Hej Frold og andre
Kunne Stud.med. ikke starte et forum omkring turnussteder. Jeg mangler et sted, hvor man kan få informationer om de forskellige hospitaler og afdelinger.
Jeg tænker ikke så meget på en subjektiv bedømmelse, da det svinger meget afhængig af hvilken person man snakker med.
Jeg tænkte med på faktuelle ting såsom:
Mulighederne for bolig - størrelse og priser.
Hvordan ser afdelingen på overarbejde - kan det udbetales eller skal det afspadseres.
Kan man arbejde meget i en periode for så at få fri senere.
Kan man arbejde meget 3 dage og så få fri resten af ugen eller er der tale om 8-16 dag ud og dag ind.
Hvordan er vagtlagene.
Kantineforhold.
Det er ting, som måske kan have indflydelse på ens valg. Jeg mener, hvis jeg nu får et dårligt nummer og bliver nødt til at vælge et sygehus, der ikke er i pendleafstand, så kan man jo lige så godt vælge et sygehus, hvor man kan arbejde en masse og så tjene pengene. Eller et sygehus hvor man kan knokle i 6-7 dage og så få fri en uge. Det vil får mig være lidt sygt med 8-16 5 dage i ugen et sted hvor jeg ingen kender, og et værelse på 10 m^2 er ret kedelig, så helere arbejde en masse og så få fri senere.
Jeg tænkte, at det kunne oprettes et forum, og så kunne folk, der er i turnus, skrive et indlæg om deres afdeling omkring det faktuelle. Lidt personlig preference kan nok ikke udelukkes, men jeg synes ikke, at lorte sted og den slags kan bruges til noget.
Jeg savner ovenstående oplysninger, og vil gerne bruge 30 min på at skrive et indlæg når jeg selv kommer i turnus.
Håber andre savner det samme som mig og evt. synes at mit forslag kan bruges, evt. med forbedringer.