STEM: Skal rygning forbydes i det offentlige rum?

Hvorfor har rygere altid en tendens til at hive alle mulige emner ind i debatten om ryging? Jeg er ked af sige det, men jeg har svært ved at se de listede emners relevans for rygepolitiken. Skal vi ikke holdes os til problemet “rygning” i stedet for at forsøge at løse alle mulige samfundsproblemer samtidig med vi søger at løse rygeproblemet?

Den linje har vi jo forsøgt siden 50erne og der har ikke været meget tolerance fra rygernes side, så et forbud det vil I forstå. Og tro mig det kommer…vi taler indenfor kort tid - håber jeg…

Jeg tror ikke et forbud er lige om hjørnet, de danske politikere er for vattede. I forbindelse med det før nævnte tilfælde med kvinden der fik lungekræft lavede politiken en spørgerunde blandt 100 folketingspolitikere, og jeg mener der var over 80 af dem der var afvisende overfor et forbud på linie med Norge. Jeg tror der kan gå lang tid endnu, men man kan da håbe.

egentlig synes jeg, at det er intolerant at genere andre mennesker med tobaksrøg :wink: – my 2cents

I Hauges indlæg skriver han: “På den punkt er jeg godt klar over, at mange landes forsøg med at inddele deres barer mv. i ryge afdelinger og ikke-ryger afdelinger er slået fejl på det groveste - men så må vi jo bare prøve at udtænke et andet system, der kan tilgodese alle parter. Det bør da være muligt!” - til det kan man kun sige; selvfølgelig er det muligt - Forbud mod rygning i alle offentlige rum. :!: Forhindre det dig i at ryge derhjemme? :?: Nej - der må du gøre lige som du vil. For at trække på dit bil-argument - I det offentlige rum skal du køre efter færdselsloven. Hjemme i din egen baghave kan du køre nok så rådent som du har lyst til. Og det bliver det samme med rygning hvis et forbud bliver indført.
Det er ikke så svært at gennemskue.

Jeg ved godt at du mener dette som ekstreme tilfælde, men nu er der jo den temmeligt relevante forskel mellem rygning i offentligt rum og de ting du nævner, at rygning faktisk slår andre i ihjel.
Jeg kan ikke forstå hvordan rygere kan blive ved med at trække “respekt og tolerance”-argumentet op. Ofte bliver rygere jo forargede, når de opdager at der findes steder, hvor de ikke må forpeste luften.
Det er altså ikke en menneskeret at ryge :x: Den frihed som rygerne ønsker til at dulme deres nikotintrang, går jo ud over os andres helbred. Det må da være en krænkelse af vores menneskerettigheder.

Forbyd dog skidtet!!

Rygning i det offentlige rum skal sgu forbydes. Bla. fordi det er et vigtigt signal at sende til de helt unge – der er garanteret mange skoleelever der ikke ville begynde at ryge, hvis ikke de havde muligheden for spille seje i skolens eget rygerum. Jeg bilder mig ind at et forbud klart er med til at understrege hvor farligt rygning egentlig er. Jeg er ret sikker på at langt de fleste mangler viden om hvor farligt rygning er. Hvis skoleelever var fuldstændigt klar over at 1000 danskere går lige i graven hver måned pga. rygning, ville det være temmeligt usmart at ryge. Dvs. forbudet bla. skal ske fordi information om rygning skal have mere opmærksomhed.
Jeg er ikke ligeglad med at folk ryger hjemme heller. Rygning er simpelthen for farligt til at man kan ignorere folks forbrug privat. De tidligere generationer blev snydt til afhængighed af tobaksfirmaerne – hvem siger det skal fortsætte? Det er jo en kendt sag at kemien i cigaretterne er manipuleret i en retning der gør optagelsen af nikotin lettere, og dermed øger afhængigheden. Man kan jo næsten sidestille tobak med hårde stoffer ifht. afhængigheden. Selv døende lungepatienter skal lige have deres daglige fix.

