Turnus på flextid/deltid?

Skal vi holde denne tråd fri for “dum smarte bemærkninger” og lade forkus være på en saglig debat om emnet. Din bemærkning viser tydligt at du ikke har fattet Helenes budskab/frustration.

Det var ikke for at virke “dum smart”. Jeg har forstået Helenes budskab/frustration. Mener at man også kan vælge at se problemet som forholdsvis kortvarigt, selvom andre selvfølgelig vil stå i samme problem når deres tid kommer. :wink:

Hvad med at søge noget andet arbejde? du kan altid vende tilbage når børnene er blevet lidt større. :up:

Du er 15 år Du tænker sikkert også meget over det at have børn… :roll:

Så får samfundet også meget udaf den uddannelse det har givet hende

Men man kan jo heller ikke tage en spec. læge uddannelse på deltid - så det løser jo ikke problemet!

Hej Tossen og Frold!
Jeg takker til begge.
Jeg ser egtl. ikke tossens bemærkning om kun 1½ år som regulært dumsmart for virkeligheden er jo lidt “take it or leave it”.
Derfor kan man hvis man altså vil overleve som læge blive nødt til at se på det som “kun” 1½ år. Det er ikke så meget dumsmart som det er en overlevelsesstrategi sådan som virkeligheden er lige nu,

Men det er da fint at Frold “forsvarer” mig og min problemstilling.
Men jeg tror godt jeg kan klare nogle hårde kommentarer - måske kan jeg lære noget?
Mvh. Helene

Problemet er jo mere som Frold skriver at man heller ikke kan tage speciallægeuddannelsen på deltid. Og så bliver det jo netop skruen uden ende…
Og jeg synes da det er lidt problematisk i et samfund hvor økonomien og karrieremulighederne som oftest er baseret på 2 udearbejdende forældre.
Det kan være noget af et puslespil
Eller hvad?
Mvh. Helene.

Det kan man også mene, men så bliver det da aldrig lavet om!

Hej igen Tosse!
Jeg har fået et deltidsvikariat på psyk.
Jeg tror da jeg i en årrække vil kunne få lidt at rive i psyk.regi men det er jo ikke en fremtid. Skal man have en fremtid som læge så skal man have turnus, dernæst blive 1.res.læge, dernæst afd.læge, overlæge osv.
Men jeg overvejer nu lidt at arbejde som vikar i psykiatrien og så uddanne mig til terapeut sideløbende. Altså psykoterapeut.
Der er jo speciallæger i psykiatri som specialiserer sig i psykoterapi så der er jo et overlap.
Jeg har jo klaret at blive cand. med. så på en måde giver det jo også en balast - det synes jeg da var mægtig hårdt - så derfor føler jeg da også at jeg alligevel har noget i rygsækken selv om jeg ikke tager den direkte karrierevej.
Jeg har læst om en psykoterapeut som bliver brugt af det offentlige.
Det kunne jo være, at jeg med tiden kunne blive anerkendt som psykoterapeut med lægelig grunduddannelse?

Ja jeg opererer pt. med tusind karrieremuligheder.

Men hvis det er helt hundrede at man ikke kan tage speciallægeudd. på deltid så er der måske ingen grund til at være så depri over turnus.
For så hjælper turnus alligevel ikke så meget - så vil problemet jo alligevel være kronisk.
Jeg synes bare, at det jeg ofte får at vide, det er, at jeg bare skal tage mig sammen og få overstået turnus, og så vil det hele blive meget nemmere m.h.t. deltid
Men er det så bare en skrøne?
Mvh. Helene

Nåh jo - Tosse!
En sidste ting. Du kan altid vende tilbage når børnene er store skriver du.
Men det kan jeg ikke. Hvis jeg er ude af turnusordningen kan jeg ikke komme ind igen.
Jeg kan tage til Norge eller Sverige - men så skal det jo passe med min mands karrieremuligheder og hvis det skal være på deltid, så skal vi bo 3 år eller mere i udlandet. Det er jo også lige noget at overveje.

