Valg af speciale

Hej StudMed!

Forleden tænkte jeg lige over min vej til specialet?

Først vil jeg gerne have noget helt grundlæggende på plads. Lad os antage, at jeg er en færdiguddannet læge som 26-årig, og jeg gerne vil have et speciale inden for enten neurologi eller neurokirurgi. Hvad står skemaet så på de kommende år, før jeg har mit speciale.

Hejsa,

Når du bliver færdig med dit medicinstudiet er du cand. med. Derefter skal du i KBU der tager et år. Det er her man trækker et nummer og dernæst vælger hvor man ønsker at komme hen.
Efter KBU skal du i relevant introstilling. Det kunne være en intro i neurologi. En introstilling tager 1 år.
De fleste tager mere end en intro for at få en lidt bredere indsigt i lægevirket eller måske for at prøve flere specialer af. Dvs. her følger en måske to introer ekstra.
Dernæst skal du igang med dit hoveduddannelsesforløb. En neurologisk hoveduddannelse tager 4 år hvor du er på en neurologisk afdeling, men også på andre relevante afdelinger.
Derefter er du speciallæge i neurologi.

Forløbet er meget det samme mht. neurokirurgi. Dog skal det her bemærkes at der er meget få HU-stillinger inden for neurokirurgi så det er ikke let at få en stilling. Med andre ord; det er en hård vej hvis det er neurokirurgi du vil. Det er fint at have en drøm, men hvis det lige er denne vej du vil er det nok fornuftigt også at have en plan b. Du kan opkvalificere dig ved fx at forske samt have anden relevant erfaring.

Håber at du kan bruge mit svar.

Dbh.
KmK

1 Like

Tak for det rigtig overskuelige svar!

-Så opsummeret fik du sagt, at et speciale tager minimum 6 år bestående af 1 år (KBU), 1 år (Relevant introstilling) og 4 år (En hoveduddannelse i det pågældende felt)?

-Og hvad vil gøre mig bedre stillet mht. en hoveduddannelsesstilling i neurokirurgi? - Et forskningsår under kandidaten? Gode karakterer i mine eksaminer? Gode karakterer i bacheloren/kandidaten?

Jep.
En PhD. Et forskningsår pynter også. Ligesom anden kirurgisk erfaring. Dine karakterer er ligegyldige.

1 Like

Korrekt forstået og som Anders skriver pynter forskning altid på CVet. Vil man et kirurgisk speciale tæller kirurgisk erfaring også godt (forståetligt nok :slight_smile:).
Neurokirurgi er det speciale med færrest H-stillinger årligt hvilket også betyder at det, trods relativt få ansøgere, er det speciale med flest ansøgere pr. H-stilling. Det vil sige at du kæmper mod mange andre og det derfor kan være svært at komme i betragtning.
Dette er et billede af at der ikke skal bruges så mange neurokirurger hvilket også kan betyde at det kan være svært at få en slutstilling. Tilmed skal man nok være ret geografisk flytbar da der kun er neurokirurgiske afdelinger på landets største sygehuse og hvis du fx bor i København og er heldig at få H-stilling i hovedstaden bliver du jo speciallæge, men man må huske at der også er et arbejdsliv efter man er blevet speciallæge og her skal du jo helst have en stilling. Den stilling kan ligeså godt ligge i Aalborg som den kan ligge i København.

Der er mange ting at have med i det store regnestykke omkring specialevalg :wink:

Dbh.
KmK

Så alle mine karakterer under studiet er fuldstændige ligegyldige, altså alle eksaminer tilhørende de 12 semestre samt min bachelor og kandidat?

-Det er simpelthen erfaring med kirurgi, som eksempelvis kunne være et forskningsår eller en PhD.

-Desuden står der på denne hjemmeside, at specialet tager 5 år:

“Neurokirurgi - hvordan?
Efter endt 1-årig
introduktionsstilling venter der på
vejen mod specialet i neurokirurgi
en 4-årig hoveduddannelse.
Læs mere om
speciallægeuddannelsen
indenfor neurokirurgien på:


http://kortlink.dk/7y32

Ja, dine karakterer er ligegyldige. Sådan er det på medicin.

Nej, phd er forskning.

Relevant kirurgisk erfaring er erfaring fra andre kirurgiske specialer, fx en introstilling i organkirurgi.

Introstilling på 1 år + hovedudannelsestilling på 4 år = 5 år. Hertil 1 års KBU.

1 Like

Ja, jeg er godt klar over, at forskning er PhD, men synes bare, at du sagde et forskningsår også kunne være fint :slight_smile:

-Det er virkelig underligt, at din bachelor- og kandidateksamen ingen indflydelse har, men jeg klager ikke hehe :slight_smile:

Jeg følger lige med her. Til trådstarter vil jeg selvfølgelig sige, at man bør følge sine drømme, og at alt er muligt til en vis grad. Men jeg vil samtidig spørge, eftersom emnet i tråden bliver bragt på bane, om karakterer virkelig ikke betyder noget? Det er klart, at forskningsår og ph.d. betyder alt i sidste ende, men karaktererne på studiet betyder vel noget ift., hvorvidt man kan kvalificere sig til disse stillinger? - eller hvad? Og her tænker jeg ikke på specifikke specialer, men på kulturen generelt.

Karakterer på ses der ikke på ved ansættelse i I- eller H-stilling så vidt jeg er orienteret. Jeg har heller ikke hørt at det de har betydning for Ph.d.-stilling eller forskningsår. Her tæller interesse (nysgerrighed) og netværk i højere grad er min fornemmelse. Det eneste jeg har fundet ud af karakterer har betydning for er

  • Hvis du vil være instruktor i biomedicinske fag på SDU (her vælges de studerende der har højest karakterer til stillingerne)
  • Hvis du ønsker overflyttelse fra bachelor til kandidat (fra et universitet til et andet) og kandidaten er på AU eller SDU.

Dbh.
KmK

1 Like

Jeg ser medicinstudiet som en meget lang proffesionsuddannelse, der afsluttes med en svendeprøve i form af en embedseksamen. Består du den er du god nok til at blive KBU-læge.

Hvilken karakter du har fået i nyrefysiologi eller andet er ikke så væsenligt for dit kommende virke, men jeg forstår godt din pointe.

Og for at svare den anden: nej, karakterer betyder slet ikke noget ifht dine videre stillinger. Ingen ser dem overhovedet. Det er kun din autorisation som læge der kigges på. Om det har en betydning ved PhD tør jeg ikke lægge hovedet på blokken angående.

1 Like