Studiestart: februar 2010 på SDU

Samme her… jeg er også frisk på sightseeing hvis den passer ind i kalederen :slight_smile:

  • emma

Synes det er fantastisk I er friske på ideen… men nu hvor I gladeligt ytrer, at I er travle osv. Kunne I måske meget passende kaste nogle perioder/tidspunkter efter os andre… så vi måske kunne ramme en dag, hvor flest mulige kan være med… :slight_smile:

Hvis vi f.eks. tænker i, at vi skal ses en lørdag, så er det mig først muligt fra d. 17. okt. pga. arbejde og spejder

Jeg skal på arbejde i weekenden d. 17.-18. oktober og kan ikke sige så meget om efterfølgende, da jeg arbejder som hjemmehjælper og der skal laves et nyt rul… Så det må være op til jer andre… har også været der to gange før til kvote 2 prøverne :smiley:

en helg/weekend passer mig bedst men kan nok de fleste datum :stuck_out_tongue:

Hej alle sammen :slight_smile:

Jeg hedder Marie-Louise og kommer fra Århus, jeg skal også starte på SDU til februar… :smiley:
Jeg er rigtig glad for at se at der er nogle andre end mig der gerne vil mødes med de kommende studiekammerater.
Jeg ville utrolig gerne med på en rundtur i Odense, men jeg skal ud og rejse i 2 ½ måned her den 4. okt. - og det bliver jo nok ikke før det ?! :frowning:
Vil lige høre - er der andre end mig der har søgt kollegie- leglighed/værelse ? Og hvis ja - hvor har i søgt henne?

  • Mange hilsner Marie-Louise

Heeeeej Allesammen :smiley:

Jeg hedder Sabrina og jeg kommer også fra Sønderborg City som Sarah og Frkthykjaer :smiley: Egentlig ret vildt vi allerede er 3 fra sådan en lille by hehe… Og Sarah kan det passe jeg har haft din mor til tysk på Humlehøj-Skolen???

Og hejsa igen Lise :slight_smile: Gætter mig til det ikk kan være andre end dig som jeg har mødt på Facebook…

Jeg er totalt frisk på en sightseing tur (øh var det nu stavet rigtigt? hehe nå skidt pyt)

Hvad er det omtalte SPV hvis man må være så “dum” at spørge?

Kram fra Sabrina

Haha, hej Sabrina :stuck_out_tongue: ja, det er mig. Det er da sjovt som det kommer til at vrimle med AGS’ere ude på SDU i år, indtil videre tror jeg i hvert fald vi er fire :smiley: men det siger jo bare lidt om hvor seje vi er. Hos FADL og andre steder kan man tage SPV kurser hvor man bliver uddannet i sygepleje, hvorefter man kan komme ud og tage nogle vagter på sygehuse :slight_smile:

Og Marie-Louise :slight_smile: Jeg har kun søgt kollegier indtil videre, og der har jeg ledt efter de større kollegieværelser med eget køkken/bad i Odense C eller M følgende er de steder jeg er skrevet op til på den fælles opnotering:
Sdr. Boulevard
Falen
Rytterkasernen
Vindegade
Rugårdsvej Kvt.
Højsletten
Glasværket
Frederikgade
Sct. Joseph
Klostergården
Pjentedamsgadekollegiet
J.B. Winsløwkollegiet

Og så havde jeg planlagt at søge inde på boligportalen omkring november/december. Hvad med nogen af Jer andre??

  • Sarah

Ja vi er super seje os fra AGS hehe :stuck_out_tongue: og det lyder da vildt fedt med det der SPV… Er det noget man kan starte på når studiet er i gang eller skal man tage det inden man starter?

Jeg har søgt alt hvad der hedder 1- og 2-værelses lejligheder og kollegier i på den fælles opnotering så jeg går også bare og venter :slight_smile: og jeg har også tænkt på at søge på Boligportalen senere… Jeg venter også lidt endnu da det jo koster penge derinde…

  • Sabrina

lyder som mig :slight_smile: man kan begynde på SPV kurset tidligst en måned før studiestart så vidt jeg ved. Og man skal vist nok afsætte omkring 72 timer til kurset.

