Akut brug for vejledning!

Hej alle

Det forholder sig sådan, at jeg har bestået 177,5 ects point på bacheloren fra KU. Jeg mangler kun eksamen i medicinsk genetik på 2,5 ects.
Der skete nogle uforudsete ting i livet som gjorde at studiet blev 2.prioritet og det bundede ud i at jeg blev udskrevet fra studiet i 2019 grundet
overskridelse af tidsfristen for færdiggørelse af bachelor. Efter en hård tid var jeg her i år igen klar til at søge ind på studiet og jeg søgte genoptagelse og fik medhold, dog betinget af at jeg stadig blev optaget via KOT. Adgangskvotienten var desværre for høj på KU, men jeg blev optaget på AU.
I dag har jeg så fået besked fra AU om at jeg ingen merit kan få, da de mener der er gået for lang tid siden min sidste beståede kurser. Det synes jeg ikke er fair. Jeg har nærmest en hel bachelor fra KU, og derfor nægter jeg at starte helt forfra igen på samme uddannelse. På KU skulle jeg kun tage genetik eksamen, hvis jeg var blevet optaget. Det stod på genoptagelsesvurderingen.

Nu er mit spg til jer. Hvad skal jeg gøre?
Kan jeg tage medicinsk genetik på AU nu hvor jeg er optaget på uddannelsen og derefter søge kandidat på KU?
Kan jeg søge overflytningen efter at have taget medicinsk genetik evt?

Hvad er jeres råd til mig?

Hej DrI92

Du kan desværre ikke bestemme over hvad det enkelte uni vil give merit for. Er der mulighed for at klage over afgørelsen fra AU?

Den konstruktion med at du tager genetik på AU og så bare søger kandidat på KU er måske heller ikke mulig, hvis KU ikke vil give dig merit og bachelor-grad.

Jeg tror at ingen her vil være kompetente nok til at give dig bedre råd end at indhente vurderinger/vejledning fra hhv. AU og KU omkring din situation. Evt. dispensationsansøgning. Men det er i hvert fald noget jura der skal tilgodeses.

Held og lykke!
mvh
Mignon

Hej @Mignon

Tak for dit svar.
Jeg har ikke klaget endnu. Det som er bemærkelsesværdigt er, at de skriver man ikke kan få merit, hvis det pågældende kursus er mere end 3 år gammelt. Kender du/I noget til dette? Jeg kan ikke finde det nogle steder, at der skulle være sådan en regel?

Jeg må prøve at tage kontakt til studienævnet i KU med håb om at de vil se på min sag. Jeg tror ikke rigtig jeg har andre muligheder, desværre.

Hvorfor indgår SDU ikke i din ligning.

Jeg tvivler meget på KUs studieadministration er mere smidig end AUs. For 20 år siden var den i hvert fald allerede et tungt bæst, rigid og firkantet.

Desværre en en 98,5% bachelor ikke en bachelor. Desværre er en bachelor i medicin heller ikke en bachelor. Selv denne forældes i KUs optik.

Spørgsmålet er, hvis du møder modstand i administrationen - ikke skal løfte din problematik politisk.

Et læsebrev? Dialog med nogle politikere. Set udefra er det jo himmelråbende åndsvagt, spild og tid, ressourcer at du skal tage en bachelor om fordi du mangler 1,5% af den samlede ECTS pulje, samtidig med at samfundet skriger på læger.

Så spørgsmålet er hvad din energi er til…

selv tak.

Desværre har jeg ikke kendskab til jura i dette, men synes stadig at du skal konsultere både AU og KU vejledning og evt. søge om forhåndsaftaler. Sørg også for ikke at overskride klagefristen.
Måske tager det hele flere måneder før afgørelsen, men det er så sparet i den anden ende hvis du ikke skal gå hele bachelor om.

I stedet for at spekulere for meget over det, grib fat i nogen fra de to universiteter og rådgiv dig. Det kan være en simpel fejl, eller ikke. Men samtale fremmer forståelsen hos begge parter.

pøj pøj

Hej @frold

Tak for dit svar.
SDU indgår ikke i min ligning, da jeg ikke kom ind på SDU grundet adgangskvotienten. Derfor ved jeg ikke, hvad SDU ville have sagt omkring min merit.
Jeg har taget kontakt til både adm. for KU og AU. Jeg afventer svar.
Det er mig en kæmpe gåde, at jeg skal tage et studie om igen, når jeg har 50% af uddannelsen.
Jeg må lige se, hvad administrationerne på fakulteterne siger til min situation :slight_smile:

jeg undrer mig lidt over din procentregning… nok en slåfejl.

