Turnus på flextid/deltid?

Studmed debat
1

Hejsa,

Jeg ville høre om der var nogle (så mange som mulig) der havde erfaringer med ovenstående. Jeg synes nemlig ikke tanken om at skulle i turnus på fuld tid og samtidig have små børn lyder særligt tillokkende og efterlyser derfor hermed andres erfaringer på området.
Nu er jeg godt nok langt fra at skulle i turnus foreløbig, og børn har jeg heller ingen af endnu, men når jeg en gang når så langt regner jeg med at have fået et barn eller to og vil derfor gerne høre andre medicinstuderendes/unge lægers erfaringer med at være forældre og samtidig være i turnus…

For eksempel: Hvor fleksible er hospitalerne - kan man tage sin turnus på deltid?
Hvor stor medindflydelse har man på hvordan vagterne fordeles?

Ellers søger jeg nok bare generelt erfaringer med det at have børn og være medicinstuderende samtidig - hvordan får I det til at fungere rent praktisk?
Hvor meget skal man regne med at komme bagud og hvor hurtigt kan man regne med at være tilbage på “pinden”?
Har hospitalsafdelingerne forståelse for ens “forældre-situation” og er de derfor mere fleksible når man er i klinik?
Osv. osv…

Jeg ved at det selvfølgelig er meget individuelt hvordan man organiserer sig, men derfor er det alligevel rart at høre hvordan andre har tacklet det og hvilke erfaringer man har gjort sig.

Al slags erfaring modtages med tak!

Mvh.
Minnie

2

Hej Minnie

Velkommen til forummet!!

Indtil nogle svare kan du læse denne artikle posted af en anden studerende. Den svare ikke på alle dine spørgsmål, men måske kan det være en hjælp…

http://www.studmed.dk/cms_view_article.php?aid=19

3

Som andre, incl. jeg selv, har himlet op om, så er problemet nærmest, at man ikke må arbejde nok. Med 6 ugers ferie, barselsorlov, tvungen afspadsering, omsorgsdage etc., så skal du nok få rigelig med tid til ungerne - desværre får du nok ikke råd til en barnepige eller kostskole i Schweiz, med mindre du vælger en mand, som er ansat i en vellønnet stilling i det private :smiley:

Selvfølgelig skal du regne med, at du er i et vagtbelastet erhverv, hvilket betyder, at man ikke kan udeblive efter behov, uden at det gør rigtig ondt på de øvrige kolleger. Er en kollega syg, betyder det ofte mistet fridag eller markant øget arbejdspres for de andre kolleger.

Omvendt kan vagtbelastningen være en fordel, hvis ungerne er syge, og husbonden har 9-17 job. Det betyder, at man i perioder m. aften-nattevagt kan have børnene i hjemmet uden de store problemer.

4

Nu har jeg aldrig haft noget ønske om at sende mine kommende børn til Schweiz - ej heller ansætte en barnepige til at passe dem. Det kan være at det ikke fremgik tydeligt nok af mit spørgsmål men jeg ønsker faktisk at passe de børn jeg får så meget som muligt SELV! Jeg regner med at jeg i fremtiden både skal arbejde som læge - men så sandelig også som mor! Jeg ønsker ikke på noget tidspunkt at have et fuldtidsjob da jeg ikke ønsker at have “institutionsbørn” men jeg vil selvfølgelig gerne bevare min tilknytning til arbejdsmarkedet og mit fag - på deltid! Og derfor vil jeg gerne høre andres erfaringer med dette og om der overhovedet findes deltidsstillinger på hospitalsafdelingerne. Bare fordi man ønsker at bruge meget af sin tid sammen med sine børn betyder det vel ikke at man ikke kan vælge at have et spændende arbejde.

At der findes masser af mennesker der ønsker at bruge al deres tid på arbejdet er jo fint, men der findes altså også mennesker - mig selv inkluderet - der ikke opfatter mit fremtidige virke som læge som mit ét og alt.

