Usikker på, om jeg bør begynde at studere lige nu

Hej.
Jeg har været så heldig at få en plads på AU fra september, men jeg kan desværre ikke nyde det. Selvom jeg virkelig gerne vil læse medicin, har optagelsen udløst en slags mental krise hos mig. Jeg kan selvfølgelig forstå, at det er naturligt at være stresset i sådan en situation, hvor der er så mange store omvæltninger på kort tid, men jeg har det ikke godt, og jeg tror, jeg måske har brug for professionel hjælp. Det hele virker at være et resultat af dårlige tankemønstre og pres, jeg har lagt på mig selv over tid, men det er kommet så pludseligt, og jeg er ikke sikker på, hvad jeg bør gøre.

Jeg har tænkt, at det måske kunne hjælpe at udsætte mine studier et stykke tid (hvis dette overhovedet er en mulighed uden at søge igen?) for at finne ut af det, der ligger bag mit lille "sammenbrud”, eller om jeg bare skulle springe ud i det, prøve at finde nogen, der kan kan hjælpe mig når jeg kommer til Aarhus, og håbe på det bedste. Det, jeg er mest bange for, er, at jeg ikke vil være i stand til at håndtere de negative følelser, at jeg vil få en dårlig start og ende med at ødelægge studierne for mig selv. Lige nu føler jeg, at jeg har svært ved at se min egen situation på en rationel måde, så hvis nogen har input, de vil dele, ville jeg have værdsat det meget.

Hvis det er presset for at starte på medicin, som er med til at udløse de her tanker, så tror jeg ikke, det vil gøre det bedre at starte. Tværtimod.

Jeg synes, det er så flot, at du står frem med det, og søger råd. Min bedste anbefaling ville være at udskyde studiet til du får det bedre.
Jeg kan kun forestille mig at hvis du senere dropper ud kun vil forstærke dine negative tanker.

Studiet forsvinder ikke, så tag dig den tid du har brug for. Er du kommet ind nu, skal du nok komme ind igen.

Bedste hilsener herfra

3 Synes om

Snak først med din læge og dernæst studievejledningen om evt. sygemelding i efterårssemestret. Du behøver ikke miste din plads og gå igennem en opslidende optagelsesproces igen.

God bedring
kh
Mignon

2 Synes om

Tal med din læge om det her og læg en plan. Alternativt kan du skrive til mig privat, så kan jeg prøve at vejlede dig på baggrund af hvad du oplever.

1 Synes om

Tak til jer, der har taget sig tid til at læse og svare. Bare det at sætte ord på ting gør godt.

Jeg føler absolut et pres for at starte på studiet. Samtidig vil jeg gerne i gang, for jeg kan godt lide det faglige indhold. Nu hvor jeg er så heldig at være kommet ind på det, jeg vil, er jeg bare frygtelig nervøs for at spilde den chance, jeg har fået. Jeg bliver også usikker på, om jeg faktisk gør mig selv en tjeneste om jeg venter, eller om, det bare ville gøre ting sværere.

Heldigvis har jeg tid hos min læge senere på ugen, hvor jeg agter at fortælle om min situation. Så vil jeg, efter det, forhåbentlig være lidt klogere på, hvad der er det bedste at gøre.

2 Synes om

(Indlæg slettet af forfatteren)

Hej, og tak for råd og de opmuntrende ord.

Jeg har selv tænkt på en del af det samme, som du nævner, at angsten løber afsted med mig. For det meste har det også været min erfaring, at ting har en tendens til at gå godt, selvom jeg frygter dem.

At starte på medicin - eller noget andet for den sags skyld - vil nok ikke blive let, uanset om jeg gør det om tre uger eller om tre år. Stress og pres er en ting, og så, mens jeg sidder her og funderer, opdager jeg ting, jeg ikke har tænkt på før, eller som er blivet skubbet væk. Også ting, der virkelig ikke har noget med studiet at gøre, men som jeg stadig har et behov for at gøre noget med. I den forstand tror jeg, at det ville have været godt at give mig selv et stykke tid til at bearbejde.

Jeg skal tale med studievejledningen og de, der kender meg, om hvordan jeg kan komme igennem dette. Hvis jeg ikke kan få min studiestart udskudt, vil du nok se at jeg rejser ned til Aarhus og starter i september. For nu prøver jeg mit bedste for at holde humøret oppe, uanset hvad det ender med.

1 Synes om

At melde sig syg til første semesters eksamener og “indhente” det senere er det værste råd jeg har hørt længe. Vil du ikke lade være med at give råd til nogle når du ikke ved hvad du snakker om?

Kender du begrebet førsteårsprøven? Og tror du en der allerede har det hårdt med at tænke på studiestart kan bestå 60 ects ved udgangen af 2. semester?

https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/foersteaarsproeven/

7 Synes om

Mit råd til dig vil være at snakke med nogle før studiestarten. Studievejledning, studenterpræsten eller psykolog. Der er intet skam i at føle at man drukner i følelser og har brug for en hånd til at hive sig ud. Held og lykke :innocent:

3 Synes om

(Indlæg slettet af forfatteren)

(Indlæg slettet af forfatteren)

4 Synes om

Hej Mimrik

Jeg var selv i nogenlunde samme situation som dig, da jeg blev optaget på medicin-studiet. Jeg tilslutter mig de andres kor om at tale med nogen om det, som kan udfordre dine negative tankemønstre, så du kan finde ud af, hvad der er rigtigt for netop dig at gøre i denne situation.

Men derudover synes jeg du skal følge din mavefornemmelse. Studiet løber ingen vegne, så hvis du oprigtigt bliver meget presset over det, kan det være rart at vente. Jeg havde et par sabatår inden jeg selv følte mig klar :smiley: Derudover ift. at starte med at sygemelde sig sin første eksamen og dermed skulle have noget at indhente, kan jeg være bekymret for om ville sende dig ud i flere negative tankemønstre, men det kommer jo an på dig som person :slight_smile:

Jeg synes det er virkelig sejt du åbner op om det, og jeg tror at hvis du ender med at give studiet en chance, og tør åbne op for dine nærmeste på studiet i starten, vil du opleve at mange har det på en lignende måde, og man kan spejle sig og sparre med hinanden om hvordan man har det bedst på studiet.

Held og lykke med det hele - jeg er sikker på studiet også bliver godt, uanset om du vælger det nu eller vælger at udskyde det et stykke tid!

3 Synes om

Flot, at du står frem med bekymringerne.

Jeg har selv haft store udfordringer med angst, over- og katastrofetænkning. Jeg kan kun anbefale at tale med din læge. Kontakt uni/fakultetet og forhør dig om muligheder for studenterrådgivning/-vejledning.
Hvorvidt det er en god eller dårlig ide for dig at starte nu er en vurdering, du kun selv bør foretage, i samråd med professionelle(læger, psykolog, studenterrådgivning, etc.) og dine nærmeste.

Held og lykke - og god bedring.

1 Synes om