hei kære allesammen…
Jeg søger ind på medicin. Jeg er lige kommet tilbage fra England og er lige faldet over denne hjemmeside, så det kunne være super-herlig-multi-mægtig-splitter-formidabel hvis jeg kunne få lidt kritik. Om der er en rød tråd, om det fremgår tydeligt hvorfor de skal vælge mig ud af de mange tusinder der søger ind, og hvorfor jeg ønsker at læse medicin, og om der ellers er nogle dårligeformuleringer. læg endelig ingen fingre imellem. Jeg søger ind både i Århus,Kbh og Odense.
På forhånd tak
Tartar Sofie
Som så mange andre ønsker jeg at gøre karriere inden for lægevidenskaben. Jeg har altid været fascineret af den menneskelige organisme, og har derfor siden jeg var 10, vidst at det var inden for medicin jeg skulle slå mine foller. Inden for faget interesserer jeg mig specielt for det menneskelige nervesystem, en interesse som bestemt ikke blev mindre efter at jeg i gymnasiet havde biologi på A-niveau, og derfor har jeg allerede nu en ide om at jeg gerne vil have neurokirurgi som speciale. Jeg ønsker at blive kirurg, eftersom jeg vil have en uddannelse indenfor min interessesfære og jeg ved, at jeg absolut ikke egner mig til et otte til fire job bag et skrivebord. Jeg er klar over, at det at være kirurg til tider kan være utrolig anstrengende, og inden jeg når så langt ligger der 6 hårde, men ud-bytterige år på skolebænken foran mig, men jeg mener, at jeg har vilje og selvdisciplin til at gen-nemføre. Jeg har selvfølgelig været til diverse åbent hus arrangementer og fået vejledning, hvilket yderligere har bekræftet mig i mit valg. Mit ønske om at uddanne mig inden for medicin er baseret på seriøse overvejelser om, hvad jeg vil med mit liv og hvad der er mine kompetencer, og neuroki-rurgi kan se mig selv beskæftige mig med resten livet.
En anden grund til at jeg føler mig tiltrukket af faget, medicin er, først den spændende studietid med indføring i det naturvidenskabelige miljø, med læsning, fordybelse, terpning, godt gruppear-bejde og mange eksaminer og når det er forbi, et fag med utallige muligheder. Man blive ved med at specialisere sig og avancere i næsten det uendelige – i hvert fald nok til en persons livstid – og der-ved kan man blive ved med at uddanne sig selv resten af livet. Der sker hele tiden nye tiltag inden for faget. Nye sygdomme kommer til og nye kurer og behandlingsmetoder udvikles. Et fag med en strøm af nye udfordringer og nytænkning. At gøre karriere inden for medicin er min livsambition, hvilket også får mig til at tro, at jeg bliver ferm til det, da jeg oftest ender med at blive god til det, jeg virkelig brænder for.
Som grunduddannelse til at starte på universitetet har jeg taget en matematisk studentereksamen, hvilket også vidner om, at jeg har en grundlæggende naturvidenskabelig interesse og evnen til at observere og fortolke objektivt data. Kompetencer en læge (i høj grad) må besidde. Mine to A-niveau fag: biologi og engelsk, mener jeg er to særdeles studierelevante fag, ikke mindst biologi, hvor en stor del af pensum omhandlede bl.a. anatomi, fysiologi og biokemi. Som praktisk erfaring har jeg været på arbejdsmarkedet og haft forskellige jobs siden jeg var 14, som alle har været styret af min lyst til at omgås andre mennesker, idet jeg nyder at udvikle og lære af mine omgivelser.
