squ ikke om den er inde på noget alligevel - jeg kom ikke ind med uniTEST (deltog i den) men med kvote 2 på AAU

Vedrørende vores klinikophold - der vi lærer der er det vi skal kunne til OSCE og det er én dag af få timer

Planen er at vi skal lave alle de øvelser fra de tidlige ophold sammen med det nye

Med de få timer man har til opholdet er der ingen reel chance for at øve det og hvis man ikke kender nogle at øve med så står man der

Derfor irriterer det mig personligt at de påstår de har ‘lavet et godt ophold til os’ når det reelt set er så cheap som det kan være

Så for hver dag der går føler jeg mig dummere og mindre klog end de andre og jeg tænker tit, med uni-testen i baghovedet, om jeg egebtlig er egnet til det her ELLER det bare er PBL der tager glæden ud af det hele

Jeg kommer selv fra arbejdsmarkedet inden jeg startede her på studiet og når der arbejdes så er det altså ikke PBL man tænker på eller foretager sig

Jeg husker min første uni test i Århus i 2016. Havde ikke regnet med at der vil komme så mange som der gjorde - det var med papir og blyant - i 2017 og 2018 var det på SDU og digitalt - jeg selv kan have mine tvivl om hvad testen egentlig skal påstås at vise

Anped, virkelig fine og relevante pointer du dér kommer med. Jeg troede faktisk uniTEST i år blot var aflyst og det så kun var fagsnittet der blev set på.
Men jeg er aldeles enig i at relevant erfaring er en mindst lige så god måde at vurdere ansøgere på, fordi man ved mere om hvilke opgaver man går ind til, rent menneskeligt.

Lidt et sidespor måske, men jeg kommer til at tænke på, i dén forbindelse, hvor vildt det er at psykologistuderende aldrig eksamineres hverken mundtligt eller praktisk i løbet af et helt studie (eller det er i hvert fald hvad jeg hørte for nogle dage siden, har dog ikke nået at fakta-tjekke påstanden); man skulle synes det var ret relevant :wink:

  • det lyder som om du har prøvet at være til uniTEST, er det rigtigt forstået?
    Jeg har endnu ikke, så jeg kan ikke udtale mig om indholdet, og er absolut åben for at ændre mening om vægtningen udfra hvad jeg erfarer her i debatten :slight_smile:

MarkMalm, hvad står PBL for?
Undskyld hvis det er et dumt spørgsmål :slight_smile:
Mangler lige forudsætningen for at forstå din besked :slight_smile:

Hvad har du arbejdet med før medicinstudiet, og hvor gammel er du, hvis jeg må spørge?

Jeg har set andre steder her i forummet at du virker til at slås lidt med studiet, måske bare i perioder, og håber da ikke du ofte går og tænker at du er dum fordi testen var svær. Har du mon ikke gode menneskelige kvaliteter, der i sidste ende vil gøre dig til en god læge?
Nogle bekendte der, der er lidt nemmere at have med at gøre end andre?

Det lyder til AU er eller kan tillade sig at være mere kræsne med optaget (?)
Men det er helt klart ærgeligt hvis de kun regner intelligens, hurtiglæsning og forståelse som kvaliteter der er værd at prioritere studerende efter, over empati og erfaring, samarbejdsevner m.m. - som jeg mener at have læst er nogle af de 7 vigtige kvaliteter for en læge, som iøvrigt også MMI’en på SDU skal udlede.
Jeg er helt klart enig i at der savnes en mere menneskelig side af optaget i kvote 2 på AU, men når nu det er besluttet hvad det skal indeholde, og kun vægtningen mangler må jeg jo prøve at få indflydelse på dén, og så måske arbejde for at ændre det andet senere, fx via studenterpolitik, hvis muligt :wink:

Jeg føler mig selv ret overbevist om jeg nok skal komme ind på medicin på et tidspunkt - har som skrevet i en anden kommentar endnu ikke prøvet uniTESTen, men har en formodning om at den vil være mindre svær for mig end mange, fordi jeg har en meget høj IQ, skarp hukommelse og interesserer mig en del for kritisk tænkning i forvejen, men jeg ved også godt at der nok ikke er så mange andre lige dét gælder for, og derfor vil jeg helst undgå at de personlige præferencer spiller for meget ind i det skriv jeg planlægger.
Og jeg tror jeg forstår dine følelse blot med omvendt fortegn; jeg er vant til at tænke at jeg ikke har den menneskelige forståelse/emotionelle intelligens og/eller samarbejdsevne der skal til for at begå sig i verden, men er ved at lære at det mere er et udslag af impostor-syndrom end sandheden :wink:
Er konservatorieuddannet musikleder (dirigent+musikpædagog) med en del erfaring, for the record, og det bliver man ikke uden en masse kontakt til andre mennesker.
Men samarbejdsevne (som SDU prioriterer) er ikke noget man dyrker som dirigent, det er mere ledelse, planlægning og undervisning.

