Flere svenskere på lægestudiet i Odense - kvotienten stiger

Kommende studmed
21

Hmm… til at starte med så er jeg ret glad for at jeg ikke er svensker som vil læse medicin i Sverige… for det system er da fuldstændig håbløst - men jo nok blot resultatet af så få karakterer i deres skala. Kan i hvert fald ikke forestille mig en lignende situation med hverken 13- eller 12-skalaen herhjemme.

Selvom man kan være nok så bitter som dansker hvis man ikke kan komme ind på medicin eller ligger lige på grænsen, så må vi vel næsten kun kunne have mere ondt af de svenskere med langt højere snit, som bliver nødt til at flytte fra familie og venner for at læse drømmestudiet.

Jeg har heldigvis noget højere snit end kvotienten var sidste år, så regner ikke med at blive påvirket af x-antal svenskere som optager pladser i DK - så efter at have hørt forholdende i Sverige så er mit eneste problem med dem at jeg ikke fatter en brik svensk hehe :oops:

22

Jf. det svenske karaktersystem gives kun fire karakterer (Icke godkänd (IG), Godkänd (G), Väl godkänd (VG) samt Mycket väl godkänd (MVG)) og derfor er nuanceringen ikke at prale af.

F.eks. vil en person, som har 9 i alle sine eksaminer i DK - altså lige over middel - få topkarakterer i alle fag, hvis man (helt ekstremt) kun kunne give to karakterer.

Jeg ved fra en af mine svenske medstuderende, at der sidste år var over 2000 personer som dimitterede med topkarakterer, dvs. MVG i “snit”, hvilket jo så skal tilsvare 13 i snit (eller ikke!)…

23

ups…der var jeg vist lidt for hurtig på aftrækkeren. Ser lige, det kun er nævnt adskillige gange inden mit indlæg…

24

Desuden for at gøre det endnu sværre for os i DK, så har vi den karakter der hedder 13 som det yderst svært at få, således at forstå at 100% rigtige i en opgave ikke er = 13 nødvendigvis men kan være =11

25

[quote=“mackie”:33ebegug]
En anden ting jeg ikke helt forstår… hvordan kan det være at så mange får 11 i snit i sverige?? Svarer 20 i Sverige da til 10-11 og ikke bare 11…?[/quote]
Er det noen som kan dokumentere at det er så mange i Sverige som får 20? Det er mange som forbedrer karakterene sine så de får 20 i snitt, men disse forbedrede karakterene kan man ikke søke i Danmark med. I øvrig tilsvarer 11 20 i Sverige.

Man finner omregningstabeller her: http://www.ciriusonline.dk/default.aspx?id=1549

Bare å velge land for så å velge karakterer og gå langt ned på denne siden.

26

Men hvis mgv=10,11,13 så er det vel meget naturligt at mange svenskere får et snit på 20. Jeg mener der er jo alligevel en del danskere som får et snit på 10. Problemet er vel så at man oversætter 20 til 11. (og andet kan man vel heller ikke, da det jo også er snyd at sætte dem ned til et snit på 10)

Det jeg så ikke forstår er at man ikke i sverige afskaffer den regl om at man kan forbedre sit eksamensgennemsnit ligesom det er blevet i Danmark. Mon ikke det kunne gøre at man ikke behøvede at trække lod om pladserne på medicin (i Sverige)?

Hehe kan ikke lade være med at tænke på hvis man kunne gøre det herhjemme… hold da op… så ville der også komme kamp om pladserne på medicin herhjemme (endnu mere end der er nu). Der må da være mange (ink. mig selv) som fx havde to eksamner med kun en dags mellemrum, hvor man godt kunne have klaret sig bedre, eller den eksamen hvor alt gik galt og man fik bundkarakter i sit bedste fag hehe

  • Lige et sidste spørgsmål… bare af ren nysgerrighed… er det virkelig rigtigt at man i Sverige ikke får eksamenskarakterer? (det kan da ikke passe) :shock:
27

Man kan ikke bruke disse karakterene til å søke med i Danmark.

Fordelen med å kunne forbedre karakterene sine er at også de som ikke gjorde så det godt på gymaset også kan ha en mulighet til at lese medicin. I prinsippet fungerer det vel litt som kvote 2 i Danmark?

