Nok en motiveret ansøgning

Hehey :slight_smile: Så er der endnu en (forhåbentlig) kommende medicinstuderende der sidder og skælver over en ansøgning…Jeg søger på AU så ansøgningen er måske lidt længere end de fleste her på siden…
Men…gør en gammel mand glad (eller giv mig evt. kniven) jeg er ikke sart :roll:

På forhånd tak

Mit navn er [Navn] og jeg er 23 år. Jeg søger hermed om optagelse på medicinstudiet på Århus Universitet.

Lige siden min gymnasietid har jeg været interesseret i lægegerningen.
Gennem biologiundervisningen lærte vi om genetik og genetiske sygdomme og jeg fandt faget fascinerende. Jeg har gode evner for naturvidenskab, hvilket fremgår af mit eksamensbevis (se bilag), og har altid interesseret mig for den menneskelige krops funktioner og opbygning.

Jeg søgte ind på medicinstudiet i 2003 og supplerede mit eksamensbevis med kemi B samme år(se bilag). Jeg blev dog ikke optaget og begyndte i stedet på fysik (se bilag). Efter ca. 1,5 års studier gik jeg i gang med at samle point til en kvote 2 ansøgning, og synes selv at jeg har fået en masse ud af begge dele.
Gennem mine studier har jeg, udover generel studieteknik, fået erfaring med laboratoriearbejde, journalføring og videnskabelig metode og etik.
Jeg har desuden assisteret i min fars veterinære laboratorium. Arbejdet har bestået af computeranalyse af data fra vævsundersøgelser (se bilag).

Jeg har fulgt en medicinstuderendes uddannelse (på AU) gennem halvandet år, og har gennem ham fået et realistisk billede af studieordningen.
Han har været så venlig at udlåne lærebøger, pensumlister og eksempler på eksamensopgaver. Stoffet er utroligt spændende og vel vidende at arbejdsbyrden er betydelig, føler jeg mig klar til at gå i gang.
Samtaler med andre medicinstuderende, færdiguddannede læger og forskere har styrket mig i min overbevisning om at medicinstudiet er det rette for mig. Jeg har også deltaget i et medicinsk forsøg (smerteforsøg med capsaicin og varme/kuldepåvirkning) på Århus Universitetshospital (se bilag) og har således fået et lille indblik i den medicinske forskningsverden.

I 2005 fik jeg arbejde på Lokalcenter Toftegården (se bilag). Toftegården er knyttet til forskellige beskyttede boliger, ældreboliger, kollektiver og et plejehjem.
Gennem mit arbejde havde jeg kontakt med, primært, ældre, men også misbrugere og fysisk og psykisk handicappede. Flere af de ældre led også af forskellige grader af demens og det var bestemt en udfordring at skabe kontakt og tillid; men så meget desto mere belønnende når det lykkedes.

Udover rengøring i bolig og socialt samvær med beboerne, var jeg beskægtiget med ernæring, intimrengøring, forflytninger og meget andet. Jeg deltog desuden i et medicineringskursus (se bilag).
Under det daglige arbejde på centeret overværede jeg hvorledes de lokale sygeplejersker udførte deres arbejde, bl.a. med undersøgelser af almen helbredstilstand, sårpleje og urinprøver (se bilag).

Når man ser bort fra de rent praktiske erfaringer, oplevede jeg også mennesker der gennemgik meget svære situationer f.eks ved pludselig sygdom eller en ægtefælles død.
Som plejer var det utroligt vigtigt at vise hver enkelt borger respekt og forståelse i en sådan situation, og det vil det være i en hvilken som helst stilling.
På engangsbesøg skulle jeg, udover at udføre den planlagte plejeopgave, være i stand til at få god kontakt med borgeren, diskutere uforudsete behov, og beslutte om der evt. var behov for at rapportere videre i systemet, på meget kort tid.
Da vores sundhedssystem desværre er ret overbebyrdet på alle områder, anser jeg dette for at være en nyttig evne.

For øjeblikket er jeg på højskole i Norge, hvor jeg bl. a. har fået undervisning i genkendelse og behandling af frostskader og nedkøling. Senere på året skal dette opfølges af et førstehjælps-kursus (se bilag).

Jeg har studieerfaring og megen viden om medicinstudiet. Jeg har erfaring fra mange felter og har set sundhedssystemet fra en vinkel som senere vil være nyttig. Mest af alt brænder jeg for at komme igang med studiet og føler mig klar til at møde de udfordringer det indeholder.

Med håb om et positivt svar.

[Navn]

Jeg tænker på at inkludere et lille afsnit om nogle torturofre på plejehjemmet, og blande det med noget frivilligt arbejde jeg gjorde for Amnesty med tortur som tema…men er det mon for specialiseret?

Kære Mikkel

Jeg har lige rettet nogle småting omkring kommaer og formuleringer samt slettet noget, jeg fandt uden relevans. Du kunne med held demonstrere i din ansøgning, at du har sat dig ind i studieordningen. Ellers er den ganske god.

