Lorteturnus

For ikke at gøre denne tråd “tungere” end den behøver at blive, skal vi så ikke vende tilbage til topic.

Mere om f.eks. fordele/ulemper ved den nuværrende turnusordning, samt løsningsforslag til hvordan den kan gøres bedre - hvis du mener den kan det…Ville være lækkert.

Personligt har jeg hørt “rygter” om at der arbejdes på en “bælt ordning”. Er der nogle der kan fortælle mere om den?

Sådan som jeg har forstået det er det noget med at man i fremtiden vil blive tildelt turnus i det område hvor ens studiested ligger, således at man ikke skal krydse bæltet eller sundet.

Studerende ved KU skulle så dække: Sjælland + øerne
SDU fyn + sønderjylland
AU: Midt og nordjylland

Umiddelbart lyder det da som en rigtig god model. Om ikke andet slipper man for at blive kastet fra en landsdel til en anden. Omvendt hvis man har læst i en landsdel og gerne vil “kastes” til en anden, så er det jo ikke en optimal løsning.

Hvad siger I til sådan en ordning?

Måske det skulle have sin egen tråd?

Ok Zion, du har et A-niveau i samfundsfag og tillykke med det da. Derfor er det nu alligevel en tand for syret at inddrage samfundsøkonomien, fertiliteten i ‘det traditionelle landbrugssamfund’, demografiske fremskrivninger og indvandring i en debat om fordeling af turnuspladser. Prøv at holde tingene adskilte.
Som jeg ser det er et lodtrækningssystem den mest praktiske måde at fordele turnuspladserne på. Hvordan den enkelte turnuskandidat har valgt at indrette sig privat må være fordelingen uvedkommende. At det nuværende lodtrækningssystem godt kunne trænge til en tuning er så en anden sag.

Til frold:
Det er rigtigt at der er en slags regionsordning i gære med de præmisser som du beskriver. Der står noget om det i det nyeste nummer af Acuta - se evt. http://www.acuta.dk.

Nå, det er da godt, at der endelig er kommet gang i debatten igen. Det bliver lidt trættende med alle de “Hvor meget skal jeg læse på studiet?”, “Er det ikke svært, at skulle læse på engelsk?”. Misforstå mig ikke, men tilgiv mig. Jeg synes det er rigtig godt med “præmedicinere” her på siden :lol:

FROLD, kan du ikke samle alle de forskellige “lorteturnus-tråde” èt sted. Der er blevet skrevet meget efterhånden, med en del gentagelser. Måske kunne “man” lave en tråd, der kun har de vigtigste pointer med og som sorterer alle sidebemærkningerne fra. De var gode, da de blev skrevet, men er nok ikke længere aktuelle? På et tidspunkt, må vi jo være ved at have samlet landets mest omfattende materiale af divergerende holdninger og forslag til ændringer af turnusordningen. Så kan gode gamle FADL, der ellers har en"livlig og produktiv debat" på deres egen side, kopiere hele molevitten og sende det til Sundhedsstyrelsen. Så får de også nogle billige point.

Godt med en “den store dansklærer” her på siden. Bliv endelig ved med det. Vi ved jo alle, at der er akademikere (humanister) og så akademikere (læger, jurister m.m.). Det er jo tydeligt for enhver (i hvertfald for mit eget vedkommende), at medicinstudiet ikke ligefrem ruster en til, at deltage i den om-sig-gribende “kulturkamp”.

Så derfor:

Mere oldtidskundskap og litteraturanalyse på medicinstudiet! NU!

God ide med et referat - men skal vi så ikke bruge et par måneder på at diskutere, hvilke de bedste pointer er og hvem der skal udvælge dem - nu hvor vi rigtig har gang i debatten :smiley:

Det må du ikke sige så højt - tænk hvis nogen hørte dig :roll:

I mener videnskabsteori? :lol:

Sobriquet >> lækkert at se du har meldt dig selv… det er farligt at bringe den slags på banen :wink:

Jeg findet det irriterende at undervisningen som jeg modtager i gymnasiet skal inddrages i denne diskussion når jeg netop refererer til noget der ligger udenfor denne.
David Gress er bestemt ikke nogen ukendt debattør, men derimod en anerkendt liberal historiker på linie med Bent Jensen, Ole Hyltoft m.fl.