Jeg synes systemet som er i Norge fungerer godt. Der blir alle studieplasser fordelt 50/50 mellom de som har forbedrede karakterer og de som har sine opprinnelige karakterer fra gymnaset.

28

Hvis der er 2000 svenskere som årligt kommer ud med 20,0, så bør omregningen for 20,0 til dansk karakter være den tilsvarende laveste karakter de 2000 (korrigeret) bedste i DK får. Er den laveste karakter så 9,3 og udelukker svenskerne fra at søge i Danmark, er svaret jo bare at de må tage en eksamen hvor man kan bruge karakteren til at udskille de bedste fra de dårligste.

29

Ja det kunne være et måde at løse problemet på, men så skal men have hele Bruxelles i gang og det kan tage sin tid at få et standardiseret karaktersystem for europæiske lande som løsning der realt kan takle problemet, at vi i norden har for få medicin studiepladser. Men at ændre karaktersystemet som de foreslår, er heller ikke nyt, men noget jeg faktisk mener at flere parlamentsmedlemmer ønsker og arbejder på.

Til gengæld tror jeg ikke på, at vi får løst denne problemstilling således at færre svensker søger studier i Danmark netop grundet EU-borgerskabet.

Men at vi får løst problemet med flere studiepladser på medicin i Danmark, Sverige og Norge. Altså en løsning fra et politisk hold, hvor universiteterne får et bedre råderum til at uddanne flere læger i norden så er klart enig med dig der.

Mvh Abdi

30

Nej nej det ved jeg godt :stuck_out_tongue:

[quote=“anja_”:3t0nhwxe]Fordelen med å kunne forbedre karakterene sine er at også de som ikke gjorde så det godt på gymaset også kan ha en mulighet til at lese medicin. I prinsippet fungerer det vel litt som kvote 2 i Danmark?

Jeg synes systemet som er i Norge fungerer godt. Der blir alle studieplasser fordelt 50/50 mellom de som har forbedrede karakterer og de som har sine opprinnelige karakterer fra gymnaset.[/quote]

Jeg synes vores kvote 2 system er bedre end at lade alle forbedre deres eksamensgennemsnit så at så mange kan ende på 20 i snit. Men jeg er enig med dig i at det norske system umiddelbart virker bedre. (Jeg er ikke sikker, men vil det nye kvote 2 system ikke nærme sig det lidt? ikke mht antal pladser, men i forhold til faglig supplering)

31

Et standardiseret ABDCF eller 12 eller 13 eller 20 skala er lige meget hvis man i DK har en holdning til karakterer at det er næsten umuligt at få topkarakter mens de andre steder fx sverige smider om sig med topkarakterer.

Nu er jeg opvokset i DK, men jeg synes faktisk at 13 skalaen er super. Det er muligt at skille de allerbedste ud fra resten. Og det er topfedt at få et 13 tal eller 11 tal. Hvis det er “nemt” at få topkarakter mangler guleroden ligesom.

32

Diskussionen om en standardisering af karakterer over landegrænser er i virkeligheden en smule håbløs. Selvom man skulle få ens karaktersystemer i hele europa, vil det ikke betyde at man vil få absolutte og dermed sammenlignelige karakterer. Selv i et lille område som Danmark er der, på trods af alle målsætninger, store regionære forskelle i karaktergivning. Der er simpelthen forskellig kultur fra gymnasium til gymnasium for, hvor meget der skal til, for at få en given karakter. Tænk så på, hvordan det vil være at synkronisere karaktergivning fra Grækendland til Danmark på tværs af de store strukturelle forskelle, der er opbygningen af skolesystemet og forskelle på, hvad man lægger til grund for karaktergiviningen - (f.eks personlig kritisk stillingtagen vs. faktuel viden). Sammenlignelige karakterer er simpelthen en umulighed.

Hvad man derimod kan sammenligne er, hvor stor en procentdel af en gruppe mennesker (f.eks svenskere vs danskere) der har mulighed for at komme ind på studierne i forskellige lande. I denne sammenligning synes svenskerne at have nemmere ved at komme ind i både Danmark og Sverige. Hvis dette er tilfældet, er der selvfølgelig en fejl i systemet der bør rettes, så de to grupper har lige stor mulighed, for at blive optaget i studiet.

