Jeg har altid ment at salg af turnuspladser på det sorte marked var forkert, og at man ikke skulle kunne udnytte de stakkels mennesker der føler tvingende nødvendighed for at have turnus i et bestemt område. Jeg har tidligere hørt om priser på op mod 100 000, men 50 000 har vært nævnt hyppigt. Jeg ved dog ikke hvad det evt. koster idag.
Tingen er, at jeg så småt er begyndt at tvivle. Der er nok mange der er i en situation hvor man godt kan flytte til provinsen i en kortere eller længere periode, fordi man f.eks. ikke har familiære forpligtelser eller kæreste/ægtefelde med arbejde. Det ændrer ikke på den omstændighed at man formentlig alligevel er ret godt etableret i den by der har været ens hjem i 6-8 år. Man har formentlig mange venner, en lejlighed, samt at man kender stedet og føler sig hjemme der. Udover de sociale omkostninger ved at skulle flytte fra disse ting er der også en økonomisk belastning ved at flytte til en anden landsdel. Flytningen alene kan koste over 10 000, derudover kommer alle de løse omkostninger som evt. maling og nyanskaffelser etc.
Hvorfor skulle man ikke kunne kræve noget til gengæld hvis man vælger at opgive en god turnusplads til fordel for én der føler han/hun har mere brug for den? Selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser, men er det moralsk forkasteligt at man ønsker at få kompensation for de udgifter og den belastning man trods alt får?
På den anden side står spekulanterne. Man hører historier om folk som alligevel ikke har tænkt sig at bo i byen, men prioriterer det alligevel så de kan sælge pladsen hvis de får den. Eller norske/svenske studerende der søger turnusplads i to lande og sælger den danske hvis den er god.
Som sagt, jeg er i tvivl. Kan Studmeds brugere overbevise mig om det ene eller det andet, og kan man evt. forestille sig et lovligt og organiseret salg? Frolds forslag i “Lorteturnus”-tråden om økonomisk kompensation for dem der valgte yderområderne frivillig blev kritiseret for at være netop organiseret salg. Er det en idé man kunne videreføre?
Lige mine ord, Sveinar. Kunne ikke selv finde på at sælge min turnusplads, det holder jeg alt for meget af Kbh. til… Skulle jeg rejse væk fra venner, familie, lejlighed etc. i 1½ år for sølle 100K - aldrig i livet.
Men jeg må sige, at jeg tager mig til hovedet når jeg ser hvordan folk står i kø for at harcellere over salg af turnuspladser og dømmer det “moralsk forkasteligt”. En handel må vel have to vindere, ellers var den jo ikke blevet indgået.
Topmålet af latterlighed nåes dog, når folk begynder at tale om “et centralt bytte-udvalg” - ja, godaw do! Hvor mange vil opgive deres plads i Kbh. for at komme til Hjørring uden nogen kompensation? - det kan næppe være mange!
Og så er folk med et dårligt nummer jo for alvor blevet tvangsdeporteret.
Jeg synes ikke at salg af turnuspladser er forkasteligt da der bør kompenseres for at tage besværet med at flytte væk ol. De typiske der vil købe en plads, nemlig børnefamilien vil nemt have en udgift på små 50 000 kr ved at flytte. 100 000 er måske lige i overkanten.
Er det rimligt at nogle uheldigvis skal tvinges til at betale 100.000kr for at kunne holde samme på sin familie og færdiggøre den uddannelse man i 6-8 år har kæmpet for?
Er det rimligt at nogle ved en heldig lodtrækning skal kunne “tjene” 100.000kr?
Til ovenstående kan jeg kun svare nej, derfor mener jeg, og vil jeg fortsat opfordre jer brugere til at udtænke ideer der kan optimere turnusordningen.
Sort-handel(for jeg tvivler på de evt. 100.000 opgives til skattefar, hvilket i sig selv gør det kriminelt) er ingen løsning, men et nødvendigt onde på grund af en ikke optimal turnusordning - sådan ser jeg det.
Er det rimligt at nogle uheldigvis skal tvinges til at betale 100.000kr for at kunne holde samme på sin familie og færdiggøre den uddannelse man i 6-8 år har kæmpet for?
Er det rimligt at nogle ved en heldig lodtrækning skal kunne “tjene” 100.000kr?
Til ovenstående kan jeg kun svare nej, derfor mener jeg, og vil jeg fortsat opfordre jer brugere til at udtænke ideer der kan optimere turnusordningen.
Sort-handel(for jeg tvivler på de evt. 100.000 opgives til skattefar, hvilket i sig selv gør det kriminelt) er ingen løsning, men et nødvendigt onde på grund af en ikke optimal turnusordning - sådan ser jeg det.
Hvis det går efter hensigten med din kampange mod kompensation i forb. med bytte bliver heldige Griske Grete jo bare ved sin turnusplads i H:S - og uheldige Søde Sara med mand, børn, rækkehus, familiebil, realkreditlån og vov-hund må tage til Viborg mens familien bliver tilbage i Vanløse. Grete og Sara ville gerne have byttet, og Sara ville gerne have betalt, men nu er Grete blevet skræmt og bliver hvor hun er.
