Hvad var det lige der skete hvornår? Hvem har aftalt hvad? Hvor var FADL… og YL… og Regionerne…
Der er enorm speciallægemangel i Danmark. Dette er et faktum. Der er ikke mangel på læger – der er bare ikke nok speciallæger til at gøre de mange læger til speciallæger. Hospitalerne kan mærke det. Især i provinsen hvor der findes et utal af ubesatte stillinger. Hvem har ansvaret for denne situation? Det har politikerne. Og det er de politikere der sidder i Regionerne og i Folketinget (eller et flertal af dem), som skal bestemme hvordan problemet bliver løst.
Det er udelukkende en politisk beslutning, hvorledes man tilrettelægger videreuddannelsen, og altså noget man har et forhandlingssystem til at løse, som det gælder for løn og arbejdsvilkår, der jo forhandles og fastlægges i en overenskomst. Ligesom det er regeringen som bestemmer hvor mange studerende der kan optages på de videregående uddannelser, så bestemmer de også hvorledes videreuddannelsen tilrettelægges med hensyn til ”optagelseskapacitet” og kvalitetskrav. Hverken FADL, YL, Lægeforeningen eller Regionerne bestemmer hvorledes bekendtgørelsen der fastsætter rammerne for uddannelsen til speciallæge skal formuleres. Det gør den siddende regeringen.
Regeringen og Folketinget fastsætter de økonomiske rammer som Regionerne skal administreres ud fra. I det her tilfælde mener Regeringen (ved Sundhedsministeren samt det tilhørende ministerium og styrelse) at det er en god ide at man lukker de små sygehuse i provinsen og samler ekspertisen mere centralt for derved at kunne give bedre patient behandling, bedre uddannelse til lægerne samt mulighed for at oprette flere uddannelsesstillinger. Det mener Lægeforeningen også. Men politikerne i regionerne vil tækkes deres vælgere som ikke forstår at det rent faktisk er mere farligt for dem at blive indlagt på et lokalt provinsielt sygehus end kørt en halv time længere. Region Sjælland er et godt eksempel på hvordan man tilrettelægger sundhedspolitikken efter følelser frem for fornuft.
Den lange optakt
Problemet har været kendt i mange år. Det har længe været et ønske at turnusordningen og speciallægeuddannelsen skulle ændres. Og der er en del interessenter i dette spørgsmål.
I Lægeforeningen og i Yngre Læger er der store arbejdende udvalg der gennem mange år har vendt og drejet spørgsmålet om videreuddannelse og turnus i forhold til mangelen på speciallæger. FADL har været med på sidelinien med observatører i de pågældende udvalg, hvor man har diskuteret mange forskellige modeller for både turnus og speciallægeuddannelse. Så FADL har været med inde over de arbejdende udvalg og været med til påvirke Yngre Lægers og derved også Lægeforeningens forslag og politik.
Efter at Danske Regioner kom med deres udspil til forkortelse af uddannelsestiden af speciallæger, har Yngre Læger og Lægeforeningen forsøgt at påvirke debatten, skrevet flere kronikker, kommet med debatindlæg og stillet forslag i Ugeskriftet til hvordan man kan tilrettelægge det bedst for de mange kommende Yngre Læger som skal påbegynde turnus (herunder mig selv) og planlægge deres videreuddannelse. Det har altid handlet om gulerod og kvalitet – ikke pisk
Den anden store spiller er Regionerne. De sidder med en pengepung som er blevet tildelt dem af regeringen. Den vil de gerne have til at række så langt som muligt. De kom med et udspil i starten af april som ikke faldt i god jord hos lægerne. Turnus i 2 år. Sidste år a f studiet i provinsen hvor man skulle fortsætte sit turnusforløb = tvangsforflytning i 3 år. Maks 2 ansøgningsforsøg til en hoveduddannelse. Regionernes udspil lagde sig op af den engelske model som ikke er populær i England. Planøkonomisk pisk. Tvang af værste skuffe og meget mere blev der sagt om udspillet. Læs det her og døm selv – man ved ikke om man bør græde eller grine.
Dagens Medicins artikel om sagen HER.
Lavinen ruller
Onsdag i sidste uge indkalder Lars Løkke så alle interessenter (næsten alle, FADL er ikke inviteret). Her er formand for YL, formand for Lægeforeningen, Formand og næstformand for Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og mange flere. Her præsenterer Lars Løkke regeringens principprogram for videreuddannelsen af de Yngre Læger. De tilstedeværende får nu valget. Vil I være med til at føre denne plan ud i livet eller sagt med andre ord – vil I have indflydelse på dens implementering. Eller vil i ingen indflydelse have.
Danske Regioner vender tommelfingeren ned. Planen har slet ingen pisk eller tvang. Den ligger så langt væk fra deres eget udspil. Eneste lysglimt i det store mørke er de fire års tvangsvalg af uddannelse. Men det er ikke nok til at regionerne kan acceptere udspillet – i første omgang. Men i sidste ende er der vel tale om ”an offer you can’t refuse”.
Regionernes formand Bent Hansen kommenterer forslaget HER
PLO er nok heller ikke for glade. De mister umiddelbart praksis som en del af turnus. Men i teorien kan man fastsætte behovet for praksispladser til 90% af alle turnuspladser og så skal næsten alle alligevel i praksis-turnus.
