Kære Izo
Jeg hverken tuder eller hetzer. Jeg har fået henvendelser om, at denne tråd mange gange bliver ledt off-topic af een person - og det er jeg nødt til at tage alvorligt. Jeg blander mig meget sjældent i formen på en tråd - men hvis du læser denne igennem fra ende til anden vil du sikkert give mig ret i, at den unægteligt ændrer spor undervejs.
jeg må støtte Christie
Jeg kan gentagende gange rettet henveldelse til Helene78, hvor jeg har fortalt hende hvordan man opfører sig på et forum, og gentagene gange gjordt hende opmærksom på problermne i hendes indlæg, og mængden af dem, med samme indholder med meget kort interval.
Jeg var selv i “gult” kort tankerne de sidste uger, Christie kom mig bare i forkøbet.
mvh
svend
Ditto, jeg er også snart træt af at skulle læse fire indlæg i træk af én forfatter om et emne, som er totalt irrelevant for den igangværende diskussionen - sker det en gang imellem er det OK, men det er gået fuldstændig over gevind.
Som minimum må man kunne forlange, at man kan finde ud af at svare på det hele i et indlæg, og evt. ændre i sit indlæg, hvis man umiddelbart har noget at tilføje, istedet for at kommentere sine egne indlæg i flere omgange…
Aye.
Enig, hvis der var noget nyt at sige, og hvis man kan se forbindelsen til trådens emne. Problemet er, at alt hvad der bliver sagt om at kombinere job og familie, er blevet sagt før af Helene i tråden Hvorfor Hvorfor?, endda flere gange. Der er intet nyt, blot omformuleringer af den samme holdning, krydret med et par random facts.
Som læser af en tråd kan man sagtens se bort fra den slags i moderate mængder, men Helenes indlæg er jo virkelig overvældende, både i antal og størrelse, og så bliver det generende.
@ ovenstående
Javel, ja. Jeg kan selvfølgelig godt se pointen. Men det er vel ikke meget bedre end at I (ingen nævnt, ingen glemt) thread-crapper ved at skrive tilbage til Helene og derved fremprovokerer endnu et svar - og så kører vi i ring. Det er det som egentlig irriterer mig, ikke så meget Helene’s indlæg i sig selv. Lad for sørensen da være med, at give incitament til mere udenomssnak 
Forslag til løsning:
Hvad med bare helt simpelt, at modificere “den blå knap”, således det bliver mere tydeligt, at det er en “report post”-knap. Skift ikonet ud med noget mere synligt tekst. Så kan man trykke på den i stedet for bare at gøre som før? Man opnår det samme, det forstyrrer ikke tråden og man fremprovokerer ikke mere l-o-r-t. Så kan en moderator tage stilling til hvad der skal ske, og meget gerne bag facaden.
Som tidligere it-dude, så må jeg sige, at det er det mest effektive, og det er set fungere upåklageligt på boards med et langt større klientel end her på studmed. Granted: det er ikke sikkert problemet er så stort her, men det ved jeg som nyere brugere knap så meget om (endnu).
Moderationsprincipper:
Basalt set er jeg bare imod mudderkastning som moderation (ikke nødvendigvis fra en moderator, men fra alle der bliver irriteret over et givent post). Jeg mener, at de direkte moderationsbeskeder er bedst sendt som privat-besked, idet man ikke får pisket en stemning op, og får andre (måske) uberettiget hevet med på bølgen.
Ja, jeg læste godt at du har gjort dette før gundestrup, men var det med en offentlig tilgængelig besked, som andre straks gør sig til politimand for, og offentligt håndhæver? - så bliver det jo lige pludselig til hetz, og ikke en respektfuld henstilling.
Uagtet om en henstilling bliver fulgt eller ej, så mener jeg stadig folk har krav på respekt.
De fleste andre boards banner bare folk i en uge eller lign. hvis en forseelse gentages. Hvordan fungerer studmed effektivt mht. dette?
Note:
Dette indlæg er vel egentlig også thread-crapping, så slet det endelig, hvis det ikke falder i god jord. Jeg vil helst undgå at addere til problemet, så send mig endelig en privat besked, hvis det har interesse at fortsætte denne diskussion i detaljer.
