Medicinstuderendes vikariater står for skud, hvor er FADL?

Læs artiklerne.
Hvis man vil læse “artiklerne” i BT uden at skulle købe avisen, kan man via InfoMedia (vi burde alle have adgang via vores uni-biblioteker - har i hvert fald via bib.SDU http://www.bib.sdu.dk/ebib/medier.html). bare søg efter artikler med “lægestuderende” inden for den sidste måned. BT fulgte op med flere artikler i dag.
FADL
Jeg er meget sikker på at FADLs lægevikargruppe ikke sidder på deres flade, og djg synes, det er helt fair at gruppen bruger den tid de har brug for, for at forfatte et ordentligt svar og få de rigtige tal.

Enig i, at det er et udtryk for et problem i sundhedssektoren - BT’s dækning er dog ualmindelig ensidig (som man kan forvente), idet der overhovedet ikke forholder sig til de positive aspekter af sagen, nemlig:

  • At uden lægevikarer - ingen behandling i yderområderne!
  • At det er et fremragende uddannelsesmæssigt værktøj.

Især det første argument er vigtigt, efter min mening, for hvad fa’en skulle man ellers gøre rundt omkring?

Ad FADL, så er det vist også ved at være lige lovlig længe, der er gået… og der står i hvert flad ikke noget på FADL’s egen hjemmeside endnu.

Alt i alt kan det dog være, at der kommer en lykkelig udgang på historien - nemlig at alle de små urentable og fagligt uforsvarlige sygehuse bliver lukket.

  • Mikkel

Emnet om lægevikarer er med jævne mellemrum oppe at vende i medierne. En sommer for nogle år siden havde jeg på fornemmelsen at sygeplejerskerne plantede nyheden i medierne som et argument for at de skulle overtage mere af arbejdet i skadestuerne.

Sundhedsvæsnet er et evigt hot emne blandt politikere og journalister. Vi må nok bare vænne os til at vi også kan få en tur i møllen selvom der er nok så mange gode argumenter for vikariater… Jeg var selv enormt glad for de vikariater jeg nåede at få i min studietid (3 mdr ortopæd + 3 mdr intern medicin). På et eller andet tidspunkt i vores karrierre skal vi jo prøve at folde vingerne ud og se om vi kan flyve… og sjovt nok kan vi godt :wink: Det er min erfaring at de fleste er ret realistiske i forhold til egen formåen, og først søger vikariater når de er klar til det.

[quote=“mgybel”:3bsezusl]
Alt i alt kan det dog være, at der kommer en lykkelig udgang på historien - nemlig at alle de små urentable og fagligt uforsvarlige sygehuse bliver lukket.[/quote]

De er allerede lukket… Når politikerne lukker sygehuse i dag er det primært for at spare penge, og der hvor de rationaliserer er ved at skære i bemandingen af yngre læger.

Vel er de ej… Jeg nævner i flæng: Nakskov, Grindsted, Tønder, Aabenraa, Tarm, Holstebro, Nykøbing M, Hobro, Farsø, Give, Horsens, Frederikssund, Kalundborg, Fakse - skal jeg blive ved.

Faktum er, at det er sygehuse med elendig bemanding og ringe teknisk/teknologisk kapacitet. Naturligvis giver det os studerende en mulighed for at lære på den hårde måde, men i bund og grund er det totalt nedtur for de patienter, som bliver indlagt…

  • Mikkel

Vel er de ej… Jeg nævner i flæng: Nakskov, Grindsted, Tønder, Aabenraa, Tarm, Holstebro, Nykøbing M, Hobro, Farsø, Give, Horsens, Frederikssund, Kalundborg, Fakse - skal jeg blive ved.

Faktum er, at det er sygehuse med elendig bemanding og ringe teknisk/teknologisk kapacitet. Naturligvis giver det os studerende en mulighed for at lære på den hårde måde, men i bund og grund er det totalt nedtur for de patienter, som bliver indlagt…

  • Mikkel[/quote]

Når du bl.a. nævner Horsens og Holstebro sygehus som sygehuse der bør lukkes er det ret tydeligt du ikke kender til de geografiske forhold på den anden side af bæltet… det er slet ikke værd at kommentere på…

Det kan vi godt være enige om, men hver eneste gang man forsøger at lukke et mindre, perifert sygehus, så stiller samtlige borgere i området sig på bagbenene.

