[quote=“Mr_Mo”:1ptrda3r]Altså man kan sagtens begynde at læse inden - det ville måske endda være en god ide.
Nu ved jeg ikke hvordan det er i KU eller SDU, men i AU så har vi her på begyndelsen af første semester to bøger som vi læser, Histologi - på molekylærbiologisk grundlag (Finn Geneser), samt Bevægeapparatets anatomi (Finn Bojsen-Møller). Histologi bogen, hvis man har styr på kemi og biologi, er meget nemt at gå til. Anatomi er lidt sværere, da den er meget tidskrævende - man skal lære det udenad og man ved ikke hvad der er det vigtige. Men har man læst i Histologi bogen, så har man masser af tid til anatomi når studiet starter.[/quote]
Det er ikke de samme bøger man starter med på KU. Det er helt klart kemien folk har mest problemer med på 1. semester, så hvis du gerne vil læse lidt inden du starter ville det også være det jeg ville anbefale. Det er Mygind-bøgerne man bruger, og de burde være til at få fat i på et bibliotek (hvis ikke så kan man tit få en ven der går på gym til at låne dem til en på deres bibliotek). Det vil være en god ide at regne de opgaver der er i bøgerne mens man læser så man vænner sig til at regne kemi igen - der findes facitlister til 2000-serien på forlagets hjemmesiden.
En hel anden ting er dog at det måske vil være lidt mere spændende at læse på humanbiologien. På KU bruger alle en der hedder “Holes essentials…” og den starter helt fra bunden… men hvis man helst vil starte med noget på dansk er der den danske “Menneskets fysiologi og anatomi” som en del også læser efter i starten (jeg har selv læst den og synes den var god at læse efter inden den engelske bog… men den dækker ikke helt pensum, så det skal man lige være opmærksom på) og den kan også lånes på i hvert fald hovedbiblioteket.
Håber det hjalp lidt, eller skal du endelig bare spørge 