Spørgsmål jeg sidder inde med til studiet

, , ,

Hej alle,
Jeg sidder her midt i mit første sabbatår og overvejer, om jeg skal søge ind på medicinstudiet (højst sandsynlig AAU).
Jeg er kommet frem til en række spørgsmål (2+3 henvender sig til AAU), som jeg håber, jer studerende kan være med til at besvare, inden jeg endelig sender mit studieønske ind til Optagelse.dk. På forhånd tak.

Jeg ved dette spørgsmål er poppet op herinde mange gange, men jeg bringer det alligevel på banen igen. Hvor mange timer om ugen, bruger man på studiet i gennemsnit? Jeg er ved godt, der er forskel på menneskers evner til at huske/forstå et emne, men er medicinstudiet alligevel så slemt og læsetungt, at mange slet ikke har fritid ved siden af?
Kan fritidsarbejde, byture eller træning passe ind i sådan en hverdag, eller må mange prioritere disse ting fra til fordel for læsning? Kan I få det til at fungere?
Jeg har prøvet at finde skemaer for medicinstuderende uden held, for at danne mig et overblik jeres dagligdag, og hvordan den er skruet sammen for at “forberede mig selv”. Måske nogen kunne hjælpe her?

Ift. AAU har jeg læst mig frem til, at undervisningen ofte er PBL baseret, og der er en del gruppearbejde. Hvordan synes I det fungerer? Jeg spørger, fordi jeg igennem folkeskolen og gymnasiet ikke hele tiden var begejstret for gruppearbejde, da jeg ofte påtog mig det meste af arbejdet, ganske enkelt fordi resten af gruppen ikke gad, eller var ligeglade med at få en god karakter/evaluering på opgaven.
Hvordan føler I det er på AAU? Er det ren produktivitet og fordel at arbejde i grupper? Eller er der ofte en uoverensstemmelse mellem medlemmerne om opgavens output, så arbejdsfordelingen ikke ender lige?

Hvor skal man vælge at bo henne i Aalborg, når studiet ligger helt ude i øst? Nogen der fortyder at bo i centrum, så man tvinges til at tage bus/cykle langt hverdag? På den anden side nogen, der fortyder at bo i øst, når der er pludselig er langt til Gaden, sociale aktiviteter og butikker?

Vil I anbefale at tage noter i Notion som Ali Abdaal kraftigt mener, eller hvad er jeres favorit program?

Jeg går på KU, så spørgsmål 2+3 springer jeg over.

  1. Som du selv er inde på er det meget individuelt hvor lang tid man bruger på at forberede sig og læse. I forhold til forelæsnings og undervisnings-byrden, ligger det på mellem 10-20 timer ugentligt, i gennemsnit. Det kan sagtens være mere eller mindre i perioder. Det bliver jo understreget at det er et fuldtidsstudium der dækker 40 timer/uge (mener jeg de angiver). Jeg tror det er standard på KU at angive det sådan.

Det er jo forskelligt hvor hurtigt man tilegner sig viden, og jeg vil betragte mig som en der er forholdsvis hurtig. Jeg har også læst en bachelor i idræt på KU og her var mit engagement på omkring 5-10 timer ugentligt (not kidding) og det var mere end nok til at få fine karakterer. Det afspejler måske rettere studiets uspecifikke natur, snarere end mit talent for at lære. Pointen er at jeg altid har kunne slippe afsted med at lave ting noget hurtigere end de fleste, og har oplevet min skolegang som sådan lidt; “la la”. Det er dog blevet gjort til skamme på medicinstudiet. Jeg bruger rask væk de 40 timer ugentligt i gennemsnit, og nogle gange mere til. Noget af det er fordi jeg er topmotiveret og synes det er sjovt, men noget er også bare at det er komplekst stof, og at der kommer meget af det på kort tid.

Der vil sikkert være nogen der kan gøre det på 1/3 af den tid jeg bruger på det - og sikkert også nogen der bruger længere tid. Jeg vil vurdere at jeg ligger i midterfeltet, måske lænende mod den lidt hurtigere side, så regn med de 40 timer/uge alt inklusiv, så tror jeg ikke du går helt galt i byen. Men reserver mentalt overskud til perioder hvor du lige kommer lidt bagud pga. slendrian eller sygdom, for så kan din arbejdsuge godt være 80timer/uge. Og så kan man tilsvarende huske at nyde de rolige perioder hvor kun 20/uge er påkrævet.

Jeg kan klart anbefale Notion som studieredskab, og i det hele taget at undersøge Ali’s studieteknikker - den eneste ting jeg vil anbefale er, at betale for den personlige+professionelle version (33,-/måned) hvor man får historik af sit notion dokument. Jeg kom til at slette 3 timers arbejde på en side og kunne ikke genskabe det. Alternativt kan man være bedre end mig til at tage manuelle backups jævnligt.

1 Synes om

For at du kan få en ide om hvad det ligner er her et eksempel på min uge i denne uge

Mandag: 2 x 45 min forelæsning - 3 timers SAU (studenter aktiverende undervisning)
Tirsdag: 2x 45 min forelæsning
Onsdag: 2 x 45 min forelæsning - 2 timers SAU
Torsdag: 1 x 45 min forelæsning
Fredag: 2 x 45 min forelæsning + 2 timers SAU

Foreslået litteratur på ca. 350 sider komplekst (for mig) materiale om fysiologi og biokemi

9 timers SAU
7 timers forelæsning
?? Timers forberedelse på at læse de 350 sider og forberede sig til SAU-timer

Er fra AU, så det bliver også kun spgsmål 1.

Skemaer på medicin ligger offentlig tilgængeligt. Her er for bacheloren på AU. (Skemaer Medicin Aarhus Universitet) Til hver holdtime eller undervisning kan man regne med at bruge ca. 1 time +/- til forberedelse. Så har du 16 timers undervisning om ugen, bruger du ca. 16 timer selvstudiestid.

Hvis man er hurtig til at lære og går mindre op i karakter, kan man godt slippe afsted ikke at bruge så meget tid til selvstudie, også ligge 70 timer pr uge i 3 uger op til eksamen, dette kan kun lade sig gøre fordi AU medicin oftest kun har en stor eksamen pr semester. Ved at gøre det har man altså masser af fritid til arbejde og venner de første 4 måneder af semesteret, men man forsvinder helt fra omverdenen i eksamensperioden.

Mange tak for det uddybende svar!
Ja, jeg er trofast seer af Ali Abdaals YouTube kanal, så jeg er bekendt med hans teknikker herunder “active recall”, hvilket helt sikkert skal prøves af, når der skal studeres.
Jeg skriver mig bag øret at 40 timer i ugen er en meget realistisk arbejdstid ift. studiet

Også mange tak for svaret. Arh ja, der er selvfølgelig forskel i læsemængden når det kommer til eksamen, det er vel en oplevelse man må tage med sig, I guess. Jeg kigger lige nærmere på det link