Ad MKN:
Et sandt liberalt marked for handel med folks helbred er noget af et skrækscenarie i mine øjne.
Mener du, at patienterne, ved at besvare dit spørgsmål, selv skal bestemme prisen for behandlingen? Eller mener du, at du skal kunne fastsætte priserne flere hundrede procent højere end i dag, og derefter læne dig tilbage og vente på, hvormange patienter, der havde lyst/behov til at betale?
Hvis svaret er det sidste, hvilket i så fald virkelig vækker min medlidenhed, kan du jo skæve til handel med organer i Indien og bruge det som et eksempel på sand liberalisering af handel med sundhedsydelser… 
Der vil altid være tabere i det ekstreme på et sandt liberalt marked. Det mener jeg ikke, at vi kan tillade i et civiliseret sundhedssystem, som vores!
Jeg ved heller ikke, hvor essentiel din ‘professionelle betydning’ ville være på et sandt liberalt marked, hvor patienter uden absolut trang til at gå fra hus og hjem nok bare ville tage flyveren til Kina el.lign. og modtage kompetent og billig(-ere) behandling dér…
[quote=“Shelob”:2v00477s]
Er det ikke generelt svært at argumentere for en højere startløn for et garanteret job overfor f. eks folkeskolelærere og socialrådgivere der kun kan drømme om at få en slutløn der kommer op på siden af lægers startløn?[/quote]
Jeg ville hellere kalde turnussen for et påtvunget job. I det henseende, samt når stresset og ansvaret tages med i betragtning, synes jeg, at lønnen, er elendig :!:
Som jobsituationen er nu og de næste mange år (hvilket er et politisk anliggende), vil vi, turnusdeportationen foruden, alligevel være garanteret arbejde. De fleste arbejdsgrupper, som du nævner, ville også være garanteret arbejde, hvis de og deres familie søgte over hele landet - og det ville endda være med medindflydelse.
Mig bekendt findes der ingen andre offentlige fag (eller fag i det hele taget), hvor tvangsdeportering af familier og voksne mennesker er medkalkuleret i bekendtgørelser uden nogen form for kompensation - ikke engang militæret.
Enig i, at de andre vigtige samfundsfag også burde belønnes bedre. Men det ændrer ikke ved, at vores forhold ikke kan blive bedre, bare fordi de andres ikke er det. Hvorfor være tilfreds med sindssyge ordninger, der tilgodeser såvel perifere amter som kortsigtet amtspolitik?
Så skal jeg forklare, MG: Privatisering => konkurrence => motivering => bedre behandling… (Gid man ville gøre dette på eksempelvis ældreplejeområdet - sågar for alle offentlige serviceydelser!).
Med fare for at åbne Pandoras æske - dette problem kan vel løses, samt faktisk forbedre nogle ting, ved at man privatiserer og indfører private sygeforsikringer?
Så skal jeg forklare, MG: Privatisering => konkurrence => motivering => bedre behandling… (Gid man ville gøre dette på eksempelvis ældreplejeområdet - sågar for alle offentlige serviceydelser!).[/quote]
@MG jeg forstår udemærket hvor du vil hen og ser problematiken (se nedenfor).
@Niemann - problemmet er jo at man tager den samme arbejdskraft og flytter fra det offentlig til det private(der skabes ikke mere arbejdskraft). Den eneste vinder i det system er de der kan betale for behandling. Den store taber er staten idet venterlisterne ikke minimeres (de timer der arbejdes i det private kunne være brugt på ventelister f.eks) Når ventelisterne ikke høvles ned, så har pt. krav på en behandling på privat hospital - og ja, så køre møllen…
Naturligvis ikke - jeg snakker kun om kvaliteten af arbejdet (jf.: ‘bedre behandling’).
Det er derfor jeg taler om privat sygesikring; sådanne privatiseringer/liberaliseringer vil jo medføre afslag på skattebiletten, så ingen kommer i klemme. Og ja: Omtrent den samme sum penge skal ind i systemet lige meget hvad, men så er der jo differentierede præmier. Er det så forbandet kynisk at lade rygerne betale for (en større del af) deres egen behandling(er)?
Altså, arbejde i det private er jo ikke lig spildt arbejde. Så ligegyldigt, om der bruges færre timer i det offentlige.
Det udsagn virker som ren ideologi. Jeg mener der mangler nogle argumenter for at det kommer patienterne til gode.
Der er masser af eksempler på brug af private forsikringer og privatejede hospitaler rundt om i verden. Lad os tage USA som eksempel; Ingen tvivl om at det kan være udfordrende at arbejde derovre og lønnen er helt sikkert bedre end den vi får. Men det sundhedsvæsen er jo ikke et tilbud til hele befolkningen - kun dem der har råd til forsikring kommer indenfor døren. Det er nok i sidste ende et holdningsspørgmål om man bryder sig om det. Personligt bliver jeg frastødt!
Herhjemme sker der også en tiltagende privatisering af det offentlige sundhedsvæsen. Ortopædkirurgi og øjenoperationer er oplagte mål herfor, men det sker på bekostninger af eksempelvis det medicinske område. Situationen er den, at det offentlige sundhedsvæsen betaler for alloplastikker og kataraktoperationer i privat regi (pga venteliste garantien), selvom man godt kan argumentere for at det er lidt luksus overhovedet at få disse operationer. Jeg siger ikke at de patientgrupper ikke har et behov for behandling, men når det sker på bekostning af akut syge medicinske patienter mener jeg de ansvarlige har prioteret forkert. Mange medicinske patienter er gamle og kronisk syge, så det er ikke dem der går til pressen og råber politikerne op.
Niemann, du må forklare mig hvem privatisering kommer til gode (udover læger indenfor udvalgte kirurgiske specialer og deres resourcestærke patienter). Markedet for sundhedsydelser er umætteligt. Det helt store problem består i at skære kagen rigtigt ud, så alle får en bid.
MG, for det første underforstår jeg privat sygesikring, når jeg taler om privatisering (jf. aktuelle forslag på hjemmeplejeområdet) - dermed lider den medicinske kasse ikke under andre individers ‘forbrug’.
Du skriver, at den amerikanske sygehusmodel er beskåret en del af befolkningen. Eksemplet er ikke helt analogt, da alle danskere er sikret en indkomst - en stor del via overførselsindkomster. Amerikanerne er ikke altså sikret på samme måde. Når jeg derfor skriver, at ingen kommer i klemme, så mener jeg det: selv de på overførselsindkomster vil modtage markante skattelettelser, som de kan vælge at bruge på en sygeforsikring. Som på alle andre forsikringsområder vil ens præmie stige, hvis man ‘bruger’ forsikringen meget - men en stor del vil stadig blive betalt af den fælles kasse. Perifært giver det mere stof til eftertanke for visse udsatte grupper.
Privatisering vil også medføre 100% frit sygehusvalg, så man kan komme derhen, hvor behandlingen er bedst / man føler sig mest tryk. Alle vinder. Hvorfor skal man så, medregnet faktorer med præmier og skattelettelser, være rigmand for at få behandling?
Det eneste alvorlige problem, der er, ligger hos hospitalet. Lægerne skal godtgøre, at prøver m.v. var nødvendige, før de kan få penge fra forsikringsselskabet.
Ja og klagesager vil få nå ny højder == definsiv medicin - lige på det område er vi eller har vi været beskyttet i Danmark…
host host
Jeg tror der er grundlag for at vi kan få os en længere diskussion, Niemann, men ikke her i denne tråd. Ved godt jeg mere eller mindre selv startede… Nu har jeg modereret mig selv 
og lad os så tage emnet op igen ved lejlighed.
Martin