STEM: Skal sommerferien kortes & "juleferien"

Hejsa,

Synes du sommerferien er for lang og “juleferien” for kort eller er det fint som det er idag?

Med andre ord - synes du der skulle gives kald på noget af sommeren mod at få mere fri efter efterårssemesteret.

En anden ting jeg har tænkt på (som man ikke kan stemmes om) var at inddele et år i 3 semestre på den måde kunne man evt. optimere at folk kom hurtigere gennem uddannelsen. Dumper du et semester kommer der hurtigt et nyt. Vil du have semesterfri er det ikke fra f.eks feb-sep men kan nøjes med 4 mdr etc… jeg ser en del fordele for os studerende - men der er sikkert også nogle ulemper?

Man kunne i hvertfald overveje at indføre blok-struktur, som man efterhånden har gjort mange andre steder (DTU, Naturvidenskab etc.), hvor man har fagene i mindre blokke - så slipper man for mastodonteksaminer, der koster både hele og halve år, hvis man dumper. Der er slet ingen tvivl om, at det vil få flere igennem studiet.

  • Mikkel

Ja, det er jeg helt enig i.

Men min tanke var at inddele året i evt. blokke uden fri imellem. Hvert “term” skulle så med mine øjne også inddeles i blokke som på SDU - det virker meget studerende venligt om end man kan diskutere længden af nogle af blokkene(men det er en anden sag).

Men en blokstruktur, hvad enten det er med 3 semestre pr år og hvert semester så har x antal 3-6ugers blokke, eller blot 2 semestre pr år og så x antal 3-6 ugers blokke, så ser jeg det som en fordel for os studerende.

I tilfælde af man dumper en blok, behøver man ikke komme et helt semester bagud - man kan “bare” tage blokken, næste semester sammen med en anden. Jo, så får man en meget intens 3-6ugers periode, men du kommer ikke halveår bagud. Hvilket hverken er til den enkeltes, universitets, eller samfundets nøtte.

Studiestrukturen ved KU er MEGET gammeldags…

Helt enig!!! Ret godt forslag synes jeg.

Jeg er helt enig i, at der bør gøres noget ved vores nuværende struktur på KU, og jeg tror også nok, at der er ved at blive indført forbedringer. De meget store eksamener sætter os studerende i en vanskelig “alt-eller-intet” situation, hvor man enten består et meget stort område eller kan risikere at dumpe det hele til trods for, at man har været meget sikker i store dele af eksamenssættet. Det virker f.eks. absurdt, at man på 4. semester skal tage hele eksamen og dermed begge organgkurser igen, hvis man består det ene og dumper det andet. Det ville være en stor hjælp for os studerende, hvis de blev evalueret hver for sig, således at man ikke kommer helt tomhændet ud af semestrene.

Vi har blokke på SDU, og det er super dejligt. Aldrig hård eksamenslæsning lige op til ferier osv. LÆKKERT :smiley:

Så det er lidt svært at stemme rigtigt, da det netop er forskelligt rundt omkring i landet. Jeg har i år 5 ugers sommerferie og 6 ugers juleferie startende 2. december. Så for mit vedkommende ligger det hele godt i år…

De andre år har jeg haft ca. 2 mdr. sommerferie og ca 3-4 ugers juleferie. Det har også være ganske udmærket. Det var kun på 1. del af studiet, hvor der var travlt op til ferierne - nu er studiet noget mere roligt hele vejen igennem…

I love you Blok-struktur :smiley:

Jeg vidste ikke at det allerede fungerede sådan på SDU på KU har vi ofte kun haft 1 uge i jan - fra 12–>13 sem havde jeg 3 dag sluttede tors og startede man :S

Helt sikkert en god ide med lidt omstrukturering af semestrene på KU!!!
Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er særligt begejstret ved tanken om mega eksamenslæsning hver december de næste 5 år - julen mister lidt af sin glans! Desuden vil det være mere overkommeligt at tage en dumpet eksamen om - og et mindre pensum betyder vel også at eksamen kan nå mere rundt om emnet (giver det mening? jeg mener fx at en integreret eksamen der omfatter 4-5 fag betyder at ex-spg kun omfatter en lille brøkdel af pensum i hvert fag og det er lidt mere tilfældigt om det lige er ens stærke el svage emner de rammer…).
Med hensyn til ferie vil det helt sikkert være rart med lidt vinterferie! Efter eksamenslæsning mm er der behov får bare en lille pause, og det ville også være rart med muligheden for at tage på skiferie uden at man skal “pjække”! Så JA - jeg stemmer helt sikkert for!!! (men det bliver næppe i min studietid det bliver indført jvf KU handlekraftighed!) :0(