Inputs omkring skifte fra humaniora til medicin

Studmed debat
1

Jeg har en humanistisk baggrund - færdiggør min kandidat om et år. Af forskellige grunde overvejer jeg dog et (lettere radikalt) skifte til medicin. Uden at gå voldsomt meget i dybden med mine bevæggrunde, så kan det noteres, at jeg har stor interesse for den menneskelige psyke/hjernen. En interesse jeg gerne vil følge op på med empiriske analyser. Derfor er min interesse også psykiatri og neurologi.

Jeg ved (eller ganske tæt på i hvert fald) på forhånd, at det er den vej, jeg vil gå, hvis jeg vælger at begynde på medicin. Det, der bliver ved med at nage, er blot, at 6 års grunduddannelse (plus turnus) er lang tid, når min interesse er så specifik. Jeg ved med meget stor sandsynlighed, at jeg ingen interesse har for fx hudsygdomme (sagt med al respekt). Derfor vil jeg meget gerne høre inputs. Måske nogle af jer har været i en ligende situation? Skulle der enddog være nogle medicinere med en humanistisk baggrund, så kunne det også være interessant at høre lidt om jeres indtryk af medicinstudiet.

Det er SDU, jeg vil søge ind på, hvis det har relevans :slight_smile: .

2

Jeg kan kun udtale mig om KU, men her er der mange der starter med en færdiggjort bachelor, så det er altid en mulighed. Hvis du føler for det er der ikke andet for end at springe ud i det (og så selvfølgelig søge ind i hele landet).

Lad være med at færdiggøre din kandidatgrad - ellers kommer du aldrig ind.

3

Jeg kender to humanister, der undervejs valgte at skifte til medicin (i begge fra filosofi). Den ene gik tilbage og gjorde sin cand.mag. færdig efter han havde gennemført et par semestre på medicin. Herefter gjorde han sin cand.med. færdig. Det er på nuværende tidspunkt den eneste måde man kan få to kandidatgrader på.

Under alle omstændigheder er det på ingen måde noget problem at din indgangsvinkel til studiet er meget specifik og at du således målrettet går efter at skulle beskæftige dig med et bestemt emne. Det er bare fedt at du interesserer dig for neurovidenskaberne! Der er mange andre fag på studiet, men det hele hænger sammen og der er tilgrænsende fagområder. Jeg havde selv en meget specifik interesse der motiverede mig til at læse medicin, og det var aldrig noget problem undervejs på studiet. Kedelige fag er under alle omstændigheder uundgåelige, men til gengæld er der også en masse andre fag som ikke nødvendigvis er ens primære interesseområde, men som ikke desto mindre er fascinerende - så det er jo bare en ekstra bonus.

Hvad angår neurofagene, så er det iøvrigt et af de bredeste fag, og der er stort set fag der er relateret til neurovidenskab i en eller anden forstand på alle semestre gennem hele studiet (psykologi, almen fysiologi, neurofysiologi, neuroanatomi, bevægeapparatets anatomi, farmakologi, patologi, neurologi, neurokirurgi, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, sansefag etc.).

Pøj pøj med det hele!

4

Mange tak for jeres input - de er taget til efterretning. Lige et kort spørgsmål: er der decideret undervisning i psykologi på medicinstudiet, Conan?Det troede jeg ikke.

5

Det er rigtigt at hvis du færddiggør din kandidat, bliver du fanget af den såkaldte “kandidatregel”, hvilket vil sige at du så ikke har mulighed for at komme ind i Danmark.

Det kan dog måske være relevant for dig at undersøge de såkaldte graduate-entry programmer i UK. De retter sig specifikt imod modne studerende med en baggrund i et andet fag. De udbydes så vidt jeg ved 16 steder i UK og jeg mener at de nogle steder optager folk med en baggrund i humaniora. Det bedste er at kontakte universiteterne direkte og forhøre sig.

Hvis du vil ind på et af de programmer er det helt klart en fordel at færddigøre din kandidat. Her er et link med et overblik:

http://www.medschoolsonline.co.uk/

6

Jeg tilladder mig lige at bumpe tråden, hvis der skulle være flere med inputs - særligt hvis der skulle være én, der har taget et lignende spring/skifte.

