Valgoplæg til repræsentantskabet

[align=center]”Vi kan godt stille ultimative krav - bare vi står sammen!”[/align]

Om mig
Mit navn er Frederik Frost Nielsen. Jeg er 29 år gammel og bor med min hustru og 2 børn i Svendborg, hvor jeg er i gang med min turnus.

Jeg har min bachelor fra SDU og min kandidateksamen fra KU, hvorfra jeg blev kandidat sommeren 06. På sigt ønsker jeg at ende som speciallæge i almen medicin.

Tidligere fagpolitisk
Under min studietid på SDU var jeg studenterpolitisk engageret i Medicinerrådet, hvor jeg også en periode var formand. Samtidig med at jeg blev overflyttet til KU startede jeg hjemmesiden studmed.dk, som i dag har udviklet sig til landets førende uafhængige debatforum for læger og medicinstuderende, med mere end 6000 brugere. Herigennem har jeg blandt andet forsøgt at kæmpe for [url=http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2005/UFL_EKCMA_2005_42/UFL_EKCMA_2005_42_47567:1fal0ege]”Hepatitis B-vaccination af landets medicinstuderende”/url.

Hvorfor repræsentantskabet?
Jeg har længe overvejet om jeg skulle engagere mig i YL, men den seneste tids farcelignende tilstande omkring 4-årsreglen har gjort mig det klart at der er behov for ændringer.

Straks 4-årsreglen blev mig bekendt skrev jeg, som en af de første, et debatindlæg i Ugeskriftet under overskriften [url=http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2007/UFL_EKCMA_2007_21/UFL_EKCMA_2007_21_52293:1fal0ege]”YL svigter de Yngste”/url med kritik af den indgåede aftale mellem Lægeforeningen, YL, og Sundhedsministeren. I forlængelse heraf oprettede jeg også en underskriftsindsamling mod den indgåede aftale og ikke mindst mod YLs accept af denne – i dag har mere end 2900 læger og medicinstuderende skrevet under. Du kan også nå det endnu!

Holdninger
Turnusordningen og 4-årsreglen:
Vedr. 4-årsreglen forsvarer den nuværende formand sig med at der var tale om et ultimativt krav fra regeringen(3) – hertil kan jeg kun svare: ”Vi kan også stille ultimative krav - bare vi står sammen!”. Jeg finder desuden eksklusionen af alm. medicin i den nye ét-årige turnus for uheldig. Man garanterer godt nok at ca. 80% kommer i alm. praksis, men jeg mener det burde være 100%. Jeg mener praksis varetager en essentiel rolle i det sundhedsvæsen som borgerne kender – et sundhedsvæsen lægen også bør kende alle sider af.
Et alternativ til dagens turnustombola er aktiv søgning af turnus, som jeg har slået på tromme for i et debatindlæget: [url=http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2005/UFL_2005_17/UFL__2005_17_47189:1fal0ege]”Afskaf turnus – hvad skal vi studerende med den?”/url.

OK8:
Jeg mener de lønvilkår der er opnået ved de seneste lønforhandlinger er alt for ringe. Bl.a. mener jeg at det er helt til grin at vi går til ca. 50,88 kr. ekstra i aften-nat-tiden på hverdage og 85,24 kr. i weekenden. For det første burde tillæg starte fra kl. 18 og ikke fra kl. 20 som det er i dag. For det andet bør det hedde 100% om natten på hverdage og 200% af timelønnen om natten i weekenden.

Struktur:
En tanke der også ligger for er at kigge på om YLs struktur kan ændres, så det vil være nemmere at varetage de yngste medlemmers interesser. Jeg mener man står 2 meget forskellige steder når man er i gang med sin turnus eller er hoveduddannelsessøgende og når man er næsten færdig med sin speciallægeuddannelse eller er afdelingslæge.

Links:
For mit CV henvises til: http://www.linkedin.com/in/frold

Kilder:

  1. Ugeskr Læger 2005;167(42):4011
  2. Ugeskr Læger 2007;169(21):2045
  3. Ugeskr Læger 2007;169(20):1867
  4. Ugeskr Læger 2005;167(17):1877

Andre er selvfølgelig velkomne til at poste deres valgoplæg her i tråden også!!

Kære Alle,

Jeg er medlem af det nuværende repræsentantskabet, der mildest talt er i krise efter de ting, der er sket det sidste halve år.
Jeg skriver her i håb om at fange en enkelt eller to, der måske kunne lokkes til også at stille op til repræsentantskabsvalget. Opstillingsfristen er jo her i overmorgen…

Skulle du nu ikke nå at få stillet op, eller ved du ikke helt - så husk at de lokale YL møder er ÅBNE for alle medlemmer af FAYL! Og det er repræsentantskabsmøderne også!! Det er i store træk kun når der er afstemninger at man SKAL være medlem for at kunne være med! Så hvis man mener noget kan man altid møde op!!

Nå, men - til mit valgoplæg:

Jeg er 33 år gammel og har mand og to børn. Kandidat fra KU 2002.
Jeg er reservelæge på psykiatrisk afdeling i Svendborg efter turnus i Slagelse og introstilling i psykiatri i Hillerød. Jeg er tillidsrepræsentant på afdelingen og medlem af det reional videreuddannelsesråd for yngre læger i Region Syddanmark.

Jeg er endnu ikke helt kommet mig efter det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i sidste uge. Det var en barsk omgang og ikke hverken rimeligt eller retfærdigt for hverken Mette Worsøe eller den afgåede bestyrelse. Man kunne godt have ønsket sig en noget anden håndtering af hele sagen. Spørgsmålet er bare hvem kunne have hjulpet så det ikke gik så galt? Eller måske mere relevant: Hvordan forebygger vi at det kommer til at gå så galt igen?
Min oplevelse af hele sagen er at Mette Worsøe med sit kolosale engagement i lægepolitik gennem mange år har udviklet sig til at være superdygtig og meget erfaren som politiker. Men desværre har hun ikke haft redskaberne (hvilke de så end er?) til samtidig at være en så professionel leder for bestyrelsen at denne situation kunne undgåes. Hun havde en topmotiveret bestyrelse, der oplevede at de ikke vidste hvor de havde deres formand og som oplevede ikke at blive hørt. Det dur ikke!
Sådan må vi ikke tillade at det kommer til at gå fremover!
Jeg tænker at den nyvalgte bestyrelse - og det kommende repræsentantskab - har brug for al mulig støtte og vejledning i at få tingene til at fungere professionelt og effektivt lige fra starten. Heldigvis var det jo tydeligt på mødet at der er støtte og opbakning til den nye bestyrelse og en optimisme i forhold til at de vil knokle for at få tingene op at stå og at de har ideer til hvordan det kan gøres.

Den anden del er at det, som det blev påpeget af flere på mødet, jo ikke kun er bestyrelsens og formandens ansvar at tingene fungerer. Vi andre i repræsentantskabet er også ansvarlige for at følge situationen - om end det kan være ganske svært som ny i lægepolitik at finde ud af hvordan man gebærder sig og hvordan man finder ud af hvordan tingene hænger sammen. Vi har over 10.000 medlemmer - vi er en stor organisation - der er mange der mener noget.
Og nu har vi repræsentantskabsvalg… Det er SÅ vigtigt at vi får valgt et repræsentantskab så bestyrelsen kan få et mandat. Jeg forstår godt at mange måske helst trækker sig lige nu hvor tingene er ubehagelige og komplekse - jeg har selv tænkt tanken.

Men jeg kan kun opfordre jer alle: STIL OP - der er bedre end at STIKKE AF!

Mvh Katrine Flindt

[quote=“katrinef”:19zpiy7u]
Jeg er endnu ikke helt kommet mig efter det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i sidste uge. Det var en barsk omgang og ikke hverken rimeligt eller retfærdigt for hverken Mette Worsøe eller den afgåede bestyrelse(…)

(…)Min oplevelse af hele sagen er at Mette Worsøe med sit kolosale engagement i lægepolitik gennem mange år har udviklet sig til at være superdygtig og meget erfaren som politiker (…) [/quote]

Det kan godt være det er Off-topic men hvis du ellers har fulgt med i nærværende debat må du kunne forstå at en udtalelse som den dér provokerer.

Den deal som MW har trukket ned over hovedet på os andre (her kommende YL) uden hverken at konsultere med bestyrelsen (være i nok så enige med beslutningen) eller medlemmerne mere end retfærdiggør det der skete i sidste uge, hvorvidt den ekstraordinære generalforsamling så blev indkaldt pga. 4-årsregelen eller ej. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig nogen politiker i Christianborg-regi der kunne slippe af sted med sådan en omgang **** og stadig blive siddende - ikke nok med at bryde med alle de signaler der tidligere er blevet udsendt fra YL omkring holdningen til problematikken. Beslutningen tages også over-night og sætter kommende læger der skal udsættes for beslutningen i en fuldstændig umulig situation med hensyn til at kritisere reglen med henblik på vores egen (kommende) fagforening støtter den.

Et hurtigt kig på de tusind mennesker der demonstrerede mod det tiltag hun sagde ja til på vores vegne, det tiltag der har skaffet noget der ligner 3000 underskrifter imod sig herinde, og det tiltag der fik repræsentantskabet til at vælte det meste af bestyrelsen burde være mere end rigelig rationale for den extraordinære generalforsamling - hvordan kan du forestille at repræsentere en gruppe mennesker samtidig med du undsiger repræsentantskabets demokratiske beslutning og deres afsætning af formanden?

og for øvrigt, bær lige over med mig, hvis jeg ikke nødvendigvis er enig med dig i at Mette Worsøe er noget i nærheden af hvad man kalder superdygtig, være hun nok så erfaren, af superlativer jeg ville finde frem ligger ord som super-egocentrisk mig nok nærmere.

… du glemmer helt at svare på et absolut centralt spørgsmål, hvilket undrer, når du formentlig har fulgt debatten.

Hvad er din personlige holdning til fire-årsreglen? vil du arbejde aktivt for at få den afskaffet?

  • Mikkel

Kort fortalt:
Jeg synes 4-års reglen er tåbelig og en unødvendigt bureaukratisk regel der utvivlsom vil få mange uventede, uønskede og uhensigtsmæssige konsekvenser.
Men samtidig - en eller anden form for adgangsbegrænsning synes jeg såmænd er hensigtsmæssig nok. Vi kan ikke alle blive pædiatere eller gynækologer (- ligesom ikke alle kan få lov at læse medicin). Og jeg synes også at det er tåbeligt som tingene fungerer nu hvor folk bruger ÅR og ÅR og ÅR for at kvalificere sig til en uddannelsesstilling. Jeg synes IKKE det er hensigtsmæssigt at folk er 10-årskandidater før start i uddannelsesstilling - jeg synes det ville være meget bedre at alle var færdigspecialiserede som 10-årskandidater. Og det syntes jeg vel at mærke FØR 4 årsreglen blev opfundet.
Det værste ved reglen er at den nok vil skræmme folk fra at eksperimentere med lidt forskelligt samt udsigten til at man måske ikke vil kunne komme til at skifte speciale, når først man er i gang.

Men NEJ - umiddelbart vil jeg se udmøntningen af reglen før jeg aktivt vil forsøge at få den afskaffet. Jeg vil meget hellere forsøge at påvirke udmøntningen af den og dispensationsmulighederne. Den er jo vedtaget, venner - Ikke af lægeforeningen men af regeringen, der som bekendt er dem, der bestemmer - det er ikke bare noget Mette Worsøe har fundet på for at genere kommende læger.

Nej, men Worsøe sagde god for den. Og i det her tilfælde tror jeg egentligt det ville være bedre hvis der slet ikke havde været en lægeforening, så kunne DF ikke sige at lægerne havde godkendt den.

Nej, at regeringen kommer igennem med alt hvad den har vedtaget burde jo være tydeligt for alle efter gårsdagens skatteforlig…

Katrinef, jeg er slet ikke enig med din holdning “den er vedtaget”. Der blev også vedtaget for nogle måneder siden, at medicinstuderende i Århus skulle tvangflyttes de sidste 5 semestre til Ålborg. På det tidspunkt gik FADL ind i sagen og efter måneder med pres fik de lavet det om til en frivillig ordning. Hvis FADL havde den samme holdning som du har, ville der være nogle som blev tvangsflyttet til Ålborg i 2½ år.

Du kan jo prøve a læse FADLs høringssvar for den nye bekendtgørelse om lægers videreuddannelse.
http://www.fadl.dk/reform/nyhed/artikel/hoeringssvar/
Der kunne I måske lære noget?

YL har jo med MW i spidsen vedtaget 4-års reglen, lægeforening har følgelig i samarbejde med regeringen vedtaget denne lov.

Umiddelbart vil jeg se udmøntningen af reglen før jeg aktivt vil forsøge at få den afskaffet Selvom det tyder på at det vil få langt flere negative konsekvenser, så vil du stadig se resultaterne først og derefter tage stilling til det? Hvad med at du melder dig ud af YL, så kan du se passivt til og lade andre, mere kompetente folk overtage?

Du skriver selv: Jeg synes 4-års reglen er tåbelig og en unødvendigt bureaukratisk regel der utvivlsom vil få mange uventede, uønskede og uhensigtsmæssige konsekvenser.
Du er jo selv enig med at den er unødvendig og har mange uventede, uønskede og uhensigtsmæssige konsekvenser. Hvad med en anden løsning? Nå nej, den er vedtaget. Du kan prøve at tænke over, om dette ville være vedtaget, hvis MW var en superdygtig politiker.

Kære Katrine

Hvad siger du til et argument om, at det i et frit samfund er uacceptabelt, ikke at lade folk have mulighed for at forfølge en eventuel livsdrøm, så længe de vil?
Kan du sætte dig ind I, at bla. a. undertegnede forudser, at nogle læger i praksis vil få anvist et arbejde, som de ikke ønsker, af staten, uden mulighed for at gøre noget for at opnå det, de selv ønsker?

VH
Niels
(rettet, slåfejl)

Mohammad: “Hvad med at du melder dig ud af YL, så kan du se passivt til og lade andre, mere kompetente folk overtage?”
Men hvem skal disse mere kompetente folk være? Udfra Katrines første indlæg lyder det jo ikke ligefrem som om der er rift om pladserne. Så det er vel bedst, hvis alle, der overhovedet kunne tænke sig det stiller op, så må man stemme på dem dem, man mener er mest kompetente.

Jeg kan oplyse, at jeg har lavet en optælling på Læger.dk. Blandt de kandidater, som har offentliggjort et valgprogram (ca. 25), har kun seks udtrykkeligt skrevet, at de vil have fore-årsreglen afskaffet. Resten ignorerer den eller har samme vattede holdning som “katrinef” [optællingen blev lavet i forgårs, så der kan være sket noget siden…]

  • Mikkel

Well, jeg har også været inde at kigge på valgoplæg. Og jeg er ikke sikker på det ser så håbløst ud. Jeg mener faktisk, at en god del af dem tager pænt afstand fra reglen.
Og mange af dem, der ikke nævner noget videre, ser umiddelbart ud til simpelt hen at have andre ting, de anser som vigtige - fordi de er et andet sted i uddannelsen. Derfor kunne de jo godt bakke op om at afskaffe den.

Der er en del af kandidaterne, der har emailaddresser i valgoplæggene - man kunne jo skrive til nogle af dem, der ikke nævner noget om reglen, hvordan de forholder sig til specifikke problemer med den. Så kunne det jo være, at de indser det er nødvendigt at sige fuldt og helt fra. Jeg har fx. skrevet til to med lidt udvidede versioner af mit spørgsmål til Katrine ovenfor.

Og lammehalerne kunne man jo passende spørge, om de virkelig mener det - så de kan se hvor dum 4-års-fejlen i virkeligheden er.

VH Niels

Jeg har talt op, hvem der udtrykkeligt havde som punkt, at fire-årsreglen skulle afskaffes - der var kun seks i mandags (Peter Lundgaard, Frederik Frost Nielsen, Christian Daugaard Peters, Uffe Kjær Schou, Niels Thue Olsen og Jeanne Annette Rungby). Mange af de andre havde passager som “ja, fire-årsreglen er noget skidt, men nu er den her…” eller “vi kan nok ikke gøre noget ved det…” - det kalder jeg en vattet holdning, som IMO er det samme som at acceptere den. At nogle vælger slet ikke at berøre den, finder jeg overdrevent tåbeligt og arrogant, da det suverænt er det emne, der har været mest fokus på i det seneste halve år.

Iøvrigt har jeg en liste over samtlige kandidaters e-mailadresse (undtagen to), som man er velkommen til at få, hvis man har lyst til at skrive til dem.

  • Mikkel

Kl 13.38: Har lige været på læger.dk igen for at kigge, og der er ganske rigtigt kommet mange flere valgoplæg, jeg har dog ikke lige tid til at pløje dem igennem nu, men hvis ikke andre har gjort det inden da, så vil jeg lave en optælling - og jeg går efter klare budskaber ikke ‘men’ eller ‘måske’.

Carsten Bjørn Thomsen og Peter Olsen Svenningsen er i hvert tilfælde to nye - det vigtigste, jeg ville med indlægget før, var at opfordre til at skrive til de kandidater, der ikke taler klart ud om 4-års-fejlen, og spørge ind til om de ikke skulle være med til at sige fra.

Men, det er da helt rigtigt: Vi har hverken opstillings- eller stemmeret til det organ, der skal forsvare vores interesser. Med henvisning til Katrine: Tro mig, der er rigtig mange her, der gerne ville stille op. Men vi kan sgu ikke. Så vi må nøjes med at forsøge at få jer andre i tale…

VH Niels

PS: Hvad med en ny tråd med en liste med kandidater, der vil af med 4-års-fejlen, fordelt på regioner? Vi kan så føje til efterhånden som vi får mailsvar fra dem, hvor status pt. er ukendt, og for dem, der ikke har oplæg på siden.
Den skulle bruges til at vi opfordrer alle yngre læger, vi kender fra studie, eller møder i klinik, til at vælge, hvem de vil stemme på, ud fra denne liste på dette forum.

PS: Mgybel: Kan jeg få den liste?
Tak, N

Jep, hvis du lige smider din e-mailadresse til mig i en PB…

  • Mikkel

Gjort, N