Turnus skæres ned til ét år og andre ændringer

Det er i sandhed en sort dag. I morges bekræftede ugeskriftet at aftalen vitterligt er indgået mellem parterne. Jeg er i krise - min fagforening (Yngre Læger) har faldet mig i ryggen…

Det giver ingen mening. Mette Worsøe argumenterer at regeringen havde ultimative krav til aftalen. Hvad jeg ikke forstår er hvorfor Yngre Læger ikke kunne mønstre lignende ultimative krav (fx acceptabel løn, bedre arbejdsforhold osv). Aftalen indeholder flotte ord om evaluering og bedre uddannelsesprogrammer, men alle der har forbindelse til den virkelige verden ved godt at det er lutter fine ord, og at uddannelse altid - ALTID - nedprioteres i forhold til produktion.

Tilbage står at Yngre Læger har godkendt at pisken må svinges over os for at få uddannet psykiatere, onkologer osv i stedet for at sikre en ordentlig løn til dem der vil tage lavstatus specialerne. Tag et kig på YL’s bestyrelse( aktivt link).

Mange ledende figurer har allerede deres karriere i hus, og så er det jo sikkert nemt at æde en sådan aftale. Personligt finder jeg tiden moden til at gå i konflikt eller tage til Sverige som andre også foreslår.

Sidder også med lidt galde som jeg vil ud med…diverse citater klippet ud af sammenhængen:

Regionerne stiller sig dog officielt også bag den nye aftale.
Det var hurtigt de skiftede synspunkt. Så det tidligere udspil var bare en vejr-ballon, der var sendt op for at skabe lidt rav i debatten imens man arbejde på det rigtige forslag…smart…

tværtimod tror jeg faktisk, at det kan være med til at øge kvaliteten af den lægelige videreuddannelse«, siger Mette Worsøe.
Vi er ligeså forskellige som befolkningen. Og nogle egner sig mere til hard-core traume kirurgi, imens nogle godt kan lide og fedte med urologien uden for mange vagter. Flere interesserer sig for medicinske forandringer inde i kroppen. Men speciale valget nu tildags er meget temperamentsbestemt. Hvis man kan noget konkret med hænderne bliver man nok lettere kirurg, imens hvis man er god til at snakke med patienterne bliver man lettere almen praksiserende.
Men ved at sætte bremseklodser foran den enkelte person, kan han blive presset over i andre specialer, hvor han ikke får udfoldet sine evner fuldt ud, og man får ikke det optimale ud af den givne læge, hvilket går ud over lægen, som føler han ikke gør det optimale, MEN især patienten som får en læge, der sjældent bliver udover tiden for lige at gastroskopere…eller for lige at se den der oversigt over abdomen. Så bliver det let et arbejde man gør for pengenes skyld (tænk på jer selv som FADL-vagt, hvor tit er det lige man blive en time eller to ekstra?).

Flere klassificierede stillinger og speciallæge-stillinger
Og dermed også flere penge til sundhedssektoren for speciallæger er vel dyrere og uddannelse er vel også dyrt? Hmm…nej vent, det står ingen steder.

"reglen er ikke vores kop te" men alligevel har I drukket den.
Men jeg læser ud af teksten at “vores” fagforeninger vil vente og se tiden an…og kun HVIS det ikke løser speciallægemanglen, SÅ vil de arbejde på at ændre den. Hvis vi nu lige glemmer, at diverse forhandlere rent faktisk har sikret sig deres uddannelsespladser, så er det almen forhandlingsteknik, at hvis man bliver indkaldt til haste-møde, så vil man have mere for mindre. Her har vi fået nogle for mig oplagte ting, som foreningen har ønsket i mange år: evaluering, effekt af dårlig evaluering, uddannelsesplaner, kort ventetid til turnus etc, mod at love, at vi som samlet lægestab gider fordele os lidt bedre indenfor specialerne, til trods for at det giver dårligere læger og dårligere patientforløb. Selvfølgelig ser det pænt ud på papiret… men er ikke 100% overbevist om, at det løfter kvaliteten for patienten.

