Overvejer at læse medicin på Aarhus Universitet (måske SDU) i år (enten sommer- eller vinterstart), men er i tvivl om jeg er god nok til at klare medicinstudiet. Nu tænker jeg ikke om adgangskvotient (fik gode nok karakterer i gymnasiet. Søger også kvote 1) , men fx. indholdet på studiet? Er der fx. meget uddanadslære, meget svært biologi, hårde eksamener (er det svært at få mindst 02?) osv.
Fik 10/10 i biologi B (HTX) i gymnasiet, men føler stadig ikke at biologi er mit stærkeste fag. Så er bare i tvivl om jeg kan klare studiet. Synes jobbet som læge er spændende nok, men som nævnt tidligere, vil jeg gerne høre jeres råd/tips/erfaringer osv. (ved godt det er svært, når i nok ikke kender mig, men alligevel …)
Tak på forhånd alle sammen og virkelig værdsat, hvis i kan svare på mine spørgsmål.
Jeg er ikke begyndt på medicin endnu. Men jeg har en standby-plads og begynder til sommer. Jeg kan slet ikke forestille mig noget som helst andet end at være læge, og jeg glæder mig helt vildt til at starte. Når du har fået sådan nogle fine karakterer i biologi, men stadig ikke mener, at biologi er dit stærkeste fag, kan jeg godt komme til at tænke, om du måske er lidt for kritisk overfor dig selv og dine evner? Hvis det er tilfældet, ville det være ærgerligt at lade det stå i vejen for din ønskede uddannelse.
Jeg startede på medicin i februar på AU, men har indtil da gået på kiropraktoruddannelsen på SDU i 2½ år, som er næsten identisk med medicinstudiet i Odense.
I starten gik det ikke særlig godt på mit første studie og jeg troede heller ikke, at jeg var “god nok” til at studere de fag, fordi der er så meget at lære udenad og man skal generelt lægge mange timer i det. Jeg har vænnet mig til det i dag. Det handler virkelig om, hvordan man læser og hvad der netop virker bedst for dig.
Niveauet er selvfølgelig højere end i gymnasiet, men størstedelen klarer sig igennem eksamen. Og ellers er der altid reeksamen, og hvis man så dumper den ordinære eksamen og skal til reeksamen, kan man se lyst på det og tænke, at man så bare bliver ENDNU bedre til sit stof - det stof, man skal ud og bruge i klinikken.
Og det er virkelig ingen skam at dumpe eksaminer. Når man kommer lige fra gymnasiet, så skal man vænne sig til, at karakteren 02 faktisk er helt fin, mens man i gymnasiet måske tænkte, at det var en sindssygt dårlig karakter - dét tænkte jeg selv. Men den tanke er jeg nu vænnet af med.
Hvis du virkelig vil medicin, så synes jeg absolut, at du skal prøve at søge ind. Hvis du ikke prøver, så kommer du måske til at fortryde det om et par år.
Selvfølgelig er du god nok til medicinstudiet – indtil det modsatte er bevist. Men med så fine karakterer er jeg overbevist om at du kan finde ud af at lære
Og som myraki10 skriver, du skal give det en chance og prøve. Forudsat at du gør dit bedste, er det bare spørgsmål om at prøve og se hvad der sker. Et skridt ad gangen. Ellers vil du ikke kunne se dig selv i spejlet om x-antal år, med tanken om at du ikke turde…
Jeg er i gang med andet år på sdu og niveauet er bestemt ikke særlig højt. Man bliver næsten båret igennem til eksamerne. Jeg ligger på 4-7 i karakter til eksamenerne og har bestået alle i første forsøg. Jeg arbejder sideløbende ca. 30 timer om ugen, samt har en kæreste og to små børn som også kræver en del tid. Og studiet har altså ikke været noget problem indtil videre.
Det er klart at hvis du skal op på et snit på 10-12 stykker, kræver det selfølgelig en helt anden indsats.
Jonas1, det er ikke min og mange af mine tidligere medstuderendes erfaring. At man næsten bliver båret igennem til eksaminerne. Jeg har en del veninder, som har kæmpet og læst meget op til eksamen og alligevel ikke bestået af forskellige grunde.
Men folk er jo selvfølgelig forskellige.
Det var måske også lige at stramme den at sige at man bliver båret igennem. Men medicin er jo som sådan ikke en svær uddannelse. Det er en røv-til-sæde uddannelse der kræver at man bruger en del tid på at lære nogle ting udenad, men det er jo ikke en uddannelse der underviser i en masse komplicerede teorier og kræver at man kan udregne og bevise en masse ting som f.eks. Økonomi og matematik uddannelserne.
Min påstand er at så længe man bare er gennemsnitligt begavet, kan man komme igennem medicinstudiet, så længe at man vil investere de timer det kræver for at lære stoffet.
Nej, der er vi også enige. Jeg ville nok personligt ikke kunne klare matematik på universitetsniveau. Jeg er helt klart enig med dig. Det tager meget tid for de fleste, og de fleste kommer jo også igennem.
Selvfølgelig er du god nok! Jeg har virkelig kæmpet med samme tanker - jeg er mere end gennemsnitligt intelligent, og har på trods af kronisk sygdom altid fået rimelige karakterer. Men et universitetsstudium er noget helt andet end en ungdomsuddannelse! Jeg læser på 2. semester på SDU og har præsteret at dumpe samtlige (vigtige) eksamener til dato, fordi jeg startede studiet uden at ane hvad studieteknik er, og fordi jeg ikke har lagt det arbejde i studiet som det kræves for at bestå. Det er ærlig snak, og det var svært at dumpe, når man er vant til fine karakterer uden at arbejde for det. Men mine dumpekarakterer betyder bestemt ikke at jeg ikke er god nok - det er hvad jeg er kommet frem til. Det skal nok lykkes, men der skal også være plads til at lave fejl - særligt i starten. Der er ingen af os der bliver dårligere læger af at dumpe
Først vil jeg gerne skrive tusind tak for alle jeres svar. Det er virkelig værdsat, at i bruger jeres tid og energi på at hjælpe mig.
Ville også spørge jeg, hvorvidt det er svært at huske (udenadslære) alle de latinske navne, biologiske begreber, modeller osv.? Ved godt det er en individuel sag, men er virkelig i tvivl om jeg kan huske så meget til en eksamen.
Først vil jeg gerne skrive tusind tak for alle jeres svar. Det er virkelig værdsat, at i bruger jeres tid og energi på at hjælpe mig.
Ville også spørge jeg, hvorvidt det er svært at huske (udenadslære) alle de latinske navne, biologiske begreber, modeller osv.? Ved godt det er en individuel sag, men er virkelig i tvivl om jeg kan huske så meget til en eksamen.
Først vil jeg gerne skrive tusind tak for alle jeres svar. Det er virkelig værdsat, at i bruger jeres tid og energi på at hjælpe mig.
Ville også spørge jeg, hvorvidt det er svært at huske (udenadslære) alle de latinske navne, biologiske begreber, modeller osv.? Ved godt det er en individuel sag, men er virkelig i tvivl om jeg kan huske så meget til en eksamen.
Det er svært, men man vænner sig efterhånden til det. Det er bare at øve og øve og finde den studieteknik, der passer én bedst. Nogle lærer fx bedst ved at gøre noget fysisk, mens andre lærer bedst ved fx at løse opgaver.