Debatten om sundhed/sygehuse er oftest styret af følelser og ikke af fornuft, journalistikken og politiske udmeldinger er blot reflektioner af dette.

Jeg tror ikke, at lægestuderendes vikariater er i fare, de har overlevet i 100 år som en integreret del af det danske sundhedsvæsen, og sålænge behovet er der, og sundhedsstyrelsen sanktionerer det, vil der være stud.med.'er som vikarer for reservelæger.

Det er ikke nødvendigvis grund til at lukke et sygehus, fordi man ikke kan skaffe nok reservelæger, og derfor må supplere med studerende. Hvis de andre dele af sygehuset fungerer udemærket og opfylder normeringen (plejepersonale/teknisk afdeling/seniore læger), er det i mine øjne fuldt ud acceptabelt at anvende lægevikarer, under forudsætning af, at afdeligen superviserer/uddanner dem ordentligt.

Nu går jeg lidt off topic, men det er der ikke rigtigt noget at gøre ved… Ud skal det jo :wink:

@mgybel: Du ved tydeligvis ikke hvad du taler om. Flere af de sygehuse du nævner har fuldt akutberedskab på niveau med sygehusene i H:S. Jeg tror mange jyder gerne vil invitere dig på studietur/præklinisk ophold ud i det jyske, så du kan få korrigeret dine fordomme.

Heldigvis ved jeg at ikke alle fra KU er så misinformerede, så jeg sparer dig for generaliseringer den anden vej rundt.

OK, nogle af de sygehuse du nævner kan ikke leve op nutidens krav til et akut sygehus, og derfor har de heller ikke fx traumemodtagelse, akut kirurgi osv. Det ligger langt tilbage før du startede på studiet… Må jeg give dig et råd; surf lidt på sundhed.dk og læs op på hvad de forskellige sygehuse råder over.

Jeg fristes næsten til at sige “ta’ jer sammen”

Det er korrekt, at jeg ikke har surfet rundt på sundhed.dk for at finde lige netop de sygehuse, der er utidssvarende, det er nemlig ikke min pointe - hvad I derimod ikke forholder jer til, er min egentlige pointe om at sygehuse, der ikke er tidssvarende og ikke kan opretholde et tilstrækkeligt beredskab uden urimelige økonomiske omkostninger bør lukkes.

Jeg er fløjtende ligeglad hvilke sygehuse i Jylland, der har hvilket beredskab, det kan jeg bekymre mig om, hvis jeg engang kommer i turnus der… hvad jeg derimod ikke er ligeglad med, det er at patienter indlægges på sygehuse, der ikke har de nødvendige kompetencer til at tage sig af dem. Min personlige erfaring er Nakskov Sygehus, hvor jeg nødigt vil have mine pårørende indlagt igen - og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at en lang række mindre sygehuse i det jyske, fynske og sjællandske har præcis samme problem, nemlig at de er underbemandede af mindre kompetente læger med dårligere teknisk udstyr end de større sygehuse.

  • Mikkel

[quote=“mgybel”:1t25uc5m]hvad I derimod ikke forholder jer til, er min egentlige pointe om at sygehuse, der ikke er tidssvarende og ikke kan opretholde et tilstrækkeligt beredskab uden urimelige økonomiske omkostninger bør lukkes.
[/quote]

Jeg har svært ved at forestille mig nogen være uenige i lige netop det udsagn.

[quote=“mgybel”:387xr1bg]Jeg fristes næsten til at sige “ta’ jer sammen”

Det er korrekt, at jeg ikke har surfet rundt på sundhed.dk for at finde lige netop de sygehuse, der er utidssvarende, det er nemlig ikke min pointe - hvad I derimod ikke forholder jer til, er min egentlige pointe om at sygehuse, der ikke er tidssvarende og ikke kan opretholde et tilstrækkeligt beredskab uden urimelige økonomiske omkostninger bør lukkes.

Jeg er fløjtende ligeglad hvilke sygehuse i Jylland, der har hvilket beredskab, det kan jeg bekymre mig om, hvis jeg engang kommer i turnus der… hvad jeg derimod ikke er ligeglad med, det er at patienter indlægges på sygehuse, der ikke har de nødvendige kompetencer til at tage sig af dem. Min personlige erfaring er Nakskov Sygehus, hvor jeg nødigt vil have mine pårørende indlagt igen - og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at en lang række mindre sygehuse i det jyske, fynske og sjællandske har præcis samme problem, nemlig at de er underbemandede af mindre kompetente læger med dårligere teknisk udstyr end de større sygehuse.