Du har måske ret i at jeg ikke empirisk er på line med jer andre i denne sammenhæng, jeg har blot for ganske nylig stiftet bekendtskab med turnusordningen som jeg jo kommer på, skulle jeg vælge at blive stud. med.
Problemet for mig er netop at i glemmer det overordnede, “nuancerede” billede når i kun fokuserer på medicinstuderende og ikke det brede samfund. Jeg har aldrig forsøgt at belære nogen, blot udtrykt min mening, og det har åbenbart ikke sat gang i tankerne hos jer, men derimod sat gang i forargelsen.
Jeg har udtrykt mig om de generelle vilkår for børnefamilier(hvor bl.a. turnusordningen indgår), og billedet er ikke godt. De økonomiske, personlige og sociale konsekvenser er enorme, på trods af den enorme gevinst hvert enkelt barn er for samfundet, på længere sigt.

Christie:
Der er flere steder blevet sagt at det er et valg at få børn, og at mange venter på baggrund af studiet. Det betyde at fertiliteten falder, jeg behøver vidst ikke forklare logikken i det, når folk for en kortere, længere(eller i visse tilfælde) evig periode vælger ikke at få børn. Som du selv siger kommer der jo en karriere bagefter, der også skal passes.

jensemand:
Diskriminerer du ikke studerende med børn når du (indirekte) siger at man ikke kan klare det ligeså godt når man har børn, og er meningen med mit forslag ikke netop at det ikke skal have konsekvenser for karriere mm. at få børn, idet børn er en gevinst for samfundet?
Du lægger en liberal diskurs(jvf. det frie valg), som jeg har fuld forståelse for, men når vi har et kæmpe velfærdssamfund som der skal betales for, bør vi kigge på emnet i et bredere perspektiv.

Du må gerne overveje hvilket site du er på og hvem målgruupen er her. Du trækker denne tråd i unødig langdrag og jeg mener ikke den høre hjemme her. Har du ikke noget tilføje til topic, så lav en ny tråd…

Du får 1 advarsel. Surmul eller tag den til efterretning.

Begrundelse: Du fjerner fokus og holder givetvis andre fra at deltage i debatten da de ikke gider læse en kilometer lang tråd.

Har du eller andre indvendinger mod min måske lidt for diktatorisk linje(men jeg ønsker blot en relevant debat der måske på lang sigt kan kaste en bedre turnusordning af sig), så send mig en mail eller pb.

HMMMPF! :x

Frold - nu var jeg lige pustet op til et fantastisk modargument og havde skrevet jeg ved ikke hvor mange linjer. Og netop som jeg er klar til at trykke på “SEND” -så slutter du debatten! Men jeg er enig - så jeg trækker mit indlæg tilbage og støtter op om din linje - istedet for at forsøge at skrive det samme een gang til på en ny måde. :wink:

Jeg håber vi kommer lidt videre - og finder nye vinkler på tingene - og så håber jeg da sandelig ikke, at nogen føler sig afskrækket fra at deltage - blot fordi vi andre skriver som vilde i disse dage. :oops:

hehe gult kort til Erasmus Montanus dér - vidste slet ikke at den sanktion var en mulighed - der kan man bare se :slight_smile:

Lige for at få det på det rene “zIOn”: Du har ikke tænkt dig at søge ind på medicin, vel?

Udemærket Frold.

Og angående emnet - Hvornår ville denne ordning så træde i kraft hvis den bliver vedtaget. Den passer ikke lige ind i mine planer, men det må man vel tage med :?

Puha sikke en historie.