[quote=“Snuden”:22sv8bwd]
Hvis det går efter hensigten med din kampange mod kompensation i forb. med bytte bliver heldige Griske Grete jo bare ved sin turnusplads i H:S - og uheldige Søde Sara med mand, børn, rækkehus, familiebil, realkreditlån og vov-hund må tage til Viborg mens familien bliver tilbage i Vanløse. Grete og Sara ville gerne have byttet, og Sara ville gerne have betalt, men nu er Grete blevet skræmt og bliver hvor hun er.
Hvad har det gavnet udover din spejder-ære?[/quote]
Hmm du forstår tydeligvis ikke min pointe…
Ideen var den skulle reducere antalet af uheldige familier - dette ved at reducere antallet af “skod” pladser…
Men lad os for diskussionens skyld antage at vi rent faktisk har en turnusordning med lodtrækning, og at den ikke bliver ændret de næste mange år.
Spørgsmålet lyder så; er det ikke bedre for den uheldige at have muligheden for at købe en bedre plads for så at kunne blive sammen med sin familie, end at man af moralske og principielle grunde ikke vil sælge ham den plads?
Jeg må ærlig indrømme at hvis jeg kommer i den situation at jeg trækker et godt nummer, så bliver jeg hvor jeg er. Jeg vil ikke forære min gode plads væk for at en anden kan blive hos sin familie. Grunden er at selv om man ikke har familie, så er det stadigvæk hårdt at skulle flytte væk fra alt man kender. Og hvis det ligefrem koster mig en masse penge at hjælpe familiefaderen så er incitementet ikke ligefrem større. Måske egoistisk, men sådan tror jeg nu de fleste har det.
Udover det, synes jeg at dit forslag er interessant, men jeg synes ikke man kan tvinges til at deltage i den ordning. Hvis nogen ønsker at gamble frit, har de ikke den mulighed med den. Enten vælger man at tage en turnusplads i yderområderne, eller så betaler man til dem der vælger det. Hvad om man ikke ønsker at nogen skal eliminere de dårlige numre på bekostning af ens løn, men ønsker at prøve lykken fuldt ud?
[quote=“frold”:1g1z6ef6][quote=“Snuden”:1g1z6ef6][quote]
Hmm du forstår tydeligvis ikke min pointe…
Ideen var den skulle reducere antalet af uheldige familier - dette ved at reducere antallet af “skod” pladser…[/quote]
Reducere “skod” pladser? … så skal der vist lukkes sygehuse i Jylland, hva’! Hvad tror du jyderne siger til det? :lol: [/quote]
skod var af samme grund i “”… skal vi ikke holde os til topic… ellers ender trådene ude i nonsens…[/quote]
Måske du skulle prøve at forstå synspunkter der ikke lige står i din egen Grønspætte-bog :!:
Det kaldes realiteter, Frold. Realiteter som snarlige kandidater bliver nødt til at forholde konkret sig til - så kan du bygge nok så mange luftkasteller og sværte dine medstuderende som sortbørshajer og kriminelle.
[quote]Er det rimligt at nogle uheldigvis skal tvinges til at betale 100.000kr for at kunne holde samme på sin familie og færdiggøre den uddannelse man i 6-8 år har kæmpet for?
Er det rimligt at nogle ved en heldig lodtrækning skal kunne “tjene” 100.000kr?[/quote]
Nu har jeg ikke hørt om nogle der har betalt 100 000 kroner.
Men den “heldige” tager jo pengene for at tage til Thisted eller what ever og har udgifter økonomisk og besværet ved det.
Discussionen i denne tråd er ikke selve turnussystemet men om kompensation er i orden. Og det synes jeg det er!
Det er til dels overordentlig fascinerende at følge den danske turnusdiskutionen når man som jeg studerer i Norge. Norge og Danmark har omtrent den samme turnusordning efter endt studium - man trækker et nummer og vælger plads efter det. Har man kæreste (i.e. kone/mann/samboer) på samme hold kan man vælge at trække nummer sammen og har man børn i skolepligtig alder undervejs i turnus kan man søge om og få indvilget særplads så man ikke behøver at flytte. Det betyder at de allerfleste som trækker nummer ikke vil kunne blive i den byen de har studeret i - og i Norge risikerer man altså ikke bare at blive sendt en 2-4 timers køretur i bil væk fra der hvor man har studeret men derimod heller en 10-12 timers tur eller mest sandsynlig til et sted hvor fly er eneste acceptable alternativ hvis man ønsker at komme hjem til familie og venner. Sådan er det bare og det er faktisk ikke så fantastisk megen irritasjon over det.