Det er er stort valg, og jeg vil gerne høre så mange erfaringer som muligt :slight_smile:

7

Jamen så må jeg jo melde mig under fanerne.
Jeg skiftede fra hum til medicin efter bachelor. Jeg har aldrig fortrudt det, men det er et paradigmeskifte uden lige. Denne her fiktive anekdote fik jeg serveret da jeg skiftede:
En humanist og en medicinstuderende bliver bedt om at lære telefonbogen udenad. Humanisten spørger så “hvorfor skal jeg dog kunne hele telefonbogen?”. Den medicinstuderende spørger imidlertid “hvornår skal jeg kunne det?”. Det er faktisk ikke så langt fra sandheden. Alle medicinstuderende har et personligt forhold til en telefonbog eller to, samt lært atp-produktionen i de enkelte trin i krebs cyklus udenad.
Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, men du vil opleve lidt af det meget tidligt i studiet.

Det næste jeg vil sige er allerede blevet nævnt - hvis du færdiggør en kandidat, så kan du ikke få en ny i DK. Derfor må du skifte før du får kandidaten. Hvis du vil have to kandidater, så kan det anbefales at skifte tilbage når du er blevet bachelor i nr 2, fordi fagene har en “forældelsestid” på ca. 5 år! Hvis ikke du får graden indenfor den tidsramme, så er du tilbage på sidste checkpoint, og det vil sige enten square 1, eller bachelor.

Pengene skal du også tænke på. SU’en varer ikke evigt. Det er stadig mulig at være fadl-vagt, men jeg har hørt rygter om at der er blevet mindre at rive i på det seneste. Ellers så er det muligt at sponsere store dele af det videre studie på godt gedigent fadl-arbejde som består i at være sygeplejevikar, eller at varetage diverse behandlinger (respirator, dialyse, ekg-overvågning, blodprøvetagning etc).

Ellers er jeg enig i alt hvad Conan skriver, særinteresser kan til og med være en fordel! Der vil være flere fag hvor du egentlig bare skal tænke på at bestå, så kan du fokusere på dit speciale - du kommer jo til at vælge et speciale før eller senere, så det er ikke nogen særlig hindring at du ved det på forhånd.
Jeg kan ikke svare for SDU, men ellers så har medicinstudiet både sundhedspsykologi (som er en tynd kop the tidligt i studiet) og psykiatri repræsenteret på skemaet. Desuden er der patientkontakt og praktiske øvelser som på Kbh uni udmønter sig i træning med at informere en som regel dygtig skuespiller om at han/hun har en farlig sygdom eller lignende. Det bliver optaget på video og analyseret.

Du skal ikke regne med at få meritteret n o g e t s o m h e l s t ! Det er strenge krav der, og skemaet er meget stringent. Regn med 6 fornøjelige men nogen gange svært fordøjelige år - og gør dig klar til at yde psykisk førstehjælp når symptomerne på 3. semester begynder at melde sig i form af pludselige følelsesudbrud, grådlabilitet, besvimelser, søvnløshed og projektile opkast.

Det var en tekstvæg dette her, håber det hjælper.

8

Mange tak - et meget brugtbart indlæg.

Jeg er meget afhængig af at kunne arbejde ved siden af, da jeg kun har 1 års su tilbage, når eller hvis jeg begynder på medicin. Er der nogle, der ved noget om, hvordan det ser ud med fadl-vagter i Odense?

9

Jeg tilladder mig at bringe min tråd op igen. Hvis jeg begynder på medicinstudiet ved SDU, så vil dte være om sommeren, da jeg har en - skal vi sige moden alder. Jeg er nysgerrig omkring, hvordan aldersfordelingen typisk er? Jeg vil ikke, og det er på ingen måder sagt for at være arrogant, trives i et miljø, hvor langt størstedelen kommer liger fra gymnasiet :).

Skulle der være andre generelle overvejelser omkring trådens emne, så kom endelig med dem.

10

Nu er jeg ikke startet endnu, men kan da prøve at svare alligevel :slight_smile:
Jeg har snakket med forskellige vejledere osv. på SDU, og de siger at skellet plejer at ligge på omkring 21 år. Dvs. at dem, der starter om sommeren er 21+, og altså ikke direkte fra gym.

Jeg ved ikke om det kan sammenlignes, men jeg har selv læst psykologi, og der var mange, der var (meget) ældre end gennemsnittet. De ældste på min årgang var i 40erne (og dem var der nogle stykker af), men på årgangen over startede der en i 60erne. Mit indtryk er, at der er mange forskellige aldersgrupper, og jeg kunne forestille mig at specielt sommerstarten på medicin vil være meget spredt mht. alder.

Bonusinfo: Jeg har ligeledes fået at vide, at man retter undervisningen på sommerstart mod at det er længe siden folk har haft kemi, og derfor repeterer dette mere, men at man på vinterstart fokuserer mere på “at blive studerende”, fordi folk er yngre der.

11

Sommerstarts aldersfordeling er meget forskellig på SDU. De fleste jeg kender på medicin delen er mellem 22 og 26 år, ca. Men der er alligevel stor forskel. Tror den ældste på mit semester er 49.
Nogle er også yngre (Læs: Direkte fra gymnasiet) fordi man blandt andet har Klinisk Biomekanik (Kiropraktor) som følger næsten samme bachelor som medicin. Derved bliver der alligevel en del aldersspredning, da ca. 1/3 af semestret består af biomekkere. En del af dem er dog også kvote 2 folk, på samme måde som medicinerne typisk er.

Men alt i alt er de fleste personer ældre, end de vil være til vinterstart. Jeg synes det er ganske rart. Jeg er selv 25, og ville følge mig noget malplaceret blandt 19 årige.

For mig var det mange år siden jeg havde haft kemi, og jeg har ingen problemer haft med at følge med i dette.

12

Jeg læser på KU, så ved ikke om mine erfaringer overhovedet er relevante på SDU, men giver lige mit besyv med alligevel :slight_smile:

På KU fungerer det i hvert fald således, at man holdopdeles efter alder. Dvs. der er de helt unge hold, hvor de studerende alligevel var gamle nok til at starte om sommeren og ikke skulle vente til vinter og der er de(t) gamle hold, hvor folk typisk har en uddannelse bag sig og nogle allerede har stiftet familie. Derimellem er der naturligvis en stor mellemgruppe, hvor folk typisk er i start-tyverne.

13

Mange tak for jeres inputs - de er meget brugbare :).

14

Hej NM86,

Jeg har lavet det skifte, som du efterspørger erfaringer omkring, og er pt. på BA-delen af medicinstudiet. Jeg har tidligere læst en BA i humaniora og efterfølgende en KA - uden at aflevere specialet. Jeg har desværre ikke læst hele tråden igennem, men vil lige give mit besyv med på nogle af de overskrifter, jeg har skimtet:

  • Det tekniske: Først og fremmest er det vigtigt, at du ikke afleverer dit speciale jf. kandidatreglen.

  • Mht til aldersniveauet på uddannelsen: Du vil ikke være den eneste ældre på studiet! Jeg var 27, da jeg startede, og man finder hurtigt sammen i den “ældre” gruppe studerende, der i hvert fald altid vil være ved sommerstart. Husk på at 50 % optages via kvote 2 i Odense - det giver automatisk en lidt højere gennemsnitsalder. Og på KU har de holdsætning efter alder. På mit semester findes en god håndfuld studerende, der er i start, midt og slut 30’erne - i den kategori er jeg nærmest en af de yngre! De har alle uddannelser og andet erfaring bag sig, og det giver en god sparring omkring tilværelsen som stud.med, når det sker med andre, der er samme sted i livet. Når det er sagt, så tænker man ikke så meget over alderen på ens medstuderende, når først hverdagen kommer i gang, og det værste rus/intro er overstået. Der er man blot studiekammerater og medstuderende - på tværs af aldre - i samme båd.

Send mig en mail herinde, hvis jeg kan være behjælpelig med andre erfaringer omkring springet fra humaniora til medicin.

Held & lykke med beslutningen.