Jeg mener også at salg og køb af tobak ideelt set helt skal forbydes. Det ér sgu da skummelt at rygning er blevet til en livsstil. Istedet for at spørge hvorfor skal tobak forbydes – kunne man spørge: hvorfor skal det overhovedet være lovligt? Hvis vi nu laver en nulstilling og forestiller os en situation hvor tobak var et produkt der aldrig har været brugt i DK, og tobaksfirmaerne nu ansøgte om tilladelse til at sælge tobak i DK. Alle informationerne blev lagt frem – at afhængigheden er utrolig stor og 12000 mennesker ville dø af sit forbrug hvert år – den tilladelse vil aldrig nogensinde kunne komme igennem. Tobaksfirmaerne ville blive årets joke. Jeg tror at de europæiske lande nu er ved at vågne op og erkende, at rygning er langt farligere end hidtil antaget og må stoppes med alle midler. Økonomien har sikkert kunne løbe ca. rundt pga. afgifter, men siden moralsk politik nu er blevet lidt trend (radikale) sker der nu noget nyt. Jeg håber at det første trin er at forbyde rygning i det offentlige rum, det næste trin (om mange år) er at forbyde det fuldstændigt eller tillade et salg af bestemte produkter i begrænset omfang.
Det kan selvfølgelig ses som et stort indgreb i folks såkaldte personlig frihed at forbyde salg og køb af tobak – men man forhindres jo bare i at slå sig selv og andre ihjel. Der er jo også et moralsk problem ved ikke at gribe ind?

Det ser ud til du har ret:

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=376023

Rygende politikere saboterer lovgivning om tobak
Tre tidligere sundhedsministre frygter, at politikernes egne rygevaner har gjort det svært for dem at lovgive om tobak. Sundhedsudvalgets formand forstår kritikken.

Politikeres afhængighed af tobak får mange af de folkevalgte til at undgå debatten om en strammere rygepolitik i Danmark.

»At der er så relativt mange politikere, der ryger, har været medvirkende til at det har været svært at trænge igennem med krav om strammere rygepolitik. Det har været som at tale for døve øren«, siger Arne Rolighed, der i dag er direktør i Kræftens Bekæmpelse.

»I mit eget parti, Socialdemokratiet, var man især bange for at træde fagbevægelsen over tæerne«, tilføjer han.

Hvor er det skønt med en rygende sundhedsminister - smukke signaler det sender!!

Som værende god liberalist vil jeg nu mene, at hvad folk gør i deres eget hjem, er deres egen sag. For min skyld må de gerne ryge som skorstene, spille hasard med deres helbred - bare de ikke forpester det offentlige rum…

I forbindelse med rygning ser jeg tre problemer:

  1. Rygning i det offentlige rum - tilladt?

  2. Skal det offentlige betale for behandlingen af rygerrelaterede sygdomme? - Min personlige holdning er NEJ!

  3. Det etiske problem i at en person med fx rygerlunger modtager nye lunger, som en anden person, der ikke lider under en selvforskyldt lidelse, kunne have fået forlænget sit liv som følge af.

Tja, jeg bor i lejl. og min nabo ryger som en skosten med det resultat at vores entre og kommende børneværelse ofter lugter af røg. Lækkert?, Nej.

Ergo, man kan ikke begrænse røg, men man kan heller ikke forbyde det hjemme - desværre…

[quote]2) Skal det offentlige betale for behandlingen af rygerrelaterede sygdomme? - Min personlige holdning er NEJ!
[/quote]

Det er efter min mening et gevaldigt skråplan at komme ud på. At begrænse rygning og forsøge at undgå sygdom/død på den måde synes jeg er på tide. Men at rygning skal få konsekvenser i forhold til behandling - det holder efter min mening slet ikke. Hvem skal så til at bestemme hvad der er ens “egen skyld”, og hvad der kan behandles på det offentliges regning?

Nu er det således, at 70-80% af al dårligdom i denne verden er selvforskyldt, og hvor meget man end gerne ville, så er det nok urealistisk at lade KOL-patienter betale for deres 4-6 årlige indlæggelser i forbindelse med eksacerbationerne.
Skal folk med AMI så også betale selv, hvis deres total-cholesterol er over 7, skal NIDDM-patienterne punge op, når HbA1c skrider? Og skal fru Olsen med en collum femorisfraktur bløde 30.000kr, hvis hun ikke drak nok mælk som ung?

