Skal det være medicin?

Helt ok, nu gik der også lidt tid i den her ende :slight_smile:

Det er ikke så længe siden jeg opdagede at det gjaldt for mig, men som Ann C. Schødt skriver i sin blog er det noget man kan arbejde med og i høj grad ændre på, selvfølgelig afhængig af udgangspunktet.

Hun har faktisk en test (det ene link jeg sendte), som man scorer et antal point på, og er det over 80, kan man ikke blive helt fri for det; er det under, kan man godt - som en meget generel regel.
Jeg scorerede 79, da jeg tog den igen den dag jeg sendte linket til dig, så det er lige på grænsen til træls :-/

Og det er jo træls, det fylder meget - så ja, jeg synes det er blevet værre med tiden, men det hjælper heller ikke at jeg dels har taget ‘den forkerte uddannelse’ af de forkerte grunde, dels tog uddannelsen på konservatoriet hvor det meste og de fleste er meget navlebeskuende, perfektionistisk(e) og der er rundsave på albuerne.
Jeg synes dog at det er blevet bedre efter jeg opdagede bloggen og læste alt dét info der var om det, både den generelle og den mere specifikke omkring hvordan man arbejder med det.

Under det generelle har det for mig været særligt vigtigt at se hvordan det hænger sammen med høj intelligens, sensitivitet og nogle gange også introversion. Alle disse passer også på mig.

  • En anden vigtig ting har været opdagelsen af boreout, som også i høj grad har været gældende for mig i løbet af min skoletid.
    Det er ikke særlig almindeligt kendt, men er symptommæssigt meget ligesom stress i sin ekstreme form. Man kan også sige at det er stress’ens modstykke.
    ‘Stress’ (altså den man bliver syg af) opstår jo meget firkantet når 2 faktorer er til stede: udfordring + manglende mestringsfølelse omkring udfordringen, altså en slags mindreværdskompleks.
    Og ligesom lidt stress er okay, mens meget og ofte på et tidspunkt fører til fysiske symptomer, er lidt kedsomhed og unyttighed okay, mens meget er rigtig skidt for helbredet.
    Boreout opstår nemlig ved for lidt udfordring, kedsomhed + manglende nyttighedsfølelse, men resulterer typisk ikke i en følelse af at føle sig bedre end andre, men tværtimod snarere at man second-guess’er sig selv og med tiden begynder at drage logiske fejlslutninger på egen bekostning, fx: “Hvorfor er jeg så hurtigt færdig med dén her matematikopgave, mens de andre stadig regner? Jeg må have gjort noget forkert”
    “Hvorfor griner de andre af mig bare fordi jeg retter læreren når han laver fejl, eller stort altid svarer rigtigt… Det må være mig der er forkert”
    Og så begynder man ligeså stille at sætte lighedstegn mellem at skille sig ud og være forkert som menneske, føle sig sig som én der snyder eller bedrager, har det for let, ikke udnytter sit potentiale, hvis man ikke knokler lige så hårdt som dem der har det sværere.
  • Impostor-følelser kan derfor nemt opstå hvis man er mere intelligent end gennemsnittet, sensitiv, ikke bliver udfordret nok og det sker nok gange, og kan nemt blande sig med andre ting. Det kan fx nemt resultere i social distancering, evt. mobning, lavt selvværd og i yderste konsekvens med tiden blive til depression.
    Men det kan også vendes :slight_smile:

Så til de specifikke ting omkring hvordan man kommer af med det / mindsker impostorfølelserne:

  • Finde måder at få udfordring og evner til at balancere - og hvis det ikke kan lade sig gøre, og/eller man har det rigtigt slemt med det: ophøre med de ting der producerer boreout og trigger impostor-følelser
  • Øve sig i at lægge mærke til hvad man gør godt, at det nok er rigtig mange ting og rigtig godt
  • Øve sig i at være glad for man har nemt ved ting
  • Øve sig i ikke at påtage sig mere, bare fordi man kan
  • Være sammen med mennesker der roser, bekræfter det positive i dig og dine evner og overhøre dem der ser og kommenterer på det negative
  • Spørge man selv ville opfatte som fupmagere og hvorfor
  • Spørge andre hvem de vil opfatte som fupmagere og hvorfor
    m. fl.

De sidste måneder har jeg været mere optaget af at arbejde med social fobi, som jeg desværre har fundet ud af jeg har, da jeg blev sygemeldt med stress i januar, end mine impostor-følelser, men alle de ting hænger meget tæt sammen.

Jeg håber du kan bruge de ting jeg skriver og bloggen til noget, hvis det også er impostorfølelser der fylder hos dig, og at du slipper for alt det andet bøvl der kan følge med eller hænge sammen med.

Kh Louise

1 Synes om