[quote=“Martinello”:3729m1s8]Selvfølgelig skal du regne med, at du er i et vagtbelastet erhverv, hvilket betyder, at man ikke kan udeblive efter behov, uden at det gør rigtig ondt på de øvrige kolleger. Er en kollega syg, betyder det ofte mistet fridag eller markant øget arbejdspres for de andre kolleger.

Omvendt kan vagtbelastningen være en fordel, hvis ungerne er syge, og husbonden har 9-17 job. Det betyder, at man i perioder m. aften-nattevagt kan have børnene i hjemmet uden de store problemer.[/quote]

Nu har det at melde sig syg sandsynligvis som konsekvens et øget arbejdspres på kollegerne på de allerfleste arbejdspladser i Danmark - og altså ikke kun blandt en hospitalsafdelings lægebestand.

Men nu var det jo heller ikke så meget om man kan melde sig syg eller ej - eller hvorvidt det er muligt at arbejde om natten - der var mit spørgsmål (selv om det at have børn uomtvisteligt medfører et øget sygefravær).

Jeg vil derimod meget gerne høre andre medicinstuderendes/lægers erfaringer generelt om det at have børn under studiet og især høre noget om erfaringerne med at være i turnus på deltid - HVIS det kan lade sig gøre!

Jeg håber der er nogle der vil dele deres erfaringer - eller bare tilfældigvis ved noget om emnet.
Systemet ændrer sig jo i retning af at vi bliver flere kvindelige læger (med hvad dertil hører af hensyntagen til familieliv og børn) og derfor kunne det jo også være at det havde en afsmittende effekt på hvordan turnus tilrettelægges.

Håber at høre fra jer -

/Minnie.

5

Der er to oplagte steder at spørge til råds. Det første er Foreningen af Yngre Læger (http://www.fayl.dk), hvis sekretariat du kan kontakte. Hvis der er nogen der har været i turnus så burde de vide det. Ellers bør du kontakte FADL’s sundhedspolitiske udvalg (SUPU). Det tidligere turnusudvalg der baksede med netop turnusproblematikker finder du i SUPU. En der har været meget involveret i turnus er Peter Svenningsen der går på 13. semester. Det kan være han ved noget om deltidsproblematikke. Hans mailadresse er [email protected].

Hvis du får svar må du meget gerne melde tilbage.

6

Men jeg vil tro at det bliver svært at få Turnus på deltid, da det jo er en fuldtids uddanelsesstilling. Så skal den jo vare længere for at få samme forløb som almindelig turnus. En løsning er at få turnus i H:S, da der her er rigtig meget afspasering, hvilket gør at timetallene hurtigt kommer ned!

7

Ja, jeg er også ganske sikker på, at det ikke er noget man normalt gør - tager sin turnus på deltid, altså. Men derfor betyder det vel ikke nødvendigvis at det ikke kan lade sig gøre (?).
Jeg ville ikke have noget imod at være 3 år i turnus og så være det på “halv tid”. Det vigtige for mig ville være at kunne kombinere mit job (turnus) med det at have en familie og børn og så må det tage den tid det tager i den anden ende…altså dobbelt så længe som normalt .

Spørgsmålet er om det overhovedet kan lade sig gøre!

I skal alle stadig være velkomne med inputs hvis I ved noget…jeg vil også prøve at søge på de forskellige foreningers hjemmesider (som Jehu har foreslået)…og ellers prøve at få noget info efter helligdagene.

Og hvis muligheden ikke findes på nuværende tidspunkt kunne det jo være at det kunne blive en mulighed i fremtiden :slight_smile:

God påske!

8

Hej Minnie.

Din problemstilling lyder interessant.

Hvad enten det kan lade sig gøre at afvikle turnus på deltid eller ikke lyder det til, at du generelt søger en funktion, der er mere fleksibel end en typisk “lægefunktion” er.

Jeg vil i den forbindelse gøre dig opmærksom på, at der jo findes et hav af alternative stillinger, hvor man kan bruge en lægefaglig baggrund.