Jeg bliver helt nervös for at blive läge…

Men naar man nu er i det… jeg vil gerne lige pröve en tanke af med jer: Lidt et kompromis faktisk ellem de “stridende parter”. Hvad med at göre yderomraaderne mere attraktive. Paa en eller anden maade tvinge ydeeromraaderne til at kompenserer for problemerne med deres geografi. Der er jo allerede penge i det, som fx. dem Shigella nu maa bruge eller som dem hun maaske fortryder hun ikke brugte (sorte markede… uhhh…). Saa hvorfor ikke lave en lönforskel? Hvis du er singel og kan tjene kassen paa at tage til Sönderjylland et aar gör du det maaske frivilligt og saa kan Fru gift-med-tre-börn faa lov at blive i byen til en alm slavelön. Og der er andre ting, der kunne gére periferien mere attraktiv: Bedre uddannelse af turnusläger, bedre hjälp til flytning og bolig, flere arrangementer, hvad ved jeg? Kompensationer, saa flere ville overveje periferien og saa dem der vandt den ikke ville föle sig saa snydt.

Et slags udbud-og-efterspörgselsprincip. Der er bare en stort problem: Det koster penge. Allerede nu skraber lönnen og uddannelsesniveauet bunden (saa vidt jeg har hört), saa man kan ikke rigtigt flytte ressourcer, man ville skulle tilföje. Saa selvom jeg maaske har en god lösning (maaske endda den rigtige?), tror jeg ikke vi naar den. Hvis bare der var nogen paa de rigtige steder, der syntes at vores almene velfärd (dvs. undgaa historier som Shigellas) var penge värd… suk

Knus Dorthe

Det er da bestemt en mulighed at give løntillæg i yderområderne. Så vidt jeg ved har sygeplejerskene et lignede system bare omvendt. Nurserne i HS får et tillæg - fordi det er så dyrt at bo i Kbh :roll:

Du har nok ret i at mine kommentarer ikke fører til noget konkret, og ja jeg har tænkt mig at søge in på medicin primo Juli, hvorfor skulle denne holdning forhindrer mig i det? Det jeg har fundet er dog kun negativ kritik til mine indlæg, der primært er holdningstilkendegivelser(hvorfor forslag til at ændre en turnursordning jeg ikke er særlig bekendt med naturligvis er mangelfulde), og altså ikke konstruktive forslag.

Zion: Fint med en “dybere” debat. Den hører nok bare mere hjemme i et forum som weekendavisen end her. Alternativt - lav en ny tråd vedrørende fertilitetsprognoser og befolkningsfremskrivning. Jeg tror bare at tråden hurtigt “udsulter” sig selv. Selvom det måske er et interessant emne er der så mange præmisser, forbehold m.m. jeg skal have styr på uden at gøre mig selv fuldstændig til grin, hvis en eller anden epidemiolog skulle have lyst til at kige forbi. Jeg tror du får mere succes med mere “populistiske” emner som netop turnusordningen, hvor alle har en mening.

Frold: Jeg smasher lige bolden tilbage til din banehalvdel…håber ikke jeg rammer noget vitalt :smiley: Jeg har ligesom gjort mig min holdning bevist og givet udtryk for den. Det vil selvfølgelig komme til at afspejle sig, hvis jeg skal sortere i indlæggene. Det er måske ikke det mest optimale. Hvad med en stjerne-ordning. De indlæg, der får tre (fire) eller flere stjerne går videre.

I Forsvaret får man stedtillæg. Således får ansatte i København mere i løn end ansatte i Nordjylland. Det er imidlertid ikke noget man bliver rig af. Men denne udligning skal udligne realløns- og købekraftsproblematikken. Det er derfor “ikke” en positiv særbehandling.

Jeg har desværre ikke så meget at bibringe diskussionen, da mine holdninger ligger gemt et eller andet sted her på siden.