Mvh

Dr. Evil

Mit navn er Mikkel Jürgens, og jeg er 23 år. Jeg søger hermed om optagelse på medicinstudiet på Århus Universitet.

Jeg har siden min gymnasietid været meget interesseret i lægegerningen.
Denne interesse har jeg bl.a. fået qua biologiundervisningen, hvor vi vi om genetik og genetiske sygdomme, hvilket jeg fandt yderst fascinerende. Jeg har gode evner indenfor naturvidenskab, hvilket fremgår af mit eksamensbevis (se bilag), og jeg har altid interesseret mig for den menneskelige krops funktioner og opbygning.

Jeg søgte ind på medicinstudiet i 2003 og supplerede mit eksamensbevis med kemi B samme år(se bilag). Jeg blev dog ikke optaget og begyndte i stedet på at studere fysik (se bilag). Efter ca. 1,5 års studier gik jeg i gang med at samle point til en kvote 2 ansøgning, og jeg har derved fået intensiveret mit ønske om at studere lægevidenskab.

Gennem mine studier har jeg udover generel studieteknik fået erfaring med laboratoriearbejde, journalføring og videnskabelig metode og etik.
Jeg har desuden assisteret i min fars veterinære laboratorium, hvor mit arbejd har bestået af computeranalyse af data fra vævsundersøgelser (se bilag).

Jeg har fulgt en medicinstuderendes uddannelse (på AU) gennem halvandet år og har gennem ham fået et realistisk billede af studieordningen. Han har lånt mig lærebøger, pensumlister og eksempler på eksamensopgaver, og jeg har fundet stoffet utroligt spændende. Vel vidende at arbejdsbyrden er betydelig, føler jeg mig helt klar til at gå i gang.

Samtaler med andre medicinstuderende, færdiguddannede læger og forskere har styrket mig i min overbevisning om, at medicinstudiet er det rette for mig. Gennem deltagelse i et medicinsk forsøg (smerteforsøg med capsaicin og varme/kuldepåvirkning) på Århus Universitetshospital (se bilag) har jeg fået et indblik i den medicinske forskningsverden.

I 2005 fik jeg arbejde på Lokalcenter Toftegården (se bilag). Toftegården er knyttet til forskellige beskyttede boliger, ældreboliger, kollektiver og et plejehjem. Jeg havde i dette job kontakt med, primært, ældre, men også misbrugere og fysisk og psykisk handicappede. Flere af de ældre led også af forskellige grader af demens, og det var bestemt en udfordring at skabe kontakt og tillid; men så meget desto mere belønnende, når det lykkedes.

Udover rengøring i bolig og socialt samvær med beboerne var jeg beskægtiget med ernæring, intimrengøring, forflytninger og meget andet. Jeg deltog desuden i et medicineringskursus (se bilag).
Under det daglige arbejde på centeret overværede jeg, hvorledes de sygeplejerskerne udførte deres arbejde, bl.a. med undersøgelser af almen helbredstilstand, sårpleje og urinprøver (se bilag).

Bortset fra disse praktiske erfaringer oplevede jeg mennesker, der gennemgik meget svære situationer f.eks ved pludselig sygdom eller en ægtefælles død.
Som plejer var det utroligt vigtigt at vise hver enkelt borger respekt og forståelse i en sådan situation, hvilket er egenskaber, som jeg finder essentielle også under udøvelse af lægegerningen.
På engangsbesøg skulle jeg med en relativ lille mængde tid til rådighed udføre den planlagte plejeopgave, være i stand til at få god kontakt med borgeren, diskutere uforudsete behov, samt beslutte, om der evt. var behov for at rapportere videre i systemet. Disse beslutnings- og vurderingsprocesser vil være mig til stor nytte som såvel medicinstuderende som læge.

For indeværende er jeg på højskole i Norge, hvor jeg bl. a. er blevet undervist i genkendelse og behandling af frostskader og nedkøling. Senere på året skal dette følges op af et førstehjælps-kursus (se bilag).

Jeg har studieerfaring og megen viden om medicinstudiet. Jeg har erfaring fra mange felter og har set sundhedssystemet fra en vinkel, som senere vil være nyttig. Mest af alt brænder jeg for at komme igang med studiet, og jeg er helt klar og topmotiveret til at møde de udfordringer, det indeholder.

Med håb om et positivt svar.

Mikkel Jürgens

Tak for den hurtige tilbagemelding + gode råd :slight_smile:
i’ll get right onto it

Er dog lidt i tvivl om præcis HVORDAN jeg demonstrerer min overlegne viden om medicinstudiet… :wink:
skal man nævne lidt tilfældigt at man er klar til den megen udenadslære?
Kemi B -> godt for Biokemi…oder was?

Noget med at være indstillet på hårdt arbejde, har prøvet det tidligere. At du ved noget om studieordningen på det pågældende universitet