Typisk skema? Pendle til SDU fra Kbh

Hej, jeg er blevet optaget på Medicinstudiet med studiestart i Februar 2012.
Jeg bor i en lejlighed i København sammen med min kæreste, som jeg helst ikke vil flytte fra. Medicinstudiet er jo helvedes langt, og derfor er det vigtigt for mig at have et godt socialt fællesskab med mine kommende medstuderende, for at overleve alle disse år. Mit spørgsmål går på om det er muligt at pendle fra København til Odense, og stadigvæk være i stand til at følge med rent socialt, eller vil man miste for meget?
Det kan nemlig hurtigt virke tiltrækkende, nu hvor man kan få uddannelses-transportkort, til videregående uddannelser, for små 600,- kr om måneden :slight_smile:

Derudover vil jeg også høre hvordan et typisk skema for nystuderende på medicin ville se ud på ugebasis - altså snakker vi om at pendle 5 dage om ugen eller hvordan?

På forhånd tak :slight_smile:

Jeg pendler selv fra Århus til Odense og er på 6. semester nu. Synes jeg har mistet det sociale lidt fra starten ved at pendle. Men da omstændighederne var sådan, at det ikke var en mulighed for mig at flytte til Odense, så var det nødvendig ofring. Enten vil man jo medicinstudiet eller ikke…

Mht. skemaet, så kan du godt regne med at på de fleste moduler (1, 2, 3, 4, 5, 6, 9, 10) er 5 gange tur/retur mellem Kbh og Odense pr. uge. Så skal du bare glæde dig over de dage, hvor du tilfældigvis har en fridag (det sker af og til).

Jeg har en veninde, som pendler fra København til Odense og har gjort det i en to år nu eller sådan. Hun er fint tilfreds med det - det tager ca 1½ time hver vej, hvor hun kan læse eller sidde og snakke med de andre medicinstuderende i toget. Ydermere mener jeg, at SDU plejer at lave såkaldte pendlerhold, hvor de københavnske studerende så kommer på samme hold, så de kan følges ad på den måde (jeg ved dog ikke, om det stadig er sådan - uanset hvad, så er du ikke alene)

Jo, hun går da glip af noget socialt; fester etc, og nogen gange ser hun sig nødsaget til at blive derovre i en hel weekend eksempelvis op til eksamen. Men jeg tror ikke, at hun et øjeblik har fortrudt den tid hun har brugt på det :slight_smile:

På de 4 første introdage vil du komme på et socialt hold og der vil være en del sociale arrangementer med det hold den første måneds tid. I forbindelse med det, vil jeg på det kraftigste anbefale dig at komme til så meget som muligt, da en god social start betyder alverden for de fleste. På det hold der lige er startet, er der mange der på forhånd meldte sig ind til semesterets facebookgruppe og søgte efter en sofa eller madras at sove på de første dage, så man kunne være med til de forskellige ting. Der vil de første uger være alle mulige andre arrangementer-mest om aftenen og her er det også en god ide at aftale overnatning med nogen, så man ikke skal tænke på hvornår man skal med toget hjem, så man måske endda tager til undervisning dagen efter også hjem igen. Til de fleste ting, får i at vide i god tid hvornår arrangementerne ligger, så jer der pendler kan planlægge det. Sdu gør i det hele taget rigtig meget ud af og bruger rigtig mange penge på at alle får en god start - både fagligt og specielt socialt, og de sociale tutorer, hvis arbejde er at styre de sociale hold, ruste folk sammen og planlægge arrangementer, får faktisk løn for deres arbejde, hvilket vist er enestående for sdu. Så jeg kan ikke se hvorfor du ikke skal få det godt socialt. Det handler i det hele taget bare om planlægning, motivation og viljen til at lære nye folk at kende. Hvis du har mod på det, skal du nok få en god social start og et videre supergodt forløb. Håber det hjalp lidt :slight_smile:

Tusinde tak for alle svarene ! :slight_smile:

Jeg tror alligevel at jeg vil forsøge at finde noget billigt at bo i dernede, og så må vi se hvad der sker :slight_smile:

Hejsa

Jeg er selv lige startet på SDU for lidt over en måned siden og pendler fra København indtil jeg finder et sted at bo. Studiestart har været fantastisk - både socialt og fagligt. Der er rigtig meget du kan glæde dig til!

Med hensyn til vores skema, som nok bliver noget af det samme for dig, så er der skemalagte timer 4-5 dage om ugen. Der er typisk mellem 2 og 6 timer i løbet af en dag, men nogle dage kan der risikere at være mellemtimer, så dagene bliver lidt længere. Derudover er der rigtig mange sociale aktiviteter, så du skal nok regne med at være i Odense de fleste af en normal uges dage.
For os der pendler (der er faktisk en hel del), betyder en forelæsning kl 8 om morgenen altså, at vi skal op omkring kl 5 om morgenen for at nå toget 5.50 og 6.00. Heldigvis er der også dage, hvor vi møder 10, 12 eller måske endda først kl 14, men 4-5 timer om dagen går der altså med at pendle. Det er mange timer, men ofte kører man sammen med andre fra studiet og det er også oplagt at bruge tiden på at læse. Kender selv nogen, som ikke har tænkt sig at flytte også på grund af, at de har kæresten i Kbh, og måske er det løsningen for dig - du skal bare være klar på at bruge RIGTIG mange timer i tog.

Uanset om du bliver i Kbh eller ej, så anskaf dig en cykel, når du kommer til Odense. ALLE ser ud til at cykle her og man er virkelig handicappet uden en cykel (taler af bitter erfaring :slight_smile: )

Men du må ha’ en god studiestart, når du når dertil!