Edit: Så ikke lige ovenstående indlæg…var ikke min mening at gentage :slight_smile:

33

Det jeg så ikke forstår er at man ikke i sverige afskaffer den regl om at man kan forbedre sit eksamensgennemsnit ligesom det er blevet i Danmark. Mon ikke det kunne gøre at man ikke behøvede at trække lod om pladserne på medicin (i Sverige)?

Man, politikkerne i Sverige, har nu afskaffet den regl af den grund. Der bliver en mindre kvot tilbage, for dem som af en eller anden grund ikke har fået et karaktersgennemsnit som er godt nok. Hvor stor den kvoten er ved jeg ikke. Fra 2010 bliver det praktisk realitet.

- Lige et sidste spørgsmål… bare af ren nysgerrighed… er det virkelig rigtigt at man i Sverige ikke får eksamenskarakterer? (det kan da ikke passe)

Vi har over hoved ikke nogle examensprøver sidst i gymnasiumstudet.

Gymnasiet i Sverige er opbygget på større og mindre kurser om 50, 100, sjællendt 150, 200 poæng.

Eks.
Matematik A: 100 p
Matematik B: 50 p
Matematik C: 100 p
Matematik D: 100 p
Matematik E: 50 p (højeste nivå)

Det er sjællendt det findes fag over nivå C.

Om man vil læse til læge i Sverige krævs Matematik D, for medicinstudium i Danmark, Matematik C.

Kursens poæng svarer cirka til antal timer (60 min). Hver elev skal mindst læse 2500 poæng under tre år. En del fag er fælles for alle der læser på gymnasium, for eksempel; matematik A (A er lavt i Sverige), religion A, samfundsvidenkab A, idræt A, naturvidenskab A osv.
En del er fælles indenfor programmet/indriktningen (sproglig, naturvidenskablig, pleje, elektrisk, samfund, musik… og jo, de er alle gymnasieuddannelser i Sverige)
En del er frit valg.

Man får karakter i hver kursus, altså fra første semestret på gymnasium, som alle er med da karaktersgennemsnittet beregnes. Det er alltså hele din samlede prestation under gymnasiet som giver dit snit, i stedet for at i slutningen af de tre år leve en prøve eller to som viser hvor meget du kan i nogle fag.

Jmf. en elev får VG i matematik A, men MVG i B, C, D og E. Selv om eleven, uden problem, skulle få MVG i matematik A i slutningen af gymnasiet, er det prøverne fra det første år, der er grund til gennemsnittet, i lige så høj grad som Matematik D, som er meget sværere.

IG=0
G=10
VG=15
MVG=20

Gennemsnittet beregnes gennem multiplikation af hvert fags størrelse (eks. 100 p) og det poæng karakteren giver (eks. 15) Bagefter adderes beregningerne. Til sidst divideres det hele med hvor mange poæng man har læst (mindst 2500 p).

Har man karakteret MVG i alle kurser får man gennemsnittet 20.0
Hvis man, som jeg, har to kurser á 50 p med “kun” VG ender man på snittet 19.8

Det er ingen normalfordeling mellem høje og lave karakter. Alle i en klasse kan i teorin få MVG i et kursus. Det er hvor meget man kan i forhold til “kursusmålen” og ikke i forhold til klassekameraterne der bestemmer dit karakter.

Det var en ganske grundig gennemgang af hvordan det svenske karakterssystem fungerer. Håber i ikke fald i søvn.

34

Man får karakter i hver kursus, altså fra første semestret på gymnasium, som alle er med da karaktersgennemsnittet beregnes. Det er alltså hele din samlede prestation under gymnasiet som giver dit snit, i stedet for at i slutningen af de tre år leve en prøve eller to som viser hvor meget du kan i nogle fag.

Ehm… er det ikke det samme som herhjemme? Altså at man får årskarakterer i fagene både i 1.g, 1.2 og 3.g, eller hvad?

Jmf. en elev får VG i matematik A, men MVG i B, C, D og E. Selv om eleven, uden problem, skulle få MVG i matematik A i slutningen af gymnasiet, er det prøverne fra det første år, der er grund til gennemsnittet, i lige så høj grad som Matematik D, som er meget sværere.

