Dårlige oplevelser som SPV/FADL-vagt?

Hej kære medstuderende,

LANG post og rant her

Jeg tænkte på om I andre også have haft dårlige oplevelser i Nord og engang imellem fra Midt, eller om det bare er mig, der skal stramme op i min arbejdsmoral?

Forleden dag havde jeg en gangvagt på en afdeling i Aalborg med ingen pleje-tyngende patienter, hvilket er ret usædvanligt for mig.

Kl 15:00. Jeg kommer og får ingen introduktion eller instrukser. Jeg siger hej og introducerer mig selv og venter på en patient briefing, men bliver aldrig briefet? Så jeg spørger om jeg skal lave noget imens de læser op på patienterne, hvortil de svarer: eftermiddagskaffe.

OK, så det gør jeg og kommer tilbage. “Skal jeg hjælpe med noget andet” spørger jeg sygeplejerske 1. “Nej, det er så fint” svarer hun. Jeg sidder i ren stilhed og kan fornemme at det her, det tager lang tid. Tænker så efter 5 minutter, at jeg kan lave flashcards på min telefon indtil de har fået læst på deres patienter og fået et overblik over opgaverne.

Og sandt nok, kl 16:30 begynder opgaverne lidt at komme (halv toks af enkelte, blodsukker måling mm), men der er altså virkelig ikke mange…så igen, jeg sætter mig lidt ned og laver flashcards eller snakker med sygeplejerske 1. Og vi snakker altså max 5 min, hvor sygeplejerske 2 ser det.

omkring kl 18 finder jeg aftensmad og det tager cirka 45 min. Jeg spørger sygeplejerske 1 og 2 om de har brug for hjælp, hvortil de svarer nej.

Derefter skal jeg lave en fuld toks på ALLE patienter… og det tager altså virkelig lang tid, hvis man nogensinde har tokset ALLE SAMTLIGE patienter på en afdeling.

Klokken er nu 20:00. Efter næsten 1,5 time er jeg færdig og jeg når decideret kun at sætte mig lidt ned i et halvt minut, hvor sygeplejerske 2 siger “vil du ikke lige tømme alle skraldespande? Og tage opvasken? Og fylde handsker op?”. Og det skal siges at hun snerrer lidt af mig mens hun siger det.

Altså. Jo, selvfølgelig siger jeg. Så det gør jeg. Og ja, så går der 60 minutter med det. Jeg spørger sygeplejerske 1: har du brug for hjælp? “Nej, nej det er okay”.

Kl lidt i 21.00, så sætter jeg mig bare lidt igen og tager min telefon frem for lige at svare en veninde omkring noget eksamensrelevant… hvortil sygeplejerske 2 kommer med det samme og siger “gider du ikke følge X på toilet?”.

Jeg rejser mig op og siger “jo selvfølgelig”. Og da jeg gør det, så siger hun “og ved du hvad? Gider du ikke stoppe med at tage din telefon frem og sætte dig? Du kan godt lige spørge om vi har brug for hjælp, der er masser at lave altid. Det er vildt provokerende”

Jeg har indsamlet en DEL timer hos vikarbureauet i Region Midt og med familie fra Aalborg, så var jeg begyndt engang imellem at tage et par vagter i Nord. Jeg ser mig selv som meget pligtopfyldende, og jeg har virkelig erhvervet mange kompetencer igennem arbejdet kun til fordel for de afdelinger, der booker mig… altså jeg får tit ros og afdelinger har endda spurgt om ikke, jeg vil komme igen ved at ringe til bureauet eller give mig deres mail.

Og alligevel møder jeg sygeplejersker som hende engang imellem, der snerrer, er irriteret på en og man virker praktisk talt uduelig i deres tilstedeværelse. Jeg blev helt ærligt lidt ramt, især fordi jeg havde spurgt hvad jeg skulle lave. Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke lige måtte sætte sig ned i et minuts tid.

Altså, de fleste andre afdelinger, der tager jeg klokker + et program med opgaver, og jeg spørger engang imellem, om der er ekstra ting at hjælpe med. Ellers tager de selv fat i mig når de lige har brug for det. Er det virkelig fair at vi som SPV’er skal rende op og ned af sygeplejersken i 8 timer, opgave efter opgave og spørge “hvad skal jeg lave?”, få et “ingenting” og så skæld ud for at sidde ned? Og så for at få service-assistent opgaver? Jeg troede jeg var booket for at hjælpe til på gangen, ikke for at bruge halvdelen af min vagt på at rydde op. Og helt ærligt, jeg synes ikke just at afdelingerne er gode til at tage imod en eller bruge en rigtigt. Vi er medicin-studerende, ikke gymnasie-elever. Vi kan en hel del, og føler vi konstant bliver undervurderet og set ned på på afdelingerne…. Jeg havde en vagt i Herning, hvor sygeplejersken hver 2. time satte mig igang med at fylde handsker op… “jamen du kan jo ikke finde ud af ret meget andet” havde hun sagt.

Vh
En frustreret SPV’er

Kære frusteret spv.
Beskeden her bliver lidt kort, men vil bare sige at jeg tror mange har prøvet noget lign. du skal ikke lade dig påvirke af det- bare gør din ting og være ligeglad. der vil altid være nogle der er utilfredse .

Tak… det gør mig faktisk glad, fordi jeg ser ikke mig selv som doven eller uansvarlig… og det gør altså lidt ondt når man bliver smidt ind i en afdeling uden intro eller andet og de forventer, at man ved præcis hvordan man skal agere der :frowning:

Hvordan tackler I det?

Hej Maddie

Nu er jeg ikke spv vagt men jeg har haft tværfagligt samarbejder med sygeplejersker før.
Lad det glide af fremfor at gennemtænke det hele tiden og overanalysere din egen opførsel.
Du har sikkert ikke gjort noget galt i dit arbejde, men måske bare været lynafleder for den ene sygeplejerske. Jeg har også været der, så forstår din frustration når man ikke selv føler at man har gjort noget forkert.

Samarbejde på tværs af professioner er en balancegang. Nogle gange spiller der vist også lidt hieraki ind på folks opførsel. Lad det ikke slå dig ned.
Ud fra din beskrivelse har du jo gjort dit arbejde og været opsøgende og det er det vigtigste.

Vh Nicolai

1 Synes om

Maddie, hvis jeg har en dårlig oplevelse så sover jeg på det, og næste dag har jeg glemt det. Der vil altid være nogle der er utilfredse eller har andre motiver for at kommunikere uhensigtsmæssigt. Jeg har selv haft en SOSU hjælper der ikke kunne forstå at fik dobbelt så meget i løn som hende når jeg ingenting kunne :wink: Det gælder bare om at grine af det og bekende at alle mennesker er forskelligt. så længe du er tilfreds med din egen indsats så er det det eneste der tæller! god aften. mvh

1 Synes om