Hvordan får man/jeg et mere "afslappet" forhold til medicinstudiet?

Halløjsa!

Jeg medicinstuderende på 4.semester og ligger desværre med nogle reeksaminer. Jeg føler at mit liv kun omhandler medicinstudiet og føler at jeg generelt ikke har tid til almindelige gøremål såsom hænge ud m. venner osv.

  • Jeg føler at jeg stresser utrolig meget - og oftest også unødvendigt. Ville høre om andre lå i samme båd og evt. kunne dele af erfaring?

Jeg ligger pt. m. 2 reeksaminer og 1 eksamen som jeg har udskudt.

Vh en stresset medicin studerende

Hejsa
Er nok ikke i samme båd, men har selv haft reeksamener der skulle indhentes.
For nogle er det studieteknikken der skal omstruktures, for andre er det et orlovssemester eller opdeling af et semester, som skal til
Skriv gerne privat hvis det er

1 Synes om

Hej Sommer20 :blush:
Jeg har selv stået i en træls situation med (mange) reeksamener, hvor det hele virkede jævnt uoverskueligt. Jeg kontaktede en Faglig Vejleder, som hjalp mig med at lægge en overskuelig, langsigtet plan. Jeg havde et pres hængende over hovedet i form af, at jeg ville være nødsaget til at læse nogle reeksamener op samtidig med nye moduler, hvis ikke jeg ville udskyde min Bachelor mere end højest nødvendigt. Herudover brugte jeg sidste sommerferie på at indhente 2 eksamener også. Det er så absolut krævende, men for mig har struktur og planlægning betydet alt!
Jeg trænger rigtig meget til ferie nu :sweat_smile:, men med den rette planlægning havde jeg nu også 2-3 ugers ferie sidste sommer - 1 uge før jeg gik i gang med oplæsningen (lige et tiltrængt break) og 2 uger efter mine eksamener, før studiestarten igen blev skudt ind.

Så mit bedste råd er, at du kontakter en Faglig Vejleder og forklarer din situation ærligt og ydmygt - de kan være en rigtig god hjælp! Nogle er selvfølgelig bedre for lige netop dig end andre, så måske du skal forbi en enkelt eller to - jeg har i hvert fald hørt lidt blandet fra medstuderende. Selv var jeg heldig første gang :blush:
Og derudover er struktur bare vejen frem for mit vedkommende! Læg en god læseplan, skriv ind i din kalender hvilke sider/emner, du skal igennem den dag. Find ud af, om du skal læse fra 08-16 eller hellere vil læse, til du er færdig med det planlagte. Hvis jeg læser, indtil jeg går i seng (selvom jeg tager gode pauser), så får jeg ikke lavet specielt meget dagen efter. Prøv dig frem :smiley:

Jeg håber, det kan bruges!

Med venlig hilsen
Sidsel Marie.

2 Synes om

Tusind tak for svar!

Kontakede du gennem universitetet - og er det på KU du læser?

På forhånd tak!

Jeg læser på SDU. Jeg skrev en mail til dem - jeg kan ikke helt huske, hvordan det foregik. Mon ikke du kan Google dig frem til en mail på Faglig Vejleder, KU og så finde et sted, du kan kontakte dem :blush: