Medicinstuderendes vikariater står for skud, hvor er FADL?

Her er linket til artilen fra BT med overskriften “Stram op Løkke” med forargelse fra begge sider af folketingssalen. Prøv lige at se om det virker.
http://www.infomedia.dk/InfoMedia2/Info … e=95&Link=

Er der iøvrigt nogen som har set artiklen som bliver refereret til i BT’s leder 20.2, om en stud.med som måske var skyld i et dødsfald? Er det den sag med ham som blev sendt hjem med panodiler og klinisk oplagt SDH, og hvor den studerende tydeligt overskred sine beføjelser?

Sender lige 10 ansøgninger mere af sted :slight_smile:

Hmm, godt B.T. ikke var der for 5 år siden - der bestod forvagtslaget af 80% stud. med.'er, 10% læger med midlertidig autorisation og 10% turnuslæger - og så var der fællesvagt (medicin, ort. kir, kir) og åben skadestue (alting var bedre/hårdere/sværere i de gode, gamle dage).

Jeg har svært ved at forstå B.T.'s forargelse, som primært synes skabt med oplagstal for øje. Endnu sværere har jeg ved at forstå folketingspolitkernes forargelse (fraset Birthe Skaarup, som intet fornuftigt tænkende menneske kan føle attunement med).

Der er HVERT år historier om, at der mangler læger, og at studerende er ansatte som vikarer, og det sker på langt de fleste sygehuse - ikke blot i provinsen. Hvis den “historie” kan forarge sundhedsordførerene, så burde man måske advokere for, at få nogle mere oplyste individer til at varetage den politiske del af landets sundhedspolitik (igen ser vi bort fra fru Skaarup, som jeg helst så ansvarlig for supervision af Clairvoyanceskolernes lokaleindretning, og ikke noget som helst andet inden for Sundhedsstyrelsens ansvarsområde)

Anyways - DADL har i det mindste reageret på de faktuelle fejl i visse mediers dækning af sagen

[quote]Der er klare regler for lægestuderende på sygehusene
Det er ikke korrekt, når flere medier i dag fremstiller det som om, der ikke er klare retningslinier for anvendelsen af lægevikarer på sygehusene. Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinier, der klart pålægger den ansvarlige læge på afdelingen at tage ansvaret for de opgaver, som vikaren sættes til, og at vikaren har de fornødne kvalifikationer. Læs retningslinierne her:
20. februar 2006[/quote]

http://www.laeger.dk/portal/page?_pagei … ema=PORTAL

@RuneMaagensen: OK, jeg har kontaktet infomedia… Held & lykke med ansøgningerne, nu husker du vel at søge Nakskov? :lol:

Så er der iøvrigt en reaktion fra FADL…

http://forening.fadl.dk/index.php?context=1&get_article=on&module_type=News&article_id=7631&modInstId=310

Er det bare mig, eller står der sådan cirka ingenting…? Jeg synes mest end dels der står hvad FADL gør - og ikke så meget hvad det er OK, at de studerende gør, og hvad de kan (eller hvad de ikke kan). Lidt tyndt, efter min mening.

  • Mikkel

Jeg har fået svar fra infomedia; principelt set er der et ophavsretligt problem med at kopiere teksten over i vores forum, men er det kun en enkelt artikel det drejer sig om, vil de ikke tage sig af det.

Derfor er mit råd til alle, at slappe lidt af med ‘copy - paste’ fra infomedia og i stedet finde nogle flere links til artikler der ligger frit tilgængeligt på webaviserne. Alternativt kan I henvise til artiklen med dato, avis, forfatter whatever, og så kan folk selv slå det op på infomedia.

Kære alle

Det er jo meget interessant at følge indlæggene herinde … Men jeg er nød til at sige, kære Frold m.fl., at FADL helt fra begyndelsen af sagen om lægevikarerne har haft kontakt med pressen - og i øvrigt mange interesserede studerende, der har henvendt sig. Således har FADL givet interviews til BT, TV2, DR osv. At disse interviews ikke lige har været set/hørt af alle - eller er blever refereret herinde skal jeg da gerne beklage.

Nuvel, som det allerede er skrevet herinde, så kan FADLs pressemeddelelse om sagen nu læses på FADL.dk. Det bliver også skrevet direkte til BT med svar på deres artikelserie.

Mht. hvad FADL gør (udover at tale med pressen), så kan jeg sige, at Vi naturligvis arbejder med sagen i FADLs Lægevikargruppe, i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og endelig ved møder med Sundhedsstyrelsen.