Hej folkens, tænkte på om nogen af jer ved noget om følgende:

Jeg læser Biomedicin på 3.år, og jeg vil gerne søge ind på medicin studiet. Så mit spørgsmål er om jeg kan søge ind på medicin med en bachelor i biomedicin, og om jeg derved bliver vurderet på kvote 2 eller vil jeg også ryge igennem kvote 1 ved at de kigger på mine karakterer fra universitetet?

Håber nogen kan hjælpe, da jeg rigtig gerne vil søge ind i 2010.
Amalie.

Mener du om du med en bachelor i biomedicin kan komme ind på kandidatmedicin (for det tror jeg ikke du kan)

Hvis du mener om du kan blive optaget på medicin ( fra start), så vil du i kvote 1 blive vurderet ud fra dine karakterer i gymnasiet (IKKE det fra biomedicin). Angående kvote 2 kan nogle af de andre herinde svare dig bedre på hvad de ser på på de forskellige universiteter(det er efterhånden nogle år siden jeg kom ind den vej)
Under alle om stændigheder synes jeg da klart du skal kontakte en studievejleder

ved heller ikke særlig meget om kvote 2, men kunne godt forestille mig det ville hjælpe hvis du tidligere har taget en studierelateret uddannelse, i hvert fald på SDU.

Jeg har tidligere hørt fra andre der har læst molekylær biomedicin (ku) at det var muligt at skifte direkte over på medicinstudiet (ku) fordi at mange af fagene var de samme. Men jeg ved ikke om det stadigt gælder så der skal du nok have fat i studievejledningen :oops:

til Amalie

“Problemet” med medicinstudiet er, at det går så målrettet efter at uddanne læger. Der er altså med andre ord virkelig specifikke krav til fagenes indhold i forhold til netop det, at man skal kunne bruge det klinisk. Som tutor har jeg selv været udsat for nye studerende med bachelors i både molekylærbiologi og biokemi som ikke har fået noget merit af betydning og som altså har skulle starte helt forfra. Ganske vist er din bachelor en anden, men jeg anser det for værende højst usandsynligt at du kan skifte over og starte på kandidaten, men dermed ikke sagt, at du kan spare et fag eller to i løbet af studiet.

Hvis dit spørgsmål derimod går på hvorvidt det er dine karakterer fra din bachelor der gælder, så mener jeg heller ikke det er tilfældet, da den adgangsgivende eksamen netop er en studentereksamen. Reglerne for kvote 2 er dog tilpas indviklede, at jeg kun kan gøre som de andre i tråden og henvise til en studievejleder.

// jt

Hej Amalie :smiley:

Jeg er blevet optaget på SDU igennem kvote 2, og jeg tror at du vil kunne score en del “point” til MMI (Multiple Mini Interview) på baggrund af at du allerede er i gang med biomedicin. Ved ikk hvor meget du ved om baggrunden for optagelse på medicin på SDU gennem kvote 2? Her giver jeg lige en kort forklaring:

Optagelsen bygger på 2 tests:

1: Multiple Choice Test

Alle ansøgere med en adgangsgivende eksamen med 6,0 i gennemsnit efter 7-trinsskalaen (8,0 eller derover i gennemsnit efter13- skalaen) fra gymnasie osv. inviteres til denne test.

Til denne test får man et opgavesæt bestående af ca. 100 opgaver med hver ca. 4 svarmuligher. De bedste fra denne test (ca. 300 ansøgere) inviteres så til MMI (Multiple Mini Interview) og her er det du mulivis vil kunne score ekstra point!

2: MMI

Til denne test præsenteres man for 7 rum med hver sin censor og hver sin “opgave”. Man har 2 min. inden hvert rum til at læse opgaven på en seddel på døren og efterfølgende 8 min. inde i rummet med censor til at udføre “opgaven”. Da jeg var oppe vare der 2 praktiske samarbejdsopgaver og 5 cases hvor man skulle diskutere. Den ene af de 5 hed emnet “Motivation” og her vil du kunne vise dem at du har noget relevant erfaring og de vil se dig som fuldt ud studieegnet, hvilket er en vigtig faktor. Censorerne bedømmer sig så ved at give dig point fra 1-7 og du får så oplyst det samlede antal point på nettet. De 150 der så har højst antal point fra MMI bliver tilbudt en plads på studiet.