Pest eller kolera
Hvad skal YL stille op? Forslaget er ren YL politik fra ende til anden. Bortset fra de forbandede fire år fra turnusstart til påbegyndelse af hoveduddannelsesforløb. Skal man sige ja eller nej til forslaget. YL kan vælge at være stædig og sige nej. Man kan ikke acceptere et forslag der i den grad reducerer lægernes valgfrihed i valg af speciale. Eller også må man være pragmatiker. Politikerne ønsker en løsning der kan tilfredsstille flertallet af den danske befolkning. Befolkningen kræver speciallæger og det skal være nu. Så politikerne vil indføre en frist i en eller anden form. Det er så den vi ser nu. De fire forbandede år. Pest eller Kolera. Melder man sig ud nu risikerer man at regionerne får mere indflydelse og dermed en forværring af forholdende. Siger man ja accepterer man de fire forbandede år og får baglandet på nakken. YL siger ja.
Men hvem har skrevet aftalen. Hvem har forhandlet den? Har regeringen i form af Lars Løkke siddet alene i mørket med sine embedsmænd og sammensat princippapiret ud fra de mange kronikker, høringsforslag og så videre? Eller har der været nogen inde over og ”forhandle”.
Onsdag eftermiddag orienteres resten af bestyrelsen i YL. De er ikke glade. Hvorfor har man ikke fået noget at vide? Hvem har forhandlet?
Torsdag er der repræsentantskabsmøde i YL. Nu er det hele bestyrelsen som står for skud. Hvad fanden er meningen siger alle repræsentanterne.
Fredag og lørdag er der Lægemøde hvor de tre søjler i lægeforeningen bestående af YL, PLO og FAS skal diskutere foreningsstruktur og vedtægtsændringer. Nu er det formanden Jens Winther Jensen der står for skud. Uddannelsesudvalget i Lægeforeningen har heller ikke vidst at der var noget under opsejling.
Der skulle findes en politisk løsning. Lægeforeningen og YL har ikke kunnet forhindre at principprogrammet indeholdt et tvangselement. Det har med stor sandsynlighed været et så stort politisk krav at de kan vise et element af tvang overfor vælgerne, at det ikke har været muligt at forhandle sig ud af det. Og man har måttet acceptere de fire år for indflydelsen på alle de andre elementer i principprogrammet. Og så tror politikerne vel at pisken virker og får os til hurtigere at blive speciallæger.
Skærsild og spin
Vi spoler tiden tilbage til onsdag. Udenfor ministerens mødelokale venter en journalist fra Ritzau. Når principprogrammet er fremlagt er det vigtigt at nyheden om en ”aftale” kommer ud inden Lars Løkke skal tale på Regionernes første ordinære generalforsamling næste dag. Journalisten skriver sin nyhed. Det hele koges ned til 2 styk fakta. Turnustiden reduceres og der indføres 4 års frist for valg af hoveduddannelse. Selvom nyheden indeholder faktuelle fejl så udkommer den på Læger.dk der får deres nyheder fra Ritzau – nemt og hurtigt. Og nyheden sågar er udgangspunkt for artikler i dagblade m.m. Og starter debatten her på siden. Efter et stykke tid bliver de faktuelle fejl dog rettet. Men skaden er sket. Debatten er allerede blevet en anelse faktuelt skæv af de forkerte forkortede oplysninger i det oprindelige nyhedstelegram.
Lars vinder første runde af spin-kampen. Nyheden offentliggøres onsdag eftermiddag, hvor han ved at de store interesseorganisationer ligger vandret med YL-repræsentantskabsmøde, Lægemøde og første ordinære generalforsamling i Danske Regioner. Formændene der skal kommentere udspillet og i en eller anden form skal forklare sig overfor medlemmerne, har simpelt hen ikke tid, da de er ophængt med andre endnu vigtigere opgaver. Til gengæld får de et ordentligt hak i tuden fra deres medlemmer hvor forslaget vækker harme, og står derfor svagere udadtil. 1-0 til Lars Lykke.
Alle er blevet holdt udenfor ”forhandlingen”. FADL, bestyrelsen i YL, Lægeforeningens Uddannelsesudvalg, Danske Regioner. Så hvem skal man være vred på. Hvad skal vi finde os i? Hvem skal vi være sure på? YL? FADL? Lægeforeningen? Lars?
Debatten vil rase i den kommende tid. I Ugeskriftet, på Studmed.dk, i studenterbladende og forhåbentlig også i medierne. Vi mangler ikke mindst svar på hvad der skal ske med alle dem der fanges i mellem de to modeller. Dem der er i turnus nu skal ud og konkurrere med dem der har samlet point igennem mange år.
I sidste ende bliver vi nødt til at acceptere de vilkår politikerne stiller os i udsigt og gøre hvad vi kan for at påvirke dem – stemme på nogen andre politikere om nødvendigt. De vil svinge pisken uanset hvor meget vi brokker os, læger som studerende. Det er blot et spørgsmål om hvor hårdt pisken egentlig slår. Og der er bare flere stemmer i resten af befolkningen end i lægestanden.
Alternativt må man forlade landet. Som flere også har givet udtryk for at de vil.
Tak for lån af andres links. Håber på en fortsat god og konstruktiv debat.
Gordon Thomas Jehu
Næsten læge på vej til Bornholm i turnus
