[quote]Denne klassiske lærebog giver med vægt på de almindelige kliniske undersøgelsesmetoder en kortfattet fremstilling af det oto rhino laryngologiske fagområde.
I den foreliggende 11. udgave er alle kapitler ført a jour. Nye behandlingsprincipper og nye oversigter og tabeller er kommet til, ligesom nye billeder er anvendt. Samtidig er bogens kliniske sigte bevaret og hviler fortsat på K.A. Thomsens og Otto Jepsens systematiske beskrivelser. Den stigende kliniske anvendelse af CT- og MR-scanning er fulgt op med eksempler på disse billeddiagnostiske metoder.
Undersøgelsesteknikken ved øre-, næse- og halssygdomme er prioriteret højt. Det gælder især de almindelige kliniske undersøgelsesmetoder, og de er nu demonstreret på den vedlagte cd-rom. Ved omtalen af behandlingsmulighederne er der lagt vægt på de former for terapi, som ikke kræver et større teknisk udstyr. Derimod er der ikke anvendt detaljerede beskrivelser inden for det operative behandlingsområde, men kun orienteret om muligheder og principper.
Bogen er først og fremmest udarbejdet med henblik på undervisningen af de medicinstuderende, men den vil også være nyttig for almenmedicinere, for læger inden for andre specialer og for tandlæger. [/quote]
“Øre-næse-halssygdomme” er opbygget efter organsystemer; først ørets sygdomme, så næsens, svælgets etc. Hvert afsnit indledes med et kort rids af organets normale funktion - ikke i en egentlig anatomisk/fysiologisk vinkel, men meget anvendeligt at relatere til efterfølgende. Desuden er der beskrivelser af de mest almindelige undersøgelsesteknikker, i det store hele på det niveau som man forventes at kunne effektuere efter endt kursus. Generelt vældig forståeligt. Så kommer selve teksten; sygdommene og deres behandling. Ved første gennemlæsning er det lidt svært at få overblik over inddelingen af de forskellige rhinitter, tonsilitter og andet og nok hjælper det efterhånden, men det kunne nok have været bedre organiseret. Indholdet er ellers rimelig godt skrevet og relevant. Det mest perifere er trykt med petit, men de afsnittenes omfang i sig selv er et pålideligt mål for relevansen og hindrer at man farer vild i de faglige labyrinter. Desværre er nogle af sygdomsbeskrivelserne og behandlingsprincipperne mere klassiske end korrekte - at dømme ud fra undervisernes gentagne forbehold. Det “klassiske” genfindes også i til tider temmelig snørklede passager som i yderste konsekvens kan være umulige at forstå, foruden en intermitterende forkærlighed for anvendelse af fremmedord (caisson frem for dykkerklokke, oleum olivae i stedet for olivenolie m.v.). Teksten skæmmes endvidere af en del korrekturfejl. På billedsiden er en del farvefotos og stregtegninger der genkendes fra “Indre organer”.
Det faglige niveau er nok ret højt, målgruppen taget i betragtning. Hvis man har overskud dertil er det dog muligt at glæde sig over at det gennem denne bog er muligt at opnå en vis forståelsesmæssig syntese med andre fag. Især virker beskrivelserne af de forskellige operative behandlinger i overkanten: Med stor begejstring gennemgås mulighederne for anvendelse af forskellige myocutane lapper og alternative operationstyper ved bihulekirurgi - det er nok at skyde over målet, når bogen er rettet mod medicinstuderende og ikke-otorhinolaryngologer. På den anden side er det så ikke så overraskende at bogens omfang er vokset med 200 sider i løbet af 30 år…
Endelig en undren over at en bog, som sidst er redigeret i 2002, primært refererer til litteratur fra 1980’erne. Som læser må man stole på at indholdet alligevel er up-to-date.
Konklusion: Underviserne hævder gerne at studenterne elsker denne bog. Det er lige positivt nok, men det er bestemt ingen dårlig bog.
Blot en kort kommentar til mine blot 3 stjerner i forhold andre, der roser denne bog til skyerne:
Bogen er forsøgt pædagogisk opbygget med underafsnit for hver sygdom, fx “symptomer”, “differentialdiagnoser” og “behandling”, hvilket umiddelbart er en herlig ting. Problemet er bare, at man alligevel sidder tilbage med en følelse af, at det hele alligevel er blandet sammen. Dette er især belastende, hvis man skriver notater sideløbende med, at man læser.