SDU Vs KU på kvote 2 - hvad er jeres erfaringer som studerende? :)

,

Kære alle nuværende studerende på SDU & KU!

Et lille spørgsmål, som findes i maaange variationer, men som jeg ikke har kunne finde i min, og derfor håber, er okay, jeg stiller.

Jeg er +30, og har søgt medicin på kvote 2. Helt kort; hvad er der af erfaringer derude?
Jeg ved selvfølgelig godt, at man ikke kan sige, at det ene er bedre end det andet, også fordi man jo som regel kun har prøvet det ét sted…

Men er der nogen, der vil komme med et indspark om, hvad der fx. har været godt med at tilhøre de ældre studerende på SDU; specielle studiehold, mange ældre studerende, som via kvote 2 har anden arbejdserfaring, og derfor finder sammen i læsegrupper, eller noget andet, som bare gør det en tand bedre at være ældre studerende via kvote 2 der?
Og også gerne om hvad der har været mindre godt; har det været svært at komme i en læsegruppe grundet alder, kommer man sig hurtigt til at føle sig udenfor, fordi optaget er generelt yngre?
Og selvfølgelig det samme med KU :slight_smile:
Her tænker jeg, at jeg ofte har hørt, at kvote 2 optag er relativt småt, og man derfor kan kunne til at føle sig lidt som en elefant i en glasbutik, når man kommer som +30, med et snit, der ikke var til kvote 1, men en erfaring til kvote 2. Dette kan selvfølgelig være noget af en god vandrehistorie, så den må hjertens gerne aflives :slight_smile:

Glæder mig til at læse nogle gode inputs fra alle jer stud.med’er! :star_struck:

1 Like

Hej @katjaa
Helt generelt; der er plads til alle på studiet og om man er 19 år når man starter eller 35 er ikke et issue.
Man vil ofte opleve at der er forskel på interesser alt afhængig af hvilken alder man har (der sker virkelig meget fra man er 19 til man er 25), men det er ikke et problem i faglig sammenhæng.
De fleste der starter på studiet har hovedet skruet rigtig godt på og hvis man ønsker at arbejde i studiegruppe så kan man også komme til det.
Jeg mener ikke at du skal være nervøs ved at starte på studiet selvom du har rundet 30.

Jeg var selv 29 da jeg startede på studiet og jeg har på intet tidspunkt følt mig udenfor eller gammel. Jeg har deslige været i en læsegruppe siden første semester. Så no worries hvad angår alderen alene :wink:
Dog er det måske relevant at tænke på om ens bagland (hvis man fx har familie) er indstillet på at man pludselig er studerende. Man går (betydeligt) ned i løn og det er for de færreste en loppetjans at læse medicin (læs: det kræver meget tid).

Så til nogle konkrete svar til det du skriver:

Der er ikke specielle studiehold til de ældste studerende. Generelt kan dog siges at de ældste typisk starter om sommeren.
Nogle “ældre” studerende har fundet sammen i læsegrupper, mens andre ikke har. Man kan sagtens læse sammen selvom der er 7 års aldersdifference.

Kvote 2-optaget på SDU er 50 % i skrivende stund. Det bliver sandsynligvis øget i fremtiden.

Kvote 2 på SDU kræver ikke erfaring (der ses ikke på erfaring i optagelsesproceduren). Optagelsen består af en optagelsesprøve i form af en MCQ-test efterfulgt af nogle interviews til de der går videre fra MCQen.

Håber at du kan bruge mine inputs. Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål.

Dbh.
KmK

2 Likes

Tusind tak for dit svar @KirurgenmedK jeg sætter stor pris på, at du har taget dig tid til at svare mig :slight_smile:

Jeg kan næsten fornemme, at du går på SDU :slight_smile:
Mit store dilemma er, at jeg har søgt ind - faktisk på alle 4 universiteter - men jeg nu står i det dilemma, om hvad jeg skal sætte som 1. og 2. prioritet.

Jeg og min kæreste bor i København. Han er dog tilflytter fra Fyn, og har en drøm om at vende tilbage på et tidspunkt.

Til at starte med, så var SDU dér, jeg havde en chance for at komme ind, og planen var at pendle til at starte med, hvis jeg skulle være så heldig at blive optaget.
KU lavede dog kvote 2 optaget om i år, grundet corona, og derved har jeg pludselig en reel chance for at komme ind der også.

Mine overvejelser her i 11. time er, om jeg skal ændre min 1. prioritet, til KU, eller bibeholde den på SDU.
Jeg har hørt meget godt om selve studieordningen, om hvordan modulopbyngningen er en fed måde, og om hvordan fordelingen af kvote 1 & 2 er en fordel i sammensætningen.
For - er SDU så godt, at man fx. vil pendle i de første år?
Ved selvfølgelig godt, at det er individuelt, om man vil bruge 4 timer hver dag på at pendle, men det ville være en kæmpe hjælp med lidt inputs om, hvad stemningen er derude.
(Vi er villige til at flytte til Aalborg, hvis jeg er så heldig at få tilbudt en plads der, selvom vi ikke har nogen tilknytning der, så det er virkelig en stor drøm for mig. )

1 Like

Hej Katja - jeg har selv pendlet i ca.3 år fra kbh til odense. Der er både fordele og ulemper ved det. Ifølge mig selv kan det være lidt trættende i starten (de første par mdr), men efterhånden lærer man at koordinere sin tid. Man tager fx. til undervisning som man føler at man får noget ud af. Der er meget af undervisningen som man sagtens kan lære sig selv uden at komme (tænker på dage hvor man fx. kun har 2 timers undervisning). Vi er en del der pendler fra min årgang, hvorfor vi også altid læser sammen i toget til og fra Odense.

Kære @Markina!
Tusind tak for dit svar - det er dejligt at høre fra folk, som har pendlet , og fået det til at fungere :blush:
Måske et kringlet (og meeeget subjektivt​:sweat_smile:) spørgsmål; er studie/modulordningen så god, at du ville have valgt SDU og derved at pendle, fremfor semesterordningen og måske cykelafstand til KU? :blush: