Kære allesammen,
som de fleste andre på denne hjemmeside, går jeg med en drøm om at blive læge, og søger derfor ind på medicin-uddannelsen. Jeg får (forhåbentlig) et højt nok snit til at kunne komme ind på kvote 1, men jeg søger kvote 2 for en sikkerheds skyld. Dette skal gøres inden d. 15. marts.
Sagen er den, at jeg står mellem SDU og AU.
Jeg er udmærket godt klar over, at SDU kører efter modulordning, og at AU kører efter den mere “gængse/traditionelle” ordning. Jeg kunne meget godt tænke mig at høre jeres erfaringer fra de to universiteter. Både fordele og ulemper. Selvfølgelig ved man kun noget om hvor man selv går, men det er i al fald bedre end intet.
- Jeg ville elske at kunne tage et semester i udlandet. Jeg har hørt, at der er komplikationer med dette på SDU grundet modulordningen.
- Jeg elsker at have mange retningslinjer, så jeg ved hvad jeg skal læse/fokusere på/skrive. Jo mere der er tilrettelagt for mig, jo bedre.
- Hvad synes i på SDU om, at der ofte er eksamen? Er det rart at pensum er småt? Er det stressende at det forekommer så ofte?
- Hvad synes i på AU om den “traditionelle” eksamensmetode, hvor der er eksamen i slutningen af semesteret? Er det overkommeligt?
- Har i evt. andre kommentarer, der er relevante når det angår valget mellem de to?
Al hjælp er værdsat. Jeg er virkelig splittet. Jeg bor i Vejle, så afstanden er ligegyldig (den er ca. den samme). Jeg regner med at pendle, så letheden af at finde bolig er også (i første omgang) ligegyldig.
På forhånd tusind tak og fortsæt en herlig aften!