Kan jeg virkelig altid vende tilbage når børnene er store?
Jeg ville jo hellere følge lidt med kontinuerligt, da det er meget sværere at være ude i e.g. 10 år og så komme tilbage end det er at tage deltid måske afbrudt af en barselsorlov/forældreorlov af kortere varighed.

Mvh. Helene.

Ang. vikariatet på psyk så var det en mærkelig måde at blive ansat på.
Jeg ringede til sekretæren for at forhøre mig - jeg sagde, at jeg var uddannet læge, havde påbegyndt turnus men havde et problem p.g.a. de ikke ville give mig deltid.
Jeg ville høre om de kunne bruge mig som vikar på deltid.

Så ringede den uddannelsesansvarlige overlæge - og så var jeg nærmest bare ansat.
Sådan!!!

Altså de ved ingenting om mig!
Jeg blev ansat - ikke på mit glatte ansigt - men på min “glatte stemme”.

Er det ikke lidt vildt?
Men det er jo nok udbud og efterspørgsel igen - denne gang bare til min fordel…
Mvh. Helene.

Hej Helene,
Det vil jeg da egentlig godt mene at man kunne. Hvis man forestiller sig, at der er ubesatte uddannelsesstillinger til f.eks. psykiater i et yderamt, burde afdelingerne/amterne/regionerne vel være glade for en læge på deltid, hvis alternativet var slet ingen læge… Men det kræver jo selvfølgelig, at man vil bevæge sig væk fra de store universitetsbyer og ud på laaandet. Men så tror jeg altså godt det kan lade sig gøre. Ligeledes med intro-stillinger.

Hej Simon!
Så bliver jeg igen depri.
For så føler jeg mig snydt!
Jeg tror ikke det vil være rart at blive ældre og ældre og stadig ikke engang have turnus.
Jeg føler bare ikke, jeg har fået noget hjælp.
Det eneste jeg får at vide er: tage turnus på fuld tid eller også er det ud.
Fagforeningen er heller ikke til nogen hjælp.
Det virker - undskyld mig - lidt som om de alle sammen fagforening,sst osv. kender hinanden fra årtiers samarbejde.
Jeg føler mig i hvert fald helt alene. Fagforeningen siger bare, at de ikke kan hjælpe mig mere, for sådan er reglerne.
Men burde de ikke prøve at presse lidt på - uanset hvordan reglerne er?

Mvh. Helene

Hej Helene

Din frustration er jo såvel tydelig som forståelig. Det virker dog ikke særligt realistisk, at der skulle ske en ændring af reglerne i et tempo, der kan komme dig til gode.

Du kunne også overveje at opstarte forskning, PhD eller lignende. Så skulle der være mulighed for orlov et stykke tid. Der kan jo nå at ske meget på 3 år eller mere. Dine børn vil i hvert fald blive større og få mindre brug for dig.

Det er jo ikke i al evighed, vi skal have mange timer og lange vagter. Der er masser af speciallæger i praksis, der har mere end rimelige arbejdsvilkår for børnefamilier. Men som det ser ud pt., vil vejen dertil få omkostninger for læger som du. Om det er rimeligt eller retfærdigt, kan man nok diskutere, men det er dælme ikke nemt at skrue et system sammen, som er retfærdigt for alle. Personligt vil jeg til enhver tid støtte op om muligheden for deltid, og jeg skal nok tage ekstravagterne med et smil på læben.

Mange hilsner og med håb om, at du finder en brugbar løsning. Der er hårdt brug for læger i dette land, herunder bestemt også dig, Helene.

