Man skal ikke spake til den sten man ikke kan flytte.
Det er svært at diskuterer med hjernen og kjartan, da begge så glimrende har vist de to ud af abe funktioner: “see no evil, hear no evil,…”
Prøv nu og hør her. Det var ikke min mening at tilsvine nogen eller nedgøre jeres intelligens, men læg lige mærke til hvor aggressivt benægtende I kommenterer hans indlæg. En afviser det som “for absurd” til overhovedet at beskæftige sig med, en anden spørger ironisk hvorfor han ikke læser højenergifysik, en tredje antyder at han er uintelligent og endelig er der en der opfatter det som en personlig provokation (det siger jo alt). Hans indlæg var henvendt til mig og han skriver sin oprigtige mening om studiet, hvilket jeg sætter pris på. Hvis I er uenige kunne I jo starte med at kritisere de synspunkter han fremsætter fremfor med det samme at angribe hans person og hans motiver.
Med hensyn til studiets intellektuelle niveau kan I altså ikke definere jer ud af at medicin befinder sig på et lavere niveau end de fleste naturvidenskabelige fag. I kan ikke for alvor mene, at den intellektuelle udfordring det er at forstå kvante-felt-teori, generel relativitetsteori m.v. (samt de matematiske modeller bag) er at sidestille med at memorere den menneskelige anatomi, at foretage basale kemiske og statistiske beregninger og forstå det menneskelige stofskifte. Ingen tvivl om at arbejdet som læge er udfordrende i kraft af det ansvar man varetager, det pres man er under, den store mængde af viden man skal kunne fremkalde instantant etc., men det er for de flestes vedkommende ikke intellektet, der udfordres (i samme grad som for naturvidenskabsfolk).
Intellektuel udfordring (igen: ikke udfordring generelt, lægestudiet er udfordrende, slap nu af) er efter min mening at sidestille med graden af abstraktion, fordi det netop er evnen til at abstrahere og se essensen af et problem uden de myriader af irrelevante detaljer som udgør virkeligheden, der kendetegner intelligens.
Kjartan:
Jeg vil foreslå at du læser tråden igen, og bid dig mærke i rækkefølgen tingene sker i. Jeg mener at indlæggene var relativt sobre indtil Hjernens svar på mit indlæg, hvor jeg angreb hans definition på intelligens. Og vi angreb kun hans synspunkter, og stillede os undrende til hans konklusion.
Han svarer på mit indlæg med at direkte kalde mig uintelligent, såfremt det ikke er en personlig provokation ved jeg ikke helt hvad er.
Og igen, der mangler en definition af intellekt og intelligens man kan bruge til noget. Jeg kan se at du, og formentlig Hjernen også, definerer intellektuel udfordring som graden af abstraktion, og abstrakt tænkning. Dette er kun én definition. En anden definition kunne være at tilegne sig en stor og bred viden, forstå denne, og derefter anvende denne viden korrekt. En tredie definition kunne være evnen til at læse en litterær tekst, forstå denne, deciphrere forfatterens symbolik, sætte teksten i en relevant social og historisk kontekst.
Intelligens og intellektuel udfordring er således meget op til den enkelte at definere. Jeg har ikke noget problem med jeres definition, og jeg vil da give hjernen ret nok en gang at såfremt man er ude efter dybere naturvidenskabelig viden er nok ikke medicinstudiet vejen at gå.
Det jeg reagerer på er hans ensidige fokuseren på naturvidenskabelig forståelse som det endegyldige mål på intelligens.
Men igen, jeg føler selv ikke at nogen her har uretfærdigt angrebet hjernen som person, han lagde selv niveauet øverst på side tre…
Håber dog at du har kommet videre i dine overvejelser.
Sveinar
I givet fald er det vist ikke den første intetsigende kommentar i denne tråd. Rent sprogligt mener jeg fakstisk at det er lidt af en udfordring at forstå de skriblerier der flyder fra hjernen, men det er nu ikke det centrale. Jeg mener dog helt seriøst at det er manglende respekt for meddebbattørerne at man end ikke gider at skrive bare nogenlunde efter almindelig retskrivning. Jeg mener ikke at hjernen har fremført nogen kritik af mit studie - ethvert universitetsstudie er hvad man gør det til. Hvis man kun evner at indlære et stof fordi det er pensum er der vel ikke nogen stor selvstændig indsats forbundet med det. Hvis man har særlige ønsker for sit studie står det enhver frit for, at supplere med ekstra kurser, eller for hjernen måske selvstudier, siden han virker til at være så hyperintelligent at han ganske givet ikke kan lære noget af nogen som helst.
Hvorvidt studiet i sig er intellektuelt udfordrende hverken har eller vil jeg tage stilling til - jeg vil blot konstatere at et universitetsstudie som minimum indeholder en gennemgang af pensum - der er intet maksimum for hvad man må lære. Jeg ved ikke om det rager dig hvad jeg ellers mener, men for mig er der ingen tvivl om at man skal holde sig fra medicinstudiet hvis man ikke har lyst til at arbejde med mennesker. Hvis du hellere vil gruble over et eller andet abstrakt - jamen så gør da det.