Mine engelskkundskaber er efter gymnasiet blevet videre udviklet, da jeg har tilbragt et halvt år i England. Her har jeg hele opholdet arbejdet på et lille privat plejehjem med 12 beboere, som care assistant, med en arbejdsuge på mindst 42 timer. Fælles for de 12 beboere var, at de alle var demen-te, hvoraf nogle havde alzheimer. Desuden havde de: epilepsi, parkinson, cancer mm., og de var alle inkontinente. Da plejehjemmet ikke var større og var privat blev jeg tildelt meget ansvar, så mit arbejdsområde svarede til, hvad en uddannet sygehjælper laver i Danmark. Da jeg på hjemmet både havde morgen-, eftermiddags- og nattevagter ved jeg, hvad det vil sige at have et vekslende arbejds-skema og ikke mindst lange vagter, noget jeg absolut ikke fandt problematisk. På dagsvagterne var vi to på arbejde. På nattevagterne, der havde en varighed af 12 timer, arbejdede jeg alene. Så jeg var ene om ansvaret for de 12 beboere. På hjemmet fik jeg udover alm. pleje og pasning, kurser i: madhygiejne,(vi skulle også lave mad til patienterne), demens, mishandling, brandøvelse og evaku-ering af plejehjem og førstehjælp. Endvidere fik jeg oplæring i, hvorledes man skal omgås medicin. På mine vagter var det mig som doserede og gav beboerne deres medicin. Da jeg til stadighed er ivrig efter at lære noget nyt, tog jeg i min fritid også et spanskkursus.
Under mit ophold på plejehjemmet har jeg lært meget om, hvordan man omgås og takler syge mennesker og det med respekt, også selv om respekten ikke altid var gensidig; men ikke mindst har jeg lært meget om mig selv. Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 17 år og er vant til at stå på egne ben, men det at blive kastet hovedkulds ud i et nyt krævende job(jeg var ikke sikker på at have et job inden jeg tog af sted) har været med til at gøre mig utrolig selvstændig. Jeg har fået et bedre over-blik, er blevet bedre til at takle pressede situationer og træffe afgørende beslutninger på egen hånd. Jeg erfarede, da en beboer gik bort på en af mine nattevagter, at døden ikke er nået som paralyserer mig, men at jeg sagtens kan takle situationen, handle rationelt og støtte de pårørende herefter. Mit arbejde på hjemmet var til tider meget krævende, men jeg er ikke en kvinde som giver op, men for det bedste ud af situationen og gennemfører hvad jeg har sat mig for. Mit ophold har dog også for-visset mig om, at jeg ønsker mere end blot at have plejerollen, så uddannelsen indenfor medicin er det rigtige valg for mig.
Endvidere har jeg, for at forberede mig til medicin uddannelsen, påbegyndt et højskoleophold med en varighed af 16 uger. Det at være på højskole vil med sikkerhed være med til at videreudvik-le mine sociale kompetencer og jeg vil lære endnu flere forskellige mennesketyper at kende. Mine valg af fag på højskolen er selvfølgelig styret af min interesse for lægevidenskaben så et af mine valgfag er psykologi. Et af mine liniefag bliver Outdoor & Adventure, hvor man introduceres for ekstreme sportsgrene så som rafting, bjergklatring, faldskærmsudspring samt foerstehjaelp, hvilket jeg er sikker på vil være en god forberedelse, hvis jeg ønsker at blive kirurg, da jeg helt sikkert kommer til at stå i ekstreme situationer i naturen, hvor jeg vil blive presset til at gå over mine græn-ser både psykisk og fysisk og det til tider gælder om at handle hurtigt – og ikke mindst rigtigt. Det allerede at have prøvet situationer, der er meget grænseoverskridende vil medføre at jeg fremover, når jeg bliver udsat for det igen, vil kunne slappe mere af og vælge rigtigt. Jeg vil i det hele taget være i stand til at være kold og nøgtern i afgørende situationer
Jeg ser mig selv som en ung kapabel kvinde. Jeg er ambitiøs og når de mål jeg sætter mig. Jeg har opnået gode evner indenfor kommunikation og besidder en stor del empati. Et godt samarbejde med mennesker omkring mig betyder meget for mig og jeg er klar til at yde en indsats for at få et samarbejde til at fungere. Jeg er ikke bange for at sige min mening, dog uden at være undergraven-de. Jeg har viljestyrken og psyken - og har fået den modenhed og det overblik som skal til for at gennemføre et langvarigt studie og blive en af fremtidens dygtige læger.