Spørgsmål fra en (måske) kommende medstuderende

Hej,
Jeg har læst bachelor i Farmaci i et år nu og har indset at uddannelsen ikke er for mig, da jeg faktisk ikke er særligt interreseret i produktion af lægemidler og er ikke glad for den store mænge laboratoriearbejde som følger med studiet og arbejdet som farmaceut. Jeg er mere interesseret i kroppen, behandling af den og kommunikation mellem læge og patient. Jeg er altså sikker på, at jeg ikke vil fortsætte med farmaci, da jeg ikke kan se mig selv som farmaceut. Jeg overvejer derfor at skifte til medicin på KU, hvor jeg har søgt kvote 1 og venter lige nu på svar om optagelse. For at blive klogere på om hvorvidt uddannelsen er for mig håber jeg, at i kan svare på følgende spørgsmål(beklager de mange spørgsmål, men jeg tror jeres svar kan hjælpe mig i den rette vej :slight_smile: ):

  1. På farmaci klarede jeg mig rigtigt godt med 10 og 12 i næsten alle eksamener på første forsøg - både i 1. og 2. semester. Det varierer selvfølelig fra studie til studie, men hvordan er niveauet på medicin? I 1. semester læste jeg næsten ikke(deltog kun i forelæsninger og klassetimer), men bestod stadigvæk med 10 og 12 i eksamenerne. Hvor stor er læsemængden på studiet, og har man tid til andet end studiet?
  2. Jeg har set lidt på skemaet for et hold på 1. semester for at få en fornemmelse af undervisningsformen. Hvor meget fylder laboratoriearbejde på medicinstudiet? Er ens evner i laboratoriet en forudsætning for hvorvidt man er en god læge eller ej? På farmaci er man nemlig konstant i laboratoriet, hvilket som jeg allerede har nævnt, ikke er stor fan af.
  3. Hvordan foregår forskning på medicin? Er det klinisk eller foregår det i laboratoriet?
  4. Ift. de mere eftertragtede specialer - hvor kompetitivt er det virkelig? Så vidt jeg ved skal man fx forske en del hvis man vil være dermatolog eller plastikirurg.
  5. Hvilke specialer er mindre eftertragtede/kompetitive? Det lyder måske lidt dovent at jeg spørger om dette, men kan ikke forestille mig at jeg ville gå efter dermatologi hvis forskning ikke var min smag. Jeg synes personligt psykiatrien lyder spændende, selvom jeg ikke er medicinstuderende.
  6. Ift. KBU - hvordan foregår det? Arbejder man som en ‘‘generel’’ læge(altså arbejder man med vidt forskellige opgaver) eller arbejder man indenfor et bestemt speciale?
  7. Hvor stort et krav er der på at deltage i studierelevante aktiviteter?
  1. Du kan ikke nøjes med kun at møde op. Gennemsnitskarakteren på min årgang (12. semester nu) er ca. 5.6 og der er ingen som kun møder op.

  2. Lab fylder meget lidt.

  3. Klinisk forskning for det meste, alt efter hvad man selv vil og finder.

  4. Ja, man skal forske en del og det er et uformelt krav at have en PhD for de mest kompetitive specialer.

  5. De “store specialer” er ikke kompetitive da der altid mangler disse slags læger. Det betyder ikke at de er ‘nemmere’ eller at de ikke er lige så dygtige læger, det betyder bare at de små specialer mangler få hænder så de kan vælge ud fra bunken, dem med de tykkeste CV.

  6. Man har 6 måneder på en afdeling og 6 måneder som almen praktiserende. Man er fuldt uddannet læge og forventes at diagnosticere og behandle egne patienter som opgave, men man har selvfølgelig supervision som man benytter meget.

  7. Nærmest ingen krav. Der er få aktiviteter hvor der er mødepligt.

1 Like

Hej paze,
Tak for dit svar!
Jeg forventer selvfølelig ikke, at jeg kan klare studiet uden at møde op. Jeg havde bare af personlige årsager ikke overskud til at læse, så det var ikke mit eget valg.

Vil ikke sige at mødepligt/ at det at du møder op gør at du består. Jeg selv deltager stort aldrig i undervisningen (forelæsninger), men jeg læser tilgengæld rigtig rigtig meget og kommer selvfølgelig til det obligatoriske. Jeg er nu på 7. Semester og det kan lade sig gøre uden at komme til undervisningen, men man skal læse. Jeg erfarede mig blot hurtigt på studiet, at det at man møder op, i hvert fald for mit vedkommende, ikke gav mig noget og jeg stadig selv skulle læse meget. Jeg fornemmer i hvert fald fra dem jeg kender at de får det meste viden fra læsningen/klinikken/sau(holdundervisning) - men minimalt fra forelæsningerne, i hvert fald på bacheloren.
Jeg vil ikke tro du kan komme igennem eksamen unden at læse, men man kan godt komme igennem eksamen uden undervisningen, det kræver bare en indsats.

Jeg mener ikke med dette at du ikke skal komme til undervisningen, da den jo er der for de studerende, vil blot give et billede af hvordan indeholdet af pensum fordeler sig og største delen ligger i bøgerne ikke i undervisningen.

2 Likes

Jeg er kun på 3. semester, så jeg kan ikke give uddybende svar på mange af dine spørgsmål. Men det er meget individuelt, hvor meget man skal arbejde for studiet. Jeg har studiekammerater der læser 12 timer dagligt, og så er der folk som mig der slet ikke læser. Jeg har, ligesom dig, de første 2 semestre kun deltaget i forelæsninger, og har ellers ikke åbnet en bog. I eksamensperioden har jeg så gennemgået slides fra forelæsninger o.l., og jeg har fået 10/12 i alle eksaminer.
Jeg har altså haft mere end rigelig tid til at sove længe, gå til fester og en hel masse andet - også på anatomisemesteret. Så det kan sagtens lade sig gøre. Du må jo prøve dig frem og finde ud af, om det kan lykkedes for dig

1 Like