Så derfor:

[size=4]Gå tilbage og giv de indlæg, der er relevante i forbindelse med en analyse og, siden hen, en konklusion, stjerner.[/size]

Ups! Det er ikke muligt som det er nu, kan jeg se. Frold :?: :cry: :?:

Prøver at tilføje et link til den gamle tråd, hvis jeg finder den :smiley:

http://www.studmed.dk/viewtopic.php?t=245

Jeg har nu fuldt denne, til tider noget ophedet, debat i meget lang tid. Jeg modtager (forhåbentlig) selv mit turnus nummer i morgen, og er ligesom mange andre spændt. Jeg tror at vi er mange der bare glæder os til at få noget konkret at forholde os til.

Da jeg skulle udfylde min endelige ansøgning om turnus til sundhedsstyrelsen, blev vi bedt om at deltage i en undersøgelse, da sundhedsstyrelsen ønsker at finde ud af om man evt. kunne benytte en anden fordelingsmodel, hvori den turnussøgende sikres turnusplads i den region der hører til ens uddannelsessted. Dvs. at hvis man læser på AU vil man være sikret en plads i region nord, (Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Ringkøbing Amt, Århus Amt og vist nok det nordligste af Vejle Amt) læser man, som jeg på SDU vil man hører til region syd (Fyns Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt og resten af Vejle Amt) region øst vil altså tilkomme studerende på KU.

Efter min mening kan denne fordelingsmodel kun være en fordel for studerende på KU. Som det ganske rigtigt står i sidste nummer af Acuta, så vil denne model betyde at AU får eneret på alle de amter som traditionelt bliver fordelt til de turnussøgende med de højeste turnusnumre. Mange studerende på SDU kommer ofte ikke fra Fyn, og vil derfor gerne “hjem” til Sjælland eller Jylland, den føromtalte fordelingsmodel vil derfor stavnsbinde os yderligere.

Jeg tror at mange studerende på AU og SDU vil være enige med mig i at det ikke er en løsning at sikre de turnussøgende en turnusplads i de regioner de har læst.

Måske er det fordi min fantasi ikke rækker langt, eller måske er det fordi jeg får mit nummer i morgen, men jeg er faktisk tilfreds med ordningen som fungere nu, men det kan jo være at jeg har ændret mening på Onsdag :slight_smile:

Insa:

Det er ikke nok at vente til i morgen på dit turnusnummer. Sundhedsstyrelsen UDSENDER brevet i morgen, altså kan vi først have nummeret i overmorgen.

Jeg synes heller ikke regionsmodellen ser specielt god ud. Det er i forvejen meget svært at blive overført fra et studiested til et andet, så man er reelt bundet til det fakultet hvorpå man er indskrevet gennem hele sin studietid. Indføres regionsmodellen bliver “stavnsbindingen” forlænget yderligeren 1½ år. Derudover bliver kandidaterne fra Århus forkælet med muligheden for at komme til Thisted. Den ordning duer ikke!

Jeg synes godt nok heller ikke, at det lyder specielt godt med regionsordningen. Nu kommer jeg godt nok fra SDU’s optageområde, men jeg vil da egentlig godt have mulighed for at se noget andet end Fyn og Sønderjylland og har ikke de store intentioner om en fremtid på Fyn.
Der er rigtig mange sjællændere, der læser i Odense. Kunne man forestille sig dem i Sønderjylland - næppe. Jeg tror, at mængden af overflyttere vil stige markant, hvis denne ordning gennemføres. Også selvom det skulle betyde, at man kommer bagefter for at indhente nogle fag. Det er jo stik imod politikernes intentioner om, at vi helst skal komme gennem studiet på normeret tid. Jeg tror også kun, at det vil øge handelen med turnuspladser. Hvis man så samtidig forbyder dette og gør det umuligt bliver man da først rigtig stavnsbundet. Jeg tror, der er en del kjøbenhavnere, der læser i Odense, men som helt klart satser på at komme tilbage, hvad enten det bliver med eller uden penge under bordet.