Ungdomskort pris

Hej jeg skal til at pendle igen og har lige et par spørgsmål som nogen af jer der pendler måske kan svare på.

Jeg kan se at prisen for et ungdomskort fra København to Odense er 1299 kr? Kan det virkelig være rigtigt? Jeg pendlede for nogle år siden over samme strækning og dengang kostede det kun 600-700 kroner om måneden. Er prisen virkelig mere end fordoblet på nogle få år?

En anden ting er at jeg bliver booket for 34 zoner, mens jeg kun kan tælle 24-25 zoner på den direkte rute gennem roskilde. Hvorfor bliver jeg booket 10 ekstra zoner helt ned til køge og op gennem Brøndby?

Og er der nogen der ved hvordan det ser ud med leveringstiden når man ønsker den fysiske kort leveret? Har den digitale version med appen øjeblikkelig “leveringstid”?

Ja det er desværre meget dyrt. Jeg giver 1350 kr. for en måned fra Ørestad til SDU.

Mener der går et par dage (2-4) før man får det på mobilen og 14 dage eller noget i den dur, hvis du skal have det fysisk.

Kan man ikke undgå den anden rute gennem køge? Der kommer 10 ekstra zoner på. Det virker helt absurd at man skal betale for begge ruter, uden at DSB vil binde sig hverken til den ene eller anden.

Er ikke helt sikker på hvad du mener. Altså man må køre i hele region hovedstaden, når man har ungdomskortet (også helt op nord på), og der er desværre ikke rigtig nogen måde at til- og fravælge på.

Men synes også det er vildt, at det skal koste så meget :-1:t2:

Jeg tænker nu mere på zonerne held ned til og igennem Køge. Hvis man kigger på zonekortet for pendlerkort inde på Pendlerkort til lange rejser - DOT og vælger Zone 2 (Valby) og Zone 150 (Korsør) som reference, så udregner programmet 19 zoner man skal igennem. Ruten går kun gennem Roskilde og man undgår helt de 9 ekstra zoner gennem Køge som ellers indgår i de 34 zoner man bliver booket for med Ungdomskortet.

Giver der mening? Altså at Ungdomskortet booker en for 9 zoner gennem Køge, som ikke indgår med pendlerkort og som afviger fra ruten via Roskilde.

Ja det kan jeg faktisk godt se. Men jeg tror altid at et pendlerkort vil være dyrere end ungdomskort. Den rute jeg plejer at tage “IC lyntog” kører over Køge, men har lige tjekket og hvis du kører til Roskilde først og så skifter der og tager direkte til Odense er det kun 20 minutters forskel.
Men jeg tror ikke det bliver billigere med pendlerkort og jeg ved ikke om det er muligt selv at vælge zoner med ungdomskortet :thinking:

hej - jeg er helt i chok over prisen også.

Dyrt eller billigt - det kommer nok an på øjnene der ser…

20 ture pr måned == 65kr pr dag altså 32,5kr pr tur.

Det koster mig i S-tog 42kr fra Birkerød til København på Rejsekortet… Just saying… :wink:

1 Like

Nu gør det kun mere ondt. 65kr pr dag lyder værre end 1300 pr måned.

Jeg syntes da også at offendtlig transport er voldsomt dyrt, når man nu tænker på alle de tophøje skatter og hvad der ellers bliver brugt penge på. Især pendling må have special status, jeg står jo ikke af ved Korsør, men skal bare i gennem. Det er måske hensigten at man vil have flere til at flytte til storbyerne…

Nu er det også især stigningen som er voldsom. Jeg tror ikke priserne for Rejsekort har steget 100+% på få år, og SU er ihvertfald ikke steget. Det føles også som snyd når de laver en ny rute gennem Køge, og man ender med at betale for både ruten gennem Roskilde og den gennem Køge, uden at kunne fravælge hverken den ene eller anden.

Jeg tager den upopulære holdning her og påpeger hvor billigt man slipper i forhold til andre alternative transportformer. Lad os sige at du skulle pendle i bil 3-4x ugentligt. Udgift til køb af bil, benzinudgift, betaling over storebælt, forsikringer sliddele etc ville nemt løbe op i 4-5000/måned. Pendlerkort over storebælt alene koster omkring 2600,-

1 Like