Dr. Evil

Hej Helene.
Selvom jeg ikke har børn, kan jeg nu sagtens følge dig. Jeg synes overhovedet ikke, at vores arbejdssystem, som det er skruet sammen nu, tager hensyn til de yngre lægers interesser. Hvorfor kunne man ikke skrue det sammen, så man havde mulighed for at besætte 2 turnuspladser med 3 personer (til 2/3 løn selvfølgelig) i længere tid. Der er jo alligevel flere turnusforløb, der er ens parvis. Så kunne man allerede ved ansøgning krydse af, om man var interesseret i turnus på deltid (men så gøre det en mulighed uanset om man havde børn eller ej).
Generelt er vores fagforening altsåp ringe. Der har været lægemangel i flere år, hvorfor er lønnen så ikke højere? Hvorfor får vi ikke betalt internet derhjemme, når det forventes, at vi bruger x timer om ugen på at holde os orienteret? Hvorfor er der ikke sat et beløb af om måneden til forberedelsestid? Ja, sorry, det blev lidt langt, men listen af klagepunkter er godt nok også nærmest uendelig.
Ang. din situation: Jeg tror desværre, at du ender med enten at skifte erhverv, hvilket jeg egentlig synes vil være en skam, eller bide i det sure æble og tage turnus på fuld tid.
Lige til slut kom jeg til at tænke på en mandlig studiekammarat, der ikke kan forstå, hvorfor piger vil være læger, når de ikke kan holde til at arbejde 60-70 timer om ugen, idet de skal passe børn…

Ja nu skriver jeg igen- for jeg tænker som en sindssyg på det her lige nu.
Jeg har haft en mailkorrespondance med en overlæge i det lokale videreuddannelsesråd. Jeg har dummet mig utrolig meget ved at tale ærligt om min problemstilling. Jeg troede lidt, han var ansat til at hjælpe mig med at finde en løsning der ikke betød udtrædelse af turnusordningen.
Derfor sagde jeg meget tydeligt fra overfor at genoptage arbejdet på fuld tid.

På et tidspunkt syntes jeg, at det hele var så håbløst så jeg gav lidt op .
Og skrev en mail til overlægen i videruddannelsesrådet, hvor jeg sagde at jeg ikke ville tilbage på fuld tid.
På en måde var det jo en slags opsigelse. Men det var også en bøn om de ikke nok ville hjælpe mig med at finde en løsning.
Som svar på den mail skriver sekretæren så en mail til mig, hvor hun beder mig tilsende dem en SKRIFTLIG anmodning om at jeg selv ønsker at træde ud af turnusordningen.
Så fik jeg lige besindet mig lidt - og skrev tilbage pr.mail, at jeg IKKE ville give dem en sådan skriftlig opsigelse, da jeg stadig har en klageinstans til gode og også har kontakt til flere sundhedspolitiske ordførere i folketinget, som vil fremføre min sag for Sundhedsministeren.

Hvad gør de så?!!
Jo - de printer bare den forrige mail ud og bruger den som begrundelse for at jeg selv skulle have bedt om at træde ud af turnusordningen.

Det er da fusket!
Jeg har jo lige sendt dem en ny mail, hvor jeg skriver at det er præmaturt at træde ud. Jeg vil gerne give den en skalle mere - for jeg mener ikke alle muligheder er opbrugt.

Jeg har engang prøvet et lignende juridisk slagsmål - det var næsten magen til.

Derfor mener jeg ikke de kan bruge min mail - juridisk set.
Af 2 årsager.
Den ene er jo ,at mails generelt ikke er juridisk bindende - det er min egen generelle vurdering.

Den anden årsag er jo, at sekretæren selv har sendt mig en mail, hvor hun udbeder sig en SKRIFTLIG bekræftelse.
Da jeg nægter dette - (mis)bruger de så min tidligere mail , som mest var
skrevet i frustration.

Det må da være ulovligt.
Man kan da ikke først skrive - vi skal have din underskrift for at du selv kan bede om at træde ud af turnusordningen - og når de så ikke får den-
så “nøjes” de bare med min mail!!!

