Kan jeg klare lægestudiet?

Hej alle

Jeg har lige afsluttet 1. semester på AU med to 02 i genetik og cellebiologi. Jeg har læst rigtigt meget op og arbejdet rigtigt hårdt i eksamensperioden, men kommer alligevel ud med en lav karakter. Jeg er nok ret depri lige nu og tanker såsom, om jeg nogensinde kan klare medicinstudiet rammer mig hårdt. Jeg tænker også, hvor meget karaktererne egentlig betyder. Eller om det er bare mig, der er for paranoid.

Hey you!

Jeg kan virkelig godt forstå, at det ikke er sport sjovt, når man har arbejdet hårdt og måske er vandt til at gøre det godt. MEN eksamener på uni og især medicin studiet bygger på et lidt andet perspektiv. Når man får 02 på studiet er man ikke dårlig! Man kan det man skulle kunne for at kunne klare sig på de næste semestre og som læge. Alt over 02 er selvfølgelig dejligt at tage med, men er i det hele taget en luksus ting.

Derudover er det dine første eksamener. Lær af dine fejl og tænk på din oplæsningsteknik. Hvad gik godt og hvad fungerede mindre godt og prøv nogle nye teknikker på næste semester. Det tager simpelthen bare tid at “lære” at gå på uni, og jeg er sikker på du nok finder din vej i det!

Når det kommer til karakterernes betydning, så er den meget lille og da især dem fra første!!

Så hang in there og nyd, at du ikke skal til reeksamen :cowboy_hat_face:

3 Synes om

Kære @cristina9866

Tillykke med beståede eksamener! Supergodt! :clap:
02 er nok til at bestå — og så skal du videre!

Karakteren til eksamen siger ikke nødvendigvis noget om hvor godt du kan stoffet i det hele taget. Det fortæller blot at du på det givne tidspunkt og på de givne spørgsmål klarede dig igennem nok til at det er forsvarligt at du fortsætter.
Hverken genetik eller mikrobiologi er nødvendigvis det som du kommer til at arbejde så meget i dit lægelige virke, afhængigt af hvilke speciale du havner i.

Kig også på karakterstatistikken. Du er ikke den eneste med din karakter, selv om det kan synes at alle de andre på årgangen har 12-taller. :wink:

Jeg lagde mærke til at du skriver du har arbejdet hårdt i eksamensperioden. Det skal du gøre over hele semestret. Viden er tidsforbrugende – det tager tid at repetere tilstrækkelig mange gange inden den lagres.

Ved ikke hvordan du ellers læser, men her kommer 3 yderligere råd:

  1. (fra prodekanen dengang jeg selv læste — lukket bog øvelsen): når du læser en side, så skal du kunne genfortælle det når du lukker bogen. Ellers må du gentage læsning inden du kan.
  2. figurerne i bøgerne: prøv at tegne dem eller kopiere til dit indre øje, dem skal du huske og kunne forklare til enhver tid. Det vil gavne dig i alle fag.
  3. lav så mange eksamenssæt som muligt. Uanset hvor meget du læser, så knækker du ikke nødvendigvis koden med eksamensbesvarelser. Ved at lave dem finder du ud af hvordan man spørger i de forskellige fag, men også hvad og hvordan det forventes af man svarer. Min erfaring er at gode karakterer også er knyttet til dette punkt. Må indrømme at jeg selv startede meget sent, midt på kandidaten, og ærgrede mig jeg ikke lyttede til dette råd før.

Alt ovenstående kan du med fordel øve med en læsemakker, så får du også indblik i hvordan andre tænker og præsenterer. Hvis ikke du har en læsemakker i forvejen, prøv at finde en der klarer sig godt og se om I kan samarbejde så du kan inspireres yderligere.

Rigtig god fornøjelse med studiet. Se altid fremad :slight_smile:

kh
Mignon

3 Synes om

Hele ideen med de første semestre er jo at oplære og træne det at være universitetsstuderende - at du finder din måde at tilegne dig viden på, bedst muligt og mest effektiv.

Er du visuel, auditiv, eller skal du træne på en anden måde?

Jeg synes @Mignon kommer med nogle gode råd…

3 Synes om

Tusinde gange mange tak for de mange gode råde ! Nu skal jeg bare videre og evaluere de studieteknikker jeg har brugt i 1. semester og se, hvad der skal gøres bedre. @Mignon det er så sandt, at jeg har lagt mere vægt på selve eksamensperioden og tænkte, at jeg nok kan nå det hele. Det vil jeg lave om på.

Desuden skal jeg virkelig også omstrukturere min tankegang omkring karakter og indse, at 02 ikke nødvendigvis er dårligt, så længe jeg er motiveret og kommer gennem studiet. Jeg tror også, at jeg sammenligner mig selv alt for meget med andre, hvilket nok er den største grund til, at jeg sidder fast i de her tanker.

1 Synes om