[size=4]Alternativ behandling på Panum?![/size]
Er du interesseret i at vide mere om alternative behandlingsformer – ud fra en sundhedsfaglig synsvinkel?
Så kom til GIMs næste månedsmøde onsdag d. 4. oktober kl. 16.00 i lokale 9.2.3 på Panum!
GIM er en basisgruppe, hvor vi har det til fælles, at vi gerne vil vide mere om alternativ behandling.
Dette er der mange gode grunde til:
- cirka halvdelen af vores kommende patienter anvender alternativ medicin i et eller andet omfang…
- hver femte gang, der udskrives en recept, er der risiko for stofinteraktioner med naturmedicin, som patienten tager ved siden af…
- pga. tabu foregår dette oftest uden lægens viden…
- på trods af dette, får vi ingen undervisning om alternative behandlingsformer på studiet…!
På mødet 4. oktober skal vi bl.a. have planlagt vores weekendhyttetur om “Manuel Medicin” d. 20-22/10 færdig, vi skal have organiseret GIMs stand til Faglig Dag d. 5/10, og vi skal snakke om resten af semesterets aktiviteter.
Og så skal vi selvfølgelig drikke te, spise kage og hyggesnakke, som vi plejer!
Er du nysgerrig efter at se, hvem vi er i GIM, og har du evt. gode idéer til kommende arrangementer – så er du meget velkommen til at kigge forbi!
Vi er altid åbne for nye medlemmer!
Vi glæder os til at se dig!
Med venlig hilsen
GIM – Gruppen for Integreret Medicin
http://www.studmed.ku.dk/gim