Lad os endelig høre nogle flere positive erfaringer, ganske som tråden var tiltænkt
Edit: jeg er en stavehat, sowwy :oops:
problemet for mig er, at jeg har svært ved at stoppe diskussionen fordi jeg først blev mødt med forståelse og opbakning.
Men så skete der bare ikke mere.
Jeg tænker lidt, at mange der skriver her godt kan lide at lufte nogle meninger, men deres liv er fyldt op af et hårdt studieliv, med tykke lærebøger og eksamen ventende derude - og så har de ikke børn endnu - har måske slet ikke rigtig tænkt tanken.
Den anden kategori er mennesker, der enten grundlæggende har dedikeret sig så meget til et karriereliv med de fravalg det indebærer også ang. tid med børn - eller nogen der har børn og måske kæmper med at få det til at fungere samtidig med alle de mange andre udfordringer der er som spritny læge.
Jeg tænker, at folk ikke for alvor har overskuddet til at gøre noget ved problemerne og måske på trods af umiddelbar opbakning slet ikke føler sig dybt for det og tænker så meget over det som jeg gør.
Det er svært for mig at takle den skuffelse - og svært for mig at indse, at
jeg ikke kan ændre noget alligevel.
Jeg har virkelig en lyst til at ændre noget - og ikke bare brokke mig eller
lufte lidt meninger -
Jeg har virkelig svært ved at give op her…det er ligefør jeg bliver nødt til at give mig selv håndjern på for ikke bare at skrive videre fordi jeg føler så dybt for denne problemstilling…
Det er svært at føle sig misforstået men også primært ignoreret.
De gode argumenter, jeg da selv synes, jeg har, bliver ignoreret - dvs.
man gider ikke engang kommentere dem.
Jeg må indrømme, at jeg så har forsøgt at råbe endnu højere, da mit engagement i problemstillingen er meget dybt.
Jeg kan godt se, at jeg så ender med at blamere mig selv - eller også er tiden - endnu? - bare ikke rigtig moden til denne debat.
Jeg tænker nok, at det er det sidste.
Jeg kan huske hvordan det var at bo på kollegium hvor vi 12 om køkkenet. Så var der en mindre gruppe af storrygende personer, der sad og røg stort set hver aften - under madlavning, under spisning, der var tæt af røg i det lille smalle kollegiekøkken, der stod ulækre askebægere fyldt med skod. Men det var også den lille rygergruppe, der bestemte fordi det også var dem der var de mest socialt aktive.
Det var umuligt at få dem til at forstå hvor generende og farligt!! - det var for resten. Kollegiets ledelse var enten ligeglad eller på rygernes side.
Det er trods alt ikke så mange år siden.
I dag ville stemningen have været fuldstændig vendt. Da jeg dengang forsøgte at få folk til at nøjes med at storryge i det lillebitte køkken til fester og den slags - i det mindste ikke ryge løs mens andre skal lave mad og spise, tømme de stinkende askebægre - så blev jeg hetzet imod.
Jeg endte nok lidt med at føle mig som en kedelig, sundhedsfreak.
Alligevel er jeg i dag glad over, at jeg tog den debat dengang.
For hvilken latterlig nar af en kommende læge ville jeg ikke have været, hvis ikke jeg i det mindste havde gjort et ærligt forsøg - med min lægeuddannelse i baghånden.
Pointen med dette er at min “børnesnak” måske simpelthen ikke passer for alvor ind her og ikke passer godt nok ind i aktuelle tidsånd.
Det er ærgerligt - frustrerer mig og gør mig også ked af det. Jeg tænker:
hvordan skal jeg nogensinde kunne passe ind i en lægekultur, hvor man synes at snak om familieliv er fint et kort øjeblik - men lad os så komme videre til det egentlige i tilværelsen.
Og så kan jeg da godt se, at jeg har opført mig klodset på nettet.
Når jeg har svært ved at stoppe så er det jo fordi jeg pr. definition er i oppostion.
Jeg synes jo rent faktisk, at den måde vi - læger og andre hårdtarbejdende mennesker - har børn på - institutionsbørn - er grundlæggende forkert.