Måske dem der planlægger jeres undervisning heller ikke er så dygtige til dét som man kunne ønske?

Til det sidste du skriver Anped: Det værste er næsten at de ændrer det så markant og med så relativt kort varsel, at dét bliver tilfældet; at nogen har ‘spildt’ deres tid på at samle erfaringspoint (selvfølgelig er det ikke spildt set med andre briller, men i forhold til optag).
Det samme gjaldt da de indførte uddannelsesloftet, og ikke engang sygeplejersker, der ville være læger kunne søge dispensation. Kan blive så trist af dén slags uretfærdighed :-/
Er også selv blevet forsinket 5-6 år af uddannelsesloftet - godt det er væk igen!

Kan være dette der menes?

https://www.aau.dk/om-aau/aalborg-modellen-problembaseret-laering

Ja, jeg har taget unitesten 3 gange nu - men hvordan kan det være du ikke har prøvet kræfter med unitesten i år?
Jeg tænker, at hvis du prøver at tage fx en ‘general achievement test’, så har du en nogenlunde ide om niveauet - for mig er det tidspresset som er udfordringen, og ikke at spørgsmålene er svære - men det er sikkert også tilfældet for mange andre.
Ja, jeg har selv været fanget af uddannelsesloftet og har måtte udskyde min bachelor af den grund - så jeg er også så glad for det er afskaffet!
Og ja jeg er helt enig ift. det du skriver om KU.

Tak for anbefalingen, det vil jeg prøve :slight_smile:
Er denne mon brugbar: Pages - General Achievement Test (GAT) ?

Jeg har desværre ikke kunnet prøve uniTESTen endnu, da jeg ikke er fag-kvalificeret; kunne ellers have været fedt med en øve-runde :wink:
Er det din oplevelse at du er blevet bedre/hurtigere for hver gang så?
Hvor vil du helst optages?

-Jeg er fra den gamle sproglige gym-studieordning (sidste årgang, 2003-2006) med det herlige fag naturfag der gav et C-niveau i matematik og et halvt C i fysik og kemi - dvs. de sidste to er ubrugelige.
Så jeg læser mat-fys-kemi op, 6 niveauer, i løbet af det næste år, og pønser i samme omgang på at køre selvstudie i dansk, og måske engelsk.

Det var først da de varslede ophævningen af uddannelsesloftet, at jeg begyndte at planlægge i denne retning (og godt det samme, for det har for nyligt lykkedes mig at finde et job der både kan kombineres med supplering i '20/'21 og finansiere 6 års studie uden SU :slight_smile: )

Jeg var også en doven hund i gymnasiet, fordi jeg ikke troede jeg skulle bruge det til noget og ingen rigtig gik op i at fortælle os dengang, at vi aldrig ville kunne ændre vores gennemsnit, når vi først havde gennemført.
Men jeg er af en helt anden støbning nu, også via noget personlig udvikling :wink:
Og kan hilse og sige, til dem af jer der læser det her, og ikke måtte være fyldt 30 endnu, at livet kun bliver sjovere rundt om dét hjørne, både af egen og venners erfaring. 20’erne rummer så meget usikkerhed, men selvfølgelig også en masse gode ting :sunglasses:

Og det kan godt være de siger man ikke kan forbedre sin intelligens (det siger fx Mensa), men jeg kender mange der har taget testen flere gange og forbedret (den er også på tid), ligesom det lyder til folk bliver lidt dygtigere til uniTEST hver gang de tager den.
Men jeg kan godt se der er mange argumenter mod den for de mange velbegavede der vil blive drøngode læger, men ikke nødvendigvis har Mensa-IQ…

Ja, den ser brugbar ud.
Jeg forbedrede mig en del fra 1. test til 2. test (Dette tror jeg til dels kan tilskrives, at jeg læste mat A op, hvilket styrkede min evne til logisk og abstrakt tænkning) I år har jeg en følelse af, at resultatet er noget nær det samme som sidste år, så jeg vil sige at nogen forbedring er mulig - men jeg tror også, at der er grænser for hvor meget man kan forbedre sig i unitesten.

Jeg vil helst optages på KU af geografiske årsager, men jeg er ovenud lykkelig, hvis bare jeg får en plads!

Jeg læste selv mat B-A (sv.t. 0-A, da jeg absolut INTET matematik kunne huske, da jeg startede), kemi 0-B samt fysik C-B (igen sv.t. 0-B, da jeg INTET fysik kunne huske) på ca. 4-5 mdr, og lykkedes at få 12 i alle eksamerne - med to deltidsjobs ved siden af. Det var hårdt arbejde - faktisk hårdere end samtlige af mine bacheloreksamener. Men det er bestemt muligt - og at jeg i forvejen synes naturvidenskab er vildt spændende hjalp også en del på det!