Hvordan skal det forstås? at den karakter man får på det laveste niveau er den karakter man beholder (som tæller med i eksamensgennemsnittet) uanset hvilket niveau man tager faget på senere? (det giver da ingen mening) :shock: … eller mener du at man ligesom i Danmark både får talt karakteren fra fx A-niveauet og B-niveauet med i gennemsnittet? … tænker at du måske mener at man ikke må få en ny karakter i et fag, når først man har haft faget på et højere niveau?

35

[i]Man får karakter i hver kursus, altså fra første semestret på gymnasium, som alle er med da karaktersgennemsnittet beregnes. Det er alltså hele din samlede prestation under gymnasiet som giver dit snit, i stedet for at i slutningen af de tre år leve en prøve eller to som viser hvor meget du kan i nogle fag.

Ehm… er det ikke det samme som herhjemme? Altså at man får årskarakterer i fagene både i 1.g, 1.2 og 3.g, eller hvad? [/i]

Det ved jeg ikke. Jeg kender ikke det danske karakterssystem særligt godt, viser det sig. Jeg troede at det kun var examensprøverne i 3.g som tæller med i karaktergennemsnittet, da man søger om optagelse til universitetet, og ikke karaktererne fra 1.g og 2.g. I Sverige er i vert fald den første prøven i 1.g lige så viktig som den siste i 3.g.

[i]Jmf. en elev får VG i matematik A, men MVG i B, C, D og E. Selv om eleven, uden problem, skulle få MVG i matematik A i slutningen af gymnasiet, er det prøverne fra det første år, der er grund til gennemsnittet, i lige så høj grad som Matematik D, som er meget sværere.

Hvordan skal det forstås? at den karakter man får på det laveste niveau er den karakter man beholder (som tæller med i eksamensgennemsnittet) uanset hvilket niveau man tager faget på senere? (det giver da ingen mening) … eller mener du at man ligesom i Danmark både får talt karakteren fra fx A-niveauet og B-niveauet med i gennemsnittet? … tænker at du måske mener at man ikke må få en ny karakter i et fag, når først man har haft faget på et højere niveau?[/i]

Det er ikke en god sætning jeg skrev. Det jeg mener er, at i begynnelsen af gymnasiet når du læst matematik A, kan du ikke så meget som i slutningen, om du har læst til for eksempel kurs D. Hvis du laver samme prøver sidste året, som du gjorde det første, skulle du sandsynligtvis få et bedre resultat. Men det er “systemet” ligeglad med, fordi det er kundskaben på det tidspunkt kursen blev læst som giver karakteren, på DEN kursus. Sen begynder et nyt kursus, i vilket man får en ny karakter. Måske er det på samme måde i Danmark med C-, B- og A-nivå. Det kender jeg ikke.

Omvendt kan det for en anden elev vare en fordel. Han/hun er god til matematik på lav nivå, men ikke på højere. Da får eleven alligevel “beholde” karakteren fra den lavere nivå.

Giver det nogen mening? :wink: Jeg forstod ikke helt: tænker at du måske mener at man ikke må få en ny karakter i et fag, når først man har haft faget på et højere niveau

36

meget apropos:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2006/07/23/042831.htm

bemærk at 1429 personer er et meget stort tal for et land som sverige - nu kender jeg selvfølgelig ikke det totale antal medicinstuderende men jeg skulle mene at 1500 i hvert fald udgør en stor del af den samlede mængde stud. med.'er i DK

37

det eneste jeg har at sige om det, er at det ikke passer med kun 400 pladser.

lund: ca 80
uppsala: ca 75
linkøping: ca 60
gøteborg: ca 90
stockholm: ca 130

I det hele 435 HVERT semestre, det vil sige 870 hvert år.

38

glemte umeå med ca 80 pladser.

alltså 1030 hvert år

39

Nu var det så også kun ca 600 i Danmark, de 1500 var dem som læste i udlandet (ikke nødvendigvis Danmark). :slight_smile:

40

Udsigt til lægemangel
Af HELLE TOUGAARD og HENRIK VINTHER OLESEN
Andelen af svenske medicinstuderende på danske universiteter vokser. Konsekvensen kan blive øget lægemangel. Universiteterne, lægerne og sygehusejerne er bekymrede. Minister rejser sagen i EU.

http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3862826/