Vasovagal refleks?

Sidder lige og læser til eksamen, og støder gang på gang på begrebet vasovagal refleks… Jeg har en idé om hvad det betyder, men det kan jo være at der her i forummet lige er en der har fuldstændig styr på det, og lige kan give mig en ordentlig forklaring???

Det er jo et forsøg værd…

MVH

s. 510 , Medicinsk Kompendium Lommebog

Hentyder til n. vaguspåvirkningen af kartonus (og underforstået også hjertets chronotropi). V. vagal stimulation, enten direkte (som v. eksempelvis endotracheal sugning eller indtag af kolde drikke) eller indirekte via impulser fra højere centre i hjernen, kan hjertefrekvens og kartonus nedreguleres med bradycardi, hypotension, nærsynkope og ekskretafgang til følge. Eksempelvis kan synet af ens eksamenkarakter i biokemi, det månedlige kontoudtog eller Birthe Skaarups udtalelser om sundhedspolitik fremprovokere vasovagale anfald.

Jeg kan fra det virkelige liv berette om 2 anæstesiologer fra det nordjyske som på vej til et foredrag i akutmedicin gør holdt ved en tankstation. Her drikker den ene en kold cola, med det resultat, at han blive svært vasovagal og går i asystoli med respirationsstop og fæces/urinafgang ud over passagersædet i den anden anæstesiologs splinternye bil. Den pågældede læge blev bragt tilbage til livet med et par solide slag i brystet og Trendelenburgs leje, hvorefter de to læger fik spulet bilen, købt nyt tøj til den uheldige sodavandsdrikker og fortsatte derefter ufortrødent til deres destination på Fyns land og holdt deres foredrag i akutmedicin.

Vasovagale anfald kan således i yderste konsekvens være ganske alvorlige, omend fuldt reversible :smiley:

Hvis du vil vide mere om kartonus, chronotropi og den centrale og reflektoriske regulation af dette, må du sige til, så skal jeg med glæde sende 20-30 referencer 8)