Skal vi så også lade folk selv betale hvis de har forsøgt selvmord, været i en bilulykke hvor de har kørt for stærkt, er kommet til skade under en brandert etc.?
Det er mange ting vi mennesker kan gøre for at skade os selv, men jeg mener nå stadigvæk at det sundhedssystem vi har skal være ens for alle, også når sygdom eller skade er selvforskyldt, helt eller delvist.

Sveinar

Så rykker regeringen:

http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=418338/

Efter en hed debat i Venstres folketingsgruppe i går er vejen nu banet for, at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen kan få flertal for et forslag om at forbyde rygning. …

Wuhu, frisk luft.

Er det nu man skal købe Nicorette og Zyban aktier?

Det er også ved at være på tide. Men jeg skal lige være med på noget. Totalt rygeforbud i det offentlige rum? Menes der hermed også under åben himmel?
Er godt klar over at det for nogen kan synes som et dumt spørgsmål, men jeg har ikke helt forstået alvoren af forslaget…

I høj grad på tide…

Iøvrigt fatter jeg ikke, at folk der arbejder i sundhedsvæsenet kan argumentere for, at rygning skal være tilladt, man må ganske simpelt være mentalt mindre bemidlet…

Det kan da kun gå for langsomt med at få det skidt forbudt - specielt fordi det samtidig er klamt og ulækkert og sviner vores gader og luft til.

  • Mikkel

Hvis vi snakker om ting der sviner gader og luft til, så kunne jeg komme i tanke om ting man måske skulle tage at gribe fat i først…

Jeg skal lige af med noget galde :slight_smile: intet nyt her.

Bortset fra at biler mv har en positiv effekt på samfundet. Det som forarger mig er folks totale egoisme når det kommet til deres misbrug. Ryger kan være nok så flinke mennesker, men påpeger man deres misbrug, trigger man samtidig deres dårlige samvittighed, og de stiller sig på bagbenene.

I forhold til folk som smider affald på gader og stræder er forskellen at mht. affald er det dårlig opdragelse, mens størstedelen af rygere er tilhængere af en subkultur hvor det er acceptabelt bare at smide skoddet foran min hoveddør.

Hvorfor fatter misbrugerene ikke at der er en grund til at de ikke må ryge indendørs nogle steder, og så alligevel står og holder døren åben, så 1) røgen og kulden trækker indenfor og 2) man skal gennem røgen som en slags skærsild for at komme ud og ind.

Meget forståeligt - har det selv på samme måde…

En af de ting, jeg synes, er lidt morsomt, er, at når man på et offentligt sted beder folk undlade at ryge (når der er rygning forbudt), så kigger alle (rygere som ikke-rygere) på én som om man er åndssvag… Hvad er det lige der gør, at det er acceptabelt at overtræde et tydeligt skiltet rygeforbud?

Eksemplet med skodder er også godt. Hvorfor er det, at hvis jeg stiller mig op og pisser på gaden, så vil folk synes, at jeg er et svin - men hvis jeg ryger og kaster min (stadigvæk osende) skodder fra mig, inden jeg skal ind i bussen, så er det helt i orden…?

  • Mikkel

Kilde: http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=340920

Et rygeforbud i det offentlige rum fører til glade borgere - rygere såvel som ikke-rygere, viser europæisk undersøgelse

79.000 mennesker dør hvert år i de 25 EU-lande som følge af passiv rygning, viser en ny undersøgelse, som den europæiske hjerteforening, European Heart Network (EHN), har deltaget i.

Samtidig viser undersøgelsen “Lifting the Smokescreen”, at befolkningerne i de europæiske lande, der har indført rygeforbud i det offentlige rum, massivt bakker op om skridtet.

Siden januar 2004 er Irland, Norge, Italien, Malta, Sverige, og Skotland blevet røgfrie i de offentlige rum. Adskillige andre lande, herunder England, Wales, Nordirland og Belgien er på vej med tilsvarende lovgivning.