PS: savner et udspil fra YL. Det er en uge siden de har udtalt sig om noget.Forslag fra YL siger jo at de arbejder for at få regionerne til at se lægerne som individer istedet for som en masse.
Især kunne jeg godt bruge en afklaring på om kandidater årgang 2008-2012 skal kæmpe med lige fod med kandidat årgang 2000-2007 om de mere attraktive og/eller smalle specialer.

Hej alle,

kan kun være enig I at vores bestyrelse og Formand er “ude af trit” med medlemmerne på dette område.
Ved at godkende aftalen har de også indirekte accepteret 4 års reglen.
Da vores Formand nok næppe sidder og surfer studmed.dk el. lytter med i krogene synes jeg at vi alle skal sende hende en besked om hvorfor det nu lige er at man synes aftalen er så ringe.

Derfor, skriv en besked til Mette Worsøe…

[email protected].

Det ta’r kun 5 minutter…men skriv gerne længere.

Hilsen

Andreas Lundh

PS: Det gælder selvfølgelig også alle kommende Yngre Læger(=stud.med’er) I rammes jo også af det…

Ud fra en lægmands (mit) synspunkt ser det ud som om, at YL igen er blevet tørret.

For Gud-ved-hvilken-gang bliver vi lovet fokus på uddannelse, evaluering etc., ting som ser taknemmelige ud på papiret, men som i praksis er svært at kontroller og efterleve.

Og hvad med ventetiden på turnus - hvis der ikke er turnuspladser? Andre garantier indenfor sundhedsvæsnet har jo nyligt vist sig ikke at være garantier :x:

Til gengæld har de onde politikere nu fået endnu en kæp til at drive studene ud i almen praksis på Lars Tyndskids mark eller distriktspsykiatrien - kvalificer dig til drømmespecialet på 4 år ellers vanker der…

Jeg håber ærlig talt, at dette får politiske konsekvenser for YL, jeg kan efterhånden ikke se, hvad jeg kan bruge YL til mere.

Hvis jeg ikke har helt misforstået er der også sket det i denne forbindelse, at aftaleparterne har siddet en gevaldig advarsel fra engelske kolleger (jeg er selv kun kommende kollega) overhørig om, at denne slags reform er helt hen i vejret…

Link: dagens medicin

Jeg må indrømme, at min binding til Danmark ikke er større end, at jeg er “long gone”, hvis det bliver nødvendigt for at få det speciale jeg gerne vil have…

vh

Michael

Plavix skrev: [quote]Personligt finder jeg tiden moden til at gå i konflikt eller tage til Sverige som andre også foreslår[/quote]

Jeg tilslutter fuldstændig ovenstående. Er rasende over den nye aftale, vi er en veluddannet faggruppe, hvor der faktisk er mangel på os, og alligevel bliver vi behandlet som uselvstændige børn. Hvis vi ikke selv kan finde et speciale, ja så skal andre såmen nok gøre det for os :evil:

Jeg lover højt og helligt at dersom jeg bliver tvunget ind i ex. psykiatrien, så skal jeg demonstrere så meget cuvilulydighed at jeg bliver fyret. Jeg vil fandme ikke tvinges til noget :twisted:

Jeg er fuldstændig enig i at det er en UTROLIG forringning i vores vilkår. Jeg havde tænkt mig at lave en phd og derefter søge mit speciale. Det er stadig muligt at det kan lade sig gøre men der er STOR risiko for at jeg bliver klemt.

Jeg er færdig med turnus 1. marts 2008. Bag mig har jeg formentlig horder af folk der har gået og samlet kvalifikationer i årevis som jeg risikerer ikke at have en chance for at leve op til, eftersom jeg begyndte nedtællingen da jeg påbegyndte turnus 1. sep 2006 (UDEN AT VIDE AT DISSE ÆNDRINGER SKULLE KOMME!!!)

Jeg føler mig utroligt dårligt behandlet og klemt.

Talte med SST (Eva Hammershøi) som forsøgte at berolige mig med at der ikke er taget endelig stilling til folk i min situation - men jeg er overbevist om at vi der nu er i turnus er de STORE TABERE i det her spil - vi bliver simpelthen klemt.

Jeg er vred, rigtig vred! Ikke mindst fordi jeg er strøget igennem studiet lige efter gymnasiet og ikke har gået og spildt min tid!! MEn nu skal jeg straffes og tvivnges ud i et speciale jeg ikke ønsker - trynet af folk der har brugt lang tid på at samle kvalifikationer.