Og hvad kan/må/skal vi så som studerende? Noget kan man læse i overenskomsten (se FADL.dk), og noget er beskrevet i Sundhedsstyrelsens materialer for området. Men der kan altid tilbagestå spørgsmål. Hvis man er i tvivl som (kommende) lægevikar, så kontakt FADL.

De bedste hilsner
Simon Serbian

Fint, men det har ikke været synligt for os medlemmer…

Hvorfor så ikke noget før lave noget info på jeres hjemmeside om sagen? Jeg må sige jeg ser sagen som en “smid alt i hænderne”-sag forstået på den måde - at det må være af højeste betydning af FADL sikre os studerende retten til at tage vikariater - derfor er det vigtigt at FADL hurtigt er med til at sætte en dagsorden i den sag - og det synes jeg ikke I har. Jeg har endnu ikke set jer nævnt nogle steder - kun på jeres egen side, hvor I har travlt med at forhærlige jeres eget arbejde under “FADL har, FADL har…” Frem for at gå efter bolden!!

Det undre mig også at den måde http://forening.fadl.dk/index.php?conte … InstId=310 er sat op på, med citater.

Så virker det som om Laura Mors taler for egen regning det virker som et meget “personligt” brev og ikke et brev på vegne af 6000-7000 studerende…

Brevet burde have været udformet a la: FADL er en foreningen af danske lægestuderende med 7000 medlemmer og vi finder sagen…

igen enig i frold’s kritik af FADL.
Kom igen FADL, husk, bare fordi I er en fagforening, behøver I ikke kigge Helle Thorning over ryggen når I vælger stradegi, omkring konkrete sager.

forresten:

Hvornår er Laura blevet formand for alle lægestuderende?

Hele deres behandling af denne sag, virker langsommeligt, ukoordineret og amatøragtigt.

mvh
svend gundestrup

[quote=“kellog”:2robs5a7]… jeg har aldrig hørt om nogle vikarer der har så meget som pillet en 8) -tarm ud. Og fejl er der nok af… Ingen medicinsturderende må mere kalde sig “lægevikar” da det kan tolkes som en læge (og det er ulovligt ifølge lægelovens §23) - der skal derfor stå “vikar for læge” eller “medicinsturderende”…

…[/quote]

Well, jeg kan oplyse om at mange medicinstuderende har ‘pillet tarme ud’ og har ‘pillet andre ting ud’ som vikar for læge på en kirurgisk afdeling - og hvad er egentlig forskellen om en turnuskandidat piller ‘noget ud’ eller om en vikar ‘piller noget ud’. Så længe det kirurgiske arbejde, eller de andre lægelige arbejder, er forsvarligt udført - så er det jo præcis dét vi er ansat til som vikarer, nemlig at vikariere for lægerne - og læger, de ‘piller noget ud’, specielt hvis de er læger på en kirurgisk afdeling.

Og hvad menes med at vi ikke må kalde os ‘lægevikar’ - men skal skilte ‘vikar for læge’ - hvem siger at dén tolkning kan misforstås…???

Det er korrekt at vi ikke må bære navneskilte hvor der står ‘læge’ - men netop lægevikar må vi gerne bære (jeg har selv måtte få rettet mine uniformer fordi linneddepottet havde ‘stemplet’ mig som læge, de blev rettede til ‘lægevikar’).

Vi arbejder på den adm. overlæges ansvar og vi skal følge de instrukser som forefindes på afdelingen (som de andre forvagter også skal).

Det eneste medicinsturende IKKE må i lægevikarstillinger er, at udskrive recepter ud af huset samt at (under-) skrive diverse attester. ALT andet lægearbejde kan i.flg. Sundhedsstyrelsen uddelegeres af adm. overlæge til en medicinstuderende.

Jeg har siden 7 semester (er på 13 semester), gml ordning, haft kontinuerligt vikariat på både medicinske og kirurgiske afdelinger og har i den forbindelse en gang haft kontakt til Sundhedsstyrelsen fordi der var uklarhed om hvorvidt en bestemt lægelig gerning måtte udøves af en medicinstuderende i lægevikariat.
Det eneste uddelegeringen fordrer er, at den uddelegerende (over-) læge udviser omhu og samvittighedsfuldhed i fbm. pågældende uddelegering. Det er selvsamme overlæge som vurderer om han udviser denne omhu og samvittighedsfuldhed. Iøvrigt skal overlægen sørge for at pågældende medicinstuderende er grundigt sat ind i pågældende instruks på pågældende område.