En del af disse stillinger vil man kunne bestride uden at have afviklet sin turnus. I den forbindelse kender jeg dog ikke reglerne mht. om afviklet turnus er et juridisk krav, hvis man ikke direkte fungerer i lægestilling.

Du kunne jo tage en sådan stilling og udskyde din turnus, hvis sundhedsstyrelsen går med til det og vil lade dig tage din turnus senere.

Mht. funktionerne: (en del af funktionerne kan være free lance, hvis du tør. Du har så muligheden for at arbejde hjemmefra. Men som med alt andet går ansætterne selvfølgelig efter de bedst kvalificerede. Så med mindre du allerede begynder at gøre dig bekendtskaber nu og viser, hvad du kan i disse retninger bliver det måske svært at få en ansættelse. Sidste udvej er jo at starte dit eget lille free lance-firma indenfor lægefaglig konsulentbistand).

Lægefaglig bistand ved udarbejdelse af patientbrochurer m.m.

Lægefaglige oversættere fra engelsk til dansk m.m.

Lægefaglige journalister

9

Hej Minnie!
Jeg sidder netop i den problemstilling, du skriver om.
Jeg har 3 små børn, har søgt om deltid i turnus, har fået afslag
og mister så måske min turnusstilling.
Jeg kæmper stadig væk, da jeg synes, det er uretfærdigt,
jeg ved nemlig, at der er andre, der har været heldige at få denne
deltid i turnus.
Det burde vel ikke kun være et spørgsmål om held/uheld?

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at danne en forening, hvor vi
kunne støtte hinanden. Påvirke politikere, sætte os ind i regler,
muligheder osv.
Jeg har p.t kontakt til flere sundhedspolitiske ordførere som har reageret
positivt på mit ønske om RET til deltid i turnus.

Jeg forestiller mig foreningen kunne hedde FYLD - Foreningen af Yngre Læger for Deltid.

Håber du læser dette?
Mvh. Helene

10

Hej
Jeg er p.t måske ved at miste min turnusansættelse fordi jeg virkelig gerne vil have en deltidsstilling.
Jeg har ønsket at fortsætte på venteliste i stedet - arbejde deltids i andet regi
og så kunne søge om deltid senere.
Det virker dog enormt håbløst.
Jeg har fået et deltidsvikariat - men hvis ikke jeg kan avancere i systemet og blive speciallæge så virker det ikke attraktivt at være læge.
Jeg oplever ikke det vil være sjovt at være “gammel” og stadig kun rende rundt og være vikar?
Altså vil man så ikke blive set ned på - sådan oplever jeg kulturen.
Og jeg tror heller ikke det vil være tilfredsstillende for mig selv.
Det er bare uretfærdigt, at jeg ikke kan få denne deltid.
Jeg kan selvfølgelig tage min turnus i Sverige - men mon det så bliver til noget? Jeg kan ikke forestille mig det kan lade sig gøre foreløbig.
Og det er så frustrende at jeg kun kan vælge imellem at være helt ude eller arbejde som en sindssyg.

Der må da være en mellemvej?
Eller er der ingen retfærdighed til - livet er hårdt men uretfærdigt?
mvh. Helene

11

Blot af nysgerrighed… Hvad skulle en deltids-turnus indebære? hvordan skulle den udformes mht. vagtbelastningen?

  • Mikkel
12

Hej Mikkel!
Jeg forestiller mig, at den skulle være nogenlunde ligesom en fuldtidsturnusstilling - blot så er der mere hensyntagen til individuelle behov -f.eks. omkring børn og børnepasning - så er det jo på nedsat tid, så man
f.eks. kun arbejder 20-30 timer (afhængig af om man har de lange nattevager - så kommer man nok hurtigt op på 30 timer).
Det betyder jo så, at man skal være tilsvarende længe i turnus. Så turnus kan komme til at tage 3 år at gennemføre i stedet for 1½ år.