DK tak for uddanelsen!! Jeg SKRIDER!!

Enig, ganske givet også derfor YL kunne gå ud og sige, at de ikke ser noget problem i vagtbelastningen for yngre læger og turnuslæger - det er nemlig ikke 1. reservelægerne, der løber rundt med forvagtshylene rundt omkring, de er godt igang med at tillægge sig bagvagtsvaner…

  • Mikkel

Hvad var det lige der skete hvornår? Hvem har aftalt hvad? Hvor var FADL… og YL… og Regionerne…
Der er enorm speciallægemangel i Danmark. Dette er et faktum. Der er ikke mangel på læger – der er bare ikke nok speciallæger til at gøre de mange læger til speciallæger. Hospitalerne kan mærke det. Især i provinsen hvor der findes et utal af ubesatte stillinger. Hvem har ansvaret for denne situation? Det har politikerne. Og det er de politikere der sidder i Regionerne og i Folketinget (eller et flertal af dem), som skal bestemme hvordan problemet bliver løst.

Det er udelukkende en politisk beslutning, hvorledes man tilrettelægger videreuddannelsen, og altså noget man har et forhandlingssystem til at løse, som det gælder for løn og arbejdsvilkår, der jo forhandles og fastlægges i en overenskomst. Ligesom det er regeringen som bestemmer hvor mange studerende der kan optages på de videregående uddannelser, så bestemmer de også hvorledes videreuddannelsen tilrettelægges med hensyn til ”optagelseskapacitet” og kvalitetskrav. Hverken FADL, YL, Lægeforeningen eller Regionerne bestemmer hvorledes bekendtgørelsen der fastsætter rammerne for uddannelsen til speciallæge skal formuleres. Det gør den siddende regeringen.

Regeringen og Folketinget fastsætter de økonomiske rammer som Regionerne skal administreres ud fra. I det her tilfælde mener Regeringen (ved Sundhedsministeren samt det tilhørende ministerium og styrelse) at det er en god ide at man lukker de små sygehuse i provinsen og samler ekspertisen mere centralt for derved at kunne give bedre patient behandling, bedre uddannelse til lægerne samt mulighed for at oprette flere uddannelsesstillinger. Det mener Lægeforeningen også. Men politikerne i regionerne vil tækkes deres vælgere som ikke forstår at det rent faktisk er mere farligt for dem at blive indlagt på et lokalt provinsielt sygehus end kørt en halv time længere. Region Sjælland er et godt eksempel på hvordan man tilrettelægger sundhedspolitikken efter følelser frem for fornuft.

Den lange optakt
Problemet har været kendt i mange år. Det har længe været et ønske at turnusordningen og speciallægeuddannelsen skulle ændres. Og der er en del interessenter i dette spørgsmål.

I Lægeforeningen og i Yngre Læger er der store arbejdende udvalg der gennem mange år har vendt og drejet spørgsmålet om videreuddannelse og turnus i forhold til mangelen på speciallæger. FADL har været med på sidelinien med observatører i de pågældende udvalg, hvor man har diskuteret mange forskellige modeller for både turnus og speciallægeuddannelse. Så FADL har været med inde over de arbejdende udvalg og været med til påvirke Yngre Lægers og derved også Lægeforeningens forslag og politik.

Efter at Danske Regioner kom med deres udspil til forkortelse af uddannelsestiden af speciallæger, har Yngre Læger og Lægeforeningen forsøgt at påvirke debatten, skrevet flere kronikker, kommet med debatindlæg og stillet forslag i Ugeskriftet til hvordan man kan tilrettelægge det bedst for de mange kommende Yngre Læger som skal påbegynde turnus (herunder mig selv) og planlægge deres videreuddannelse. Det har altid handlet om gulerod og kvalitet – ikke pisk

Den anden store spiller er Regionerne. De sidder med en pengepung som er blevet tildelt dem af regeringen. Den vil de gerne have til at række så langt som muligt. De kom med et udspil i starten af april som ikke faldt i god jord hos lægerne. Turnus i 2 år. Sidste år a f studiet i provinsen hvor man skulle fortsætte sit turnusforløb = tvangsforflytning i 3 år. Maks 2 ansøgningsforsøg til en hoveduddannelse. Regionernes udspil lagde sig op af den engelske model som ikke er populær i England. Planøkonomisk pisk. Tvang af værste skuffe og meget mere blev der sagt om udspillet. Læs det her og døm selv – man ved ikke om man bør græde eller grine.
Dagens Medicins artikel om sagen HER.