Summasummarum, medicinstuderende må vikariere i lægestillinger, vi må bære skilte hvor der står vikar for læge - eller lægevikar - og vi må præcis udøve de funktioner som overlægen skønner vi kan udøve (fraset ovennævnte 2 undtagelser) såfremt der foreligger instrukser for pågældende område.

Dvs også chirurgica minor et major (jeg har som operatør en lang operationsliste i mit navn), avanceret hjertestopbehandling, modtagelse af multitraumepatienter ect ect ect.

Mht semester - så er det FadL som har en grænse der hedder 8 semester, ansættende overlæger må ansætte hvem de vil, ligegyldig hvor lagt de er i studiet, i princippet fra 1 semester - så længe overlægen udviser omhu og … Vedkommende overlæge kan ansætte en lægmand direkte fra gaden, hvis han skønner det forsvarligt.

Sådan er juraen omkring medicinstuderende, ansatte som vikarer for læger.

Men selvom vi arbejder på ansættende overlæges ansvar - så står den studerende også SELV til ansvar overfor (alle) de handlinger vedkommende udøver i forbindelse med sin ansættelse - det er ens eget ansvar at sige fra hvis man ikke er en opgave stor nok.

Pressen elsker jo disse ‘sensationshistorier’ - de dukker op med jævne mellemrum. Måske FadL har skønnet, at det var bedre at tie ‘sensationen’/skandalen ihjel???

Måske ikke et dårligt skøn når alt kommer til alt…?

Ekstrabladsgribbene er allerede videre og der har igen igen været en demonstration i Kabul, med afbrænding af Anders Fogh’s billede, som har fremkaldt den kollektive danske kolonihavehusbevidsthed’s harme og indignation - vikar for læge/lægevikarhistorien, den er allerede glemt og borte…!

[color=red]Moderator : Jeg har slettet din dobbeltpost[/color]

Jeg må sige, at jeg er uenig i Gundestrup og Frolds kritik af FADLs ageren i denne sag: At nogle uoplyste formiddagsaviser tager en velkendt sag op og gør den til en sensation, fordrer i mine øjne ikke nødvendigvis en prompte reaktion.

Når det herfra siden lyder at FADL skal “gå efter bolden”, så lyder det meget hult, når denne selvsamme tråd er startet med overskriften “Hvor er FADL??!?!!???111” ti minutter efter nyheden er luftbåren - jeg vil derfor opfordre til at se på substansen i diskussionen, når man beder andre gøre det samme.

Jeg har i et tidligere indlæg redegjort for, hvorfor jeg ikke mener denne sag har et reelt indhold, derfor mener jeg også at vi lægestuderende skal reagere på pressens ageren med en vis distance, hvilket er hvad FADL har gjort.

FADL har (rigtig) mange fejl, og dem skal vi vedblive med at påpege og kritisere, men vi må vælge vore kampe med omhu, og jeg mener ikke håndteringen af denne sag giver anledning til alvorlige panderynker. Det er svært at tage en kritik alvorligt når den lyder hver gang FADLs navn nævnes.

/Fischer - pt. hårdtarbejdende i vikariat, og derfor ret træt af denne sag. Iøvrigt ingen forbindelse til FADL :wink:

Jeg synes også at kritikken af FADL har været helt og aldeles malplaceret. Der er ingen kød på sagen.
Hverken FADL eller stud.med’erne er ikke i skudlinien, det er politikerne som der skydes på. Jeg synes sagen er håndteret til UG og kryds og bolle af FADL. Vær klar med en udtalelse hvis man bliver spurgt og lad være med at være aktivt opsøgende. Der er jo alligevel ingen risiko for at der sker noget som ændrer ved vikariaterne.

forresten har os på KU adgang til infomedia/polinfo? og hvordan?

Er der nogen der kender noget til den der sag med hende den 49-årige der fik kontrast og døde af det? …vi må hellere begynde at bruge fun saftevand i stedet… :roll:

Det kan da godt være at der skydes på politikerne, men vi ved allesammen hvem det går ud over, hvis muligheden for vikariater indskrænkes… Først og fremmest går det ud over patienterne - og så går det ud over os.

Ad FADLs reaktion vil jeg sige, at det aldrig er godt at tie - det er illustreret for nylig i en stor international sag. Jeg kunne godt have ønsket mig, at der langt tidligere var udtalt hvad lægevikarer kan og måske endda have illustreret det med at diskutere antallet af klager over lægevikarer.