Det er jeg næsten stensikker på at min tidligere advokat - (jeg vandt den tidligere sag) meget nemt kan gøre noget ved.
For de kan jo ikke bare omgå deres egne regler fordi det lige passer dem?

Jeg ved godt, at jeg lidt selv har skabt de her problemer ved at være alt for åbenmundet i min mailkorrespondance med den lokale sundhedsstyrelse.

Men det er svært når fagforeningen ikke gider bistå mig - og jeg har svært ved at overskue muligheder og konsekvenser.

Nå mandag kontakter jeg i hvert fald min tidligere advokat og selvfølgelig
fagforeningen.
Men jeg føler bare at fagforening og sundhedsstyrelse osv. er så indspiste.
De kender hinanden - og vil gerne bevare det gode forhold - sådan virker det på mig.

Eller er jeg paranoid?
Jeg føler mig svigtet af fagforeningen.

Men det kan da være de ændrer kurs nu?
Mvh. Helene

Min mand (jurist om en måned) siger, at man inden for det offentlige kan trække opsigelser tilbage, så de kan ikke bruge mailen.

Hej Pernille!
Jeg har også længe tænkt, at jeg bare er for meget mor, blød og kvindelig og alt det der til at være læge. Det er jo det stereotype billede, vi alle nok har af , hvordan en læge er. En ultraambitiøs person der uden at blinke gerne tilbringer hele sit liv på vagt - se bare den populære serie: Greys hvide verden.
Men så var det jo, jeg kom til at tale med en kvindelig speciallæge, som tog sin speciallægeuddannelse i Sverige.
Hun gjorde jo op med ovennævnte stereotype billede.
Der hvor hun arbejdede var næsten alle på deltid - nogle var det godt nok fordi så bijobbede elller forskede - men nogle var det bestemt også p.g.a. noget så useriøst som børn.

Har I ikke læst i Dagens Medicin - en professor fra Riget refererer til en undersøgelse fra USA der viser, at kvinders hjerner vokser når de får børn- men kun hvis de får tid til at passe dem selv.
Jo for pointen var at den samme hjernemæssige gevinst kunne måles hos fædre - hvis de deltog på lige fod i omsorgen for de små.
Og endnu bedre - dette fortrin fremfor de barnløse kolleger var livslangt.
De moderlige medarbejdere (faderlige) blev ved med at have en større og bedre fungerende hjernekapacitet frem for de barnløse/de der overlod børnepasningen mest til professionelle.

Så var det måske alligevel på tide med et opgør mod Tarzan og Jane-myten om at læger skal vælge karriereræs frem for børneomsorg?
Mvh. Helene

Hej Helene.
Jamen, jeg vil gerne have andre forhold. Selvom man ikke har børn, er det ikke ensbetydende med, at jeg gider at lægge 60-70 timer om ugen på arbejdet - spændende undersøgelse i øvrigt.

Hej Minnie (og alle jer andre)
Hvor er det dejligt, at der endelig er nogle der bringer emnet op og kæmper med næb og klør for bedre forhold (læs større valgfrihed) for yngre læger med og uden børn.
Jeg har selv to små børn, og selvom der er længe til jeg skal i turnus, så har jeg da spekuleret en del over, hvordan dælen vi sku få hverdagen til at køre med al det arbejde… Jeg vil meget gerne støtte ønsket om muligheden for deltid under turnus, det ville gøre det så meget lettere at få sin drømmeuddannelse færdiggjort uden at køre sin familie i sænk samtidig. Og alternativet er vel også, at en del (nok primært kvindelige læger) eventuelt vælger ikke at bruge deres lange, og for samfundet dyre uddannelse fordi de ikke magter at arbejde så meget imens de har små børn.
Så budskabet herfra er: Kæmp videre…jeg er med!!!