Lavinen ruller
Onsdag i sidste uge indkalder Lars Løkke så alle interessenter (næsten alle, FADL er ikke inviteret). Her er formand for YL, formand for Lægeforeningen, Formand og næstformand for Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og mange flere. Her præsenterer Lars Løkke regeringens principprogram for videreuddannelsen af de Yngre Læger. De tilstedeværende får nu valget. Vil I være med til at føre denne plan ud i livet eller sagt med andre ord – vil I have indflydelse på dens implementering. Eller vil i ingen indflydelse have.

Danske Regioner vender tommelfingeren ned. Planen har slet ingen pisk eller tvang. Den ligger så langt væk fra deres eget udspil. Eneste lysglimt i det store mørke er de fire års tvangsvalg af uddannelse. Men det er ikke nok til at regionerne kan acceptere udspillet – i første omgang. Men i sidste ende er der vel tale om ”an offer you can’t refuse”.
Regionernes formand Bent Hansen kommenterer forslaget HER

PLO er nok heller ikke for glade. De mister umiddelbart praksis som en del af turnus. Men i teorien kan man fastsætte behovet for praksispladser til 90% af alle turnuspladser og så skal næsten alle alligevel i praksis-turnus.

Pest eller kolera
Hvad skal YL stille op? Forslaget er ren YL politik fra ende til anden. Bortset fra de forbandede fire år fra turnusstart til påbegyndelse af hoveduddannelsesforløb. Skal man sige ja eller nej til forslaget. YL kan vælge at være stædig og sige nej. Man kan ikke acceptere et forslag der i den grad reducerer lægernes valgfrihed i valg af speciale. Eller også må man være pragmatiker. Politikerne ønsker en løsning der kan tilfredsstille flertallet af den danske befolkning. Befolkningen kræver speciallæger og det skal være nu. Så politikerne vil indføre en frist i en eller anden form. Det er så den vi ser nu. De fire forbandede år. Pest eller Kolera. Melder man sig ud nu risikerer man at regionerne får mere indflydelse og dermed en forværring af forholdende. Siger man ja accepterer man de fire forbandede år og får baglandet på nakken. YL siger ja.

Men hvem har skrevet aftalen. Hvem har forhandlet den? Har regeringen i form af Lars Løkke siddet alene i mørket med sine embedsmænd og sammensat princippapiret ud fra de mange kronikker, høringsforslag og så videre? Eller har der været nogen inde over og ”forhandle”.

Onsdag eftermiddag orienteres resten af bestyrelsen i YL. De er ikke glade. Hvorfor har man ikke fået noget at vide? Hvem har forhandlet?

Torsdag er der repræsentantskabsmøde i YL. Nu er det hele bestyrelsen som står for skud. Hvad fanden er meningen siger alle repræsentanterne.

Fredag og lørdag er der Lægemøde hvor de tre søjler i lægeforeningen bestående af YL, PLO og FAS skal diskutere foreningsstruktur og vedtægtsændringer. Nu er det formanden Jens Winther Jensen der står for skud. Uddannelsesudvalget i Lægeforeningen har heller ikke vidst at der var noget under opsejling.

Der skulle findes en politisk løsning. Lægeforeningen og YL har ikke kunnet forhindre at principprogrammet indeholdt et tvangselement. Det har med stor sandsynlighed været et så stort politisk krav at de kan vise et element af tvang overfor vælgerne, at det ikke har været muligt at forhandle sig ud af det. Og man har måttet acceptere de fire år for indflydelsen på alle de andre elementer i principprogrammet. Og så tror politikerne vel at pisken virker og får os til hurtigere at blive speciallæger.

