jeg har et par spørgsmål jeg altid har tænkt på angående uddannelsen og arbejdet som læge… Brænder vildt meget for uddannelsen
Dette spørgsmål er til de medcin-studerende og læger.
Men har tit tænkt på hvordan det er første gang at skære i en person eller at stikke en sprøjte i en person… Hvordan føles det? er det væmmeligt første gang? vænner man sig til det?
Håber der er nogen der vil give bare en lille kort forklaring af hvordan de føles den første gang og for den sags skyld også hvordan det føles nu…
Det bliver overhovedet ikke noget problem. Patienterne har brug for din hjælp, og derfor hjælper du dem. Som Apopov siger, så bliver det rutine efter de første 2-3 gange.
Jeg var rigtig bange for det de første mange gange og troede aldrig, at jeg ville få nemt ved det.
Men ja - man må bare springe ud i det! Det er jo fordi det er nødvendigt, og det gør sjældent så ondt på patienterne, som man frygter. Og så er det lige pludselig en rutine…
En fordel at øve med at skære og sy på patienter i narkose i sine første klinikophold, så er man ikke helt så nervøs fordi patienten sover og ikke kan mærke det
Uuuuh, godt patienterne ikke ved det på forhånd , at de er prøveklude :? Man kunne måske bedre træne sig på et stykke kød derhjemme… det ville være mere humant, ikke?
Jeg tænker også, hvor mange mon ‘hemmeligheder’ af rent fagligt og ‘håndværkermæssigt’ karakter går de studerende og færdige læger med, når jeg læser helenemeisters indlæg :?: :?: :?: :?: :?:
Det er ikke som sådan nogen hemmelighed at studerende deltager ved operationer og medvirker så meget de kan/må for den opererende læge. Man skal huske på, at lægen har ansvaret, og derfor har han en interesse i at studenten udfører opgaverne lige så godt, som han selv ville (det tager bare lidt længere tid for studenten at sy, da han er urutineret, eksempelvis).
På AU har man dissektion på 1. og 2. semester, så jeg prøvede det også på lig først. Jeg synes dog ikke, der er så store ligheder mellem dissektionen og operationerne på de senere kliniske semestre, men ja, man lærer da at håndtere en skalpel
Som studerende består ens hovedopgave primært af at lukke såret, dvs. at suturere og ikke dissektion, fordi det er hoved-operatørs opgave.
I Danmark, i modsætning til fx Japan, har man ikke den tradition med at øve sig på fantomer, sådan at de første par patienter bliver ligesom en “guinea pig”. Men lægerne vil selvfølgelig synes godt om dig hvis du øver lidt på en banan eller lignende inden.
Og du kommer ikke til at bruge en scalpel til at starte med, fordi det er også hoved-operatørs opgave. Incision er den vigtigst delen af en operation, nogen siger.
