Skal jeg studere medicin?

Hejsa

Jeg er her til sommer optaget på film- og medievidenskab i København, men jeg er pludselig blevet i tvivl om det er det rigtige for mig. Jeg er bange for, at uddannelsen i længden bliver lidt “ligegyldig”, og at jeg - på trods af en enorme kreativitet - vil have svært ved at finde job bagefter - medie- og filmbranchen er jo ikke ligefrem gavmild :))

Istedet er jeg begyndt at overveje at læse medicin. Det kommer lidt som en overraskelse - også fra min omgangskreds - da jeg altid har været humanistisk anlagt og i gymnasiet havde en samfundsfaglig linje.

Jeg er imidlertid begyndt at interesse mig for kroppen og dens funktioner, og her har jeg indset, hvor lidt jeg ved, og hvor meget jeg potentielt vil kunne lære under medicinstudiet.
Jeg elsker nemlig at lære og at gå i skole, og jeg er også god til det - dimmiterede fra STX med et snit på 11,9.

Samtidig er jeg tiltrukket af den jobsikkerhed, studiet tilbyder. Det er min største drøm en dag at starte og være far i en kernefamilie som min egen, og derfor vil jeg i fremtiden ikke stå i en situation, hvor der ikke er arbejde til mig. Desuden er jeg tiltrukket af, at min karrierevej på medicinstudiet i hørere grad er tilrettelagt, noget som man ikke ligefrem kan sige den er på de humanistiske uddannelser.

Mim bekymring ligger dog i, at jeg umiddelbart ikke ser mig selv som “naturfaglig” - og at jeg har svært ved at se mig selv operere og skære i andre. Samtidig vil jeg skulle opgradere både til mat a, fysik b og kemi c og b, men det bør dog være muligt at gøre indenfor det næste år via gs supplering.

Hvad tænker I? Virker det i min situation helt skævt at læse medicin, eller kender I andre, der har nogenlunde samme profil, som også læse medicin (og trives i det)?

Håber I kan hjælpe :))

Kære Johan

Det lyder som om du er havnet i lidt af et dilemma.

Men jeg tror mit svar kan skrives ret kort: du skal læse det du har lyst til fordi du har lyst til at bruge 3,5 eller 6 år på det hvor du er glad og hvor det er lysten der driver værket.
En ressourcefuld ung mand som du skal nok finde arbejde bagefter! Lad ikke det afskrække dig fra at følge dine drømme.

Ønsker dig det bedste i fremtiden :slight_smile:

1 Synes om

Kære @Johan_Jorgensen og velkommen til studmed.dk :blush:

Jeg synes det er nogle meget relevante og gode overvejelser du gør dig! Ikke få unge mennesker oplever at gennemføre et flot studie for at ende med en længere periode med arbejdsløshed og evt. ende med at arbejde med noget helt andet end drømmen. Det er ikke sikkert at det sker for dig, men det er en god overvejelse at have med - præcis som du gør!

Om du skal læse medicin kan du kun selv mærke. Men om du kan læse medicin på trods af din ikke-naturvidenskabelige profil tør jeg godt svare Ja til. Medicin er et naturvidenskabeligt studie, men det er ikke tung naturvidenskab med meget matematik, fysik og kemi. Medicin handler for mange rigtig meget om flid. Jeg hørte en gang en studerende sige: “At læse medicin er 10 % hjerne og 90 % røv…” aka. kan du sætte dig ned længe nok og lære tingene så kan du også klare studiet. Om det forholder sig helt sådan vil jeg ikke sige, men jeg forstår nu godt pointen. Min pointe her er, at du godt kan klare studiet også selvom du ikke er udpræget naturvidenskabeligt anlagt.
Om du så bliver bidt af kirurgien og alligevel synes en skalpel er en fest eller om du definitivt ikke kan lide den del af lægeverdenen vil vise sig hvis du vælger at blive læge. Men husk at mange læger overhovedet ikke skærer i noget andet end deres medbragte madpakke. Mange læger (primært medicinere) bruger det meste af deres tid på detektivarbejde (hvad fejler patienten?) og behandling af patienternes sygdom. Og du er bestemt ikke alene om ikke at bryde dig om at skære i andre - flere fra min årgang har det på samme måde.