Skærsild og spin
Vi spoler tiden tilbage til onsdag. Udenfor ministerens mødelokale venter en journalist fra Ritzau. Når principprogrammet er fremlagt er det vigtigt at nyheden om en ”aftale” kommer ud inden Lars Løkke skal tale på Regionernes første ordinære generalforsamling næste dag. Journalisten skriver sin nyhed. Det hele koges ned til 2 styk fakta. Turnustiden reduceres og der indføres 4 års frist for valg af hoveduddannelse. Selvom nyheden indeholder faktuelle fejl så udkommer den på Læger.dk der får deres nyheder fra Ritzau – nemt og hurtigt. Og nyheden sågar er udgangspunkt for artikler i dagblade m.m. Og starter debatten her på siden. Efter et stykke tid bliver de faktuelle fejl dog rettet. Men skaden er sket. Debatten er allerede blevet en anelse faktuelt skæv af de forkerte forkortede oplysninger i det oprindelige nyhedstelegram.

Lars vinder første runde af spin-kampen. Nyheden offentliggøres onsdag eftermiddag, hvor han ved at de store interesseorganisationer ligger vandret med YL-repræsentantskabsmøde, Lægemøde og første ordinære generalforsamling i Danske Regioner. Formændene der skal kommentere udspillet og i en eller anden form skal forklare sig overfor medlemmerne, har simpelt hen ikke tid, da de er ophængt med andre endnu vigtigere opgaver. Til gengæld får de et ordentligt hak i tuden fra deres medlemmer hvor forslaget vækker harme, og står derfor svagere udadtil. 1-0 til Lars Lykke.

Alle er blevet holdt udenfor ”forhandlingen”. FADL, bestyrelsen i YL, Lægeforeningens Uddannelsesudvalg, Danske Regioner. Så hvem skal man være vred på. Hvad skal vi finde os i? Hvem skal vi være sure på? YL? FADL? Lægeforeningen? Lars?

Debatten vil rase i den kommende tid. I Ugeskriftet, på Studmed.dk, i studenterbladende og forhåbentlig også i medierne. Vi mangler ikke mindst svar på hvad der skal ske med alle dem der fanges i mellem de to modeller. Dem der er i turnus nu skal ud og konkurrere med dem der har samlet point igennem mange år.

I sidste ende bliver vi nødt til at acceptere de vilkår politikerne stiller os i udsigt og gøre hvad vi kan for at påvirke dem – stemme på nogen andre politikere om nødvendigt. De vil svinge pisken uanset hvor meget vi brokker os, læger som studerende. Det er blot et spørgsmål om hvor hårdt pisken egentlig slår. Og der er bare flere stemmer i resten af befolkningen end i lægestanden.

Alternativt må man forlade landet. Som flere også har givet udtryk for at de vil.

Tak for lån af andres links. Håber på en fortsat god og konstruktiv debat.

Gordon Thomas Jehu
Næsten læge på vej til Bornholm i turnus

Fra laeger.dk:

"Det vi ved nu er, at 4-årsreglen først vil gælde for nye kandidater, der starter på den nye, forkortede turnus. Og ifølge princippapiret er det planen, at den nye 1-årige turnus skal virke fra 1. februar 2008. "

Det er da glædeligt for dem, som er i turnus nu. Desværre bliver jeg selv første hold der skal prygles med de nye regler :frowning:
Det er nedtur, når jeg bevidst har fravalgt at blive færdig med studiet et halvt år før tid, som mange af mine venner gør. Jeg har valgt at være klar til turnus ved at tage et ½ års medicinsk vikariat - et valg der potentient er skæbensvangert i forhold til mit drømmespeciale. Uhørt.

Min fremtid ser ud som følger: De 3 år skal bruges på at satse 100 % !! på mit drømmespeciale. Hvis dette ikke går, så smutter jeg til Sverige og tager de elementer, som jeg mangler for at blive speciallæge. Det er en fremgangsmåde jeg har hørt andre bruger. I Sverige kan man jo selv sammensætte et forløb til speciallæge. Et eksempel på en frihed, som vi hverken har haft eller kommer til at få her i DK.

“Civil ulydighed i region Sjælland” hed en overskrift i Dagens medicin for nyligt. Jeg skal satme give dem civil ulydighed overalt i Danmark hvor jeg kommer frem. Jeg begynder med at stå 100 % på kravene til turnus. Tvang må gå begge veje! :twisted:

Følgende debatindlæg har jeg netop sendt til ugeskriftet:

Nyere version findes længere fremme. Opdateret da debatindlæget var for langt.

