Solidaritet og egoisme blandt VT´ere

For 14 dage siden tog jeg prøven til VT-kurset, med store forventninger til mit fremtidige arbejde som VT´er. Nu har jeg efterfølgende fundet ud af at det faktisk er ret svært bare at komme igang. Ifølge FADL skal der tages 4 følgevagter af 4 timers varighed. No problem, tænkte jeg, men jeg kunne tænke om, kunne jeg!! Det viser sig nemlig at der næsten ikke er nogen faste VT-hold der vil have os, føl med på vagt. Ydermere bliver VT´ere på flyverhold ikke tilbudt VT-vagter, men derimod hovedsageligt SPV vagter, hvilket gør det YDERST svært for et føl, som mig, at finde en relevant følgevagt. Et andet føl på mit flyverhold færdiggjorde prøven i november, men mangler stadig 1 vagt. Der har simelthen ikke været mulighed for ham at få følgevagter nok. I mine ører lyder det fuldstændigt absurd at det kan tage et halvt år at få overstået 16 timers følgevagt. SÅ mange VT-føl kan der jo ikke være. Jeg glæder mig til at komme igang, men hele denne affære med følgevagter er et uproportionelt stort problem.

Inden jeg hidser mig alt for meget op, kunne jeg dog godt tænke mig at få lidt info imkring emnet. Gerne fra nogle VT´ere på faste hold. Er der en speciel grund til at VT´ere på faste hold ikke vil være en del af oplæringsprocessen?

Det billede jeg har af solidariteten blandt VT-hold, er meget negativt. Og det er synd. Jeg stiller mig bare uforstående over for situationen som den er idag. Jeg er RET desillusioneret, men håbefuld over at det sikkert bare er et tilfælde af “det-gør-jeg-imorgen” at et samarbejde mellem de forskellige VT-hold ikke er kommet på benene.

Jeg mener bare at hvis man er villig til at holdsætte VT´ere på sit hold, må man også deltage aktivt i oplæringsprocessen.

Hej Mikkel,

jeg kender godt til problematikken. Er selv på fast hold på KAS Herlev Intensiv, hvor vi må have følg med.
Jeg kender også godt problematikken fra den anden siden, hvor man måske synes det er en kende besværligt med de der føl, og “de kan bare tage sig sammen, det gjorde man jo også selv dengang man var føl…”.

Jeg tror dette er noget meget symptomatisk, for den uddannelseskultur, der hersker blandt læger og lægestuderende. Fuldstændig ligesom reservelægerne der flygter fra de medicinstuderende, der vil med på stuegang og overlægerne der flygter fra reservelægerne der vil superviseres.

Det bedste vi kan gøre er at gribe i egen barm og forsøge at ændre adfærd. Men jeg synes også at du bør skrive et kort brev og sende det FADLs vagtbureaus bestyrelse, så kan det blive taget op og bestyrelsen kan se hvad den kan gøre bedre for at forbedre situationen.

VH

Andreas Lundh

PS: Skal på NV søndag, så sig lige hvis du vil med, så kan det være du kan få 8 af de 16 timer…

Det er jo meningen at man tager sine følgevagter på det flyverhold man bliver placeret på efter endt kursus. Dette besværliggøres af at holdene ikke altid laver vt-arbejde, pt ikke er egnet eller afdelingen ikke vil have følgevagter. Derfor kan der hurtigt gå mange måneder inden man får taget sine følgevagter. Det er selvfølgelig surt hvis man gerne vil igang med vt-vagterne.

Måske skulle vb få de faste hold til at medtage følgevagter, også selvom om føllene ikke skal ind på deres hold.

Jeg tror, som der tidligere er blevet sagt, at der skal en holdningsændring til, før tingene bliver bedre. Jeg vil prøve at tale med FADL om problemet. Evt få en liste over holdlederne på samtlige VT hold, og skrive et debatoplæg til præsentation til næste holdmøde. Måske vil problemet forsvinde hvis der skabes lidt debat omkring emnet.
Jeg kan godt se at de må være træls at have en endeløs strøm af nybegyndere på ens vagter. Både som VT´er, og som overlæge. Men at ignorere/flygte fra de studerende, og håbe problemet går i sig selv, er ikke vejen frem. Det skaber bare en negativ stemning, hvor jeg som føl ikke føler mig særligt velkommen som VT´er.

Men nok tuderi fra min side. Jeg vil prøve at gå gennem de rette kanaler (FADL) for at se om systemet kunne ændres.

Til Andreas Lundh. Jeg vel meget gerne med på en vagt, men så vidt jeg er orienteret, må føl ikke komme med på nattevagter. Det kan være jeg tager fejl? Men hvis du evt har nogle andre vagter, eller kender nogen der har, ville jeg blive yderst taknemmelig for evt at kunne få afviklet nogle følgevagter.

Jeg kan kontaktes på 38 87 80 23 eller [email protected]

Hej
Så vidt jeg ved må du godt tage på nattevagter. Og hvis du kun mangler den ene vagt, så tag dog med på den vt-vagt, selv om det er spv arbejde. Du får din underskrift og så kan du komme igang. Så lærer du på den hårde måde. Hvis du behandler sygeplejeskerne ordentlig skal de nok også kunne give de bedste fifs!

god vagt!

Morten