Hej alle sammen!
Jeg har planer om at søge ind på medicinstudiet med start februar 2008. Går i 3.g nu, så vil altså holde ½ års sabbat. Kunne bare godt tænke mig at vide om man er for “ung” til studiet som 19-årig. Ser de fleste herinde er omkring 21-22. Hvad er gennemsnitsalderen ca. på de studerende på 1.semester?
Du skal ikke være bange for at være for ung.
Hvis du starter som vinterstarter er det med andre unge i alderen 18-21 (cirka). Men det betyder ikke det helt store - der er ikke særligt meget fokus på alder.
Ligesom der er nogle der snakker meget om gennemsnittet til studentereksamen i starten.
Man finder hurtigt ud af, at det ikke længere er vigtigt, når først man er optaget. Man begynder at identificere sig som stud.med. og måske, hvilket semester man går på, og ikke så meget alder.
Jeg synes du skal søge ind - held og lykke!
Nej, det er ikke for ung, især taget i betragtning at du det tager nok en 15-20 år inden du bliver færdig med en speciallæge uddannelse.
Selv var jeg 18, da jeg begyndte, og det var der overhovedet ikke problemer med. Så du kan roligt begynde, når du føler for det uafhængigt af din alder.
apopov
der er masser andre post om alder og nystartet studmed - prøv at søge
OK, alderen vil jeg så ikke tage mig af 
Tak for svarene
Som svar på dit spørgsmål vil jeg komme med lidt personlig erfaring.
Jeg tog i første omgang en HH-eksamen og fandt under sidste år på handelsskolen ud af, at jeg gerne ville uddanne mig til læge.
Jeg tog derefter en HF eksamen og var derfor 21 da jeg første gang blev optaget på studiet. Der var da studerende på mit hold der var lidt yngre, og noget ældre end mig.
Da jeg havde læst i ½ år gik jeg simpelthen “sukkerkold”. Kunne simpelthen ikke motivere mig til at læse et eneste komma - og drømte om at foretage mig noget andet end at studere. Jeg meldte mig derfor ud fra studiet - og brugte 1½ år på at arbejde, rejse og nyde livet.
Da jeg 2. gang blev optaget på studiet var jeg 24. Jeg var langt mere målrettet og havde energien og lysten til at bruge de forholdsvist mange timer der indimellem kræves på at indlære pensum til eksamen.
Set i bakspejlet skulle jeg have taget mig 1 år eller 2 på at “rase af” eller hvad man nu skal kalde det. Jeg har aldrig haft de store problemer med boglige fag - men jeg oplevede, at det ikke kun er evnen, men i særdeleshed lysten og motivationen der driver mig.
Jeg kan ikke forestille mig at jeg er den eneste der har oplevet, at jeg trængte til at opleve andet end studenterlivet. Derfor vil jeg opfordre de der søger ind, til for alvor at overveje om det er NU man er klar til at kaste sig over så langt et studie som medicin. For mit vedkommende følte jeg, at jeg trængte til at opleve andet end at læse. Og jeg skulle nok have holdt et års pause og foretaget mig alt det, som Bertel Haarder indimellem fraråder de unge. Det er ikke nødvendigvis lykken at følge en lige linje gennem uddannelsen - undertiden skal der et friskt pust udefra til.
Og jeg føler bestemt ikke at de 1½ år jeg var udmeldt fra universitetet var spildt. Men jeg tænker da indimellem på, at jeg faktisk forspildte en andens chance for at blive optaget i 1995 - een som måske var blevet færdig på studiet - i stedet for at mit sæde i princippet stod ledigt i 5½ år.
Håber mine tanker kan bruges til noget - og held og lykke med læge-studiet herfra
1 Synes om
Jeg kan kun give Christie ret!!! Jeg startede meget sent på medicinstudiet (som 30-årig), fordi jeg simpelthen har lavet en masse andet i mit liv (arbejdet, rejst, forsket, fået barn ) - men nu VED jeg til gengæld, hvad jeg vil!! Jeg er super motiveret ifht studierne (selv 1. semesters kemi-helvede 8) ) og ikke et øjeblik i tvivl om, at det hjælper mig at være lidt ældre med mere erfaring. Desværre har jeg oplevet mange af mine medstuderende, som starter lige fra gymnasiet uden egentlig at være helt sikre på, hvad de vil… de bliver frustrerede og kede af det og ender med at droppe ud.
Mit råd til dig, er at gå igang hvis du VIRKELIG har lyst, hvis du ikke kan forestille dig andet end at være læge og føler at du har mod på en LANG LANG uddannelse. Men hvis du har bare de mindste tvivl, så hold en lille pause i dit liv og føl dig frem - det er aldrig for sent at læse, din studentereksamen bliver aldrig for gammel (det er jeg et udmærket eksempel på hahah).
Held og lykke med det!
—> Christie
Hejsa!
Jeg undskylder, at dette nok er lidt uden for emnet, men jeg er nødt til at spørge af ren nysgerrighed
[quote=“Christie”:fzofcw6l]
Jeg tog i første omgang en HH-eksamen og fandt under sidste år på handelsskolen ud af, at jeg gerne ville uddanne mig til læge.
Jeg tog derefter en HF eksamen [/quote]
Hvordan kan det lade sig gøre, at tage en hel HF bagefter HH? Altså, så gjaldt dit HF-snit vel ikke? Det kan selvfølgelig også være, at du blot mente, at du har taget enkeltfag, og jeg har misforstået 
Mange hilsner,
Kamilla