… og så vil jeg da mene, at når der nu kom et svar fra FADL, så var det et virkeligt elendigt et af slagsen - der står jo ingenting! FADL mig her og FADL mig der - hvad med lidt substans?

Herudover mener jeg iøvrigt at sagen efterhånden går i sig selv igen, og vi kan blot håbe, at det bliver inden nogle enkelte politikere fra DF når at lave ravage…

  • Mikkel

Kære alle

Først lige et par bemærkninger til jer, der direkte har kommenteret FADLs pressemeddelelse.

Frold: Du kritisere, at Laura Mors i pressemeddelelsen står med flere citater - og at der burde så “FADL siger …” i stedet for. Nu ved jeg jo ikke, hvor mange pressemeddelser, du har udsendt gennem årerene, men jeg kan fortælle dig, at netop denne metode (hvor pressemeddelelsen indeholder både generel brødtekst/oplysninger og direkte citater) er meget brugt. F.eks. er det sådan pressemeddelelser typisk opstilles, når de studenterpolitiske organisationer (Studenterrådet, Danske Studerendes Fællesråd ml.fl) arbejder. Og det er god grund til. Det virker nemlig! At det i denne kontekst er FADLs politiske holdninger, der udtrykkes i hele pressemeddelelsen, er jo klart for en hver. Opbygningen med citaterne gør blot, at en (lidt doven/fortravlet) journalist kan indbygge et citat fra FADLs formand direkte i en artikel - uden at skulle kontakte os først.

Gundestrup: Du spørg, hvornår Laura Mors er blevet formand for alle de lægestuderende. Jaah, nu tror jeg faktisk ikke, at der er nogle læsere, der opfatter formuleringen så firkantet, at der er tale om et direkte medlemskab-formandskab for samtlige 100 % af de lægestuderende (!). Konteksten er jo klar: Laura Mors udtaler sig på vegne af FADL. Og det ér kun FADL, der formulerer national politik for lægestuderende i Danmark. Mht. Laura Mors’ formandskab, så blev hun 8/11-2005 på konstituerende møde i FADLs Hovedbestyrelse genvalgt til formand. Og således er hun for alle praktiske formål at betrakte som formand for os alle sammen.

Nuvel, nok om den pressemeddelelse. Det seneste, der er sket i sagen (pressemæssigt) er at Jesper Olsen, der er formand for FADLs overenskomstudvalg på lægevikarområdet (den såkaldte ‘Lægevikargruppe’) har indsendt et læserbrev til BT, hvori han forklarer sagen - og korrigerer en række fejl fra BTs materialer.

Læs læserbrevet på FADL.dk:
http://forening.fadl.dk/index.php?conte … InstId=310

Bedste hilsner
Simon,

well, hvor om alting er, så synes jeg sgu den var lidt tynd og effekten har jo heller ikke været der, men om det skyldes indholdet eller tidspunktet kan jeg af gode grunde ikke svare på…

Fred være med det - det er mit indtryk at FADL tager sagen seriøst og det kan da kun glæde…

[quote=“serbian”:23plceyb]Læs læserbrevet på FADL.dk:
http://forening.fadl.dk/index.php?conte … InstId=310 [/quote]

Et godt “læserbrev” der dementerer alle faktuelle fejl der nu engang var i den oprindelige nyhed - og som samtidig argumenterer for til stadighed at have lægevikarer på de danske sygehuse - det kommer bare næsten 14 dage for sent. På nuværende tidspunkt har debatten været oppe i de fleste medier, og i folketinget. Det burde ikke have været svært at skrive sådan et indlag dagen efter nyheden var kommet frem for en forening som FADL. Jeg ved godt debatten tidligere har fokuseret sig rundt omkring hvorvidt FADL skulle “bruge deres tid på at sidde og læse aviser om natten” og denne debat var efter min mening fuldstændig malplaceret.

Se bare denne debat der har været på dette site de seneste 10 dage om sagen, der er ingen der kræver at FADL skal have specielle folk uddelegeret til at sidde og kommenterer nyheder der vedrører medicinstuderende - men det burde (fandme) være muligt for en forening som FADL at udarbejde et dokument som ovenstående læserbrev lidt hurtigere end 10-14dage… jeg vil måske endda sige muligt at gøre sådan noget dagen efter - specielt når det hovedsagligt er faktuelle fejl som i denne sag - det er det jeg synes der er for ringe.

meget fint udmelding fra FADL, jeg må dog vedholde kritikken, at det er for sent, den kommer.

mvh
svend

Ang diskussionen om copyright se her:

God citatskik og plagiat i tekster