Nej, jeg regner også kraftigt med at tage min speciallægeuddannelse i Tyskland eller Sverige (så jeg undgår det åndssvage pointsystem, vi har i DK), og derefter retter jeg snuden direkte til USA, hvor man netop belønnes for sin indsats modsat hér i DK, hvor man skal holdes nede på alle måder, hvis man kan/vil yde noget.
Det er forøvrigt rart at høre, at der findes ligesindede derude.
apopov[/quote]
Jeg tror ikke der er nogen læger herhjemme der ligefrem lider økonomisk last.
Det kan godt være skatten er høj, men samtidig må man se på det store hele, og denne topskat er nødvendig for at opretholde det samfund vi har i dag. Et samfund med et, sammenlignet med andre lande, velfungerende sundhedsvæsen.
Derfor har jeg også kun hovedrysten tilovers overfor snak om sænkning af skatter, da det, som nævnt før, jo bare fremmer klasseforskellen i samfundet.
Jeg må ærligtalt indrømme, at jeg synes det er en lidt mærkelig holdning at have, når man vil blive læge. Et arbejde hvor det netop handler så meget om empati og om evnen til at se bort fra klasseforskelle og behandle folk ligeværdigt uafhængig af stand.
Det er da klart at vi som kommende læger fortjener en god hyre, da vi jo er under uddannelse i mange år. Men hvad med humanisten, biologen eller gymnasielæreren? De læser næsten lige så længe, men kommer aldrig til at tjene i nærheden af hvad vi som læger kommer til, selvom de sikkert også “kan/vil yde noget”.
Jeg kan virkelig ikke se problemet, for hvis man gerne vil tjene mange penge som læge i DK, kan det jo sagtens lade sig gøre, også uden at flytte til udlandet.
Kald mig bare idealist, men det var ikke pengene der vægtede højest da jeg stod og skulle vælge studieretning. Så findes der jo mange andre spændende studier på det samfundsvidenskabelige fakultet hvor penge og økonomi jo netop er i højsædet… :roll:
Simon, (som har 2 time tilbage af en 12 timers nattevagt og nok derfor sludrer lidt for meget
)