Dilemma om scholarship/studiepladser/orlov

Hej.
Jeg står i et dilemma, som jeg håber, at dette forum kan give mig lidt afklaring på.
Oprindeligt, så skulle jeg have været i Wisconsin på atletisk scholarship fra august 2020 til juni 2021. Men da ambassaden har lukket, og jeg formentlig først kan få et hasteinterview, når det er for sent til at starte på studiet i USA i dette semester, søgte jeg i sidste øjeblik ind på kvote 1 medicin for muligvis at have en plan b. Jeg vil rigtig gerne igang med at bruge mit hoved snart, efter et sabbatår med arbejde.
Jeg er, lidt til min egen overraskelse, blevet optaget på medicinstudiet på SDU.
Dog er jeg fra 2000 og er blevet tilbudt vinterstart, hvilket komplicerer muligheden for at planlægge det næste år yderligere.

Ideelt set, så drømmer jeg om et scenarie, hvor jeg kunne starte på medicin den 1. september i DK, gennemføre 1. semester og så tage orlov i dét, der ville have været mit 2. semester i DK, for at få et halvt år i USA (for oplevelsens og sportens skyld, jeg kan ikke tage merit for mit medicinstudie derovre med hjem). Men det kræver, at jeg får sommerstart.

Kunne jeg være så heldig, at nogen i dette forum kender til, hvorvidt det er muligt at bytte en vinterstart for en sommerstart, selvom jeg er “yngre”? Og i så fald - hvad kræver det?
Og sidste spørgsmål: kan jeg tage orlov i et halvt år efter 1. semester, forudsat at der ikke kommer en 2. bølge Corona, der umuliggør rejse til USA igen?
Jeg krydser fingre for, at jeg kan få lidt afklaring :slight_smile:
Bedste hilsner fra en utålmodig, skolehungrende og forvirret kommende studerende.

Måske lidt et long shot - men har du talt med Team Danmark - hvis altså du er i et program hos dem. Alternativt skader det vel ikke at forsøge at kontakte dem - om de kan trække i nogle tråde?

Vedr øvrige spørgsmål må du vente på svar fra øvrige. Jeg ved man tidligere har kunne bytte, hvis man fandt en at bytte med - men jeg ved faktisk ikke om dette tillades længere…

Vedr regler for orlov skal du nok snakke med Uni (https://mitsdu.dk/da/vejledning/studieregler/orlov), men jeg tænker med en god grund (og evt Team Danmark i ryggen) så der der fleksible muligheder.