@ hjernen:
Hvis du nogensinde bliver læge med klinisk virke tror jeg du skal passe utroligt meget på, at du ikke løber ind i en patientklage indenfor meget kort tid. Langt de fleste patientklager omhandler dårlig kommunikation - et felt du mestrer til perfektion.
Tillader mig at kaste mig ud i denne diskussion eller hvad det nu har udviklet sig til…
Og for at starte ved det oprindelige indlæg:
Kjartan - Du bliver, som hjernen skriver, slemt skuffet hvis du starter på medicin og forventer et naturvidenskabeligt studium lignende fysik. Har selv læst fysik/matematik på KU i fire år inden jeg skiftede og medicin er på ingen måde sammenlignelig med de hårde naturvidenskabelige fag (matematik, fysik og kemi). Ikke hermed sagt det er mindre intellektuelt udfordrene, men tankegangen og formålet er så markant anderledes, at det ikke giver mening at se medicinstudiet (eller andre studier for den sags skyld) med fysikbriller.
Du skriver:
Det er muligt jeg misforstår dig, men jeg mener du blander to ting sammen. På fysik skyldes abstraktionsniveauet matematikken, der ligger bag og dette er noget du stort set kun ser på fysik- og matematik studiet. Udfordring til at løse problemer (som de jo er så glade for på fysik) findes også i medicinstudiet (KU ny ordning!), men er i mindre grad påkrævet. Du får “myriader af irrelevante detaljer” om kroppens funktion, men derfra og til at kunne sige hvad der sker ved sygdom eller lignende kræver evnen til at “se essensen af problemet”.
Jeg går nu kun på andet semester, men kan allerede se, at det er det rigtige studium for mig. Håber du finder ud af hvad der passer til dine interesser.
Morten
Blot en lille tanke: Tror da f***** du finder dig intellektuelt udfordret når i har kvantefelt teori og generel relativitetsteori allerede på andet år 
Den lidet flatterende samtale, I fører, vil jeg ikke værdige en kommentar - slap dog af!
Hjernen: Hvis du vitterligt interesserer dig for hjernen - altså, ud fra en biologisk og psykologisk vinkel -, så overvej at læse til psykoanalytiker. En sådan uddannelse, der varer +5 år udover kandidatgrad, bør ikke tages i Danmark (har jeg erfaret), men fx i Sverige eller USA, hvor forholdene skulle være bedre.
Dette overvejer jeg selv at gøre. Planen er da også indtil videre at studere medicin (sep. 2005), men dine indlæg - der nok savner en bedre tone - rokker ved den opfattelse, da jeg søger et studie, der er udfordrende og måske derfor også spændende. Jeg er kort fortalt kommet i tvivl.
Jeg søgte også et studie der er “udfordrende og spændende”. Men jeg blev slemt skuffet. Hjernen har desuden ret i det han skriver (selvom han kan være lidt af en provo at høre på 
). Niemann, jeg vil råde dig til at tænke dig en ekstra gang om før du udfylder ansøgningspapirerne…så slipper du måske for at spilde et år på ingenting. 
He,he. Det er lidt sjovt som disse debatter, udvikler sig til debatter for debattens skyld. 
Diskussioner om hvad man forstår ved intellekt er meget interessante, men hvis vi skal prøve at opsummere lidt (og nu kommer du sikkert på nakken af mig “hjerne”, men jeg er bare ligeglad. æv bæ buh–) så er det vist temmelig subjektivt hvad man forstår ved intellekt. Det hele tråden startede med, var jo at vi skulle prøve, at give et realistisk billede af medicin studiet overfor Kjartan.
Svaret (fra min side) er vel, at det er hvad du gør det til! Hvis du forventer højenergi fysik- og superstrengs teorier til stuegang, ja så bliver du skuffet. Men jeg skulle mene, at du nok for en af de bredest naturvidenskabelige uddannelser, og hvilken retning du vil specialisere dig i bestemmer du selv. Hvis det er din interesse kan du jo tage supplerende fag på fysik, kemi, farmaceut e.lign. Og forsker muligheder er der masser af. Men ja, der er masser kedelig udenadslære også.
Det drejer sig bare om at man selv skal gøre noget for det og være opsøgende.
Grunden til vi nok er lidt efter hjernen, er at det bare virker som en masse sure opstød, og ikke så konstruktivt.
Du kan stort set få lov til hvad som helst men du skal også arbejde for det. At hjernen ikke selv for længst er skiftet over til hum. biologi eller fået gang i sin forsker karriere fatter jeg ikke. Tror ikke jeg kender nogen der gerne har villet den vej som ikke er kommet det. Teoretikere bliver modtaget med kyshånd på Panum, specielt fordi der ikke er så mange af dem.
Og til sidst… Studier er sgu kedelige engang imellem. Der vil altid være kurser man ikke synes er enormt spændende, sådan er det jo.
Til Mibb: kommer ikke på nakken af dig :evil: , da jeg er enig i , at hvad der er intellektuelt kan defineres bredt , men det er og så væsentligt forskelligt fra intelligens. ER ellers enig med dig, men som du også selv understreger er der ikke ret mange teoretikere på Panum. I øvrigt skal mine indlæg ikke forstås som sure pstød , men realisme i forhold til spm. ifh hvile interesser den spørgende har. nå—fred være med denne diskussion 