Så for at svare på dit sidste spørgsmål; jeg kender flere der har en samfundsvidenskabelig profil og nu læser medicin eller er blevet læger og det trives de helt fint i :+1:

Nu har du et års tid til at tænke over dine fremtidsplaner. Uanset hvad kan du jo prøve den uddannelse af du allerede er optaget på og hvis du bare bliver helt bidt af den (eller ikke gør) så kan det være at svaret giver sig selv :relieved:

God vind med det og spørg bare løs hvis der er mere du vil vide om uddannelsen eller jobbet som læge.

Dbh.
KmK

1 Synes om

Hej med dig :slight_smile:

Jeg havde selv en samfundsvidenskabelig linje på gymnasiet og et rigtig højt snit, og jeg har også selv haft de samme tanker som dig. Hvad nu hvis man bare er samfundsvidenskabeligt anlagt? Hvad nu hvis man slet ikke kan forstå det der naturvidenskabelige noget, det har man jo ikke været vant til!

Jeg går på 4. semester nu, og det at læse medicin har været den bedste beslutning i mit liv, især her i Aarhus.

For det første, så fandt jeg hurtigt ud af, at medicin ikke er en streng “naturvidenskabelig” retning. Det er ikke ren fysik, kemi, matematik og biologi. Det er trods alt under health fakultetet. Selvom faget er præget af ovenstående (overvejende mindre fysik og matematik), så har det også sin del af samfundsvidenskaben med sig, og endnu mere i praksis når man faktisk er blevet læge — du kommer jo ikke til at sidde og fumle med formler og regnestykker, formålet er jo at blive en dygtig kliniker, og til det kræves der gode kommunikeringsfærdigheder og forståelse! De fleste læger sidder ikke med hele citronsyrecyklussen i hovedet.

For det andet, så vil jeg lige addressere, at 6 år ikke er “6 lange år”. Overraskende mange, jeg ville skyde på cirka 30-40% af årgangene deler et semester op netop for at få en pause og netop for at forblive studerende i lidt længere tid. Jeg synes lidt det er en træls og uheldig måde at stille studiet op på. Studietiden er nogle af de bedste år af ens liv. Jeg er 21 og jeg har slet ikke travlt med at være færdig! Forleden dag sad min kæreste og jeg i en gomore med en færdiguddannet jurist, der faktisk udtalte, at han ville ønske at han havde forlænget sit studie mere. Jeg tænker heller ikke, at det er et problem for dig, når du nyder at læse, men det er lidt mere rettet mod den første kommentar :grin:

For det tredje skal jeg lige sige at hele studiet ikke er udenadslære. Altså, der er meget af det jo, men der er altså også et par svære koncepter og der er altså en masse forståelse der kommer ind over, så det er alligevel mere end blot 10% hjerne… :slight_smile: for at blive en dygtig læge skal man have sund fornuft og som 2. kommentar sagde: det er lidt detektiv arbejde. Til reference, så arbejder jeg på en klinik hvor lægen fortalte mig, at hende der fik 13-taller på hendes årgang måtte ophøre med at være læge — hun kunne tekstbøgerne fra A til Z men hun havde ikke den sunde fornuft til at diagnosticere og screene patienterne ordenligt.

For det fjerde, så har du nok en større fordel ved at have læst fagene op før studiestart, det hjælper en del på forståelsen. Og selv hvis du ikke havde, så indhenter man lynhurtigt de andre. Studiet er ikke tilrettelagt således at tingene er “selvfølgeligt” forstået. Det kommer :slight_smile:

Sidst men ikke mindst, ingen siger du skal være kirurg. Der er 39 specialer!! Mulighederne er mange :slight_smile:

3 Synes om