Det er ikke tilladt at bytte numre. For at bøde lidt på det sure for nogen i at flytte langt væk i halvandet år har man også valgt at kombinere turnus på enkelte mer centralt placerede sygehuse med distriktstjeneste i endog særdeles øde strøg. Men måske allermest tankevækkende så er det næsten ingen som ønsker sig turnus i centrale dele af Oslo på store universitetssygehuse med ambitiøse reservelæger og hvor antallet af selvstændige procedurer du får lov til at udføre som turnuslæge er ganske så begrænset - men det er måske anderledes i Danmark. De fleste ønsker sig til et mindre centralsygehus i afstanden 2-6 timer fra Oslo - det tilsvarer i afstand fra København vel stort set alle sygehus i Danmark selvom man skulle køre en ældre og ikke alt for hurtig bil. Men sådan er jo verden så forskellig.
Meget morsomt indspark fra vores norske broderland.
Men for lige at give debatten et spark i den retning den i virkeligheden var tænkt synes jeg at jeg vil delagtiggøre jer i min holdning til turnussalg.
Jeg synes ikke der er noget forkert i at afsætte et produkt som man af uransagelige årsager på lovlig vis har bemægtiget sig. Når det så er sagt vil jeg understrege at jeg mener at det er moralsk anløbet at prioritere et attraktivt amt højt med det ene formål at afsætte pladsen. Altså - jeg er ikke imod salg af turnuspladser, men jeg er imod turnusspekulation.
Selv har jeg nummer 327 hvilket sender mig og min kæreste på eventyr i jylland et eller andet sted - det betyder ikke at jeg gider bruge penge på at komme nærmere Kbh.
Jeg kan ikke se det umoralske i at sælge en turnusplads. For mig at se er det et marked, og man kan så være heldig at have noget til salg. De fleste er vel være enige i at det ikke er umoralsk at spille lotto, som også er baseret på den tilfældiges held, heller ikke at indkassere en evt. gevinst.
For mig er et tilbud om køb af en turnusplads et tilbud som alle andre. Det er frivilligt at tage imod tilbuddet. Mange vil måske sige at de er tvunget til at give en stor sum penge for ikke at få delt familien. Men det er da en helt anden diskussion. Det er en diskussion om der skal laves særregler for dem der har fået familie under studiet. Det er for mig ikke en diskussion om skumle typer der udnytter stakler i knibe. Hvis man er imod turnussalg er man så ikke imod alle former for salg?
Kan det ikke være at muligheden for turnussalg i virkeligheden udelukkende er et gode - udgifterne fordeles jo. Det koster penge at flytte, og det er helt gratis at blive boende. Ved salget fordeles udgifterne ud på hver part. Vi kunne jo have den helt modsatte diskussion - “Hvorfor må jeg ikke sælge min turnusplads når det nu er til alles fordel?”. For mig at se handler det meget om, at folk er bitre over at alle ikke kan være lige heldige.
Jeg mener personligt at så længe turnussystemet er baseret på lodtrækning som det er nu, så vil der altid blive tabere. Får man et højt nummer så vil det medføre at man enten bliver nødt til at flytte, med de udgifter det indebærer, eller man bliver nødt til at betale sig fra det, med de udgifter det indebærer.
Jeg kan heller ikke se det moralskt forkastelige i at to voksne parter kommer til enighed om økonomisk kompensation i forbindelse med turnusbytte. Faktisk tror jeg at om der var åbenhed omkring turnussalg, og det ikke var noget juridisk fordekt i det, kunne det medføre at priserne ikke blev præsset i vejret. Der er sikkert nogen der som udgangspunkt ikke har noget i mod at sælge sin turnusplads, men som afstår pga. de juridiske problemer, samt den almindelige holdning at det er forkert.
Som Thp mener jeg dog at spekulation er amoralsk, men svært at gøre noget ved.
I forhold til Norge må jeg sige at jeg siden jeg kom til Danmark (jeg er norsk) har grinet lidt af danskernes forhold til “provincen”. Man kan komme til København på 6 timer ligemeget hvor man er, som det bliver nævnt. Men man bliver hurtig vandt til sine omgivelser, jeg har lige overstået et vikariat i Kolding, og selv det kan føles lidt langt væk nogle gange
Forfriskende med nogle norske betragtninger! Det bestyrker min antagelse om, at nordmændene generelt har et lidt mere karskt syn på livet end os danskere - vi kunne givetvis lære noget!
Sagen er jo den, at uanset hvilket system man indfører, vil der altid være et vist element af held og uretfærdighed. Mht. til at få arbejde i provinsen, skal man jo heller ikke glemme, at det også har sine fordele - (ofte) bedre uddannelse, renere luft, naturen og muligheden for et tjene en del ekstra knapper.
Hvis vi endelig skal begynde at tale om uretfærdighed, kunne man jo nævne PhD-blokkene - hvorfor er det lige, at de studerende der allerede har trukket et godt nummer i intelligens-lotteriet, forsknings-lotteriet og tidlig-karriereplanlægnings-lotteriet nu skal have en ekstra fordel i forhold til os andre, der bare skal køre vagtlæge på Vesterbro med fedtet hår og promille? 8)
Forstå mig ret - jeg synes, at PhD-blokkene er et godt tiltag, og jeg ser alligevel ikke min fremtid inde på Panums brune linoleum - men et retfærdigt tiltag - nej vel?!