Jeg deler din oplevelse ift. gymnasiet - jeg var for uambitiøs i 1. og 2.g plus jeg skiftede til en sproglig linje (til trods for jeg ikke er sproglig anlagt) alene pga. sociale årsager - og det er jo ekstremt dumt, men man tænker ikke altid så langt som ung.
Jeg tog mig først sammen i 3.g og formåede egentlig at få gode karakterer der - men da var det jo for sent at rette op på karakterer fra 1. og 2.g.
Jeg er overbevist om at hvis jeg havde taget en HF et par år senere i livet ville jeg godt kunne have fået et snit til medicin - hvilket jeg også er blevet bekræftet i efter jeg har læst enkeltfag. Så det er virkelig ærgerligt at et gammelt intetsigende gymnasiesnit skal spænde ben for en resten af livet.

1 Like

Fedt at det gik så godt med dine supplerings-fag! :slight_smile: håber jeg kan opnå lignende.
Hvor gammel er du?
Jeg kender én der lige er blevet færdig på KU, som siger det er meget konkurrencepræget dér, og det tror jeg ikke jeg har brug for, men hver sin prioritering :slight_smile: Jeg vil primært AU, fordi jeg bor i Århus og kender uni-miljøet og synes det er megafedt. Har også en del bekendte der læser eller har læst medicin på AU, som roser det i høje toner.

Og det sociale er godt nok en vigtigt faktor; det er også årsagen til jeg har taget den uddannelse jeg har på konservatoriet, og - med omvendt fortegn - grunden til at jeg ikke kan/skal bruge den mere: det har forstærket en sensitivitet til decideret social fobi, som jeg for nuværende er i behandling for, og rigtig godt på vej væk fra.
Det er vildt at mærke hvor svag man kan være når man er ung, distraheret, ikke særlig selvsikker eller selvværdig, og hvor meget det forstærkes i et fag hvor hele ens person vurderes individuelt hver eneste dag, og typisk foran en masse andre - og hvor stærk man kan være, når man finder en ægte motivation og glæde ved noget, som ikke er socialt påduttet, og hvor dét menneske man er, også betyder noget, men fagligheden er langt vigtigere. Jeg håber og tror virkelig at jeg trives meget bedre med naturvidenskaben, alene af den grund at det er mere håndgribeligt, og handler om noget meget mere interessant end mig :wink:
Jeg er helt oppe og køre over min mors anatomibøger fra hendes sygeplejestudie lige nu (de er fra 70’erne, så de er nok håbløst forældede) og kan nærmest ikke vente til mat B til sommer - det er bedre end jeg har haft det med musik i cirka 10 år…

Min erfaring er folk med en musisk bagrund klarer sig rigtigt fint på studiet. Bl.a. @Mignon

Tak :slight_smile:
Jeg kender også flere der har begge interesser.
Kan man mon sige der er en sammenhæng mellem musisk og matematisk forståelse?
Jeg ved der forskes i det, har selv været forsøgskanin, men har ikke set nogle resultater endnu :slight_smile:
Og vil mene de fleste af dem der går på kons er meget intelligente / har høj logisk forståelse.

@Mignon, har du også været musiker og skiftet spor?

Det tror jeg snildt du kan, hvis du lægger arbejde i det!
Mat, fysik, kemi kan læres fra youtube - det gjorde jeg i hvert fald (åbnede faktisk næsten ikke én eneste bog - men det også fordi jeg lærer bedst på den anden måde), og engelsk B pensum er overraskende lille og overskueligt - så hvis du er nogenlunde til sproget, tror jeg, at det kommer til at gå fint! (Nu har jeg dog ikke selv været til eksamen endnu, skal kan selvfølgelig godt være jeg bliver ‘slagtet’ der :grimacing: )
Jeg er 29, så jeg er også en af de ældre. Har kæmpet en del år for at blive optaget - det er vel konsekvensen af at gå kvote 2 vejen. :confused:

Jeg tror faktisk mine bedste chancer er på AU, så det er fedt du siger det! :slight_smile:

Og jeg kunne ikke være mere enig i det sidste du skriver!
Selv da jeg blot læste mat, kemi og fysik kunne jeg virkelig mærke hvor meget jeg brænder for naturvidenskab! og jeg føler slet ikke jeg bruger de evner som fys. Så jeg har virkelig også overvejet andre uddannelser, såsom fysik faktisk! (Jeg er kæmpe astrofysik nørd og synes det er noget af det mest spændende, der findes!) Men altså jeg brænder bare allermest for medicin, og det har jeg jo gjort de sidste mange år - så hvis ikke jeg kommer ind i år, er det måske bedre at bruge et år yderligere på at kvalificere sig for så at have chancen næste år - samtidig føler jeg bare heller ikke jeg kan “vente for evigt” på en plads. :grimacing:

Undtagen mig ;(

  • og jeg kan endda skrive musik for stort symfoniorkester