Hvis jeg skulle reagere på al den modstand jeg får så kunne jeg ligeså godt give helt op. Så når jeg bare tonser afsted på trods af mere og mere kritik, så er det fordi jeg jo pr.definition er i opposition - fra starten af - og jeg er nødt til at gå imod strømmen, for at leve det liv jeg tror på -men som dog kræver finpudsning, da man som en der vælger anderledes også hele tiden er i farezonen for at blive for fanatisk.
Nå men jeg må jo give op selv om mit engagement næsten ikke vil…
og kan I der startede denne tråd, og alle jer der er glade for den - ikke skynde jer ,at skrive videre på det, I gerne vil snakke om!
Jeg er måske nok en hærger, spammer osv. men jeg vil blive endnu mere ked af det, hvis ikke I får den diskussion som netop I har brug for
Aj aj aj, Helene78 - jeg har fuld respekt for dit engagement indenfor læge/børn-debaten, men hvorfor kan du ikke bare respektere at dette, som du opfatter som et stort problem, ikke er det for alle andre? Selv om du synes dette er svært, så er det ikke sikkert at andre synes denne balancegangen mellem familie/karriere er et problem i så stor en grad… Man kan ikke få alt som man vil i denne verden, for at opnå A skal man måske opgive B osv - livet består af valg og prioriteringer; og det må være op til den enkelte hvad man så vælger - og den enkeltes valg skal respekteres.
Flot at du har valgt at være hjemme med dine børn - men det er altså bare ikke det rigtige for hele resten af verden - og det bliver du simpelthen nødt til at respektere!
For mig er det den naturligste ting i verden at karriæren pauseres i nogle år mens børnene er små - det er mit valg - jeg vil ikke forlange at et helt arbejdsmarked rettes ind efter mine behov. For andre vil det være rigtigt at børnene passes mens de selv jagter på den oh store karriære - det skal også respekteres!
Øøøhh - må jeg godt skrive noget nu?
Det er jo udenfor emnet?
Jeg vover forsøget - ellers må jeg føje endnu et fint kort til samlingen.
Hvilken farve mon det bliver?
Nej jeg synes faktisk ikke det er spor sjovt at blive “brændemærket” som kværulant.
Men jeg er nok lidt kværulantagtig - selverkendelse er ikke af det onde :oops:
Du har ret, at det er meget vigtigt at respektere andres anderledes valg ang. børn og livsstil - ja alt.
Jeg har også kæmpet med det, kæmpet med at holde det jeg skrev sobert og ikke falde i den blindgyde at kalde andre for dårlige forældre.
Jeg har intet belæg for at være en bedre forælder end nogen andre.
Det er ikke det.
Det er bare det, at der ikke er noget - fucking - valg!
Jeg synes at der skal være et valg!
Der skal være frihedsgrader og noget at vælge imellem,
Man skal kunne vælge mellem at køre fuld skrue på karrieredrengen i en livsperiode, køre på vågeblus - næsten træde vande i en anden - osv. i
et svingende mønster.
Faktisk ønsker jeg mig også deltidsmuligheden så meget fordi jeg kunne tænke mig at prøve så mange andre ting af i livet end lige kun læge, læge, læge.
Og jeg tror ikke på, at det kun er 70 timer derudaf der dur.
Det er klart at det går langsommere med 20 timer - man bliver ikke overlæge i rekordfart af det. Men jeg tror ikke på, at det ville være uforsvarligt. SST siger jo også at jeg bare kan søge deltid efter turnus - så er muligheden der - påstår de…
Det er jo ikke fordi den lille smule turnus gør een så ufatteligt meget bedre at det kan forklare at deltid først derefter skal være en mulighed.
Nå jeg må skynde mig at stoppe.
Må jeg overhovedet det her - altså skamride min yndlingskæphest igen?
Gider du skrive til mig privat om at gå hjemme? Jeg forudsætter at du selv er i lægeverdenen.
Og I andre: please - skriv nu videre på den oprindelige tråd.
Lad ikke mig ødelægge det for jer - mit akutte anfald af totalt udflippende selvsving skal ikke permanent blokere jeres tråd.- vel!
flyttet til studmed debat