Jeg ved ikk om det hjalp?

Jeg ved også at på KU består kvote 2 i at det gælder om at have relevant erfaring, og det er f.eks. anden relevant uddannelse.

MVH Sabrina

En fornøjelse at se, vi allerede er i gang :smiley:

Jeg starter også til februar på medicin. Mit navn er Jens Guldborg, jeg kommer fra København, og så er jeg lige ved at gøre min journalistuddannelse færdig inden studiestart. Den har jeg taget på SDU, så jeg kan måske også hjælpe, hvis nogle har spørgsmål til at bo, leve og studere i Odense.

Tvivler lidt på, at jeg kan finde tid til sightseeingturen, men glæder mig til at møde jer alle - måske endda inden studiestart.

Jens

Hej Jens,
godt at hører at du også kom ind :slight_smile:
Venlig hilsen emma (fra din MC-køreprøve :slight_smile: )

Hej Alle.
Jeg kan ikke lade være med at kommentere på jeres indlæg :smiley:
Jeg læser også på SDU og er ved at være færdig.
Jeg ved ik om I ved det, men der kommer jo også sightseeing sammen med jeres tildelte tutorer- og en masse øller :lol:
Det ville selvfølgelig være skønt, hvis I kendte et par stykker, når man den første dag står der og føler sig som den mest ensomme person i hele verdenen, så jeg synes da bestemt det er en god idé, I har fundet på. Håber det bliver til noget.
Ang. FADL /SPV kursus, kan jeg jo kun opfordre til at man vælger sit kursus ved FADL. Det er et 70 timers kursus og man bliver klædt godt på til at varetage observation og omsorg af sine patienter. Der er Medicom, som også tilbyder kursus - et meget lille kursus på 35 timer, men I skal vide, det ikke er nær så godt :slight_smile:
Ang bolig, så skal jeg flytte fra min lejlighed pr 1/2-2010… og mangler en lejer/køber…
Jeg har et indlæg under “køb og salg”, der hedder “søger du bolig i Odense pr 1/2 2010”
(perfekt til en kommende stud.med :stuck_out_tongue: )

Rigtig meget held og lykke med studiet. SDU er det bedste sted at læse :smiley:
Ditte

Hej kommende medstuderende (feb 2010)

Jeg søger ROOMIE til fælleslejemål eller andelskøb fra medio januar 2010 i centrum af Odense.

Jeg er 23 år, Københavner, journalistuddannet fra Syddansk Universitet, huslig og kronisk entusiast.

Er du interesseret, så skriv lidt om dig selv i en mail eller giv mig et ring.

Venligst
Jens Guldborg
Mobil 2032 9904
[email protected]

Pænt go’dav til jer alle. :slight_smile:

Jeg hedder Mohammed, og jeg starter minsandten ogs’ til februar. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang og til at lære de skønne medicin studerende at kende. Jeg har boet i Odense hele livet og kan derfor stolt udråbe mig selv som værende pærefynsk. :stuck_out_tongue:
Nu kommer mange af jer ude fra, og nogle har aldrig besøgt Odense, så hvis i har spørgsmål til byen, er i velkomne til at spørge.

Angående SPV kurset; er der nogen, der ved, hvornår FADL afholder det næste kursus? Jeg kan se på deres hjemmeside, at tilmeldingsfristen til det sidste kursus var i september, hvilket nok har været i forbindelse med sommerstart. Er jeg gal på den, hvis jeg gætter, at det næste bliver engang i februar? Som nyudklækket student tror jeg, at det vil være en fordel at komme i gang med et sådant kursus så tidligt som muligt i studiet. Nu har i også snakket om, at man kan tage kurset andetstedshen, men vil man kunne få vagter gennem FADL, hvis man ikke tager det hos dem?

Mange hilsner

Mohammed