Jeg går, som jeg kan samle mig til også en del andre gør det, i en lidt senere alder her og overvejer evt. at søge ind på medicinstudiet.
Jeg er 32.
Generelt er jeg typen der sætter mig egenhændigt godt ind i de ting jeg kan nære tvivl om, men én ting der er vanskelig at besvare ved Google-søgninger eller ved at spørge de snart lidt modne læger jeg kender privat til råds om, er flg.:
Hvor afgørende er det for ens funktion på studiet, at man engagerer sig socialt i div. ikke obligatoriske forhold? Og hvilke studierelaterede sociale krav findes der?
Jeg kan snildt indgå i et seriøst, fagligt fokuseret samarbejde hvor alle i og for sig har samme ønske om et optimalt, endeligt resultat… MEN! Når det så er sagt, så er jeg ligeledes en person der arbejder bedst såfremt jeg får en vis ro til at fordybe mig på egen hånd, og trives med at holde det rent sociale til et nødvendigt minimum.
Kravene om studiegrupper osv - hvordan er de? Er man selv herre over at vælge dem? Tvinges man ind i læsegrupper med et vist antal, eller må man vælge f.eks. at bare have en selvvalgt læsemakker?
Jeg er muligvis blevet lidt overbekymret på netop dette område, da jeg for en del år tilbage afbrød et humaniora-studie på KU, hvor vi som studerende rent ud sagt behandledes som folkeskolebørn, der skulle gå ud ‘to og to’ eller af en lærer sattes i dårligt fungerende grupper for at klippe og klistre plancher…
Som sagt, er ikke bleg for relevant social deltagelse, men kan godt være beklemt ved tanken om hvad der forventes af en på den front, særligt nu jeg ville starte i en lidt ældre alder end dem der just er kravlet ud af 3.G og som måske er lidt anderledes indstillet ifht. at gøre sig enormt meget i et socialt engageret studieliv.
Det er ikke min opfattelse at ens succes på studiet ikke er afhængig af ens sociale engagement overhovedet. På AAU, hvor jeg går, bliver man puttet i en studiegruppe på de 3 første semestre, hvorefter man selv vælger ens studiegruppe. Man bestemmer fuldstændig hvor meget man vil engagere sig i sin gruppe, og det eneste obligatoriske, man skal lave med sin gruppe, er en modulopgave i slutningen af hvert modul (der er 4 pr. semester). Derudover laver stort set alle studiegrupper opgaver sammen og går til case, men det er helt frivilligt, om man gider møde op til dette. Så det synes jeg bestemt ikke at du skal være bekymret for.
Noget andet er, at jeg ikke forstår det, men det er nok bare, fordi jeg netop er en af dem, der lige er kravlet ud af 3.g
Hehe, tak for svar!
Intet ondt mod jer der lige er kommet fra gymnasiet, overhovedet!
Men det kvier mig lidt at høre, at man i de første tre semestre tvinges i en ikke selvvalgt gruppe, mens det så skifter på det fjerde.
Der ville jeg helt klart have det bedst med ikke at skulle bekymre mig om evt. sociale stress-faktorer og istedet have uforstyrret fokus på det faglige, med lidt færre folk man svinger med. Når man er kommet mere ind i stoffet, ville det genere mig langt mindre, hvis da man placeredes i tilfældige grupper.
Så, lidt ærgerligt at høre det fungerer omvendt af hvad der fungerer for mig… !
Nu går jeg kun på 1. semester på SDU, så jeg kan selvfølgelig ikke garentere noget, men indtil videre har der været virkelig lidt “tvunget socialt” og meget lidt fokus på studiegrupper. Vi blev puttet i en studiegruppe ved studiestart, hvor vi skulle skrive en opgave sammen og til gruppeeksamen. Hele den proces tog en måned og grupperne blev herefter opløst, og man vælger helt selv om man læser alene eller med makker/gruppe nu.
Jeg har hørt at AAU er dem med allermest gruppearbejde, jeg tror de tre andre universiteter er mere frie, men jeg kan selvfølgelig kun udtale mig om SDU.
Nå det var da om ikke andet så meget rart at høre…!
Jeg ordner mit liv efter hvor jeg kommer ind, men håber - såfremt jeg bliver optaget - at komme ind på SDU eller i Århus, af ren og skær praktisk, geografiske årsager.