Det synes jeg ville være ideelt for småbørnsfamilier.
Og nu er der jo også åbnet for muligheden og dannet præcedens for deltid i turnus.
Men problemet er at det er arbejdsgiveren der sidder med magten.
Det er ikke på nogen måde en rettighed.
Jeg kæmper og kæmper og kæmper for at få den deltid.
Men de vil ikke give mig den - det er så frustrerende.
For jeg tror, at det blot er et spørgsmål om tid - så bliver de nødt til at indrette sig på at de moderne forældre gerne vil have tid til deres børn
især mens de er helt små.
Jeg gætter på at om 10 år så er deltid i meget højere grad blevet en integreret del af arbejdskulturen for YL.
Men det kan jeg ikke bruge til noget. Jeg er på barsel nu og vil ikke tilbage i en stilling på fuld tid.
Jeg er ret så frustreret for det er slemt at skulle vælge sin lange uddannelse mere eller mindre fra blot fordi jeg gerne vil være en god mor og prioritere mine børn i denne periode.
Så synes jeg ligestilling er noget lort for at sige det ligeud.
Hvis ligestilling betyder, at jeg skal arbejde som om jeg var ligeglad med mine børn?
Hvorfor er der kun valget mellem at køre på med 120 km i timen eller at
droppe ud?
Mvh. frustreret!!!turnuslæge (ex-turnuslæge?) - Helene

13

Jeg har talt med en speciallæge som tog sin uddannelse i Sverige.
Hun siger, at i Sverige er deltid noget ret så normalt.
På den klinik, hvor hun arbejdede var næsten alle på deltid. Det var de af mange grunde - nogle havde bijob i andet regi, nogle brugte deltiden til at forske ved siden af - og så var der den gruppe som mig, der havde små børn og ikke ønskede at de skulle være i daginstitution fuld tid lige fra babyalderen.

Jeg synes sidstnævnte er OK hvis det er et bevidst valg, fra forældrenes side.
Men hvor kender jeg bare mange, som er kede af det, når de udsættes for
“tvangsaflevering” af et meget lille barn, fordi de skal tilbage til et fuldtidsjob.

Det der undrer mig det er, at alle - næsten alle - finder sig i det.
For jeg møder jo hele tiden kvinder, som er kede af det - men de føler ikke, de har andet valg.
Og nu har jeg jo også prøvet at bede om deltid - og de forstår det bare ikke.
De forstår ikke, at jeg ikke bare lige kan skynde mig at få turnus overstået - for så går jeg jo glip af 1 helt år med mit barn.
Jeg går jo ikke helt glip af det - men jeg har jo prøvet det - at arbejde på fuld tid i turnus med en baby derhjemme - jeg gik glip af alt for meget -
sådan vil jeg sige det.

Ikke for at fordømme at andre vælger fuld tid både til dem selv og deres barns institution.

Jeg synes det nyttesløst at fordømme - for jeg kender ikke den individuelle
situation.
Men nej hvor er det frustrerende at der ikke er et valg!

Hvad nytter det at tage en lang uddanneles og kunne få et spændende arbejdsliv hvis man så skal føle, at det er på bekostning af tid med ens små børn?

Den tid går så stærkt - og kan ikke opleves på et senere tidspunkt.

Så jeg vil ikke tilbage på fuld tid. Men de vil ikke hjælpe mig med at få deltid - og det kan jeg ikke forstå, da der jo er venteliste til turnus, så
der er da ellers rigeligt med arbejdskraft?
Men jeg kan godt forstå, at de stritter imod for det er jo meget mere bekvemt at kunne forlange hvad som helst af arbejdsstyrken.

Eller er der nogen der kan forklare hvorfor det er så forbandet svært?
Mvh. Helene.

14

Jeg er enig i, at der er temmelig lidt fokus på yngre lægers rettigheder i turnusdebatten og ude på hospitalerne. For mig at se er behovet for at sikre arbejdskraft overalt så altoverskyggende, at man nogle gange glemmer, at det er mennesker der er tale om. Hvilke andre fag byder deres ansatte samme forhold?