Godt indlæg Frold!

Rigtig godt indlæg frold, men jeg ville ønske at du havde samlet de medunderskrivere du kunne få herindefra så det virkelig kunne ses at rigtig mange er enige med dig i dine betragtninger.
Jeg havde personligt selv gerne givet min underskrift.
Mvh Trine

Jeg giver dig ret i de fleste af dine betragtninger, Frold, jeg forudser også at produktionstiden for kandidater vil blive forlænget, fordi folk vil skaffe sig kvalifikationer under studietiden i stedet for postgraduat.

Men jeg synes det er lidt under bæltestedet, at insinuere, at YL’s bestyrelse qua deres plads i uddannelseshierakiet har været ligeglade med 4 års-reglen.

En del af bestyrelsesmedlemmerne er altså selv i gang med turnus, så jeg vil også mene at en del af sagligheden forsvinder fra indlægget på den baggrund alene.

Og YL kan kke stille ultimative krav. De er høringspart, og ikke beslutningstagere. Det er politikerne som et flertal af Danskere har stemt ind som bestemmer hvad de vil. Og der er ikke tale om en overenskomstforhandling, hvor man ved uenighed kan gå i strejke.

Det er fint at brokke sig over at de har tilsluttet sig aftalen. Og jeg medgiver sgu at hele det politiske system er svært at gennemskue. Især når informationerne til medlemmerne - både i FADL og YL - er begrænsede.

Det er jeg klar over. Jeg er også klar over at der er stor uenighed internt i “gruppen”, men faktum er at aftalen er indgået og vores videreuddannelse er forringet. Jeg vil næste gå så langt som at skabe mistillid til den siddende bestyrrelse. Der kommer mere senere!

Følgende er lige kommet på nyhedsmail fra Lægeforeningen:

[quote]Nyheder fra Yngre Læger

4 årsreglen og den nye, forkortede turnus hænger sammen
Vi har fået en masse spørgsmål omkring de nye principper for speciallægeuddannelsen, siden aftalen blev indgået onsdag den 25. april. Spørgsmålene går især på 4-årsreglen og på, hvem der bliver omfattet af principperne. P.t. har vi kun de overordnede principper at holde os til, men Yngre Læger og Lægeforeningen er gået aktivt ind i aftalen, netop for at få den bedst mulige position til at påvirke den konkrete implementering, så vi efterhånden kan give nogle gode svar til de læger, der bliver omfattet af principperne. Det vi ved nu er, at 4-årsreglen først vil gælde for nye kandidater, der starter på den nye, forkortede turnus. Og ifølge princippapiret er det planen, at den nye 1-årige turnus skal virke fra 1. februar 2008. Yngre Læger holder medlemsmøder om principperne og om, hvordan vi kan bruge dem. Møderne foregår den 15. maj i København, RH og den 23. maj i Århus. Send en mail til [email:1txodh7j][email protected][/email:1txodh7j] med dit navn og hvilket møde du deltager i.[/quote]

Så er det bare at møde op…

Jeg har skrevet dette indlæg til MOK, som kommer i på mandag hvis der ikke sker store ændringer inden:

DU KAN IKKE BLIVE KARDIOLOG … HER, TAG ONKOLOGI I STEDET!

Drømmer du om at blive kirurg? Pædiater? Skal du for alt i verden undgå psykiatrien?
Fra og med 1. februar 2008 kan du som læge i Danmark ikke længere vælge dit eget speciale!
(Læs det lige een gang til …)

Det er konsekvensen af den aftale, Mette Worsøe fra din fremtidige fagforening, Yngre Læger, har indgået med Lars Løkke Rasmussen (Ugeskriftet nr. 18, 2007).
Konkret får du 3 år fra du afslutter turnus til du SKAL have påbegyndt din endelige speciallægeuddannelse.
Ellers - lyder meldingen ovenfra - “kan du bare ikke blive speciallæge”, … “men man kan sagtens arbejde på hospitalerne uden at være speciallæge” …

Danmarks idiotiske sundhedsvæsen har altså dygtigt sikret sig 1) speciallæger, der hader det speciale de er tvunget ud i, 2) reservelæger, der brænder for det speciale, de ikke kan få lov at påbegynde trods opsparede stjernekvalifikationer, og ikke mindst 3) intensiveret BRAIN DRAIN, fordi ingen selvbevidste læger gider blive i et land, der hader dem så inderligt.