Hej Pernille og Smølfine!
Jeg er lettet over, at man kan trække sin opsigelse tilbage.
For jeg orkede på det tidspunkt ikke rigtig mere - men det gav bare ikke den lettelse som jeg havde regnet med. Det var måske lidt mere a la at tisse i bukserne for at holde varmen.
Det var jo sådan set heller ikke en opsigelse - for jeg skrev til sidst i mailen at jeg stadig meget gerne ville blive i det danske turnussystem.
Er det en opsigelse?
Men en mail er heller ikke tilstrækkeligt - det kunne jo være den var skrevet af en der gerne ville have min turnusplads - bare for lige at sætte sagen på spidsen.
Der skal ssv. en regulær underskrift til! Ellers kunne man jo også bare bruge en mundtlig udtalelse.
Jeg er ikke parat til at give op endnu -Jeg vil gå hele vejen - hvis jeg så taber så er det surt - men jeg vil bruge alle muligheder.

Nå men hvad siger I til, at vi danner en rigtig forening?
Jeg har et forslag til et navn: FYLD - Foreningen af Yngre Læger for Deltid.
Vi kunne sætte en annonce i Ugeskriftet og holde en stiftende generalforsamling.
Så kunne vi støtte hinanden i at hitte rede i lovgivning, overenskomster, skaffe kontatker til velvillige politikere (jeg kender to : Kamal Qureshi og Lone Møller - begge folketingspolitikere -sidstnævnt sundhedspolitisk ordfører for soc.dem.), men der er sikkert flere - jeg er ikke nået så langt i det politiske endnu, og vi kunne også skabe et netværk i forhold til at opspore overlæger og arbejdspladser som gerne vil ansætte på deltid.
osv. osv.

Vi kan selvfølgelig også skrive debatindlæg og finde slagfærdige argumenter for hvorfor deltid skal være en rettighed ikke blot en mulighed
som tildeles helt vilkårligt for alle læger.
Også de yngre i turnus.
Uanset hvordan min egen turnussag ender, så vil jeg gerne arbejde for det her.
Jeg er jo uanset hvad stadig læge og kan tage turnus senere hvis ikke jeg vinder nu.
Mvh. Helene

Kære Helene,

der er en ting der springer mig i øjnene i denne sag vedr. turnus på deltid og opsigelse. Hvor er din fagforening ?
Har du snakket med din lokale tillidsmand, reserve-/amtsreservelægerådet el. Foreningen af Yngre Læger centralt ?

Hvis ikke så synes jeg du skal gøre dette, de er der jo for at hjælpe dig med sådanne sager.

Mht. turnus/speciallægeuddannelse på deltid, så er det noget Yngre Læger, ikke mindst den nuværende formand Mette Worsøe har kæmpet for længe.
Men der er stor konservatisme i systemet ikke mindst p.g.a. rigide mandlige overlæger der ingen forståelse har for lægelig videreuddannelse på under 70 timer/uge.
Der er bl.a. et EU direktiv der pointerer, at man ikke må diskriminere vedr. deltid, sjovt nok synes sundhedsstyrelsen/amterne ikke at det gælder for læger…

Summa sumarum, jeg synes ikke du skal til at oprette din egen forening, kontakte advokater og sundhedspolitiske ordfører. Brug i stedet din fagforening, det er jo derfor du er medlem(for det er du vel!!!, og ellers så meld dig ind!).

VH

Andreas Lundh

Hej igen,

havde lige overset [quote]Men det er svært når fagforeningen ikke gider bistå mig - og jeg har svært ved at overskue muligheder og konsekvenser.

Nå mandag kontakter jeg i hvert fald min tidligere advokat og selvfølgelig
fagforeningen.
Men jeg føler bare at fagforening og sundhedsstyrelse osv. er så indspiste.
De kender hinanden - og vil gerne bevare det gode forhold - sådan virker det på mig.

Eller er jeg paranoid?
Jeg føler mig svigtet af fagforeningen. [/quote]

Hvad mener du med dette ? Hvem har du kontaktet, vedr. hvad og hvad har de svaret ?

VH

Andreas Lundh