Jeg læser på mit 3. år ved SDU. Der er meget LIDT “tvunget gruppearbejde”. Det er kun den første måned efter at man er startet på studiet, at man kommer i en ikke selvvalgt gruppe, hvor man skal lave en opgave sammen. Efter det er det hele egentlig op til dig selv
Jeg er samme alder som dig, søger ind næste år og har også efterhånden researchet en del på studiemiljøet og arbejdslivet som læge.
I dén forbindelse har jeg skrevet en del med en tidligere elev af mig, som er i gang med tredje semester på AU (som én af dem der lige kom ud af 3.g), bl.a. om dette emne.
Her er hendes ord om det:
“På første semester får man tildelt en gruppe den første måned, og så ønsker man, når man kommer lidt ind.
Så tutorerne hjælper i starten, men det er kun hvis man er interesseret og bare så man kommer igang. Herefter taler man meget sammen på kryds og tværs og retter til. Det er som regel rimelig okay med folk, at man “slår op” som gruppe eller par, og oftest kan alle parter jo mærke om det er optimalt.
Min gamle læsemakker fandt dog en anden at læse med to uger før læseferien, så jeg måtte læse det sidste alene sidste semester, og det dømte jeg lidt dårlig stil.
Men det er helt okay med næsten alle i løbet af året, da man jo er nødt til at prøve hinandens læsestile af sammen.
Fra 3. Semester bliver alle holdene blandede og bliver det fremad, hvilket åbner op for flere muligheder for at finde nye læsemakkere.
I starten af skoleåret er der flere, der søger læsemakker, primært via Facebook-gruppen for semesteret (…)
Vi er 500 nye studerende hvert år, så man møder jo flere typer.
(…)
Ja, der er nok en smule forskel på, hvordan det er at starte alt efter alder. Men man er som regel delt op efter alder, så de ældste får sommerstart, og jeg har set et par læsegrupper rundt omkring, som bestod af folk, der ikke var startet lige efter gymnasiet, så det kan nok hjælpe lidt.
Studiegrupper eller en god læsemakker er i følge mig i hvert fald guld værd.
Jeg har selv en rigtig god læsemakker lige nu. Men det har taget lidt tid at finde frem til den perfekte læsemakker.
Jeg havde en gruppe, der fungerede godt på 1. Semester, men vi endte med at splitte op.
På 2. Semester havde jeg en læsemakker, og selvom vi arbejdede fint og koncentreret var vi ikke det perfekte match, men nu har jeg en rigtig god en.
Der er mange det skifter læsemakker undervejs, læser alene et semester og så i en gruppe. Ikke nødvendigvis fordi noget af det er dårligt, men fordi de forskellige semestre er meget forskellige.
For mig var 2. Semester meget terpe, terpe, terpe indtil læseferien, hvor jeg lavede gamle eksamenssæt.
Mit semester lige nu, er jeg dog nødt til at lave mange opgaver løbende, og her er der mere brug for forståelse end hukommelse.”
Hun skriver en del mere om det sociale på AU, hvis du er interesseret (dét har jeg også beskrivelser af fra flere andre), men nu forstod jeg det lige som gruppearbejde og evt. tvangssamarbejde du primært gerne ville blive klogere på.
Dér var jeg i hvert fald glad for at se at der bliver optaget en 6-7 stykker der er over 30 år, hvert år, og i 2019 var 31 nye studerende på 24 år eller derover, ud af de 265-266 på sommerstart
Jeg tænker nok vi skal kunne finde nogle ‘ligesindede’, modenhedsmæssigt, og ellers kan det være vi to skal være læsemakkere, hvis vi begge kommer ind på AU i 2021
Jeg startede på AU i sommers i en alder af knap 28.
Jeg synes tit det sociale tog overhånd - i hvert fald i starten, hvor alle var helt vilde, og havde hovederne helt oppe bagi på hinanden - hvilket er helt forståeligt, sådan var jeg også selv da jeg var i starten af 20’erne. Jeg magtede det bare ikke.
Jeg kom kun til de events jeg gad - hvilket var meget lidt - og det påvirkede da min tilknytning til de andre på holdet en smule, men jeg er meget introvert i forvejen og jeg havde intet overskud klokken 15-16 stykker, når der skulle ske alt muligt, så jeg strøg ofte hjem mens de andre tog til tam tam.
Ville jeg gøre det anderledes? Slet ikke.
Find din egen vej på studiet, du skal nok møde nogen der gør det på samme måde. Så finder i et fællesskab i det.
!