[quote=“Martinello”:1psbsy0v]Vi har jo været der før, men lad os bare tage den en gang til -
Ja, en nyuddannet læges løn er tarvelig, det samme er arbejdsvilkårene.
Nu har lønnens størrelse desværre ikke noget med uddannelses længde at gøre, men derimod hvor meget, arbejdsgiver mener, at arbejdet er værd. Set i det lys, er det ganske naturligt, at en tømrer tjener bedre end en nyslået læge. Langt de fleste mennesker tager gerne lån i friværdien for at få råd til et nyt samtalekøkken, hvorimod alle jamrer sig, når der skal bruges penge på klamme stomiposer, når savlet skal tørres fra apoplexiramtes kinder og KOL-patienterne skal have steroid og hjemmeilt.
Sammenligner man sig med andre offentligt ansatte med lige så efterspurgte ydelser (f.eks. folkeskolelærere), så gentager billedet sig. Tarvelig løn, tarvelige arbejdsvilkår. Ingen vil betale for at få snotungerne undervist ordentligt, tværtimod bruger forældre mere energi på at jorde lærerne end på at opdrage deres egne børn (grov generalisering). Til gengæld betaler virksomheder formuer for at få deres medarbejdere på personalekurser, hvor de kan fire walke, teambuilde etc.
Med andre ord - legemlig dårligdom, snotunger, socialt tyngede individer etc. er der ikke mange penge i. Derimod er der penge i samtalekøkkener, nye biler, fancy businesskurser etc.
Ovenpå disse sure opstød er der da heldigvis et par plusser. Som nyuddannet læge stiger man faktisk ganske pænt i løn gennem hele sin periode som erhvervsaktiv, og man kan nok påregne at oppebære sin erhvervsevne indtil de 60-70 år, nogle endda længere. En tømrersvend/sygeplejerske/skolelærer/specialarbejder rammer ret hurtigt et lønloft, og kommer nok aldrig over 33.000kr/måned, forudsat de arbejder 37 timer/uge. Desuden håndværkere/specialarbejdere i højere grad afhængige af deres fysiske helbred, når lønnen skal tjenes hjem.
Når startlønnen for nyuddannede læger trods alt stadig er beskeden, så skyldes det IMHO, at den monetære gage er blevet udhulet af andre overenskomstmæssige “goder”. Forrykte passuser om yngre lægers “muligheder” for tjenesteboliger (gælder ikke i de amter, hvor det alligevel er umuligt at skaffe sig tag over hovedet), særdeles velbetalte barselsmuligheder (hvis man er kvinde), omsorgsdage, tilgang til mad i vagten etc. etc. - en masse gode intentioner, som tit ikke kan overholdes, dette får dog sjældent konsekvenser, da ingen kan dokumentere dette, eller gider gøre noget ved det.
Jeg er fortaler for, at hele overenskomsten forenkles, og at hovedvægten bliver lagt på let gennemskuelige lønstigninger til alle, og at antallet af ikke-monetære goder beskæres. Problemet med alle disse goder/krav er, at de alt for ofte ikke “udbetales”, fordi lønmodtageren ikke er klar over deres eksistens eller ikke orker kæmpe for dem. Det kan være utrolig svært og tidskrævende at dokumentere, at nogle snirkelede overenskomstmæssige forhold ikke er overholdt, og ofte gider de yngre læger ikke gøre noget ved det, da de alligevel skal videre til et andet sted om 4 måneder. Langt lettere er det da at brokke sig over, at man ikke har fået udbetalt den korrekte grundløn![/quote]
I sidste ende har den maksimalt opnåelige løn vel noget at gøre med værdien eller utiliteten af den ydelse man udfører. Ydermere er det vel ikke nogen naturlov at lægelig arbejdskraft skal underkaste sig offentlig monopoldannelse og dermed en urimelig prisfastsætningsmagt for køberen af arbejdsydelsen. Hvis hver enkelt patient skulle opgøre utiliteten af at få lægelig bistand ved sygdom hos sig selv eller sin familie, er jeg sikker på at de fleste om nødvendigt ville belåne huset op over skorstenen og fyre pensionsoparingen af for at få lægelig behandling, fx ved livstruende sygdomme. Lægeligt arbejde er i sidste ende vitalt for den enkelte patient og utiliteten af at bevare liv og helbred uendeligt større end nye køkkener og tømrerarbejde. Ligeledes er kompleksiteten og ansvaret uendeligt meget større. Så er der nogle, der riposterer, at lægearbejde netop er så vigtigt at det ikke kan opgøres i penge og at lægen bør være hævet over lønbrokkeri. Men hvis lægen er så vigtig at at han ikke må tænke på penge, hvorfor skal læger så bekymre sig om betaling af tømrerregninger, når han skal have lavet sit køkken? Og så er vi ikke engang begyndt at tale om håndværkeres skattefrie indtjening ved sort arbejde osv. osv.
Læger ville ved fasthed kunne hæve lønniveauet med op til flere 100% på et sandt liberalt marked for vores tjenesteydelser, det er bare at komme i gang. Men det kræver, at vi begynder at afkræve vores patienter oprigtige svar på spørgsmålet: Hvor meget er dit liv og helbred værd? Patienterne stiller berettigede krav til vores professionalisme, til gengæld har vi berettigede krav på at blive honoreret som professionelle af essentiel betydning.