Nu sommeren har meldt sin ankomst - eller i hvert fald i form af sommertid - er det for mit vedkommende tid til at tænke lidt over, hvad den lange sommerferie skal bruges til… Men hvad kan man egentlig foretage sig, når nu bankkontoen nærmest skriger efter et indskud og rejser til udlandet kun kan gennemføres ved at sætte sig i dyb gæld?
Indtil videre har overvejelserne ikke været så store - mulighederne begrænses jo desværre lidt, når man ikke kan tillade sig at være en flottenheimer og smide penge efter Sterling, Star Tours og hvad de nu hedder.
Overvejelserne har gået på om man nu ikke skulle være fornuftig og forberede sig til næste semester, men erfaringen taler for det ikke bliver til det helt store. En anden mulighed kunne være at se om ikke det gamle støvede førstehjælpsbevis kunne trænge til en opfrisker, men det kan man næppe bruge flere uger på…
Men for at vende tilbage til spørgsmålet - hvad kan man egentlig foretage sig af ikke-kapitaltrævende aktiviteter, når den søde sommer nærmer sig og universitetet takker af for semesteret?