Læste igen dit første oplæg: du blev udskrevet pga. overskridelse af tidsfristen for færdiggørelse af bachelor. Den er, mig bekendt, 6 år. Dvs. i år 2019 har der gået op til 6 år siden du bestod dine første eksamener, og anno 2021 er det så 8 år siden. Det giver god mening at de regner dine eksamener for forældede.
F.eks. må mine kurser taget ifm. PhD-studiet ikke være ældre end 5 år.

Hvis mine beregninger er rigtige, så kan du forberede dig på du ikke får merit. Jeg vil i så fald råde dig til at acceptere at tage bacheloren om, men at du så ser om du kan melde dig til flere eksamener pr. gang og blot bestå dem for at komme hurtigere igennem. Hvis du altså virkelig ønsker at være læge, så er det det værd.

Pøj pøj med det hele
Mignon

2 Synes om

Hej @Mignon
Det er korrekt, men nu har jeg valgt at søge dispensation. Det har været mod egen fri vilje at overskride fristen, da jeg blev ramt af alvorlig sygdom. Jeg har i 2-3 år været under behandling og er nu raskmeldt. Derfor håber jeg at de nu vil dispensere for dette. Jeg har i hvertfald sendt hele min sagsmappe ind til dem. Jeg har i dag talt telefonisk med dem, og de fortæller at de ikke har været bekendt med min baggrund og udelukkende har set på datoerne for beståede elementer.

Nu må vi se. Måske hjælper det at jeg nu har sendt dem min sagsmappe.?

Hej igen @DrI92

Jeg er ked af at høre du har været syg, men meget glad for at høre du nu er rask og fit for fight.
Det er rigtigt godt du har været i kontakt med uni og forelagt din situation, samt aftalt videre skridt.

Jeg krydser fingre for dig at man ser velvilligt på din sag og finder en god løsning. Under alle omstændigheder, der er altid en højere mening med alt hvad der tilkommer os. Fat mod og kæmp for din fremtid. Nogle gange kommer man bedre i mål ad omveje…

Pøj pøj og god studiestart
Mignon

Et almindeligt fornuftigt menneske må da kunne se det ikke handler om slendrian, hvor det eneste man har set er bunden af en Tuborg flaske. Jeg håber da der sidder fornuftige mennesker og laver sagsbehandling ved studieadministrationen, mon ikke.

Hej igen @Mignon og @frold

Tak for jeres besked. Det er betyder meget!
Livet har lært mig, at den største velsignelse her i livet er ens helbred. Uden det, kan alt andet være ligegyldigt.
Jeg vil være læge, det er her hjertet er. Om jeg så skal læse studiet 10 gange forfra. Dog skuffer det mig bare utrolig meget, når jeg føler noget er uretfærdigt. Fakulteterne og deres administrationer er utrolig firkantet. De har et rammeværk og kan intet se udover dette. De gør brug af ord som “vurdering, skøn ect” og formår at flette dette ind uanset hvilken sag de ser på, og så har man faktisk ikke rigtig en reel mulighed for at modargumentere, da de har retten til at “skønne” eller “vurdere”, selvom der kan være en overtrædelse af en eller anden bekendtgørelse.

Det er ikke altid man når det ønskede mål den vej man først havde antaget for at være vejen. Nogle gange skal man en omvej, som du fint skriver @Mignon - og netop. Det kan være at den vej gør at man opnår større ting.

Jeg håber og krydser fingre for at de som sidder med min sag kan se, at jeg har en valid grund til hvorfor mine kurser har overskredet deres tidsgrænse.

1 Synes om

Kære DrI92

Læg skuffelsen til side og brug energi til at udrette noget i stedet.
De værste forhindringer jeg har mødt i mit liv er de begrænsninger som andre har i deres hoved på mine vegne. Det lader mig ikke slå ud, men med tiden indser jeg at disse mennesker sidder på magtfulde positioner hvor de bestemmer over min fremtidige karriere, uanset hvor meget jeg gør deres fordomme til skamme.

Tænk i handlinger og løsninger og ikke i begrænsninger. Og glæd dig over alt det positive omkring dig, om det så blot er en solskins eftermiddag som nu.
Håber det vil give dig et lykkeligere liv.

Pas godt på dig selv søde.
kh
Mignon

2 Synes om