  • at blive sendt til egne af landet man ikke ønsker uden kompensation.
  • at have 60 - 70 timers arbejde om ugen i laaange perioder.
  • at lade enkeltpersoner afgøre hvorvidt man kan fortsætte sit liv og virke.

Til gengæld ved jeg også godt hvorfor… fordi yngle læger er for dårlige til at sige fra. Der sidder altid en nagende følelse i folk, at de må hellere gøre som der bliver sagt, for der er jo deres karriere, deres kolleger, deres patienter osv.

Før den dag kommer, hvor vi samlet sætter hælene i og siger: Nej! ikke mere - vi vil have mulighed for deltid, vi vil have et fair turnussystem, vi vil har ordnede forhold, hvor vi ikke bliver udnyttet. Indtil da sker der ikke en skid.

… og så lige for at holde mig til emnet. Min kæreste drøner rundt og er gravid - hun har fået en aftale med turnusafdelingen om ikke at gå i natte- og weekendvagt, men skal dog stadigvæk mød til dagarbejde alle hverdage.

  • Mikkel
15

Glæd jer over at det kun er 1½ år

16

Hej Helene,
Jeg tror det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, når man ser det fra afdelingernes side. Det skal forståes på den måde at afdelingerne (i populære amter) har nyuddannede læger en masse ventende i kulissen for at få en turnusplads og komme igang med den videre uddannelse.

Turnuslæger er jo ikke kun en ressource for afdelingerne, men også noget der er tidskrævende for de mere erfarne læger, mht. oplæring og supervicering. Afdelingerne har derfor intet behov for at have en turnuslæge på deltid, der formentlig hellere vil gå hjemme og måske heller ikke en gang kan springe til i tilfælde af sygdom osv… Så tænker de selvfølgelig, at de hellere vil have en fuldtidsansat, som kan få et mere sammenhængene forløb, når nu der er så stort et udbud ventende i kulissen.

Omvendt tror jeg at yderamter, der måske ligefrem mangler læger i forvagtslaget, ville være mere end villige til at tage, hvad de kan få, og derfor acceptere en deltidsturnuslæge med åbne arme. Det er en simpel markedsmekanisme - udbud og efterspørgsel - fra afdelingernes side.

Jeg kan godt forstå din situation og synes da også, det er ærgeligt for dig, men sålænge der ikke er mangel på turnuslæger, står du nok i en mindre favorabel situation.

17

Skal vi holde denne tråd fri for “dum smarte bemærkninger” og lade forkus være på en saglig debat om emnet. Din bemærkning viser tydligt at du ikke har fattet Helenes budskab/frustration.

18

Hej Helene, det lyder 100% umenneskeligt og direkte dumt at du ikke kan få lov til at gå på deltid. Jeg synes efterhånden at have hørt nok af historier om det særlige lægemiljø, hvor der tilsyndeladende hersker en virkelig gammeldags idiotisk ”hår-på-brystet”-kultur som ødelægger meget for de ansatte og gør det mere risikabelt at være patient. (At hele 30% af de unge læger fortryder deres studievalg virker jo også som om der er et eller andet helt galt… http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/nyh … -laegerne/). Gad vide om det ikke er den samme kultur der slår igennem når noget så selvfølgeligt som at gå på deltid når man har 3 små børn afvises… Gad vide om det overhovedet er lovligt?

19

Hej Shelob og andre!
Tak for opbakningen.
Desværre er det nok lovligt nok - men derfor ville jeg stadig gerne have ændret systemet.
Jeg talte med den kvindelige overlæge på den afdeling, som har giver mig afslag på deltiden.
Hun fortalte, at hun som gravid yndre læge skulle rende rundt og tilse andre gravide og fødende lige indtil hun skulle føde.
Det var noget med at hun bad om at gå en time før dagen før hun fødte -
det er vel forståeligt nok, at man så kan være lidt træt;0))
Men hun fik en kæmpe skideballe af overlægen.