  • Mikkel[/quote]

Du behøver ikke slå op på sundhed.dk for at finde at en udtalelse om en eventuel lukning af nogle af de sygehuse du nævnte der vil være fuldstændig åndsvag - du behøver ikke engang være jyde.

Jeg er enig i der findes sygehuse endnu der bør lukkes, men hvis du ikke har den ringeste ide om hvordan tingene forholder sig på de sygehuse du i flæng nævner, så burde du måske heller ikke udtale dig om det.

Principielt er jeg derfor enig med dig - men den kommentar du kom med, med de byer du lige kunne finde på i Jylland holder ingen steder - derfor - synes jeg du skulle tage dig sammen, - og erkende at lukningen af nogle af de sygehuse du nævnte på den liste tidligere ingen hold har i virkelige forhold.

Men det er egentlig en interessant debat der bør have sin egen tråd.

Som et lille apropos til debatten :lol:

Fra JP i går (22/2-06)

  • Mikkel

Forargelsen breder sig i folketinget -med 80 års forsinkelse…

[i]B.T. 22. februar 2006, 1. sektion, side 16

Af PETER ASTRUP

SLETTET

Sagen kort

B.T. afslørede i mandags (til højre), at danske sygehuse vrimler med grønne og uerfarne lægestuderende, der udfører arbejde, som ellers er tiltænkt rigtige læger. Det sker for at modvirke lægemanglen i Danmark.
De studerende kan i princippet påtage sig alle opgaver som akut livreddende arbejde og endda operationer. Det er kun den ledende overlæge, der sætter grænsen - en grænse, der ofte flyder ud.
I går afslørede B.T. (herunder), at Nakskov Sygehus flere gange havde haft en enkelt studerende alene på nattevagt for hele sygehuset.[/i]

Klippet fra Infomedia igår. Det er med at få overstået vikariaterne nu inden det også bliver forbudt. Glad for at være uddannet. For det første var jeg aldrig kommet ind nu :slight_smile: -og vikariater er det bedste under hele studiet mht uddannelse

Blir nok nød til at cutte lidt i dit citat - da det ikke er lovligt at poste en hel artikel på den måde…

Men igen - FADL er stille som en død…Det er ved at være lidt pinligt for FADL - denne sag viser åbentlyst at det ikke fungere for og hos FADL (i hvert fald fagforeningsdelen, - at være stille i denne sag er da så absolut den dummeste taktik…

apropos:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/02/23/045812.htm

BTW Frold // Jesper - hvad med at indsætte link til artiklen i stedet så vi andre også kan forarges :slight_smile:

Jeg troede godt man måtte vise artikel, når der er kildeangivelse. Hvis man har adgang til dadlnet (læger.dk) (tilgiv dem den utrolige brugerfjentlighed hele sitet er lavet med) kan man videreklikke sig til infomedia med sundhedrelevante artikler, hvor jeg faldt over artiklen.
Jesper

Der er et ophavsretligt problem med at poste hele artikler på studmed.dk, hvor gerne vi end ville… ja så går det altså ikke. Hvis hele artiklen ligger på en webavis mener jeg godt I kan linke direkte til artiklen, men ren tekst fra infomedia er no go :wink: Der er nok en grund til at du skal logge ind via uni eller dadlnet for at få adgang.

Det lader egentlig til at det er tilladt at sakse fra infomedia: Det her står under artiklen:

Sålænge man angiver kilden er det fino som jeg læser det. Jeg ved godt at Frold gerne vil være på den sikre side, men der er da mulighed for lige at høre sig for om det faktisk er lovligt

Mener ganske bestemt også sider kan gengives 100% fra andre internetsider hvis kilden angives, og der ikke laves om på artiklen.

For et par år siden kørte der en sag med en side der indeholdte et script der crawlede andre nyhedssider og copy/pastede deres nyhed. Det blev efter et langt retsligt efterspil erklæret i strid med reglerne - men kun fordi det skete automatisk - føler mig ret sikker på det at gengive en artikel fra fx dr.dk med kildehenvisning uden at redigere det - er ganske legalt.