Er det ikke fuldkommen mageløst, at man kan gennemføre sådanne forringelser af soon-to-be-speciallægers kår netop som man - og fordi man - har så desperat brug for dem? Plejer det ikke normalt at være til benefice for en faggruppe, når dens kompetencer er en mangelvare? Hvordan kunne YL fucke det så grundigt op?!

Jeg opfordrer alle til at vise deres komplette foragt for YL i denne sag. Følg debatten på studmed.dk, send en mail til [email protected]

Om nødvendigt må vi tage til Sverige og uddanne os, når Danmark behandler os så arrogant. Jeg ved, at jeg gør det.
Hvis bølgen så vender engang, kan vi altid vende hjem (og så har Sverige fået lov at gøre lidt bod for you know what).
Hvis derimod tendensen fortsætter, vil danske læger til den tid afkræves en tatovering i panden for hver patientklage + Ekstrabladets tillæg “lægesjusk” klipset til kitlen. Og så kan vi passende blive i Sverige.

Morten Børre Nielsen
stud.med

[quote=“mortenb”:3kduouha]Jeg har skrevet dette indlæg til MOK, som kommer i på mandag hvis der ikke sker store ændringer inden:

DU KAN IKKE BLIVE KARDIOLOG … HER, TAG ONKOLOGI I STEDET!

Drømmer du om at blive kirurg? Pædiater? Skal du for alt i verden undgå psykiatrien?
Fra og med 1. februar 2008 kan du som læge i Danmark ikke længere vælge dit eget speciale!
(Læs det lige een gang til …)

Det er konsekvensen af den aftale, Mette Worsøe fra din fremtidige fagforening, Yngre Læger, har indgået med Lars Løkke Rasmussen (Ugeskriftet nr. 18, 2007).
Konkret får du 3 år fra du afslutter turnus til du SKAL have påbegyndt din endelige speciallægeuddannelse.
Ellers - lyder meldingen ovenfra - “kan du bare ikke blive speciallæge”, … “men man kan sagtens arbejde på hospitalerne uden at være speciallæge” …

Danmarks idiotiske sundhedsvæsen har altså dygtigt sikret sig 1) speciallæger, der hader det speciale de er tvunget ud i, 2) reservelæger, der brænder for det speciale, de ikke kan få lov at påbegynde trods opsparede stjernekvalifikationer, og ikke mindst 3) intensiveret BRAIN DRAIN, fordi ingen selvbevidste læger gider blive i et land, der hader dem så inderligt.

Er det ikke fuldkommen mageløst, at man kan gennemføre sådanne forringelser af soon-to-be-speciallægers kår netop som man - og fordi man - har så desperat brug for dem? Plejer det ikke normalt at være til benefice for en faggruppe, når dens kompetencer er en mangelvare? Hvordan kunne YL fucke det så grundigt op?!

Jeg opfordrer alle til at vise deres komplette foragt for YL i denne sag. Følg debatten på studmed.dk, send en mail til [email protected]

Om nødvendigt må vi tage til Sverige og uddanne os, når Danmark behandler os så arrogant. Jeg ved, at jeg gør det.
Hvis bølgen så vender engang, kan vi altid vende hjem (og så har Sverige fået lov at gøre lidt bod for you know what).
Hvis derimod tendensen fortsætter, vil danske læger til den tid afkræves en tatovering i panden for hver patientklage + Ekstrabladets tillæg “lægesjusk” klipset til kitlen. Og så kan vi passende blive i Sverige.

Morten Børre Nielsen
stud.med[/quote]

Synes du skal fjerne brugen af store bogstaver og ord som “idiotisk” og fucked up - alt andet lige gør det indlægget mindre fagligt og seriøst, og fjerner fokus fra problemet.

Nu er det jo til MOK :wink:

Er iøvrigt helt enig i indlæggets ånd, og synes egentlig tonen passer meget godt til målgruppen og det valgte medie.

  • Mikkel