Heldigvis er forholdene blevet bedre. Men de er bare efter min mening ikke gode nok.
Og det er rigtigt, at der er den der holdning med, at man bare klarer tingene - skal man have en 60 timers arbejdsuge ½ år efter, man har født sit første barn, så klarer man det.
Jeg fik bare nok, fordi det føltes som skruen uden ende - jeg savner nogle rettigheder omkring det at stifte familie så familier ikke bare er udsat for rene markedsmekanismer med udbud og efterspørgsel.

Men samtidig så får jeg så også følelsen af, at det bare er mig, der er noget galt med - for “de andre” - som har små børn osv. de klarer det jo så bare.
Jeg arbejdede sammen med en læge som også havde 3 børn, hendes mand var også højtuddannet og arbejdede meget. Så børnene startede i institution når de var omkring 9 mdr. ca. og så var de der fuld tid indtil de skulle i skole.
Hun sagde, at hun da godt kunne få lidt dårlig samvittighed, men så mindede hendes mand hende om, at børnene jo var glade og i trivsel.

Det tvivler jeg heller ikke på.
Jeg oplevede hende som en meget sympatisk person, så jeg er sikker på, at hun også var en god forælder.

Men er det så bare mig, der er et klynkehovede og forkælet osv?
Det irriterer mig, at jeg efter jeg blev mor ikke længere har den samme evne til at gøre det, der er nødvendigt.

Jeg burde jo bare sige - nå jeg kan ikke deltid - så må jeg tage fuld tid og så få det overstået.
Men problemet er at den tid jeg gik glip af med mit første barn, den sidder stadig et sted og gør ondt!
Der er et savn et sted dybt inde, som jeg måske skal leve med resten af livet.
Er det for rørstrømsk?
Men det er ligesom om der bare er et hul, som jeg ikke kan gøre noget for at fylde ud. For jeg kan godt være rigtig meget sammen med ham nu -
men han er ved at være stor nu - og har rigtig travlt med kammerater.

Jeg orker ikke at skulle få flere"huller" i forhold til moderskabet. Det er belastende at gå rundt med et savn, jeg ikke kan gøre noget ved fordi det er passé og alt for sent at indhente nu.

Eller skal jeg bare tage mig sammen?
Mvh. Helene

20

Mit sidste indlæg er vist lidt depri.
Bare rolig - jeg skal jo nok finde en løsning.
Jeg har bare en midlertidig nedtur lige nu - men jeg plejer at have det som en korkprop - jeg popper altid op til overfladen igen.
Jeg synes bare det har været et chok at få børn i det her samfund.
Jeg synes, man hele tiden forventes at gå med til en hel masse ting, som bare ikke føles godt i maven.
Og samtidig skal man være så taknemmelig for alle de karrieremuligheder man har fået.
Det er også dejligt - men for mig kunne mit liv bare blive 100% bedre ved nogle småjusteringer.
For mig er det at bevilge en deltidsansættelse da en lille justering i forhold til, at jeg måske skal begynde at tænke i helt nye karrierebaner og man så ikke får en speciallæge ud af mig.
Men der er åbenbart nok turnuslæger at vælge og vrage imellem og så kan man godt tåle at miste en. Og jeg kan godt se, at når jeg er meget MOR med stort M, så er jeg måske ikke ligefrem arbejdsgiverens drømme
medarbejder…
Derfor skal der nok også noget lovgivning til. For arbejdsgiveren vil vel altid helst have den medarbejder som til enhver tid sætter arbejdet højest og vil ofre alt for det.
Og jeg kommer nok aldrig mere til at sætte mit arbejde højest.
Det vil nu altid være børn og familie der får den plads.
Men dermed ikke sagt, at jeg ikke gerne vil lade et spændende deltidsjob komme ind på en skarp 2.plads…
Men hvis det skal være muligt så kræver det nok at nogle politikere går ind og laver en lovgivning udfra moralske overvejelser. Ellers vinder den kyniske udbud-efterspørgsel og der bliver børnefamilierne ofte taberne - selv om man engang imellem selvfølgelig også kan være heldig.

Mvh. Helene