INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER kommer i dette link lidt ind på emnet:
http://www.humanrights.dk/hoeringssvar/alle/n04_28/
Der står bla.:
[i](2.1.2. Menneskeretten)”Den europæiske menneskerettighedsdomstol har i en enkelt sag haft lejlighed til at vurdere, om et forbud mod at bære tørklæde var foreneligt med religionsfriheden. I sagen Dalab v.Schweiz konkluderede domstolen, at et indgreb i religionsfriheden i form af at forbyde den pågældende lærers brug af tørklæde på skolen var legitimeret ved samfundsinteressen i lighed og ikke-diskrimination, samt i hensynet til, at elever i alderen 4-8 er letpåvirkelige elever.”
”Vurderingen af, hvorvidt et forbud mod offentligt ansattes brug af tørklæde i arbejdstiden, må som konsekvens heraf tage afsæt i, at hovedbeklædning kun kan mødes med forbud, hvis det i den konkrete sammenhæng er rimeligt og proportionalt.
En lærer kan fx møde med krav om forbud mod at bære tørklæde, hvis det strider mod skolens formål og hvis det anses at påvirke børnene på en måde og i en udstrækning, hvor de ikke kan eller har mulighed for at vælge påvirkningen fra. Omvendt vil en plejer ikke kunne mødes med samme krav, hvis tørklædet ikke må vurderes at have betydning for vedkommendes udfyldelse af sin funktion.
Hvis andre midler kan bringes i anvendelse, som virker mindre indgribende på den person, der bærer tørklædet skal dette vælges. Det kan fx være at udstyre en medarbejder med et tørklæde, der passer til den øvrige arbejdsbeklædning.”
Forskelsbehandlingsloven er relevant i denne sammenhæng, fordi et absolut tørklædeforbud for offentligt ansatte må forventes at have som konsekvens, at en større gruppe af borgere – i hovedsagen muslimske kvinder, der bærer tørklæde, men også fx mandlige sikher – vil være udelukket fra at søge ind på arbejdsmarkedet.
De danske domstole har i to sager haft lejlighed til at vurdere en arbejdsgivers forbud mod brug af tørklæde i arbejdstiden. I den ene sag fastslog landsretten, at Magasins afvisning af en praktikant med den begrundelse, at hendes brug af religiøst betinget tørklæde var i strid med beklædnings-vejledningen, ikke var sagligt begrundet og dermed udtryk for indirekte diskrimination.
Det modsatte resultat nåede landsretten til i en sag mod Dansk Supermarked i december 2003, hvor en muslimsk pige blev afskediget med henvisning til, at hendes brug af tørklæde var i strid med virksomhedens beklædningsregulativ. Landsretten fastslog, at afskedigelsen var sagligt begrundet, bl.a. med henvisning til, at ”den ønskede uniformering af personalet tilsigter, at de ansatte fremtræder på en neutral og ensartet måde og således alene som medarbejdere i Føtex over for kunderne.”
I en række andre sager om brug af tørklæde på arbejdspladsen, som alle er blevet forligt, er der blevet lagt vægt på, om sikkerheds- og sundhedshensyn gjorde det påkrævet at forbyde tørklæde.
Sagerne har alle ført til indførelse af et tørklæde, der er tilpasset arbejdsdragt eller uniform i udformning og farver.
2.3.3. Instituttets vurdering
Et forbud mod at bære tørklæde som offentligt ansat må efter instituttets opfattelse anses at indebære
en risiko for direkte forskelsbehandling og diskrimination, idet det er tydeligt efter bemærkningerne, at det er tiltænkt alene at ramme personer, med anden etnisk baggrund end dansk og anden religiøs baggrund end kristen eller jødisk.
Forbudet medvirker endvidere til at opbygge barrierer for adgangen til at arbejde i den offentlige sektor, idet mange, særligt muslimske kvinder, faktisk vil være afskåret fra at søge ansættelse på en arbejdsplads, hvor de ikke må bære religiøst eller kulturelt betinget tørklæde.
En sådan strukturel hindring for ansættelse af en gruppe borgere på en bestemt og markant del af arbejdsmarkedet er efter instituttets vurdering udtryk for indirekte diskrimination.
Ved vurderingen af, om en sådan diskrimination er sagligt begrundet og midlerne til at opnå målet er hensigtsmæssige og rimelige, må der tages afsæt i forslagets formål. Af det formål, som er opstillet for beslutningsforslaget, ses disse krav – efter instituttets opfattelse - ikke at være opfyldt, jfr. ovenfor under 2.2.3.
Institut for Menneskerettigheder / Birgitte Kofod Olsen, 25. maj 2004.[/i]
Der nævnes altså at der er nogle diskrimination- og integrationsproblemer (men det er set udfra et mere generelt forbud – et DF-forslag selvfølgelig). Men det nævnes også at særlige forhold kan tale for at et arbejdsmiljø skal være fri for religiøse symboler jf. læreren. Det vil sige at INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER slår fast at det er rent faktisk er en vurderingssag hvorvidt religiøs påklædning skal tillades i det enkelte tilfælde. Det skal selvfølgelig så være en vurdering der opfylder det nævnte proportionalitetskrav. Det kræver så at der rent faktisk ér problemer på hospitalerne ifht religiøs påklædning – problemer som bunder i fordomme og racisme gælder selvfølgelig ikke her. Så man ender ved det helt naturlige spørgsmål: er der overhovedet problemer med det her på sygehusene?
, synes jeg alligevel at det virker som et mærkeligt og overdrevet krav at alle i offentlige erhverv skal være neutralt religiøst klædt - det virker helt unødvendigt hårdt og intolerant og usmidigt. Skaber måske også en sær afstand ml det private og det offentlige arbejdsmarked? Hvorfor skal det offentlige rum være sekulariseret? Det vigtigste må da være at lovene er udformet uafhængigt af religion.
Får straks associationer til Klovn.
… ok, det er jo ikke ligefrem “mit”, men jeg vil ikke være med til at acceptere diskrimination af nogen art.